Næste års store konference om projektledelse. Symposiet er kendt for den særlige interaktive form, der skaber rige muligheder for viden- og erfaringsudveksling imellem de mere end 250 deltagere og om et meget bredt spektrum af projektledelse.Jesper Schreiner; Udviklingsleder
Idéen for foreningen er at fremme kompetent og værdiskabende projektledelse. Som værktøj præsenteres tolv indikatorer på, at projektledelse skaber værdi.
Næste års store konference om projektledelse. Symposiet er kendt for den særlige interaktive form, der skaber rige muligheder for viden- og erfaringsudveksling imellem de mere end 250 deltagere og om et meget bredt spektrum af projektledelse.Jesper Schreiner; Udviklingsleder
Idéen for foreningen er at fremme kompetent og værdiskabende projektledelse. Som værktøj præsenteres tolv indikatorer på, at projektledelse skaber værdi.
Det koster på bundlinjen, hver gang et projekt eller et team-samarbejde kuldsejler på grund af kulturelle forskelle eller lignende konflikter. Men det kan der gøres noget ved. Hos VIA kan du blive uddannet projektleder, eller få tilrettelagt et skræddersyet uddannelsesforløb, som kan klæde dig godt på til netop de forhindringer I møder i din virksomhed.
Men skal det så være en projektlederuddannelse? Eller hælder du mere til at blive certificeret i projektledelse? Mange er i tvivl om, hvad forskellen er, og hvad der vil være det bedste valg for dig. Oplægget giver dig mulighed for at blive klogere på, hvordan uddannelse og certificering adskiller de sig fra hinanden, og hvordan spiller de sammen, til fordel for dig og din virksomhed.
Marianne Karlshøj, Formand for Lederforeningen for VUC’s udvalg for udvikling og efteruddannelse og Afdelingsforstander ved Hf & VUC Fyn, Odense City Campus
Voksenpædagogisk Forums konference 2015
Det koster på bundlinjen, hver gang et projekt eller et team-samarbejde kuldsejler på grund af kulturelle forskelle eller lignende konflikter. Men det kan der gøres noget ved. Hos VIA kan du blive uddannet projektleder, eller få tilrettelagt et skræddersyet uddannelsesforløb, som kan klæde dig godt på til netop de forhindringer I møder i din virksomhed.
Men skal det så være en projektlederuddannelse? Eller hælder du mere til at blive certificeret i projektledelse? Mange er i tvivl om, hvad forskellen er, og hvad der vil være det bedste valg for dig. Oplægget giver dig mulighed for at blive klogere på, hvordan uddannelse og certificering adskiller de sig fra hinanden, og hvordan spiller de sammen, til fordel for dig og din virksomhed.
Marianne Karlshøj, Formand for Lederforeningen for VUC’s udvalg for udvikling og efteruddannelse og Afdelingsforstander ved Hf & VUC Fyn, Odense City Campus
Voksenpædagogisk Forums konference 2015
Læring og videndeling, bl.a. med udgangspunkt i MBA opgave om at skabe succes opkøb (mergers & acquisitions) gennem læring. Aktionslæring, praksislæring, situeret læring, praksisfællesskaber.
Tænker man på forandringsevne som en muskel, så kan den trænes! Myanne Olesen vil præsentere den nye metode ImprovAbility. Metoden identificerer de 20 parametre som er afgørende for om en forandring er designet til succes eller fiasko. Arbejder vi aktivt med disse parametre, så kan vi træne organisationens evne til forandring som en muskel. Metoden, der er resultatet af et dansk forskningsprojekt og nu løftet internationalt til en ISO-standard, er netop ibrugtaget af Japanerne, der ser den som et stærkt supplement til LEAN og Kanban, for effektivitet i procesarbejde og projekter. CANEA viser hvordan systemet understøtter metoden
Mål inklusionsgraden i dit læringsmiljøThomasGerstrm
Vil du sikre dig, at I når i mål med jeres inklusionsindsats?
Vi har i samarbejde med mest erfarne inklusionskonsulenter* udviklet et 360gr barometer til at måle på inklusionsgraden i skoler, institutioner og uddannelsessteder. Kontakt os gerne for mere info.
*skoleudviklingskonsulent Bente Sloth fra UVM og Varde kommune samt pædagogisk specialkonsulent i AKT og inklusion Jens Møller Andersen
I oplægget beskrives dels udviklinge af learning management systemer, dels fire overordnede faktorer, der påvirker brugen af systemerne.
1) Kursusområde
2) Teknologisk modenhed
3) Studenter- og underviserroller
4) Læringsforståelser
Der stilles skarpt på platformen Moodle. Moodle lever op til en nutidig pædagogisk tankegang og anvendes i dag på bl.a. universiteter, professionshøjskoler og colleges.
Fra Old School til Go digital - Mit bidrag til læring i organisationer og hvad vi skal være opmærksomme på for at understøtte forretning, strategi og commercial excellence.
Spørgeramme med de 40 spørgsmål til elever 4. 9. klasseClaus Drachmann
Her kan du se, hvilke spørgsmål og svarkategorier eleverne bliver præsenteret for i trivselsmålingen. Selve besvarelsen af spørgeskemaet sker elektronisk.
