Oplæg: Hvad skal skolen stå på mål for? Om folkeskolen, De Nationale test og progression af Jakob Wandall, Nordic Metrics.

1. Hvad skal skolen stå på mål for?
V/ Jakob Wandall

2. Baggrund
• Cand polit, KU
• 1984 AKF & UfV (forsker/statistiker)
• 1994 Undervisningsministeriet
– 1994-2002 med voksen og ungdomsuddannelse
– Siden 2002 i folkeskoleområdet, fra 2004 med test og prøver – mest
de nationale test
• 2011 Uafhængig forsker/konsulent & Ekstern lektor på DPU
• 2014 NordicMetrics APS – i samarbejde med Epinion og
Brøndum & Fliess

3. Temaer
• Dansk konkurrenceevne
• Folkeskolens rødder og formål
• Danmark vs. de engelsktalende lande
• Det nye sort: Faglig progression
• De nationale test & skole-hjem samarbejdet

4. Dansk konkurrenceevne
OECD Secretary-General Angel Gurría
“In a global economy, competitiveness and
future job prospects will depend on what people
can do with what they know. Young people are
the future, so every country must do everything
it can to improve its education system and the
prospects of future generations.”

5. Dansk konkurrenceevne
Faktorerne i konkurrenceevne:
• Kompetencer
• Lønniveau
• Arbejdstider
+ ?????????

7. International comparison of hourly direct pay in manufactu-
ring, 2010 (US$) - (Kilde: ILO – Global wage report 2012-13)
http://www.ilo.org/global/research/global-reports/global-wage-report/2012/charts/WCMS_193286/lang--en/index.htm
40
30
20
10
0
Lønniveau

8. Arbejdstider

9. The Global Competitiveness Report
2014-2015 (Word Economic Forum)

10. Kina og
Sydkorea

11. DK
SF
Korea

12. Folkeskolens rødder og formål
Kan forklaringen findes i:
• Folkeskolens historiske grundlag?
• Er det en effekt af folkeskolens indsats?
• Hvad er det den danske folkeskole kan?

13. Folkeskolens rødder og formål
• 1739 Forordning om Skolerne på Landet i Danmark
Børnene bør saa længe underviises, indtil de i det mindste har
lærdt færdig at læse i Bog, og veed deres Christendom, saaledes
at Præsten skiønner, at de fra ordentlig Skolegang kand befries.
Siden skal de store Børn, som ey tiene, gaae hver Vinter, imellem
Rugsæden og Vaarsæden i Skole, indtil de til Confirmation
antages.

14. Folkeskolens rødder og formål
• 1739 Forordning om Skolerne på Landet i Danmark
• 1814 Første rigtige folkeskolelov
Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages
Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i
Overeensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt
til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem
nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten.

15. Folkeskolens rødder og formål
• 1739 Forordning om Skolerne på Landet i Danmark
• 1814 Første rigtige folkeskolelov
• 1937 Ny formålsparagraf
Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg
og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige
Kundskaber. Kristendomsundervisningen i Folkeskolen skal være i
Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære.

16. Folkeskolens rødder og formål
• 1739 Forordning om Skolerne på Landet i Danmark
• 1814 Første rigtige folkeskolelov
• 1937 Ny formålsparagraf
• 1975 Den moderne formulering
Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give
eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder,
arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den
enkelte elevs alsidige udvikling.
….oplevelse og selvvirksomhed ….. lyst til at lære …… fantasi …..
selvstændig vurdering/stillingtagen ….. medleven og
medbestemmelse ……. medansvar …… åndsfrihed og demokrati.

17. Folkeskolens rødder og formål
• 1739 Forordning om Skolerne på Landet i Danmark
• 1814 Første rigtige folkeskolelov
• 1937 Ny formålsparagraf
• 1975 Den moderne formulering
• 1993 Ansvaret pålægges folkeskolen
Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme
elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsme-
toder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs
alsidige personlige udvikling.
…………………….

18. Folkeskolens rødder og formål
• 1739 Forordning om Skolerne på Landet i Danmark
• 1814 Første rigtige folkeskolelov
• 1937 Ny formålsparagraf
• 1975 Den moderne formulering
• 1993 Ansvaret pålægges folkeskolen
• 2006 Kundskaber og færdigheder som midlet
Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og
færdigheder, der:
• forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere,
• gør dem fortrolige med dansk kultur og historie,
• giver dem forståelse for andre lande og kulturer,
• bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og
• fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
………………………………..

