SlideShare a Scribd company logo
1 of 26
Download to read offline
Den Danske Sygeplejerskekohorte 
Yrsa Andersen Hundrup, sygeplejerske, ph.d. 
Mette Kildevæld Simonsen, sygeplejerske, ph.d. 
Sygeplejefestival, d.15.09 2014
Baggrund for opstart af kohorten 
Amerikanske studier havde vist, at hormontilskud (HRT) til kvinder efter menopausen kunne: 
•Reducerer antallet at blodpropper med 40-50% 
•Reducerer antallet af hoftebrud med 40% 
•Enkelte studier fandt, at HRT kunne øge risikoen for brystkræft 
Paganini-Hill A., 1988 
Barret-Connor EL, 1991 
Stampher MJ, 1991 
Nabulsi AA, 1993
Styregruppen ved opstart 
•Erik B. Obel, overlæge, dr. med., Sygehuset Øresund i Hørsholm (formand) 
•John Philip, professor, overlæge, dr. med Rigshospitalet 
•Niels Kristian Rasmussen, forskningsleder, mag, scient. soc. DIKE 
•Randi Mortensen, Institutleder, kandidat i sygepleje, DISS 
•Yrsa Andersen, forskningskonsulent, Master of Nursing, DSR (projektleder)
Kort om resultaterne fra den Danske Sygeplejerskekohorte 
•HRT beskytter ikke mod blodprop i hjertet 
•HRT beskytter ikke mod apopleksi 
•HRT fordobler risikoen for brystkræft 
•HRT halverer risikoen for hoftebrud – men effekten ophører, 
når behandlingen ophører 
Hundrup YA, 2000 
Løkkegaard E, 2003 
Stahlberg C, 2004 
Løkkegaard E, 2004
Kohorte-undersøgelsen 
Tiden går 
Undersøgelsens grundlæggende forskningsspørgsmål: 
Hvem bliver syg og hvem forbliver rask?
Øger nattevagter risikoen for brystkræft? 
ÅR 0 
ÅR 10 
ÅR 15 
ÅR 20 
+ 
-
Facts om Sygeplejerskekohorten 
•Kohorten er stor og omfatter ca. 30.000 sygeplejersker > 44 år 
•Kohorten er fulgt i 20 år 
•Der er opnået høje svarprocenter i 3 spørgeskemaundersøgelser 
•Kohorten er homogen (uddannelse, livsstil) 
•Stor variation i ekspositionsfaktorer 
•Data er opkoblet til relevante registre 
•Data ejes af styregruppen og ligger på FCFS
Styregruppen 2014 
Berit Heitmann, professor, Institut for Sygdomsforebyggelse 
Christoffer Johansen, professor, Finsencentret og Kræftens Bekæmpelse 
Ola Ekholm, statistiker, seniorrådgiver, Statens Institut for Folkesundhed 
Niels Kristian Rasmussen, sociolog, seniorforsker 
Erik B. Obel, overlæge, Dr. Med. obstetriker 
Gunilla Svensmark, sygeplejerske, MPA, DSR repræsentant 
Mette Kildevæld Simonsen, daglig leder og formand, sygeplejerske, ph.d.
Data 
•DSR´s medlemsregister 
•Aktive og passive medlemmer 
•> 90 % af sygeplejersker er medlemmer 
•74.193 medlemmer i 2014 (potentiale)
Dataindsamling ( N=28.731) 
1993 
1999 
2009 
19.898 sender spørgeskema retur 
Svarprocent = 86 
24.155 sender spørgeskema retur 
(8.833 nye) 
