SkoleNyt - IT Tema 01.06.2013

Informationsblad for Esbjerg kommunale Skolevæsen
OLENYTTEMA i"dll
DET HAR VI
ADGANG TIL! ... 5
Esbjerg
Kommune
ER IT LØSNINGEN PÅ
LÆSEVANSKELIGHEDER'?
IPADS·, COMPUTERE·
OG SMARTBOARD
... 12 - i O. klasse.. . 18

~--- -----( ---
2
SKOLENYT 2013:Tem:~~
Esbjerg Kommunale Skolevæsens
informationsblad
Udgiver:
Esbjerg Kommune, Børn & Kultur,
Skoleadministrationen
76161616
Redaktion:
Skolechef Preben Jensen (ansvarshavende)
Kontorchef Birthe Christensen
Pædagogisk Udviklingschef Gitte Høj Nielsen
Pædagogisk Udviklingskonsulent Dorte Vind
(redaktør)
Design og layout:
Conny Bech Thomsen
Korrektur:
Birgit Juhl Kjems
Udgivelse:
Fire gange årligt - op til elevernes påskeferie,
sommerferie, efterårsferie og juleferie.
Tryk:
Rosendahls
Oplag:
2500
Forsidefoto:
Grete Grønne, Vestervangskolen
Eftertryk er kun tilladt med kildeangivelse.
Meninger udtrykt i signerede artikler behøver
ikke at være skolevæsnets officielle.
SkoleNyt 2013: TEMA IT
INDHOLD
2 lt i Esbjerg kommunale Skolevæsen
3 Vi har en strategi for it
4 Digital Forandringsledelse
S Det har vi adgang til!
Aftalen om Digitale læremidler
8 IT og digitale læremidler i undervisningen
Hvem, hvad, hvor og hvornår?
9 PU er blevet klogere på digitalisering
1O Guf- også til en B-prøve
12 Er it løsningen på læsevanskeligheder?
14 Fremtidens muligheder i skyen
16 Nye tider i gamle dage
18 iPads-, computere- og SmartBoard
- i O. klasse på Vejrup Skole
19 Digitalpatrulje på Sønderrisskolen
20 Skal der strøm til tavlen eller batterier i kridtet?
22 eTwinning- grænseoverskridende dating
23 Læringseentret og vejledning i it & medier
24 Om it
lt i Esbjerg kommunale Skolevæsen
Tekst: Preben Jensen, skolechef
Det blad, du her sidder med, er det fjerde temanummer som
SkoleNyt har udgivet. Vi lagde i 201 Oud med temaet Udeskole,
året efter fulgte Inklusion, sidste år var det Innovation, der var på
programmet og i år gælder det så it.
l aftale om kommunernes økonomi for 2012 mellemKLog Rege-
ringen fremgår det, at anvendelsen af it i folkeskolen skal styrkes,
sådan at it i stigende grad bliver en integreret del af undervisnin-
gen. Der er således ingen vej uden om, ej heller for Esbjerg kom-
munale Skolevæsen -og heldigvis for det. Vi må med skolen i det
21. århundrede forvente og forlange at digitale læremidler er en
integreret del af hverdagen. Denne hverdag ønsker vi med dette
temanummer af SkoleNyt at lave et statusbillede på anno 2013.
VI har prøvet at komme omkring mange vinkler på arbejdet med it
fra den fælles it-strategi og "Digital forandringsledelse" over det
mere tekniske med artiklen" Skal er strøm til tavlen eller batterier
til kridtet?" og til praksis i hverdagen med artikler om fx hvilke
digitale lærermidler vi har adgang til og gps-løb i det gamle Ribe.
Udgivelsen af bladet er forsinket pga. lockout, men det gor ikke
indholdet dårligere...
God læselyst!

Vi er nu gået ind i
Regeringens andet år,
hvor de over en 4-årig
periode har afsat en
pulje på 500 mio. kr. til
brug for understøttelse
af anvendelse af it i
folkeskolen.
Elektronisk
dokumenthåndtering
Vi har en strategi for it
Tekst: Birthe Christensen, Kontorchef, Skoleadm1mstrat1onen
På baggrund heraf udarbejdede
Skoleadministrationen og kommu-
nens it-afdeling i fællesskab en stra-
tegi for styrkelse af hele it-området
for skolevæsenet, der nu er i gang
med at blive gennemført.
l STRATEGIPLANEN*
ER DER FOKUS PÅ SYV
HOVEDOMRÅDER:
• It-infrastruktur
• It-udstyr
• Kompetenceudvikling
• Digitale læremidler
• Ledelse og styring
• Elektronisk dokumenthåndtering
• Digital kommunikation.
EGNE DIGITALE ENHEDER
Med fokus på elevernes og læ-
rernes egne digitale enheder skal
kunne logges på skolernes trådløse
netværk, og at hver elev og lærer
(brugerne) ofte har to digitale enhe-
der på nettet, typisk en tablet/pc og
en telefon, er der pr. 1. januar 2013
etableret en stabil og trådløs inter-
netadgang på samtlige skoler.
DIGITALE LÆREMIDLER
Ud af regeringens pulje på 500 mio.
kr. blev der i 2012 afsat 50 millioner
kr. til fokus på digitale læremidler i
fagene dansk, matematik, naturfag
og engelsk. l Esbjerg Kommune
blev der nedsat en arbejdsgruppe
af lærere, bibliotekarer, it-vejledere
og skoleledere, der endevendte
markedet for digitale læremidler
indenfor de angivne fag, hvorefter
der blev købt ind og gjort tilgæn-
gelig via hjemmesiden skoleites-
bjerg.dk - en hjemmeside hvor
lærere, elever og forældre kan få
adgang og overblik over mulighe-
derne for brug af it i undervisnin-
gen.
De indkøbte digitale læremidler
har også været omdrejningspunk-
tet for den it-kompetenceudvikling
der har foregået rundt om på
skolerne, hvor lærere og elever
har arbejdet med kommunikation,
videndeling og samarbejde med
Ledelseog styring
Strategiplanens hovedområder
henblik på at kunne integrere it og
digitale læremidler i de enkelte fag.
MANGE INDSATSER
Der blev udover indkøb af digitale
læremidler, også udarbejdet forslag
til bl.a.
• Opbevaring af elevernes it-udstyr
på skolen
• Politik for anvendelse af it på
skolen.
Lige nu arbejdes der på, at få lavet
en fælles online platform der kan
tilgås fra alle digitale enheder, med
nem adgang til kommunens og sko-
lens egne digitale abonnementer,
muligheden for print samt online
samarbejde og fildeling. Det hele
skal være mobilt og adgangen fås
med uni-login. Hurtigt og nemt!
• Hele it-strategiplanen kan findes
her:
http://www.esbjergkommune.dk/
borger/skole-og-uddannelse/folke-
skolen/kommunens-folkeskoler.aspx
SkoleNyt 2013: TEMA IT 3

Vi er i Esbjerg Kommune i fuld gang med implemente-
ringer af Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg
Kommunes Folkeskoler 2012-2015. Her er det meget
vigtigt, at ledelsen på de enkelte skoler går foran.
Digital Forandringsledelse
Tekst: Carsten C. F. Møller, Skoleinspektør, Boldesager Skole
Foto: Boldesager Skole
Ledelse og styring
l strategiplanen står der netop
vedrørende ledelse:
Skoleledernetværk for digital omstilling
LEDELSE OG STYRING
Skolens ledelse sikrer, at it støtter
elevernes faglige udbytte af allæ-
ring og udvikling.
Skolens ledelse sikrer, at alle ansatte
har de fornødne kvalifikationer og
afsætter tid til informationsmøder/
kursusaktiviteter.
Skolens ledelse har fastlagte mål
for anvendelsen af it og prioriterer
ressourcer hertil.
Skolens ledelse er tydelig i sine krav
og forventninger i forhold til anven-
delsen af it.
Carsten C. F. Møller.
Skoleinspektør.
Boldesager Skole
Jeg sidder i styregruppen for digi-
taliseringen i Esbjerg kommune og
er også blevet kommunes repræ-
sentant i det meget store nationale
Skoleledernetværk omkring Digital
Forandringsledelse.
4 SkoleNyt 2013: TEMA IT
Projektet etablerer et nationalt
netværk med det formål at udvikle
og støtte skoleledernes ansvar for
den digitale omstilling af folkesko-
len.
Fokusområderne er derfor ledel-
sesforandring og faglig udvikling
af it-didaktikken. Konkret skal
netværket særligt understøtte to
igangværende initiativer omkring
it i folkeskolen:
• Udvikling af markedet for digi-
tale læremidler, så adgangen
bliver nem og overskuelig for
lærere og elever
• Adgang t il velfungerende it i un-
dervisningen, hvor kommunerne
senest i 2014 sikrer alle elever
adgang til stabile og tilstrække-
lige trådløse netværk
Skolen som (it)organisation
Projektet om digital forandrings-
ledelse er et samarbejde mellem
Skolelederforeningen, Kl og
Ministeriet for Børn og Under-
visning. Projektet er støttet med
3,2 mio. kr. fra regeringens pulje
til it i folkeskolen. Skoleledel-
serne skal også, når det gælder
denne udvikling af skolen, se
skolen som en organisation. En
organisation hvor elevens læring
ikke er afhængig af den enkelte
lærers lærerfaglighed men:
Skoleledernetværket blev oprettet
ved årsskiftet og fortsætter til ud-
gangen af 2014. Netværkets arbejde
skal skabe resultater på skolerne i
form af forbedret undervisning. Der
skal- gennem, strategier og me-
toder til forankring af ny viden og
implementering af it- opnås for-
bedret effekt i lærernes arbejde og i
elevernes læring.
Netværket skal fungere som
forandringsagent. De skole-
ledere, der deltager i netvær-
ket, skal overføre viden fra
netværket til at støtte imple-
menteringen af it på alle skoler
i kommunen.
En organisation hvor elevgrup-
pens læring er afhængig af den
samlede lærerkompetence som
skolen samlet besidder.
Det skal være den overordnede
målsætning, også når det gælder
digitalisering. Som ledere skal vi ska-
be en kultur, som f remmer samar-
bejde og videndeling. Kulturen skal
også indbefatte elever og forældre.
Hermed får vi netop en folkeskole i
konstant udvikling.