19. Danmark vs. de engelsktalende lande
Danmark – Dobbelt formål:
… i samarbejde med forældrene give eleverne kognitive færdigheder
(kundskaber og færdigheder), der udvikler elevernes non-kognitive færdigheder
og egenskaber:
Motivation, dansk kultur, tolerance overfor andre, forståelse for mennesket,
alsidige udvikling, oplevelse, fordybelse og virkelyst, erkendelse, fantasi,
selvtillid, selvstændighed, kritisk sans og handlekraft, deltagelse, medansvar,
rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, åndsfrihed,
ligeværd og demokrati.
USA – Enkelt formål:
Formålet er at sikre, at alle børn har en fair og lige mulighed for at få en
uddannelse af høj kvalitet og som et minimum, opnå et fagligt
færdighedsniveau svarende til Statens standard målt ved statslige faglige test.
Dette formål kan opnås ved : ……[her oplistes midlerne til at nå de faglige mål]

20. Den amerikanske formålsparagraf
Statement of purpose …to ensure that all children have a fair,
equal, and significant opportunity to obtain a high-quality
education and reach, at a minimum, proficiency on challenging
State academic achievement standards and state academic
assessments. This purpose can be accomplished by —
1. ensuring that high-quality academic assessments, accountability systems, ……
2. meeting the educational needs of low-achieving children in ……..
3. closing the achievement gap between high- and low-performing ……..
4. holding schools, local educational agencies, and States accountable for ………
5. distributing and targeting resources sufficiently to …….
6. improving and strengthening accountability, teaching, and learning by ………
7. providing greater decisionmaking authority and flexibility to schools ………
8. providing children an enriched and accelerated educational program, including ……….
9. promoting schoolwide reform and ensuring effective, scientifically based ………
10. significantly elevating the quality of instruction by ……. professional development;
11. coordinating services …….. with other agencies providing
12. affording parents ….. opportunities to participate in the education of their children.
US - Elementary and Secondary Education Act – (NCBL reauthorized)

21. Det er ikke bare ord – forskelle i
værdier og kultur kan måles
• Hvad betyder noget ved valg af skole?
• Hvad taler man om i skole-hjem-samarbejdet?
• Hvordan oplever eleverne skolen?

22. Wave 1-6, Surveys 1981-2014:
• 300-400 questions
• 30-70 countries
• +1.000 persons per country
Two scales explains 70%
variation in Country Mean
(Factor Analysis):
TraditionalSecular-rational
values
&
SurvivalSelf-expression
values
Source: Inglehart & Welzel 1997 + www.wvs.org
World Value Surveys (an Cross-cultural value study)

23. “Which qualities, if any, do you consider to be especially important
that children are encouraged to learn at home”
Denmark US S. Korea
INDEPENDENCE 81% 61% 77%
HARD WORK 2% 61% 72%
FEELING OF RESPONSIBILITY 81% 72% 92%
IMAGINATION 37% 30% 33%
TOLERANCE & RESPECT FOR OTHERs 87% 79% 65%
THRIFT SAVING MONEY AND THINGS 10% 23% 68%
DETERMINATION & PERSEVERANCE 32% 45% 42%
RELIGIOUS FAITH 8% 52% 21%
UNSELFISHNESS 56% 39% 15%
OBEDIENCE 14% 32% 16%
Forældres værdier/indflydelse 
Important for the educational system

24. Hvad er årsag og hvad er virkning?
Danmark: Gode kognitive færdigheder skal sikre
udvikling af Non-kognitive færdigheder.
USA: Nyere amerikansk forskning (J. Heckman, H.
Levin, A. Duckworth) finder at gode non-kognitive
egenskaber giver
 Bedre Kognitive egenskaber
 Større succes i livet, fx ”Perry pre-school
project”

25. Hvad siger dansk erhvervsliv?
Wandall & Eklund (1992) VUS – Resultater og perspektiver

26. Konklusion: Hvad skal vi satse på?
• Den kausale sammen er uklar:
Kognitive  Non-kognitiv
• Men der er gensidig sammenhæng (synergi)
Altså ikke enten/eller men både/og

27. Det nye sort: Faglig progression
• Med DNT (de nationale test) fik vi i 2010 for
første gang i Danmark et redskab til at måle
faglig udvikling på et videnskabeligt grundlag.
• DNT kan give ny viden om danske elevers
udvikling, fx i læsning.
• Udfordring: Til 2., 4., 6. og 8. kl. er lavet hver
sin test med hver sin skala relateret til
klassetrinnet.