Svarprocent = 76 
LONGITUDINAL 
15.322 sender spørgeskema retur 
Svarprocent = 81 
LONGITUDINAL 
11.114 sender spørgeskema retur 
Svarprocent = 86
Registeropkobling - de mest benyttede 
•Landspatientregisteret 
•5.388 er døde 
•Ca. 7.000 diagnosticeret med cancer 
•Ca. 11.000 diagnosticeret med hjertekarsygdom 
•Ca. 6.000 diagnosticeret med muskelsygdom 
•CPR-registret 
•ex. postnumre, etagebyggeri 
•Cancerregisteret 
•Lægemiddelstatistikregisteret 
•ex. opioider til kronikere 
•Dødsårsagsregisteret
Overordnede kategorier 
1993 
1999 
2009 
Livsstil og helbred 
Livsstil og helbred 
Livsstil og helbred 
Hormonterapi 
Medicin 
Hormonterapi 
Medicin 
BMI 
BMI, vægthistorie 
BMI, vægthistorie 
Arbejdsmiljø 
Arbejdsmiljø 
Arbejdsmiljø 
QOL 
Stress 
13
Styrker ved Sygeplejerskekohorten 
•Ingen ”loss to follow-up” 
•Homogen studiepopulation 
•Sygeplejersker svarer på næsten alle spørgsmål 
•Validerede spørgsmål i alle spørgeskemaer 
•Sygeplejersker svarer (nogenlunde) korrekt + viden om sundhed/sygdom
Ekstern validitet 
•Repræsentativ, med høje svarprocenter 
•Generaliserbare resultater til kvinder
Ligner sygeplejersker ”almindelig” kvinder? Baggrundsbefolkningens kvinder og kvinder i socialklasse 2
Metode til sammenligning 
•Sammenligningsgruppe: SUSY 2000 (N=4445) 
•Nøjagtig samme spørgsmål anvendt 
•Svarprocent >70% i begge undersøgelser 
•Aldersjusterede SRR
Rygning 
Alle kvinder 
Daglig rygning: 25% mindre 
Samme socialklasse (2) 
Daglig rygning: 20% mindre
Fysisk aktivitet 
Alle kvinder 
Høj puls >4 t/u: 2.5 gange så meget 
Samme socialklasse 
Høj puls >4 t/u: lidt mere
Alkohol seneste ugedag 
Alle kvinder 
≥ 5 units: 2.5 gange så meget 
Samme socialklasse 
≥ 5 units: dobbelt så meget
Body Mass Index 
Alle kvinder 
BMI≥ 30: 30 % mindre 
Samme socialklasse 
BMI≥ 30 : 30 % mindre
Sygdomme 
Alle kvinder 
Brystkræft: 40 % mere 
Migræne: 40 % mindre 
Diabetes: noget mindre 
Samme socialklasse 
Brystkræft: det samme 
Migræne: 30 % mindre 
Diabetes: lidt mindre
Brug af sundhedsvæsenet 
Alle kvinder 
Prak. læge: det samme 
Specialist: 50 % mere 
Samme socialklasse (2) 
Prak. læge : det samme 
Specialist: lidt mere
Konklusion 
Sygeplejersker har en sundere livsstil 
–Ryger mindre 
–Spiser sundere 
–Motionerer mere 
–Drikker noget mere………………… 
–Bruger oftere specialister
Udlån af data 
1.Udarbejd en protokol om emne der ønskes undersøgt 
2.Protokoller vurderes og godkendes af styregruppen 
3.Kontrakt underskrives og data udleveres 
Kontakt: Mette Kildevæld Simonsen, Finsencentret 
Telefon: 3545 5070
FORTSAT GOD SYGEPLEJEFESTIVAL 
- OG TAK FORDI I LYTTEDE