Skole IT Esbjerg
Digitale læremidler til din
undervisning
''"' t,IAY AltO Lil(
' 'a::.-e=--
...___ _
--
Det har vi adgang til!
Aftalen om Digitale læremidler
Tekst. Samlet af Jacob Elholm, Skoleadministrationen
l 2012 afsatte regeringen en pulje penge, der skulle bruges på digi-
tale læremidler i fagene dansk, matematik, naturfag og engelsk.
Esbjerg Kommunes Skolevæsen indkøbte nedenstående digitale
lærermidler til brug i skoleåret 2012/ december 2013.
Der er afsat en ny pulje til indkøb af digitale læremidler for skole-
aret 2013/2014, og en arbejdsgruppe nedsat i Esbjerg kommunale
Skolevæsen, så de rigtige digitale læremidler kan blive indkøbt.
l år kan der købes læremidler til alle fag.
Disse digitale læremidler er gjort tilgængelige via hjemmesiden:
skoleitesbjerg.dk -> Digitale Læremidler - en hjemmeside hvor
lærere, elever og forældre kan få adgang og overblik over mulig-
hederne for brug af IT i undervisningen.
TjekTasken.dk Elevunivers.dk Danske-dyr.dk Dansk.gyldendal.dk
0.-10. klasse 0.-10. klasse 0.-10 kasse 7.-10.klasse
SkoleTube.dk
0.-10. klasse
Superbog.dk
0.-6. klasse
Verdens-dyr.dk
O.-10. klasse
Frilaesning.dk
0.-6. klasse
8 symb~22
Engelsk.gyldendal.dk
7.-10.klasse
FysikKemifaget.dk
7.-10. klasse
Biologifagetdk
7.-9. klasse
Emat.dk
0.-10. klasse
Ordbog.gyldendal.dk
0.-10. klasse
Skoda.emu.dk
4.-10. klasse
Naturteknikfaget.dk
4.-6. klasse

TjekTasken.dk
(0.-10. klasse)
Her kan du downloade CD-ORD, der er et læse- og
skriveværktøj, du kan bruge til oplæsning af al tekst i
Word, på internettet, i PDF-dokumenter, i e-mails og i
mange andre digitale miljøer.
Programmet kan også hjælpe din egen tekst på vej og
komme med ordforslag, så stavningen ikke forhindrer
dig i at skrive frit og ubesværet.
CD-ORD er også lntoWords, der kan bruges via nettet
uden installation, og som app på en iPad.
r;:::J SkoleTube.dk
~:::j (0.-1 O. klasse)
SkoleTube er en portal, som giver adgang til gode pro-
grammer du kan bruge i din undervisning. l SkoleTube
finder du programmer til at arbejde med film, lyd,
billeder, præsentationer m.m.
EiiR1 Elevunivers.dk
~ (0.-10. klasse)
Elevunivers.dk tilbyder en bred vifte af aktiviteter til
alle klassetrin og næsten alle fag med hovedvægten
på dansk, matematik, engelsk og naturfag.
Universet er bygget op efter fag og klassetrin, så du
nemt kan finde de materialer, du skal bruge til netop
dit fag.
~ Superbog.dk
~ (0.-6. klasse)
Superbog.dk er et digitalt bibliotek med 252 letlæs-
ningsbøger. Målgruppen er børn fra bh.kl.- 6. klasse,
der frit kan vælge mellem bøgerne og få hjælp til
læsningen i form af en syntetisk stemme.
Alle bøger har tidligere været trykt og findes derfor
allerede på de fleste skolebiblioteker.
Superbog.dk kan nu også bruges på en iPad.
Danske-dyr.dk
(0.-10. klasse)
Danske-dyr.dk er en database med oplysninger om
Danmarks vilde dyr, husdyr og de almindeligste kæ-
ledyr. Siden indeholder gode beskrivelser af dyrene
suppleret med billeder, video- og lydklip.
Desuden er der tværgåede temabeskrivelser, f.eks. om
årstiderne, naturforskere og fugletræk.
Verdens-dyr.dk
(0.-10. klasse)
Verdens-dyr.dk findes beskrivelser af dyr fra hele
verden. Til beskrivelserne hører fotos, dyrelyde og
udbredelseskort. Her kan man læse om alt fra hellige
dyr hos naturfolk over verdensrekorder i dyreverdenen
til historier fra forskere, som undersøger verdens vilde
natur.
Frilaesning.dk
(O.-6. klasse)
Frilæsning.dk er en læse-undervisningsportal fyldt
med fag- og skønlitteratur, opgaver og kurser.
Historierne er tilgængelige for de fleste elever uanset
læseniveau, da teksterne findes i to forskellige niveau-
er. Desuden er der på portalen indbygget oplæsnings-
støtte, der kan bruges på alle tekster.
Dansk.gyldendal.dk
(7.-1 O. klasse)
dansk.gyldendal.dk indeholder undervisningsforløb til
de centrale områder i danskfaget: litteratur, medier,
sprog, mundtlighed, skriftlighed og læsning. dansk.
gyldendal.dk har et omfattende bibliotek med mere
end 600 tekster, sange, fotos, kunstværker og levende
billeder. Her er både kanoniserede tekster og de aller-
nyeste genreeksperimenter, og teksterne kan sorteres
ud fra bl.a. tematik, periode og forfatter.

B Engelsk.gyldendal.dk
(7.-1 O. klasse)
Engelsk.gyldendal.dk indeholder bl.a. færdige tema-
forløb, opgaver, information om sprog og kultur-
forhold, grammatik, nyttige og overskuelige opslags-
værker samt et bibliotek, der både indeholder billeder
og tekster i forskellige genrer. Derudover indeholder
sitet en række informationer og redskaber til læreren,
bl.a. et planlægningsværktøj og ideer til evaluering.
Sitet indeholder også relevant information og hjælp til
prøveforberedelse.
FysikKemifaget.dk
(7.-10. klasse)
FysikKemifaget.dk indeholder et væld forsog, film,
lydklip og meget mere. Derudover er der komplette
årsplaner og hjælp til de afsluttende prøver.
Biologifagetdk
(7.-9. klasse)
Biologifaget.dk er en portal med en række faglige
artikler og bud på tilhørende opgaver til eleverne
samt vejledning til læreren.
Biologifaget.dk rummer desuden aktuelle artikler om
sundheds- og miljøproblemer. Artiklerne opdateres og
suppleres løbende.
Geografifaget.dk (7. - 10. klasse)
Geografifaget.dk tager afsæt i tre emner: Natur, Miljø
og Samfund og dækker emner om alt fra jordskælv
og tsunamier til værdierne i Danmarks undergrund,
klodens voksende befolkning og udforskningen af
Jordens tilblivelse.
Alle artikler findes i såvel en let som en svær udgave.
Man kan træne stoffet med interaktive quizzer eller
ved at klikke på de svære ord og fagudtryk, som for-
klares via ordforklaringer.
Sitet indeholder desuden en omfattende litteraturli-
ste, linkstil vejledende videoer og relevant graf1k og
animationer på andre hjemmesider.
FJ.3 Naturteknikfaget.dk
~ (4.-6. klasse)
Naturteknikfaget.dk indeholder inspi-
rerende, faglige artikler i to niveauer. De er inddelt i
kategorierne natur, teknik, verden og temaer og un-
derstøttes af ordforklaringer, billeder og medielinks.
Portalen giver desuden ideer til videre læsning, film,
oplevelsessteder og aktiviteter, der skaber aktiv læring
og supplerer den faglige læsning.
B
Emat.dk
(0.-10. klasse)
emat.dk er et interaktivt matematiksite,
hvor der kan der løses matematikopgaver svarende
til folkeskolens 1.-1O. klassetrin. Som lærer kan man
sende opgaver på forskellige niveauer til eleverne.
Opgaverne rettes automatisk, så læreren ikke skal
bruge tid på det. Resultaterne vises i en detaljeret
statistik, og læreren kan sende feedback til eleverne,
når de har løst opgaverne.
Ordbog.gyldendal.dk
(0.-10. klasse)
Når du er på skolen, har du direkte adgang til at bruge
Gyldendals røde ordbøger online (dansk, engelsk og
tysk).
Når du sidder derhjemme eller et andet sted end på
skolen, har du også adgang til Gyldendal røde ordbø-
ger online ved at logge ind på siden med dit UNI-Iogin
Skoda.emu.dk
(4.-10. klasse)
Igennem Skoda.EMU.dk har alle elever og lærere
adgang til en række materialesamlinger; avisartikler,
faglige artikler, forfatter biografier, POLFOTO, leksiko-
nartikler m.v. Disse materialesamlinger kan anvendes
i forbindelse med stort set alle opgaver og projekter.
Brug Skoda.EMU.dk som dit første sted, når du skal
søge efter supplerende materiale på nettet.

