- og inspirerer eleverne til at tage en uddannelse efter folkeskolen. Af Sekretariatschef i CSR Greenland Lotte Frank Kirkegaard til Future Greenland 2017
Oplæg: Mød Plastindustriens uddannelsesambassadører v. Jo Dietrich, uddannels...Plastindustrien
Oplæg: Mød Plastindustriens uddannelsesambassadører - hvordan gør plastvirksomheder sig attraktive? v. Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien på Netværksdagen 2019 den 28. november på Hindsgavl Slot.
Oplæg om digital dannelse og læring på Esnord 12.okt.2018
Version uden underviser noter. Oplægget retter et fokus mod 3 aspekter i forhold til emnet: Hvad, hvorfor og hvordan.
Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen lægger op til en tættere og mere forpligtende dialog mellem de forskellige niveauer i ledelsen og styringen af indførelsen af skolereformen
Oplæg: Mød Plastindustriens uddannelsesambassadører v. Jo Dietrich, uddannels...Plastindustrien
Oplæg: Mød Plastindustriens uddannelsesambassadører - hvordan gør plastvirksomheder sig attraktive? v. Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien på Netværksdagen 2019 den 28. november på Hindsgavl Slot.
Oplæg om digital dannelse og læring på Esnord 12.okt.2018
Version uden underviser noter. Oplægget retter et fokus mod 3 aspekter i forhold til emnet: Hvad, hvorfor og hvordan.
Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen lægger op til en tættere og mere forpligtende dialog mellem de forskellige niveauer i ledelsen og styringen af indførelsen af skolereformen
Det blad, du her sidder med er temaet it.
l aftale om kommunernes økonomi for 2012 mellem KL og Regeringen fremgår det, at anvendelsen af it i folkeskolen skal styrkes, sådan at it i stigende grad bliver en integreret del af undervisningen.
Der er således ingen vej uden om, ej heller for Esbjerg kommunale Skolevæsen - og heldigvis for det. Vi må med skolen i det 21. århundrede forvente og forlange at digitale læremidler er en integreret del af hverdagen.
Denne hverdag ønsker vi med dette temanummer af SkoleNyt at lave et statusbillede på anno 2013.
VI har prøvet at komme omkring mange vinkler på arbejdet med it fra den fælles it-strategi og "Digital forandringsledelse" over det mere tekniske med artiklen" Skal er strøm til tavlen eller batterier til kridtet?" og til praksis i hverdagen med artikler om fx hvilke digitale lærermidler vi har adgang til og gps-løb i det gamle Ribe.
God læselyst!
Global Classroom er et digitalt undervisningsprojekt, som er udviklet af VUC Storstrøm og CELF. Interaktiv undervisning på flere lokationer via digital teknologi.
Det blad, du her sidder med er temaet it.
l aftale om kommunernes økonomi for 2012 mellem KL og Regeringen fremgår det, at anvendelsen af it i folkeskolen skal styrkes, sådan at it i stigende grad bliver en integreret del af undervisningen.
Der er således ingen vej uden om, ej heller for Esbjerg kommunale Skolevæsen - og heldigvis for det. Vi må med skolen i det 21. århundrede forvente og forlange at digitale læremidler er en integreret del af hverdagen.
Denne hverdag ønsker vi med dette temanummer af SkoleNyt at lave et statusbillede på anno 2013.
VI har prøvet at komme omkring mange vinkler på arbejdet med it fra den fælles it-strategi og "Digital forandringsledelse" over det mere tekniske med artiklen" Skal er strøm til tavlen eller batterier til kridtet?" og til praksis i hverdagen med artikler om fx hvilke digitale lærermidler vi har adgang til og gps-løb i det gamle Ribe.
God læselyst!
Global Classroom er et digitalt undervisningsprojekt, som er udviklet af VUC Storstrøm og CELF. Interaktiv undervisning på flere lokationer via digital teknologi.
Hvordan vi bygger bro mellem folkeskolen og erhvervsliv
1. +
CSR Greenland
Hvordan vi bygger bro mellem
folkeskolen og erhvervsliv –
og inspirerer eleverne til at tage en
uddannelse efter folkeskolen
2. +
Kompetence
underskud
- en af vores
største
udfordringer
ӯkonomiske og sociale problemer
giver mange familier vanskelige
forhold, og en del børn og unge har en
problematisk opvækst.
