2. Program
14.00-14.35: Velkomst og præsentation af
undersøgelsens resultater/anbefalinger v. KORA
14.35-14.55: Jeanett Søborg, Lise Olesen og Jette
Ishøy gennemgår erfaringer og fremadrettede
perspektiver for Skanderborg Kommunes
brobyggerfunktion på Regionshospitalet i Horsens
14.55-15.15: Pause – forfriskning!
15.15-15.30: Lene Lange, Hospitalsenheden
Horsens præsenterer hospitalets perspektiver på
brobyggerfunktionen, samt ønsker og ideer til
fremadrettet udvikling af lign. funktioner.
15.30-16.00: Spørgsmål og erfaringsudveksling.
3. Baggrund
Initiativet vedrørende 'Fælles regionale-
kommunale forløbskoordinatorfunktioner til
særligt svækkede ældre medicinske patienter'
under 'Handlingsplanen for den ældre
medicinske patient (2011)
KORA evaluerer indsatsen for Sundhedsstyrelsen
og har i den forbindelse undersøgt arbejdet med
fremskudt visitation i fire kommuner.
Midtvejsrapport januar 2016, slutrapport ultimo
2016
4. Erfaringer med fremskudt visitation i
fire kommuner
Martin Sandberg Buch, Marie Jakobsen og Else Ladekjær
5. Baggrund
Stigende antal kommuner opretter fremskudte funktioner
for at styrke overgangen fra hospital til kommune
Delte meninger om hvorvidt det er en god ide at
kommunen bevæger sig ind på hospitalet
– ‘Gøre hospitalets arbejde’
– ‘Forstyrrer hospitalspersonalet der har travlt’
– ‘Mister fornemmelsen for det kommunale serviceniveau’
– ‘Alt for dyrt i transport når man har borgere på tre hospitaler’
Interne evalueringer - ‘En god løsning som løfter
samarbejdet’
Ingen evalueringer der har belyst økonomi og evne til at
forebygge indlæggelser
6. Undersøgelsen belyser
Organiseringen af det faglige arbejde:
– Erfaringer med at udvikle, organisere, bemande
og lede fremskudt visitation
– Opsporer patienter og skaber sammenhæng
– Oplevede resultater
Patienter og pårørendes perspektiver
– Om, hvorfor og hvordan oplever de bedre
kommunikation, inddragelse og sammenhæng
Effekter og omkostninger
– Forebyggelse af indlæggelser og hvad det koster
6
7. Undersøgelsens gennemførelse og
datagrundlag
Fire cases
Skanderborg, Vejle, Gribskov og Lolland
Kommuner
Datagrundlag
Interview med 21-27 ledere og fagpersoner fra
hver case
26 patientinterviews
Lokale evalueringer, projektbeskrivelser mm.
Cpr. numre på 927 akutte indlæggelser
7
8. Motivationen for fremskudt visitation
Deler nedenstående formål
– Styrket kommunikation – særligt i relation til afklaring
af funktionsniveau
– Mere præcis visitation af ydelser – effektiv udnyttelse
af kommunens ressourcer
– Møde patienter og pårørende fysisk for at skabe
trygge udskrivelser og oplevelse af
sammenhængende forløb
– Forebygge genindlæggelser
Strategi for udvikling har til dels været
tværsektoriel – forankret i ledelserne
8
9. Oplevede resultater
Bedre og mere fleksibelt samarbejde
– Bedre samarbejdsklima hvor det er lettere at finde løsninger i
enighed
Forstyrrer ikke på hospitalet, tværtimod…
– Færre ‘kontrolopkald’
– Hospitalspersonalet skal i mindre grad fungere som bindeled til
kommunen
– Patienter og pårørende opleves mere trygge når de har talt med
en visitator
Øget kontinuitet og fleksibilitet i koordineringen af komplekse
forløb
– Samme person tilstede på hospitalet en uge af gangen
– Matches på nogen afdelinger af udskrivningsansvarligt personale
9
10. Relationer som løftestang
Tidligere holdt vi os meget til varslingsreglerne. Så det blev
en slags mur vi alle benyttede. I dag er der meget større
forståelse for at vi er her med et fælles mål om at få
borgeren hjem.
Kommunal visitator
Man får større respekt for hinandens arbejde. Fx kan jeg
godt se at de laver et stort stykke arbejde i visitationen, men
det vidste jeg ikke da vi kun sad og talte i telefon.
Hospitalsansat terapeut
Samarbejdet er blevet bedre efter vi har fået sat ansigt på
en person. Så hakker vi ikke så meget på hinanden i
telefonen.
Hospitalssygeplejerske
10
11. Udfordringer
Geografien…
– Funktionerne findes kun på ‘hovedhospitalet’
Akutmodtagelserne…
– Fokus på udredning og behandling
– Mangler tid og fokus på koordinering af
udskrivelse
– Visitatorerne kommer let til at forstyrre
11
12. Patient- og pårørendeinddragelse
Lettere at mødes face-to-face med patient
og pårørende
Konteksten sætter rammerne
Kognitivt og fysisk stærkt svækkede
patienter i et meget stramt struktureret
forløb
– Forventningsafstemning, information,
tryghed, planlægning
– Men også reel inddragelse og planlægning i
komplekse forløb
12
14. Samlet analyse af genindlæggelser
inden for 30 dage
Andel genindlæggelser inden for 30 dage
Interventio
nsgruppe
Kontrolgrup
pe
Forskel P-værdi
Alle indlæggelser (N=1.018) 27,2% 31,7% -4,4% 0,008
Subgruppe: Akutte indlæggelser
(N=927)
27,4% 32,0% -4,6% 0,010
Subgruppe: Indlæggelser, hvor
pårørende deltager i møde (N=448)
27,7% 32,5% -4,8% 0,043
14
15. Færre genindlæggelser giver lavere
hospitalsomkostninger
Hospitalsomkostninger ved genindlæggelser inden for 30 dage
Interventionsgru
ppe
Kontrolgruppe Forskel P-værdi*
Hospitalsomkostninger i alt 12.343 kr. 17.853 kr. -5.510 kr. 0,000
Hospitalsomkostninger finansieret
af kommunerne via den
kommunale medfinansiering
2.852 kr. 3.691 kr. -839 kr. 0,000
15
16. Omkostningseffektivitet i samlet analyse
‘Number needed to treat’=23
Gennemsnitlig besparelse for sundhedsvæsenet
som følge af færre genindlæggelser: 5.510 kr.
pr. patient, heraf 839 kr. for kommunen
Gennemsnitlig meromkostninger for kommunen
til drift af fremskudt kommunal
udskrivningskoordination: 809 kr.
Konklusion: Indsatsen er som minimum
omkostningsneutral for kommunerne og
indebærer besparelser for sundhedsvæsenet
som helhed. Hertil kommer gevinster i form af
øget livskvalitet for de ældre ved færre
genindlæggelser.
16
17. Konklusioner
Fremstår som en relevant løsning
– Bekræfter erfaringer fra interne evalueringer
– Potentiale for at forebygge genindlæggelser
• 23/1
– Kan tilrettelægges så de er
omkostningsneutrale
Det er værd at arbejde videre med!
17
18. Vigtige overvejelser
Geografi og patientgrundlag
Opgaver og fokus
Ledelsesmæssig forankring
Standardisering
Bemanding
Organisering
Tilstedeværelse på hospitalet
Opsporing af patienter
Patient- og pårørendeinddragelse
18