Hvornår skal vi bruge en tablet, pc, mobiltelefon? Hvilke programmer skal vi
bruge, til hvad og hvornår. Det danske samfund har igennem de sidste 20 år
gennemgået en voldsom digitalisering. Der er mange spørgsmål og mindst
lige så mange svar, og er der egentlig et entydigt svar påallespørgsmål?
Det mener jeg ikke der er, men der er heldigvis nogen, der har gjort sig gode
overvejelser over, hvordan vi kan vælge programmer og devices, så vi kan
følge nogle gode råd og retningslinjer.
IT og digitale læremidler i undervisningen
Hvem, hvad, hvor og hvornår?
Tekst: Kerstin Book, Pædagog1sk Udv1kling
John Klesner, der er konsulent i
Favrskov Kommune og for Under-
visningsministeriet, peger på, at der
både er en progression i forhold til,
hvordan vi integrerer it i dagligda-
gen og undervisningen, og at der
er forskellige lærertyper, når det
gælder it - integrationen.
8
Personligt brug
Personligt værktøj
Praktisk pædagogisk
værktøj
Pædagogisk
reflektionsværktøj
Lærerpersonligt
værktøj
Professionsbrug
SkoleNyt 2013: TEMA IT
Han siger, at næsten alle går gennem denne progression, og at vi gør det
med forskellig hastighed. Denne progression kan kombineret med Klesners
definition af tre lærertyper illustreres på denne måde:
Konsumerende Remiderende Deltagende
• Bruger it i sin forbe- • Skaber en mosaik • Individualiseret under-
redelse. til formidling af læringsressourcer visning gennem it
i lektionerne ved at kombinere et = de sidste trin trin i
= de første to til tre udbud af relevante progressionen.
trin i progressionen. ressourcer • Fokus på kreativitet
• Fokus på færdighe- = 3. og 4. tnn 1 og metareflektion.
der, faktuel viden. progressionen. • Viait.
• Der tales OM it. • Fokus på kompeten- • Det handler om at
• lt udfra eget perspek- cer. sætte sig i andres
tiv. • Vi arbejder med it. perspektiv.
Når vi skal og vil integrere nye
digitale lærermidler eller devices i
vores undervisning, viser det sig, at
viharetbehovforatbehe~kedet
selv først, inden vi integrerer det i
undervisningen
/ / John Klesner og
andre mener, at
Her mener John Klesner og andre,
at vi i endnu højre grad bør lære det
nye sammen med eleverne.
vi i endnu højre grad bør
lære det nye sammen med
eleverne

VÆLGE DET RIGTIGE DIGITALE
LÆRERMIDDEL
Ser vi på, hvor eleverne i deres
dagligdag får viden fra, og hvordan
de kommunikerer, kan man nogen
gange blive helt forpustet, for de er
"på" hele tiden, og får informatio-
ner hele tiden på godt og ondt.
Hvordan vælger jeg det rigtige læ-
remiddel til den rette opgave? Hos
John Klesner og Jeppe Bundsgaard,
ph.d. og lektor i kommunikative
kompetencer ved DPU, Århus Univer-
sitet, kan vi finde nogle gode råd:
IT- EN VÆRDI FOR ELEVENS LÆRING
Anvendelsen og integrationen af it
bør altid fremme elevernes læring.
Derfor er det vigtigt at forholde
sig kritisk overfor lærermidler, hvor
eleverne kan træne staveord, løse
matematikopgaver i de fire regnear-
ter m.m.
Både Jeppe Bundsgaard og John
Klesner forholder sig kritisk overfor
disse. De siger ikke, at vi skal lade
være med at bede eleverne bruge
disse læremidler, de siger, at vi skal
forholde os kritisk overfor dem og
overveje om elevernes læring bliver
fremmet ved at løse "bevidstløse"
opgaver.
Når de siger det, hænger det sam-
men med, at begge mener, at læring
er mere end bare at løse opgaver og
træne staveord. Læring er for dem
en proces, der involverer handling,
kommunikation og refleksion.
Jeppe Bundsgaard giver John Klesner tager afsæt i
følgende råd: følgende punkter:
Lærerne skal kunne svare på • Digitale læremidler udvælges
følgende spørgsmål: ud fra den enkelte klasses
• Hvad skal eleverne lære i dette (elevs) behov
forløb og hvorfor? • Differentieringsaspekt
o Hvordan bidrager det til o Lære faktuelt
udviklingen af deres kom- o Lære at bruge (i skolen)
petencer? o Lære at bruge til noget (i
• Hvordan understøtte eleverne livet)
i deres arbejdsproces? • Mediers ligeværd - Multimo-
o Hvilken faglig viden og hvil- dalt?
ke metoder skal de lære? • Mobilitet
• Hvordan kan de støttes i • Opdatering
dette? • Samspil med andre brugerfla-
o Hvilke faser/trin består de- der (Kan data vandre?)
res arbejdsproces af? • Tilgængelighed fra alle de-
• Hvordan kan deres samarbejde vices.
organiseres?
John Klesner peger på følgende trin i overvejelser, og har fokus på, at det
valg vi træffer, skal give en merværdi for elevens læring.
Når vi vurderer et lærermiddel, lægger John Klesner op til, at vi spørger:
Hvilken værdi giver/har inddragelsen for elevens læring?
3. lt gør en forskel både ift. det personlige, men
især ift. til det faglige og digitale dannelsesaspekt
2. Forbedring af personlige kompetencer> fx kom-
munikative kompetencer.
1. Ingen ændring. >Fx anvendelsen af Word til at
skrive stil er et rent værktøj til at løse en opgave.
O. Forringelse > fx. brug af spil eller opgaver for at
få tiden til at gå.
PU er blevet klogere på digitalisering
Tekst: Gitte Høj Nielsen, Pædagogisk Udvikling
Alle ansatte i Pædagogisk Udvik-
ling og de to læsekonsulenter i PPR
har igennem dette skoleår været
igennem en fælles efteruddannel-
sesindsats omkring anvendelsen af
it i konsulentvirksomhed generelt
og anvendelsen af it som didaktisk
perspektiv specifikt.
Mere it i folkeskolen - v/Andreas Rasch Christensen
Kursusdag i Fagdidaktik & it v/ Jeppe Bundsgaard,
På vej mod en digitaliseret skole v/John Klesner.
EMU-nyheder og skole-apps
Uddannelsesforum 2013
Esbjerg Kommunes digitaliseringsstrategi - kompetenceløft i praksis
iPads v/Jacob Elholm

SKOLENYT har bedt
to garvede dansklærere om
at fortælle om deres arbejde
med dansk.gyldendal.dk,
som et af de mange digitale
lærermidler, som vi i Esbjerg
kommunale Skolevæsen har
adgang til.
llUJ(IIIAISIYIIGE
fAII'IIITAlfl
Guf - og.så til en B-prøve
Tekst: Birthe Post, Bryndum Skole og Grete Grønne, Vestervangskolen
Sitet www.dansk.gyldendal.dk
er en gedigen opdateret, interaktiv
"taskebog" med indbygget billede -
og lydspor. Solidt overblik tillæreren
og god afveksling til eleven. Vi har
begge arbejdet i en længere periode
med sitet www.danskgyldendal.dk
i overbygningen i folkeskolen, 9.
klasse med henblik på prøveform B
til juni.
Vi har haft optimale betingelser
i år, fordi alle elever hver dag er
mødt op i klassen med deres pc.
Med henholdsvis 6 og 4 brugere af
CD-ord i klassen har adgangen til
tekster, som kan læses- uden at
skulle scannes først, været let! En
kæmpe fordel! Tilgængeligheden er
i top! Det er nemt at orientere sig
i de enkelte menuer. Opsætningen
er overskuelig og samspi llet mellem
tekst, billede og diagrammer er let
tilgængeligt for brugeren. " Læsebo-
gen" bliver ikke væk i papirmæng-
derne! De 4 elever som ikke har
egen computer, har lånt mediet på
skolen hele året.
GODE, FAGLIGE FILTERMULIGHEDER
- KVANTITATIVT OG KVALITATIVT
Indholdet er aktuelt, opdateret og
meningsfyldt for både lærere og
elever. Sitet virker motiverende og
levende for brugeren.
Ved at udvælge i højre menuerne
kan læreren differentiere indholdet
til elevtyperne. Sitet lægger ikke
direkte op til elevdifferentiering.
Siden ville vinde ved at indlægge fx
en bevidst læsedifferentiering med
fx svær - let tekst.
Der er en fin opdeling af menuen
forløb- tekster- redskaber og læ-
rervejledning indenfor hvert forløb.
Forløbet er beskrevet ud fra lærings-
mål og en evaluering af forløbet er
indlagt til slut. Det støtter læreren
og giver eleverne indsigt i egen læ-
ring. Når målene står lige for næsen
af dem....
En yderligere fordel, som virker me-
get befordrende- findes i de direkte
linkstil andre værktøjer, som giver
en afvekslende og varieret tilgang
til stoffet. Her tænkes på direkte
linkstil Skoletube (fx Moviecut og
Mindmap m.m.) l højremenuerne
findes links til læringsmål, analyse-
cirkler, tekster og andre udtryksfor-
mer
ANALYSECIRKLERNE ER GRUNDIGE -
FOR GRUNDIGE?
De danskfaglige tilgange til tekster
og andre udtryksformer ligger lige
for under " Redskaber" :
• Dansklex (meget grundigt op-
slagsværk med ALLE danskfaglige
begreber)
• Analysecirkler t il alle genrer
• Berettermodel (godt forklaret)
• Genreunivers
• Skoletube
Genreunivers kræver lidt teknisk
snilde- hvis man skal operere i det.
Denne tilgang er meget svær at
overskue for usikre elever og lærere,