28. Hvor meget betyder skalaen?
Spørgsmål fra
Rådmandsgade skole:
”Når en elev får 45 i 4.
klasse og 34 i 6. klasse
– er han så blevet
dårligere til at læse?”

29. DNT: Lærerens resultater

30. To skala-typer
Ordinal-skalaer: De nationale test og FSA
• Norm- el. kriteriescorer
– 5-trins-, Percentil- & Karakter-skala
Interval-skalaer: Videnskabelige målingen
• Progressionsscorer
– Logit, PISA, PIRLS, Lexile

31. Interval skalaer – fx Progressions scorer :
• At følge elevernes udbytte af undervisningen
• Egnede til at
1. Sætte konkrete mål for elevernes udvikling/læring
2. Identificere hvor der går godt (god praksis) og galt
(early warning)
Fordele ved begge typer
Ordinal skalaer - fx percentil scorer:
• Sammenlignelige med landsgennemsnit, lette at
forstå (ligner karakterer),
• Egnede til formidling fx til forældre og elever

32. Hvor meget betyder skalaen?
Ordinal- & Interval-skalaer (Percentil/Logits)

33. Hvor meget betyder skalaen?
DNT – Som det i virkeligheden er
DNT – Som det ser ud for læreren

34. Hvor meget betyder skalaen?
fra 1 til 10
fra 30 til 70
Hvem har lært mest:
- Anders, der er gået fra 1 til 10 ?
- Sofie, der er gået fra 30 til 70?

35. Hvor meget betyder skalaen?
Ny Skala:
• Fra 0-2000
• Normal fremgang er ca. 100 om året
Ny Skala: Kan bruges på tværs af klassetrin

36. Dansk progression
Percentiler (normbaseret)
Tre skalaer:
• S-Skala = Sprogforståelse
• A-Skala = Afkodning
• T-Skala = Tekstforståelse
Fælles for de tre skalaer er:
– Normalområdet er 0-2000
– Normalprogression er ca.
100 pr. år.

37. Dansk progression
De nye kriteriescorer
Tre skalaer:
• S-Skala = Sprogforståelse
• A-Skala = Afkodning
• T-Skala = Tekstforståelse
Fælles for de tre skalaer er:
– Normalområdet er 0-2000
– Normalprogression er ca.
100 pr. år.

38. DNT i skole-hjem samarbejdet
Hidtil har der været begrænsede muligheder for
at give information indenfor lovens rammer:
• Forældrerapporten på en forståelig skala (i
forhold til middeleleven).
• Kun absolut niveau – ingen beskrivelse af
udvikling.
• Overgangen til de nye kriteriescorer betyder
så vidt vides ingen ændring heri.

39. Udskrift til
hjemmet:
Den nye
kriterieskala

40. Beregneren – skole-hjem-udgaven
• Der kan inkluderes de sidste tre obligatoriske
tests resultater (fx 4., 6. og 8. klasse)
• Ministeriet har nikket til at resultaterne vises
grafisk, men ingen udskrift
• Læreren kan indlæse hele klassen men mu
kun vise elevens resultat – ikke de andre
elevers eller klassegennemsnit.

41. Tilgængeligt for læreren: Tre percentil tabeller
Test scorer for den samme klasse i 2, 4 & 6 klasse, Læsning

42. Tilgængeligt for læreren: Tre percentil tabeller
Værktøj til præsentation af de enkelte studerendes
progressionsresultater.
Test scorer for den samme klasse i 2, 4 & 6 klasse, Læsning

43. Her vises
resultater med
kriteriescorer –
det vil betyde
bedre
muligheder for
en kvalificeret
dialog om
elevens
resultater

44. Vigtige pointer:
• Skolerne kan ikke bedømmes på det elevgrundlag, som
de tilfældigvis har fået. Men de kan holdes op på hvad
de gør med det.
• Progression er den mest reelle målestok for kvalitet og
for effekten af skolernes indsats.
• De Nationale Test er designet til at være lærerens og
lederens pædagogiske redskab. De kan anvendes til
monitorering og i skole-hjem-samarbejde, men ikke
fungere som et rent accountability-redskab.
• Der er ingen garanti for at viden om elevernes
fremgang i sig selv giver progression; Men alternativet
er skolen handler med bind for øjnene.

45. Tak for ordet!
Kontakt:
Jakob Wandall
jw@nordicmetrics.com
www.NordicMetrics.com