Mange har en problematisk skolegang
og får ikke forudsætninger for og
motivation til at tage en uddannelse.”
(Skatte- og velfærdskommissionens betænkning, 2011)
3. +
Næste 7
minutter…
Brobygning mellem skoler og
erhvervsliv kan medvirke til, at
flere unge vælger at gå videre i
uddannelse efter folkeskolens
afgangseksamen
Dialog om, hvordan dette og
andre skole-erhverv initiativer kan
bidrage
6. +Kort om
projektet
- formål og
idé
Formål:
motivere eleverne til at fortsætte i
uddannelsessystemet efter folkeskolen
Mål:
Flere unge i 10. klasse har en fornemmelse af deres
uddannelsesmuligheder og kan tage et kvalificeret
uddannelsesvalg
En evaluering, der muliggør en videre
konceptualisering af samarbejde og konkret indhold
Skabe stærke netværk mellem skoler og erhvervsliv
Hvordan:
intensiveret samarbejde mellem skoler og det lokale
erhvervsliv. Initieret af og forankret i CSR Greenland.
Pilotprojekt 2015/2017
Målrettet 8./9./10. klasse-elever
Fire udvalgte skoler:
Gammeqarfik (Aasiaat)
Atuarfik Tuiisaq (Paamiut)
Tasersup Atuarfia (Qaqortoq)
Minngortunnguup Atuarfia (Sisimiut)
VIS-SIV
7. +
Styregruppe
2015-2017
Fra venstre mod højre:
Birthe Therkildsen, IMAK
Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland
Karno Lynge, USK
Brian Weuge Chemnitz, KNB
Michael Binzer, VisioBox
Carsten Th. Pedersen, GrønlandsBANKEN
Jens K. Lyberth, Royal Greenland
Laust Løgstrup, Qeqqata Kommunia (ikke på billede)
8. +
Eksempler på
aktiviteter…
Fælles opstartsworkshop med
brainstorm på aktiviteter
Månedlige projektmøder
Virksomheder på besøg i klasserne
Klasser på besøg i virksomheder
Praktikforberedelse og
erhvervspraktikforløb
Fodboldturnering
Samarbejdsportal
Uddannelse-/jobmesser
Skrive CV, søge job, præsentere sig
selv
Forældremøde
9. +
Eksempler på
deltagere…
Royal Arctic Line
Telepost
Hotel Sømandshjemmet Aasiaat
GrønlandsBANKEN
Aasiaat Olie
Air Greenland
Pisiffik
Aasiaat Napparsimaviat
KJ-Greenland
Sisak teknik
Polar OilASEK
Stark
Anuni
10. +Hvordan er det gået?
Et af de bærende elementer i projektet er samarbejdet mellem skole og
virksomheder. Dialogen mellem skole og virksomheder er gennem
projektet blevet væsentligt forbedret, og der arbejdes sammen om at
styrke den erhvervsforberedende del af de ældste elevers undervisning.
Projektet har ikke kun sikret en god dialog mellem skole og virksomheder,
elevernes forældre er i højere grad blevet inddraget i elevernes
uddannelsesvalg, særligt ved forældremøder, hvor virksomhederne
deltog.
Dialogen mellem virksomheder og elever er ligeledes styrket, og der er
skabt en naturlig relation, et bindeled mellem skole- og arbejdslivet, som
bidrager til, at eleverne får troværdige billeder af hverdagen og
opgaverne på en arbejdsplads.
Det kan konkluderes, at eleverne har fået bedre forudsætninger for at tage
et kvalificeret uddannelsesvalg i form af et større kendskab til erhvervslivet
samt en bevidstgørelse omkring egne ønsker og fremtidsdrømme.
Samtidig er der italesat en diskurs, som præger elevernes holdninger til
uddannelse og forståelse af arbejdsmarked, men om projektet direkte har
skabt en diskursændring blandt eleverne kan ikke påvises på nuværende
tidspunkt, men vi kan se, at eleverne har fået en ide om, hvad det kræver
at være på arbejdsmarked, og hvilke krav, der stilles til virksomhedens
medarbejdere.