der spiller på nye baner. Det kan
selvfølgelig genreforskrække med
de talløse muligheder, men.... man
når, det man når... og det er godt.
Analysecirklerne er alle MEGET
fulde af "ord", med alt for mange
unødvendige gentagelser- måske
for sikkerhedens skyld. Det gør
eleverne "læsetrætte" - det forstyr-
rer deres indtryk af overkommelig-
hed og får dem ind i mellem til at
længes efter en overskuelig model
på papir!
GODE SAMARBEJDSØVELSER
Mulighed for "notesbog" og "port-
log" tiltaler en del elevers arbejdsva-
ner, fordi det gøres lettere for dem
at tage notater, og der er let adgang
til notater- "kladdehæftet" ligger
på computeren i programmet. Ar-
bejdsopgaverne og samarbejdstren-
den accepteres af eleverne og giver
grobund for sikret videndeling....
PLANLÆGGEREN
Dette værktøj til lærerbrug gør det
vældigt overkommeligt at lave en
detaljeret arsplan med fagmål til-
knyttet de udvalgte forløb- lige til
at "copypaste". Trinmålene får du
tillige serveret på et sølvfad.
Læreren får velstruktureret
hjælp t il gennemgang af forskellige
genrer fx reklamer med færdige
PP- præsentationer. Det virker rigtig
godt - i virkelighedens verden foran
eleverne - og er dækkende for det
faglige mveau på folkeskoleplan.
TRÆNING l SYNOPSESKRIVNING
Forelobig ligger der færdige cases
til synopsetræning i fire forskellige
genrer:
• Noveller
• Kunstbilleder
• tv-reklamer
• forfatterskab.
Eleverne får mere end bare god
hjælp til at komme helskindet igen-
nem ovelsen. De bliver nærmest
guidet til selvstudium. De kan så
senere "kopiere" arbejdsformen,
når de har trukket deres fordybel-
sesområde. En meget brugbar ska-
, , ... og så bliver "bogen"
aldrig væk!
9. klasse har sk1ftet danskbogen
ud med dansk.gyldendal.dk
belon med et rødt sidehoved styrer
dem gennem kravene til skrivningen
af selve synopsen. For os har det
fungeret så godt, at vi har valgt at
bruge netop den til B-prøven i år.
Vi har altså fravalgt den hidtidige
form, hvor forsiden fx tit har været
præget af "fyld" med billeder og
layoutteknikker! Med skabelonen er
der skabt en simpel standard, som
eleverne kan forholde sig til.

o
~PR~"APÆDAGOGISK PSYKQ.OGl'i< RÅOC.IIINO<(;
Er it løsningen på læsevanskeligheder?
l Esbjerg Kommune er der på alle folkeskoler adgang til CD-ORD
og lntowords, oplæsnings- og ordprædiktionsprogrammer. Elever
og lærere har mulighed for at downloade programmet på egen
computer fra Tjektasken.dk. Betyder det, at hindringerne for læring
og uddannelse er ryddet af vejen for dem, som har svært ved at
læse og skrive på traditionel vis?
Tekst: Inge-lise Christensen og Inge-Marie Plauborg Larsen, Læsekonsulenter, PPR
Foto: Inge-lise Christensen, PPR
Vi besluttede os for at gå ud og
høre børn og forældres stemmer,
høre om deres oplevelser og erfa-
ringer. l samtalerne kom der forskel-
lige temaer frem.
MAN SKAL HAVE ENERGI OG LYST
TIL DET!
At have læsevanskeligheder inde-
bærer hårdt arbejde. Der skal knok-
les dobbelt så hårdt med lektier og
læsetræning, og det fortsætter som
regel i resten af skoletiden. Det kan
være nærliggende at tro, at en it-
rygsæk vil være en let løsning, men
det kræver en ekstra indsats.
- Nogle gange står der noget
vrøvl, som Nikolaj, 3. kl. udtaler.
Indscanning af tekster er ikke pro-
blemfrit . Farver, glittet papir, illu-
strationer og forskellige tekstbokse
kan gøre den indscannede tekst til
et sammensurium af vrøvl, og det
kan kræve tålmodighed, overblik og
støtte at få ryddet op i de værste
"bøffer". Forskellige it-programmer
skal sættes op og indstilles til per-
sonligt brug og - det er ingen skade
til at være lidt af en "nørd" med it,
som Peter på 16 år udtaler.
LÆREREN BETYDER ALT
Det er ikke uvæsentligt at være i
besiddelse af en stor portion selvtil-
lid. Måske er det ikke det, man har
mest af, hvis man hele sin skoletid
har oplevet at være anderledes og
måske ind .imellem følt, at de andre
opfatter en som dum, fordi man
ikke kunne lære det samme som de
andre. Jasmin, 7. kl. Nordre skole
udtaler:
- Jeg er ikke som de andre, men jeg
vil gerne kunne gøre det samme
som de andre- jeg vil lære noget.
Min lærer har betydet rigtig meget
for mig, for hun har hele tiden vist,
at hun tror på mig. Hun introdu-
cerede bl.a. iPad for mig. Hun har
sørget for at lave jævnlige læseprø-
ver med mig, så jeg kunne se min
egen fremgang. Skolens it-vejleder
har også betydet meget for mig,
ladet mig afprøve nye programmer
og altid hjulpet, når det drillede.
It-læserne i 9. klasse på Bryndum
Skole mener også, at det er deres
lærers fortjeneste, når de anvender
it-støtte:
- Det er hende, der kommer med
teksten eller læseprøven som en
digital fil og forlanger, at vi laver
den på computeren.
IRRITERENDE IKKE AT KUNNE DET
SAMME SOM DE ANDRE!
Jasmin vidste allerede i O. klasse,
at hun havde sværere ved det end
andre, for hun blev taget ud til
ekstraundervisning. Nikolaj, 3. kl.
Bl., blev klar over sine vanskelighe-
der, da han sammenlignede sig med
Onordre
Tjektasken.dk
kammeraterne. Det generer ham
ikke så meget, for han er god til
matematik.
- Men det er alligevel irriterende,
at jeg ikke er lige så god som de
andre drenge til at læse. Nikolaj
er glad for, at de alle i klassen har
fået en skolecomputer, og at deres
dansklærer sørger for, at de alle
arbejder meget på computer.
- Det er også meget rart at ar-
bejde sammen med en kammerat,
bare kammeraten har tålmodighed
til at vente og ikke giver mig alle
svarene.
Til gengæld er Nikolaj lidt af en
ørn på sin computer. Flere af de
elever, vi talte med, syntes at det
kunne være dejligt, hvis det var
muligt at mødes med andre jævn-
aldrende i samme situation.
FAR OG MOR SKUBBER PÅ
Forældrenes forventning og støtte
spiller en stor rolle for alle elevers
succes i skolen, og ikke mindst de
elever der står med særlige udfor-
dringer. Som Nikolaj fortæller:
-Min far sagde, læs lidt mere,
så bliver du god! Men det er også
vigtigt, at forældrene kan støtte
med it derhjemme og har forståelse
for den anderledes situation, det
er at være it-læser. Peters forældre
havde erfaring med ordblindhed
fra de to ældre søskende og vidste