Skolebestyrelsens principper ved Filstedvejens Skole 2017Claus Drachmann
Kære forældre.
Hermed 1. udgave af Skolebestyrelsens Principper ved Filstedvejens Skole.
Vi forventer, i løbet af foråret, at føje 4 yderligere pricipper til kompendiet.
Principperne er både baseret på det Filstedvejens Skole allerede gør og de ønskede tilstande, vi tilstræber. Vi ser frem til at pricipperne kommer til at leve mellem elever, forældre, medarbejdere og ledelse.
På det kommende skolebestyrelsesmøde underskrives principperne.
Hvis der er kommentarer til principperne, opsamles disse af Filstedvejens studentermedhjælper og formidles i samlet form til bestyrelsen. Emailadressen, der skal benyttes er emil58e3@filst.dk - anvend venligst ”kommentar til principper” i emnefeltet.
Venlig hilsen.
Skolebestyrelsen.
Hvorfor kvalificerer data ledelsesbeslutninger i folkeskolen? Hvordan lærer skoleledere at implementere datainformeret ledelse i egen organisation? Dette paper er et bud.
4. Ledelsens arbejde til dato
•
•
•
•
Mind Map/ SWOT med prioriterede områder
Gennemgang af nye opgaver og krav
KL konference i Hirtshals
Sparring om drejebog med sammenlignelige
enheder
• Forvaltningsmøder med bidrag til en ny politik
5. Indsatser
• Januar: Portefølgestyring, øget opfølgning og
evaluering. Lettere adgang – øget fokus
Ligevægt: dannelses- og færdighedsmål
• April: Udvidet tværgående samarbejde med
eksterne parter
• Efter implementering: Øget
bestyrelseskapabilitet
6. VFS’ SWOT
• Hvad kan vi?
• Hvad har vi brug for at skærpe/udvikle?
• Hvilke særlige muligheder har vi?
• Hvor er vi særligt udfordret?
7. Det kan vi
•
•
•
•
•
•
•
Team samarbejdet på plads.
Kapabilitet til engelsk fra 1. klasse
Kapabilitet til tysk fra 5. klasse
Kapabilitet og rammer til bevægelse hver dag
Kapabilitet til læseafdækning og screening
Kapabilitet til motorisk screening
Styre økonomi og sikre drift
8. Det skærper vi
•
•
•
•
•
Styring efter mål – opfølgende evaluering
Kommunikation om fagligheden
Ekstern inddragelse i undervisningen
Fastholde fokus på opgaven og relationen
Evaluering og formidling som en naturlig
slutning
• Fællesforberedelse og omlægning af vane
9. Ledelsesopgave: HRM
Udvikling af strategisk HRM: Kompetenceprofil
• Ledelsen har ansvaret for beskrivelse og udvikling af
kompetenceprofiler
• Beskrivelse af alle medarbejderressourcer
• Kendte kompetenceprofiler sikrer, at man som
medarbejder får og tager de rette opgaver.
• Udvikling af kapabilitet i nuværende teams.
• Rekruttering efter manglende kapabilitet
10. Særlige muligheder
• Èn enhed af lærere og pædagoger ;
Læringsmedarbejdere
• Udviklet teamstruktur
• Implementeret én til én struktur
• Forandringstrænet organisation
• Alsidig medarbejderkapabilitet
• Gode økonomiske rammer
11. Udfordringer
•
•
•
•
•
Vi skal alle være Schweizerknive
Vor målsætnings- og evalueringskultur
Aflæring af vaner
Ekstern undervisningskapabilitet i nærmiljø
Vejen væk fra ”god undervisning” imod
”effektiv læring og opfyldelse af mål”
• Pause-paradigme
12. Teamopgave - bæredygtighed
Der skal beskrives 2 udviklingsprojekter som skal
implementeres fra september 2014 – hvori
bæredygtighed og CO2-neutralitet indgår.
• Projektorganiseringen beskrives ved fast model:
Projektdeltagere, projektansvarlig, mål,
evalueringsform og offentliggørelse.
• Projekterne inddrager eksterne aktører
• Projekterne skal understøtte holdundervisning på
tværs af årgange.
13. Kendt ramme
Vi kender ikke den økonomiske ramme endnu – men forvent:
Hver lærer skal i gennemsnit undervise 810 timer årligt – svarende til
nuværende 27 lektioner i 40 uger
• Lektiehjælp og faglig fordybelse udbydes i et samarbejde mellem lærere
og pædagoger
• Idræt og bevægelse skal integreres i undervisningen, undervises som
selvstædigt fag og etableres som ”bånd”. Yderligere drøftelse
• Eksterne aktører skal medtænkes i understøttende undervisning.
Samarbejdet skal beskrives i årsplanerne
• Kompetenceprofil og -plan skal understøtte alle læringsmedarbejdere.
15. VFS drejebog
Inden jul:
Overordnede drøftelser som denne
Jul – vinterferie:
Detaljerede drøftelser.
Vinterferie – 1. maj:
Næste skoleår i virkeligheden