Jasmin fra Bryndum Skole. På Bryndum Skole har
man samlet elever, der anvender It-støttet læsning
i den samme 9. kl. På Nordre Skole kan elever med
læsevanskeligheder få fx en iPad.
godt, at det krævede en solid og
stabil indsats derhjemme. Men det
var først, da Peter fik mulighed
for at anvende it i skolen, at de for
alvor opdagede mulighederne. De
meldte sig derfor til et forældrekur-
sus på Kommunikationscentret.
- Det var ikke så omfattende et
kursus, men det havde en kolossal
stor betydning for os, både at lære
CD-ORD, men også at tale med
andre forældre i samme situation.
Vi har haft et fortrinligt samarbejde
med lærerne og har været meget
glade for Bryndum Skole. Det er
vigtigt at bliver informeret om mu-
lighederne, udtaler Peters mor.
GREJET SKAL FUNGERE
- IPaden er meget nemmere, siger
Nikolaj. Den er klar med det samme,
der er touchskærm, og den fylder
ikke så meget på bordet. Og så kan
man også tage billede af teksten og
indscanne det, så det kan læses op
med det samme.
Jasmin anvender pc og iPad
samtidig. Hun kan have sin tekst
liggende foran sig på iPad, hvorfra
der læses op, og så kan hun skrive
sin tekst på computeren. Jasmin er
glad for den almindelige oplæsning
på iPad, stemmen er bedre synes
hun. Det er meget individuelt, hvad
der fungerer godt for den enkelte.
Det er derfor vigtigt, at eleven har
mulighed for sammen med lærer
og læsevejleder/it-vejleder, at finde
frem til de bedste hjælpemidler til
forskellige arbejdssituationer i de
enkelte fag og i lektielæsning der-
hjemme. Det betyder noget at finde
netop den oplæsningsstemme, som
man bedst kan holde ud at høre på
i længden. l mindre tekster kan den
lille scannerpen vise sig at være den
smarteste hjælp. Og drejer det sig
om at høre en god bog eller få læst
månedens bog i klassen, så er det
måske bedre at få den hentet fra
NOTA, hvor bøgerne er læst af en
oplæser med rigtig intonation. Som
Peter udtaler:
- Jeg er rigtig glad for at bruge Nota
-det er ligesom om, at jeg slapper
mere af i kroppen, når jeg hører på
en almindelig oplæserstemme.
•[!]• .
www.nota.nu indmeldelse
DET MÅ GERNE VÆRE SJOVT
Vi spurgte eleverne, om gode råd til
andre. Peter var ikke i tvivl om, at
det er vigtigt at få lov til at starte
tidligt med at anvende CD-ORD på
computeren. Det må gerne intro-
duceres allerede i indskolingen til
sammen med eleven Nicolaj. På Blåbjerggårdskolen
har alle elever en computer t il rådighed.
alle elever i klassen. Fordelen ved at
starte tidligt er, at man kunne lære
det på en lidt sjovere måde- lege
med det sammen med andre. Hvis
man først stifter bekendtskab med
CD-ORD, når der er problemer, så
bliver det hele så tungt og får et
skær af hjælpeforanstaltning, som
kan være tungt at bære. 9. klasses
eleverne fra Bryndum var enige
og påpegede, at det var godt de
var flere. Når det lykkes at arbejde
mere digitalt i klasserne, er vi med
til at forbedre undervisningen for
alle elever.
UNDERVISNINGSRAMMEN ER
VIGTIG
Som læsekonsulenter vil vore råd til
lærere og forældre være, at skolen
tager ansvaret med udstyret på sko-
len og sørger for, at de digitale tek-
ster er parat, og at der startes tidligt
for alle elever. Det er vigtigt, at der
er et stærkt samarbejde mellem
skolen og forældrene- at der stilles
tydelige krav og forventninger til
eleverne om brugen af it-støtte, og
at der skabes et inkluderende miljø,
hvor it er almindeligt i klassens
arbejde. Michelle fra Bryndum Skole
udtrykker sine oplevelser således:
-Hvis ikke mine forældre og lærere
havde holdt fast, så var jeg ikke
kommet så langt som jeg er nu!

tttUtl
•
Fremtidens muligheder i skyen
Bruger man it, har man nok hørt om begreber som
cloud-computing, cloud-teknologi- eller skyen. Men
hvad er det, den sky kan?
Tekst: Jacob Elholm, Skoleadministrationen
Skyen er en metafor for infrastruk-
tur, platforme og standardsoftware,
som er til rådighed på internet-
tet, således at lærere, pædagoger
og elever kan benytte den, når
som helst, hvor som helst og uan-
set hvilken computer, tablet eller
smartphone, de har t il rådighed fx.
Personalelntra, SkoleKom.
Skyen bliver brugt til at levere
software via internettet, hvor bru-
geren ikke behøver at installere ap-
plikationer (programmer) på egen
maskine, men i stedet har adgang til
dem via internettet - for eksempel i
form af nogle mindre programmer,
der ikke fylder så meget og derfor
let kan køre på en hvilken som helst
computer.
Mange af disse sky-tjenester er
gratisat bruge. Andre er der allerede
købt adgang t il via abonnements-
ordninger; f .eks. de indkøbte digitale
læremidler i Esbjerg Kommune.
LUKKES IND l EN PLATFORM
Med cloud-teknologien/skyen som
fundament kan alle brugere nu luk-
kes ind på en platform - i et system,
hvor alle kan arbejde sammen, på
tværs af computere, styresystemer
og krav til software og programmer.
Det kan lade sig gøre, uanset hvor
man befinder sig, så længe der er en
forbindelse til internettet.
F.eks. YouTube; applikationen
f indes kun på internettet, og bruge-
ren skal ikke downloade hverken vi-
deoafspiller eller videofiler. Program-
met kan frit tilgås fra enhver enhed,
der har t ilgang til internettet.
ØGET TILGÆNGELIGHED
Med opgraderingen af det trådløse
net på alle kommunens skoler kan
eleverne allerede i dag medbringe
egne computere, smartphones,
tablets m.m og koble sig på skolens
netværk. Derefter kan de f rit vælge
at bruge kommunens indkøbte
digitale læremidler eller de gratis
applikationer, der er t ilgængelige
på nettet, til deres skolearbejde l
projekter - herunder web 2.0-appli-
kationer*
At man på den måde øger til-
gængeligheden har også en række
didaktiske fordele som f .eks.:
Eleverne vil nemt kunne tage hjem
for at arbejde videre med opgaver
og projekter påegen hånd -også
efter skoletid.
Medadgangen til dokumenter
og programmer i skyen kan lærere
og elever fortsat dele og redigere i
dokumenter, kommentere direkte i
indholdet, mens de hver for sig kan
følge med i dette enten synkront
eller asynkront.
SKAL VI BU.MP'E?
Har du selv lyst til at teste skyen, og
hvad den kan, er BUMP et godt bud.
BUMP er faktisk toting - en
hjemmeside: http://bu.mp og en
app: BUMP (IOS og Android). Hvad
kan BUMP så? Bump kan erstatte
besværet ved at sende billeder,
filer og musik f ra smartphone t il
smartphone, tablet eller pc. Hvor du
før skulle bruge ledninger, blueto-
oth, specielt installeret software og
hukommelseskort-læsere, behøver
du nu bare at støde/BUMPE ind i en,
der også har BUMP på sin smartpho-
ne/tablet eller BUMPE ned på mel-
lemrumstasten på http://bu.mp.

o
Den nemmeste måde at aktivere
skyen og BUMP er ved at tage to
telefoner frem og " BUMPE" hæn-
derne sammen - knytnævne mod
knytnævne med app'n BUMP. Alt
sker så automatisk, og to sekunder
efter kommer der en pop-up med
teksten: " Connect with ...?".Tryk
JA, og lige efter ligger billedet fra
din telefon på den andens telefon.
Lad dine elever installere BUMP-
app'n på deres smartphone, og du
kan hurtigt få samlet deres billeder,
-
video, lyde m.m. ved, at de BUM-
PER deres materialer over på din
smartphone eller din computer. Når
materialet er samlet, kan du sende
videre til fællesdrev; lærer-, elev- el-
ler forældre.
l stedet for at bruge kopima-
skinens sean-funktion, usb-pen,
ernail-vedhæftning m.m., behøver
du bare at tage et billede af sidens
indhold med en smartphone/tablet
og BUMPE billedet over på compu-
teren, der er tilknyttet en projek-
tor. Nu kan hele klassen være med
- hurtigt og nemt. Er computeren
endvidere tilknyttet en interaktiv
tavle, kan der nu tilføjes svar, kom-
mentarer m.m.Gå ind på YouTube
og brug søgeordene " BUMP app"
og se, hvordan det virker.
God tur i skyen!
WEB 2.0-APPLIKATIONER*
Kendetegnende for beskrivelser af
web 2.0's anvendelsesform er i høj
grad den interagerende, sociale,
samarbejdende og relationsskaben-
de vinkel p~ kommunikationen. Der
er fokus på brugerskabt indhold,
og p~ at dele og genbruge andres
materiale/indhold p~ tværs af
kontekster. Udgangspunktet er den
enkeltes eget tilvalg af relationer
og ressourcer.

SYDVESTJYSKE
Pædagogisk IT konsulent ved Esbjerg
Kommunale skolevæsen, Jacob Elholm
RAMS, Folkeskolens Skoletjeneste i
Sydvestjyske Museer
Skoletjenesten Esbjerg Kommunale
Skolevæsen.
Vil du vide mere, er du velkommen
til at kontakte Skoletjenesten på Que-
dens Gaard i Ribe
Trine Wittorff Brander
twb@svdvestjyskemuseer dk
Else Agergaard
elsag@e>bjergkommune.dk

Nye tider i gamle dage
Eleverne skal være ude og bevæge sig rundt i
2timer, mens de lærer og har det sjovt.
Tekst: Trine Wittorff Brander, Sydvestjyske Museer og Else Agergaard Skoletjenesten i Esbjerg Kommunale Skolevæsen
Hvorfor sagde Elisabeth Giørtz
mon nej til Jacob A. Riis, da
han friede til hende? Var det,
fordi han var grim, fordi han var
fattig, eller var han bare alt for
gammel? Hvorfor ansatte man
mange børnearbejdere? Var det
fordi børn var billig arbejds-
kraft, fordi børn kunne komme
rundt overalt, eller fordi børn
var glade for at tjene lomme-
penge?
Sådan nogle spørgsmål kan eleverne få på
den nye gps-tur, der åbner i september
2013. Skoleelever i Esbjerg Kommunale
Skolevæsen kan komme på opdagelse i
Nye Tider i Gamle Dage i Ribe.
NY HJEMMESIDE
Til september går hjemmesiden
www.gpsiribe.dk i luften. Her kan
du læse mere om de to gps-ture
Kors l Knægte og Nye Tider i gamle
Dage.
PÅ TUR
• Nye Tider i Gamle Dage er en
gps-tur rundt i Jacob A. Riis tid
-slutningen af 1800 tallet og
begyndelsen af 1900 tallet.
• Turen kan begynde med en in-
troduktion på Skoletjenesten på
Quedens Gaard.
• Eleverne låner smartphones og
går rundt i Ribes gamle gader.
• Turen er et spil om at kende
til vilkårene omkring år 1900.
Undervejs vinder eller taber man
"penge" ved at løse opgaver, og
maske har man t il sidst råd til at
udvandre til Amerika.
• Undervejs ved posterne skal
eleverne benytte de redskaber, de
kender fra deres hverdag i nuti-
den. Fotografere, optage video,
se filmklip og sende sms. De skal
bruge deres viden og fantasi og
have det sjovt mens de lærer.
• Teksterne til posterne er indtalt .
og nogle steder skal der scannes
QR koder.
FØR TUREN
Hjemme pa skolen læser eleverne
og loser små opgaver med forskel-
lige aktiviteter. Hvordan var det at
være ung · slutningen af 1800 tal-
let? Hvem var Jacob A. Riis? Hvor-
dan levede man dengang? Skulle
man prove lykken på den anden
side af Atlanten, eller måtte man
blive hjemme i Danmark, hvor vilkå-
rene ofte var hårde.
• ni hvert emne er der 1 - 2 sider
baggrundsstof.
• Baggrundssiderne uddyber em-
nerne på posterne.
• Forarbejdet kan være en del af et
fagligt læsekursus.
• Baggrundsstoffet kan supplere
periodelæsning eller et større
tema om tiden omkring år 1900,
det moderne gennembrud.
MÅLGRUPPE OG BOOKING
PERSPEKTIVERING TIL MANGE FAG
Det moderne gennembrud - de Nye
Tider i gamle Dage- satte vældige
aftryk i Danmarks
• styreform
• videnskab
• teknologi
• tro
• kunst og kultur.
Det er en epoke, der er sprængfyldt
med muligheder for spændende
undervisning i mange fag. Det er
nærliggende, at tage afsæt i nuti-
den, når man arbejder med temaet.
Litteratur fra epoken med det
moderne gennembrud kan gøres
nærværnede, når det kombineres
med GPS turen og et besøg på Que-
dens Gaard.
Quedens Gaard i Ribe har ram-
merne for og rummene til at opleve
netop den tidsepoke. Der er spæn-
dende muligheder både for de
yngste og for de ældste elever.
Det er oplagt, at begynde GPS
turen på Quedens Gaard, eller
kombinere den med et af de andre
undervisningstilbud om 1800-tallet
i skoletjenesten. Det kunne f .eks.
være l Skole omkring år 1900 eller
Tyende søger arbejde.
Læs mere på www.skoletjenesten.
esbjergkommune.dk.
EsbJerg Kommunes skoleelever fra 6. klasse. Booking sker via
www.skoletjenesten.esbjergkommune.dk eller direkte hos Jytte på Myrthuegård,
Jyth@esbjergkommune.dk tlf. 76168100
Klasser uden for kommunen vil kunne booke mobilerne på Ribe Turistkontor.
SkoleNyt 2013· TEMA IT 17

l
"Yepieee...", råber Maya, da hun ser op på
tavlen, hvor dagsordenen står skrevet, "Vi skal
have 'computer' i dag". Der er ingen tvivl om
at iPad'en, computeren og SmartBoard'et er et
hit blandt børnene i O.klasse på Vejrup Skole.
iPads-, computere- og SmartBoard
- i O. klasse på Vejrup Skole
Tekst: Pia Fickmann, Vejrup Skole
l O. klasse bruger vi computeren
en til to gange om ugen. l
dansk bruger vi de program-
mer, vi har på skolen, som bl.a.
hedder"Aifabetet". Der ud over
bruger vi "elevunivers. dk", hvor
børnene bl.a. bruger "Bogslot-
tet", som er sjove opgaver med
bogstaver og ord. Når der så er 10
minutter tilbage af timen, må de
spille på"Oiine.dk".
l matematik bruger vi Skolemat,
dette er et univers, hvor eleverne
skal optjene brint for at komme
videre på skattekortet. Derudover
bruges " elevunivers. dk", hvor
børnene arbejder med talforstå-
else, antal, rækkefølger, at spejle
mønstre og geometri (trekanter,
firkanter og cirkler). De arbejder
ligeledes med Skolestart matema-
tik, som er forskellige opgaver med
antal og former.
LEGE PÅ COMPUTER
Mange gange efter en computer-
time siger børnene: "Men i dag
havde vi da ikke matematik. Vi le-
gede bare på computeren". Og ja,
det har de på en måde ret i, men
gennem legen lærte de også ma-
tematik og ting fra de andre fag,
som vi har på skemaet. Compute-
ren, iPad'en og SmartBoard'et kan
selvfølgelig ikke erstatte bøgerne,
men børnene lærer nogle ting ad
bagvejen, mens de leger.
AKTIVE ELEVER
Jeg bruger SmartBoard'et til at vise
film og forskellige emner, som vi
arbejder med, men mest af alt som
et digitalt værksted, hvor børnene
kan arbejde, når vi har dansk el-
ler matematik. Nogle arbejder så
på iPads, som vi har 12 af, nogle
på bærbare computere og andre
på SmartBoard'et. Alle elever er så
aktive ved de digitale værksteder, og
det fungerer godt. For rent praktisk
at komme dertil er der nogle rutiner,
som man skal træne med sine elever.
Det gælder dels den fysiske håndte-
ring af computeren: Hvordan tager
man den ud af rullevognen, sætter
den tilbage og sætter strømkablet
i, så den lader op til den næste elev,
samt hvordan man logger rigtigt af
og på den.
FORSTÅ AT MAN SKAL TÆNKE,
IKKE BARE TRYKKE
Brugen af iPads er ret nyt for os i
klassen. Børnene bruger de apps,
der er lagt ind til dem på iPad'en,
som f.eks. går ud på at finde voka-
ler, genkende lyde, lære alfabetet,
osv..Det er alt sammen opgaver, vi
kender fra bøger og andre materialer
i papirudgaver, men opgaverne på
iPad'en er bare ofte krydret med
en l'lle " belønning"i form af f .eks.
guldpenge, man samler, en trold,
der jubler, når man har løst opgaven
rigtigt. osv., og det fanger børnene.
Ulempen kan være, at eleverne
bare trykker los, fordi det er sjovere
at samle monter, uden at opfange
hvilken forlyd, der skal bruges for at
lose opgaven. Jeg arbejder derfor
med, at fa børnene t il at forstå, at
man skal tænke og ikke bare trykke
los pa skærmen, når vi arbejder med
iPads. Jeg ved, at jeg skal blive end-
nu bedre til at finde ud af de mange
muligheder, som iPad'en byder på,
så børnene ikke kun oplever det
som en spillemaskine. De er nemlig
lynhurtige til at lære ny teknologi,
og det skal vi selvfølgelig benytte os
af, men de har ikke modenheden til
at se konsekvenserne af deres hand-
linger, når de eksempelvis tager bil-
leder og optagerdem selv og andre.
Det er selvfølgelig en del, som vi
skal tage os af som undervisere.
Jeg synes, at it såsom computere,
SmartBaards og iPads er en kæmpe
gevinst for min undervisning og for
børnene. Det giver en masse nye
muligheder og udfordringer. Jeg
bruger SmartBoard'et hver dag, og
iPad'en når det er relevant i forhold
til dagens indhold.

Det danske samfund
har igennem de sidste
20 år gennemgået en
voldsom digitalisering.
Alligevel halter skolen
bagud, når det handler
om brug af digitale
læremidler og it brug i
undervisningen. Lære-
ren er måske ikke helt
up to date, men der er
ofte it-kyndige elever i
en klasse - så hvorfor
ikke bruge dem som
en ressource i under-
visningen, tænkte vi.
De første udpegede elever var samlet til opstartsmøde den 11 JUni EeJe•r.e er "n1Jl 1ge. men også prikket på
skulderen af deres klasselærer. Målet er at få patruljen til at bestå a' ~o e ~Ner p~ Iasse, svarende til 56 elever.
DIGITALPATRULJE på Sønderrisskolen
Tekst: Charlotte Valentin og Poul Phillipsen. Søndemsskolen
Foto: Sønderrisskolen
l stedet for at fokusere på lærer-
nes ressourcer og muligheder for
at undervise eleverne, så går vi en
anden vej og tager udgangspunkt
i elevernes naturlige nysgerrighed,
drivkraft og fokuserer på, at ud-
vikle elevens handlekompetence.
Dette er baggrunden for at vi
på Sønderrisskolen i samarbejde
med Jacob Elholm har oprettet
Digitalpatruljen. Pt. er der ca. 30
elever tilmeldt patruljen fordelt
fra 1. - 9. kl., med ca. 2 elever pr.
klasse, og arbejdet startede op i
juni 2013.
ELEVER DEMONSTRERER
Digitalpatruljen er en konstruk-
tion støttet af Ministeriet for Børn
og Undervisning, hvor eleverne
samles med jævne mellemrum for
at udforske de digitale muligheder
og lære nye programmer at kende.
Efterfølgende demonstrerer patrul-
jeeleverne i samarbejde med læreren
de nye muligheder og lærer de andre
elever at bruge dem. Eleverne skal
være villige til som superbrugere at
hjælpe andre elever i gang.
SELV BLIVE DYGTIGERE OG HJÆLPE
ANDRE
Fokus er, at Digitalpatruljen har et
ansvar for videndeling og kvalifi-
cering af it på skolen -det handler
altså ikke om kun selv at blive dygti-
gere, men også at hjælpe andre til at
blive dygtigere.
Der er tilknyttet to kontaktlærere,
der er med til at organisere møderne
og kurserne samt at komme med
inspiration fra nye it-programmer,
internettjenester og andet.
MOTIVATION SOM MOTOR
Motoren i en Digitalpatrulje er med-
lemmernes motivation for at arbej-
de med it og lyst til at tage opgaver
på sig frivilligt og arbejde med dem
i skolen såvel som uden for skolen.
Tanken bag Digitalpatruljen er ikke,
at give eleverne ansvaret for egen
læring, men at bidrage til, at den
it-baserede undervisning kan ud-
bredes på flere niveauer. På denne
måde kan det hjælpe til, at elever
kan tilføje nye ideer og vinkler til
undervisningen, samt hjælpe med at
formidle fagligt stof til andre elever.

På Skads Skole er vi fulgt med strømmen og har bestykket
samtlige klasselokaler med en interaktiv tavleløsning. Be-
slutningen har været undervejs et stykke tid, men det, der
for alvor satte gang i processen, var den nu et år gamle
Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes
Folkeskoler 2012-15*.
Skal der strøm til tavlen eller
batterier i kridtet?
Tekst: Henrik Andersen, Skads Skole
Igennem længere tid har skolens læ-
rere udtrykt ønske om projektorer
til afløsning for aldrende analoge
DVD og VHS afspillende billedrørs
tv. Endvidere rådede vi over et antal
cd-afspillere af Klinges robuste
Flightcase type. Interessen blev ta-
get op i skolens udviklingsudvalg.
INSPIRATIONSTUR TIL
NORDRE SKOLE
Vi arrangerede en lille studietur til
Nordre skole for en rundvisning og
præsentation af deres interaktive
tavleløsning. it-vejleder Jes Birkedal
stod for en f lot fremvisning af ud-
styret og fortalte om nogle af deres
erfaringer hermed. Meget opmun-
tret over fremtidsmusikkens mulig-
heder returnerede vi til Andrup med
posen fuld af tanker og indtryk til
det videre arbejde med lokale ud-
viklingsinitiativer på it-fronten.
STABILT NETVÆRK
Som en direkte konsekvens af it-
strategiplanen blev skolens trådløse
netværk henover sommerferien
2012 opgraderet med 400 o/o, og vi
oplever nu et netværk, der i mod-
sætning til tidligere er både lettil-
gængeligt og stabilt i alle skolens
lokaler og indvendige fællesområ-
der, hvilket gør det rigtig interes-
sant for eleverne at medbringe og
anvende egen pc, tablet etc. Det
trådløse netværk, der tidligere var
årsag til store daglige frustrationer
iblandt lærere og elever, lever nu
op til de store forventninger, vi stil-
ler til infrastrukturen omkring den
daglige undervisning med it.
ENS UDSTYR PÅ HELE SKOLEN
Med oplevelsen af et stabilt netværk
blev det nu igen rigtig interessant
at medtænke it i undervisningen,
og hermed kom der for alvor gang
i gryden med de interaktive tavler.
Det store spørgsmål var nu hvilken
af de forskellige teknologier, vi
skulle vælge. Vi var fra start opsat
på at vælge en og samme løsning til
hele skolen, og da vi havde mulig-
hed for det, valgte vi at bestykke
samtlige klasselokaler på en gang
med 100% identisk udstyr. Vi var
fra starten meget bevidste om, at
succesen ville afhænge af lærernes
tilgang, der igen ville afhænge af
materiellets tilgængelighed. Netop
derfor giver det rigtig god mening,
at både lærere og elever møder det
samme udstyr i alle lokaler.
PROJEKTOR MED PEN
Efter mange møder i udviklings-
udvalget, med it-konsulent Jacob
Elholm samt med den af indkøbsaf-
talen bundne leverandør, faldt val-
get af forskellige årsager på Epsons
EB-475Wi projektor. Vi fravalgte
ret hurtigt det traditionelle Smart
Board bl.a. på grund af tavlens skrø-
belighed. Princippet, som Epsons
interaktive projektor bygger på, er
en trådløs forbindelse imellem selve
projektoren og en dertil hørende
trykfølsom "pen". Projektoren får
signal fra " pennen", når denne
rører ved tavlen og genererer et bil-
lede, der indeholder det signal, der
er givet fra pennen. På denne måde
kan man ved hjælp af " pennen"
interagere med projektoren. Projek-
toren er selvkalibrerende, hvilket vil
sige, at den er i stand til at indstille
sig selv for optimal ydelse. Alligevel
er vi efter rygter om forsinkelse etc.
overraskede over den gode præcisi-
on. En yderligere feature er, at hver
tavle er leveret med to penne, som
arbejder på forskellige frekvenser

og derfor kan benyttes på samme
tid, hvilket giver mulighed for både
samarbejds- og konkurrencerne-
menter.
WHITEBOARDTAVLE OG TEKNIK
Tavlen, som billedet projiceres ned
på, er en fast whiteboardtavle.
Et lærred vil af flere grunde ikke
kunne bruges. Dels skal den trykføl-
somme "pen" have modstand fra et
hårdt underlag for at virke, og dels
vil selv meget små svingninger i et
løsthængende lærred få meget stor
indvirkning på billedkvaliteten, når
projektoren hænger kun 50 cm fra
tavlen. En af de helt store fordele,
ved at projektoren hænger så tæt
på tavlen, er skyggevirkningen eller
nærmere manglen herpå; man står
ikke i vejen for projektorens lys-
kegle.
For betjening af projektoren der
hænger i ca. 230 cm højde, er der
ved hver tavle monteret et betje-
ningspanel, hvorfra projektoren
bl.a. kan tændes og slukkes, og
lyden reguleres.
Vi har suppleret projektorens
indbyggede 16 W højtaler med to
aktive af slagsen på 30 W. De ekstra
watt understotter den gode ople-
velse og kan klart anbefales.
På leverandarens anbefaling er
de gamle kridttavler taget ned,
hvorefter projektorerne i de fleste
lokaler er placeret modsat vindu-
erne for at begrænse den uhensigts-
mæssige effekt af lysindfald.
Epson medleverede et ganske lille
program, som til en start er godt,
fordi det er enkelt og overskueligt,
men samtidig giver nogle mulighe-
der for interaktion, som virkelig vil
give oplevelsen af at være i gang og
efterlade onsket om flere mulig-
heder. Og de flere muligheder har
vi tilkøbt i form af en skolelicens
på programmet Lynx. Ved ind-
dragelse af softwaren i lærerens
forberedelse, etableres en direkte
sammenhæng med undervisningens
afvikling.
FLEKSIBILITET, OPKVALIFICERING OG
FANTASI
Vi er slet ikke i tvivl om, at vores
interaktive tavleløsning vil under-
støtte den fleksible inddragelse af
og undervisning med it og derved
yderligere opkvalificere læringen på
Skads Skole.
l forhold til perspektiverne er vi
ikke sikre på, at det er fantasien,
der sætter grænserne; det er svært
at forestille sig, hvor grænserne for
det mulige går. Er det f.eks. muligt
at afvikle Apps på en PC? Hvis ja, så
er den interaktive projektor pludse-
lig blevet til en kæmpe tablet med
de næsten grænseløse muligheder,
det giver.
Hvis der er nogen, der skal i gang
med et lignende projekt, vil vi an-
befale, at it-afdelingen fra starten
kommer tæt ind omkring. Erfarin-
gen fortæller os, at ikke alt det, der
kan lade sig gøre, faktisk kan lade
sig gøre......
...og så står vi selvfølgelig gerne
til rådighed for en præsentation.
*Se artiklen Vi har en strategi for 1t s. 3
SkoleNyt 2013 TEMA IT 21

l "gamle" dage var internationalt
skolesamarbejde bl.a., at elever blev
sat sammen for at skriveog udveksle
fysiskebreve, der blev indsamlet og
sendt af sted i en fælles konvolut.
Alt efter hvor hurtig modtager-klassen
var, kunne eleverne ventei lang tid på
svar; og nogen endte måske med slet
ikke at få et.
.- -"---·--·--
•Ml
- --.........
-------
----
.-~
.. .. ~ . . .
::!:::~0 WfJHHACMJS«AatlN
-=............
~~:=.:----
..a--------..--
Twinning - grænseoverskridende dating
Tekst: Jacob Elholm, Skoleadministrationen
eTwinning er en sikker netportal,
der er tilgængelig for alle skoler
i Europa. eTwinning tilbyder en
platform for alle europæiske skolers
lærere og deres elever. På platfor-
men kan de involvere sig i kom-
munikation, samarbejde, projekt-
udvikling, og videndeling. Hermed
bliver de deltagere i og en del af et
spændende uddannelsesfællesskab
i Europa.
eTwinning støtter internationalt
skolesamarbejde i Europa ved brug
af informations- og kommunikati-
onsteknologi (it). Der tilbydes sup-
port, værktøjer og service, der kan
gøre det nemt for skoler at skabe et
kortere eller længerevarende part-
nerskab inden for alle emner.
25 SPROG
eTwinning portalen (www.etwin-
ning.net) er det overordnede møde-
•
T ~ .wmmng
*eTwining blev lanceret i 2005 som
hovedindsatsområdet i Europa-
kommissionens eLærings Program.
eTwinning har været fuldt integreret
i Lifelong Learning Programme siden
2007. Den Centrale Support Service
styres af European Schoolnet, et
internationalt partnerskab af 33 Un-
dervisningsministerier, der udvikler
indlæring til skoler, lærere og elever
på tværs af Europa. eTwinning støt-
tes yderligere på nationalt plan af 35
National Support Services.
emu.dk/internationalt/etwinning
sted for lærere. eTwinning portalen
er tilgængelig på 25 sprog, og der
er nu næsten 170.000 individuelle
medlemmer og over 5.700 aktive
projekter mellem to eller flere
skoler på tværs af Europa. Portalen
tilbyder online værktøjer, der giver
lærere mulighed for at finde part-
nere, starte projekter, dele ideer,
udveksle bedste praksis. eTwinning
platformens forskellige tilgængelige
og tilpassede værktøjer gør det mu-
ligt straks at indlede et samarbejde.
Når skolen har fundet en part-
ner og fået godkendt et grænse-
overskridende projekt, oprettes et
TwinSpace. Hvert projekt har sit
eget TwinSpace, så det er muligt at
være i gang med flere internatio-
nale projekter på samme tid.
BLOGGE, DISKUTERE, BESVARE,
CHATTE, FILDELE...
TwinSpace er også elevernes portal;
en lukket konference, hvis vi skal
snakke SkoleKom-sprog. Det er kun
de involverede elever samt deres læ-
rere, der har adgang til det materia-
le, der bliver uploadet eller blogget
om - og derfor et sikkert netsted.
Nu skal man heller ikke vente på et
svar fra en bestemt person, men kan
deltage i dialogen 24/7 med alle, da
TwinSpace kan tilgås fra alle platfor-
me, uanset hvor man befinder sig.
På TwinSpace kan eleverne
blogge, diskutere, besvare, chatte,
fildele og indlejre egne produktio-
ner fra f x Skoletube.dk, Youtube.
com, Prezi m.fl.
PRAKTISK OG NEMT
eTwinning er ment t il det hurtige
projekt, hvor ikke bare den interna-
t ionale dimension er tænkt ind, men
også it . Man behøver ikke tænke
stort og smart, men snarere prak-
t isk og nemt. Et eTwinning-projekt
behov er ikke vare måneder, men
måske bare en uge.
Hvad med et projekt som fx:
• Show me your schoolbag
• Weihnachten und Weihnachtskar-
ten
• European Streetart
Rent it'sk kunne det handle om fx:
• Skrive et indlæg/blog (på et frem-
medsprog)
• Svare på et indlæg/blog (på et
fremmedsprog)
• Tage et billede
• Optage en f ilm
• Lave en præsentation
• Scanne et postkort
Mange gange bliver eTwinning-
partnerne til mere end bare et
møde i TwinSpace. Eleverne får ud-
vekslet Skype-kontakter, emails og
Facebook!Twitter, og mødes nu også
uden for skoletid rent it-privat og
kommunikerer på et fremmedsprog.
l Danmark ser vi anderledes på bru-
gen af sociale medier som Facebook
i undervisningen end man gør i
f .eks. Spanien. eTwinning kan derfor
være et springbræt t il at fortsætte
et grænseoverskridende samarbejde
via sociale medier.
Husk - eTwinning ikke kun er for
fremmedsprogslærerne, men for
ALLE lærere. Internationalisering er
ikke kun noget vi kan, men noget
vi SKAL og er forpligtede til! Så vær
grænseoverskridende i din undervis-
ning.

Fælles Mål 2009 gennemsyres af, at it
og medier skal være en naturlig del af
den daglige undervisning. Men hvordan
integrerer vi bedst it og medier, og hvor-
dan og hvornår bidrager it og medier til
at kvalificere undervisningen og elevens
læreproces?
ttfUtl
Læringseentret og vejledning i it & medier
Tekst: Jan Meesenburg, Pædagogisk Udvikling
l "gamle dage" strukturerede skole-
bogen undervisningen for læreren:
Indholdets validitet og relevans, den
faglige progression, biddernes stør-
relse, vekslen mellem lærerfortæl-
ling og elevopgaver mv. Alt dette
var besluttet af forfatter/forlag og
indbygget i læremidlet, og læreren
kunne derfor groft sagt følge bogen
som en manual.
LÆREMIDDELBEGREBET
EKSPLODERET
l dag er læremiddelbegrebet eksplo-
deret. Der anvendes i stigende grad
digitale læremidler og resurser, som
slet ikke er produceret med hen-
blik på læringstorløb i skolen. l den
forbindelse har den enkelte lærer
til stadighed behov for kvalificeret
rådgivning og vejledning, ikke blot
fra sit fag- eller årgangsteam, men
også fra et it- og mediekompetent
læringscenterteam.
LÆRINGSCENTRET OG "VERDENS
AKTUELLE TILSTAND"
Læringseentret har til opgave at
udvikle skolens læremiddelsamling,
så den til stadighed er i overens-
stemmelse med skolens læringssyn
og pædagogiske mål, understøtter
både centrale og lokale satsninger
og indsatsområder og modsvarer
"verdens aktuelle tilstand", så
børnene kan lære det, de skal. Og
så skal læringseentret kvalificere
lærernes undervisning ved at
yde vejledning i forbindelse med
udarbejdelse af undervisningsfor-
løb, der repræsenterer de bedst
mulige match mellem mål, materia-
ler, arbejdsformer, fysiske rammer
og organisering- naturligvis med
henblik på at optimere elevernes
læringsudbytte.
KOMPETENTE MEDIEBRUGERE
Kommunikationsmåder og lærings-
veje i dagens digitaliserede verden
er væsensforskellige fra tidligere.
Mediernes socialiserings- og dan-
nelseseffekt er markant større end
tidligere, så mediernes indflydelse
på vores daglige gøremål og vores
verdenssyn kan ikke undervurderes.
l denne situation er det pludselig
blevet bydende nødvendigt, at
skolen er bevidst om sit ansvar for,
at eleverne kan udvikle sig som
mediekompetente individer og
borgere. Læringseentret må påtage
sig et medansvar for denne opgave
og være med til at sikre, at eleverne
bliver tilstrækkeligt kompetente
mediebrugere og får tilstrækkelige
forudsætninger for at leve og agere
i et moderne demokrati.
PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE
IT-VEJLEDERE
For at disse store og tunge vejled-
ningsopgaver kan varetages bedst
muligt, bør de fremover ligge i læ-
ringscenterregi- men fortsat vareta-
ges af de mest kompetente inden
for området, dvs. af pædagogiske
it-vejledere, der
• har særlig forstand på lærepro-
cesser med digitale værktøjer
eller medier
• kan inspirere, vejlede og støtte
kolleger i at tilrettelægge, gen-
nemføre og evaluere undervis-
ningsforløb, hvori it er integreret
• ved noget om, hvordan vi ved
hjælp af it etablerer kanaler til
informations- og videndeling, så
vi i højere grad gør brug af hin-
andens erfaringer og materialer.
Skal skolebiblioteket fungere som
læringscenter og som pædagogisk-
didaktisk katalysator i fremtidens
skole, er det vigtigt, at læringscen-
terteamet har den rigtige sammen-
sætning og de rigtige kompetencer.
Læringscenterteamet bør derfor
råde over et antal resursepersoner,
herunder pædagogiske it-vejledere,
som kan yde kompetent vejledning,
både i forhold til lærere og elever
og i forhold til det øvrige lærings-
centerteam. Vi må lægge "plejer"
til side og lære at løfte i flok. Kun
i fællesskab kan vi løse den omfat-
tende opgave, det er at yde kompe-
tent pædagogisk vejledning i den
overvældende og uoverskuelige
digitale virkelighed, vi lever i.

l,De indkøbte digitale læremidler har også været omdrejningspunktet
for den it-kompetenceudvikling der har foregået rundt om
på skolerne, hvor lærere og elever har arbejdet med
kommunikation, videndeling og samarbejde med henblik
på at kunne integrere it og digitale læremidler i de
enkelte fag. Side 3 og S
l,Lærerne skal kunne svare på følgende
spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i dette
forløb og hvorfor? Hvordan bidrager det til
udviklingen afderes kompetencer?...
Side 9
l,Læreren får velstruktureret hjælp til
gennemgang af forskellige genrer
fx reklamer med færdige ?P-
præsentationer Det virker rigtig
godt - i virkelighedens verden foran
eleverne - og er dækkende for det
faglige niveau på folkeskoleplan.
Side 11
l,Det er vigtigt, at der er et stærkt
samarbejde mellem skolen og
forældrene - at der stilles tydelige
krav og forventninger til eleverne om
brugen af it-støtte, og at der skabes et
inkluderende miljø, hvor it er almindeligt
i klassens arbejde. Side 13
l,Skyen er en metafor for infrastruktur,
platforme og standardsoftware, som er til
rådighed på internettet, således at lærere,
pædagoger og elever kan benytte den, når som
helst, hvorsom helst og uanset hvilken computer,
tablet ellersmartphone, de har til rådighed.. . Side 14
l,Fokus er, at Digitalpatruljen har et ansvar for videndeling og
kvalificering af it på skolen - det handler altså ikke om kun selv at
blive dygtigere, men også at hjælpe andre til at blive dygtigere."
Side 19

SkoleNyt - IT Tema 01.06.2013

Recommended

Recommended

More Related Content

Viewers also liked

Viewers also liked (6)

Similar to SkoleNyt - IT Tema 01.06.2013

Similar to SkoleNyt - IT Tema 01.06.2013 (20)

SkoleNyt - IT Tema 01.06.2013