More Related Content

Similar to Den Danske Sygeplejerskekohorte

Hvad gør vi hos os, når patienten er døende? | 5 fagfolk beretter | ETIK2018
Hvad gør vi hos os, når patienten er døende? | 5 fagfolk beretter | ETIK2018Hvad gør vi hos os, når patienten er døende? | 5 fagfolk beretter | ETIK2018
Hvad gør vi hos os, når patienten er døende? | 5 fagfolk beretter | ETIK2018scanFOAM
 
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?DanskSygeplejeraad
 
HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12
HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12
HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12Randi Lehmann Boesen
 
Kost og diabetes køge
Kost og diabetes køgeKost og diabetes køge
Kost og diabetes køgeKaren Nørby
 
SUSY grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i Danmark
SUSY grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i DanmarkSUSY grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i Danmark
SUSY grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i DanmarkCatharina Linneballe
 
Vaegttab pa antipsykotika er muligt: undersogelse
Vaegttab pa antipsykotika er muligt: undersogelseVaegttab pa antipsykotika er muligt: undersogelse
Vaegttab pa antipsykotika er muligt: undersogelsehumoroustempo408
 
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenetSocialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenetSFI-slides
 
CV_BRUTTO_LINKEDIN_ChristinaJungJensen
CV_BRUTTO_LINKEDIN_ChristinaJungJensenCV_BRUTTO_LINKEDIN_ChristinaJungJensen
CV_BRUTTO_LINKEDIN_ChristinaJungJensenChristina Jung Jensen
 
Sepsis - hvor skal vi hen du?
Sepsis - hvor skal vi hen du?Sepsis - hvor skal vi hen du?
Sepsis - hvor skal vi hen du?Mads Astvad
 
Sepsis - hvor skal vi hen, du?
Sepsis - hvor skal vi hen, du?Sepsis - hvor skal vi hen, du?
Sepsis - hvor skal vi hen, du?scanFOAM
 
Skriftlige sundhedskilder
Skriftlige sundhedskilderSkriftlige sundhedskilder
Skriftlige sundhedskilderDagens Medicin
 
Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats
Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsatsSocial ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats
Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsatsDanskSygeplejeraad
 
ETIK2016 - Kan intensivpatienter få lov til at dø hjemme?
ETIK2016 - Kan intensivpatienter få lov til at dø hjemme?ETIK2016 - Kan intensivpatienter få lov til at dø hjemme?
ETIK2016 - Kan intensivpatienter få lov til at dø hjemme?Mads Astvad
 
ETIK2016 - Afklaring af patienternes ønsker. Kan vi lære noget af amerikanerne?
ETIK2016 - Afklaring af patienternes ønsker. Kan vi lære noget af amerikanerne?ETIK2016 - Afklaring af patienternes ønsker. Kan vi lære noget af amerikanerne?
ETIK2016 - Afklaring af patienternes ønsker. Kan vi lære noget af amerikanerne?Mads Astvad
 

Similar to Den Danske Sygeplejerskekohorte (20)

Hvad gør vi hos os, når patienten er døende? | 5 fagfolk beretter | ETIK2018
Hvad gør vi hos os, når patienten er døende? | 5 fagfolk beretter | ETIK2018Hvad gør vi hos os, når patienten er døende? | 5 fagfolk beretter | ETIK2018
Hvad gør vi hos os, når patienten er døende? | 5 fagfolk beretter | ETIK2018
 
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
 
HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12
HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12
HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12
 
Kost og diabetes køge
Kost og diabetes køgeKost og diabetes køge
Kost og diabetes køge
 
SUSY grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i Danmark
SUSY grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i DanmarkSUSY grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i Danmark
SUSY grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i Danmark
 
Vaegttab pa antipsykotika er muligt: undersogelse
Vaegttab pa antipsykotika er muligt: undersogelseVaegttab pa antipsykotika er muligt: undersogelse
Vaegttab pa antipsykotika er muligt: undersogelse
 
Tag hånd om fødderne
Tag hånd om fødderneTag hånd om fødderne
Tag hånd om fødderne
 
Vital går tæt på telesundhed
Vital går tæt på telesundhed Vital går tæt på telesundhed
Vital går tæt på telesundhed
 
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenetSocialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
 
CV_BRUTTO_LINKEDIN_ChristinaJungJensen
CV_BRUTTO_LINKEDIN_ChristinaJungJensenCV_BRUTTO_LINKEDIN_ChristinaJungJensen
CV_BRUTTO_LINKEDIN_ChristinaJungJensen
 
Sepsis - hvor skal vi hen du?
Sepsis - hvor skal vi hen du?Sepsis - hvor skal vi hen du?
Sepsis - hvor skal vi hen du?
 
Sepsis - hvor skal vi hen, du?
Sepsis - hvor skal vi hen, du?Sepsis - hvor skal vi hen, du?
Sepsis - hvor skal vi hen, du?
 
Lyt til din krop.
Lyt til din krop.Lyt til din krop.
Lyt til din krop.
 
FødttilanoreksiWA.pdf
FødttilanoreksiWA.pdfFødttilanoreksiWA.pdf
FødttilanoreksiWA.pdf
 
Skriftlige sundhedskilder
Skriftlige sundhedskilderSkriftlige sundhedskilder
Skriftlige sundhedskilder
 
Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats
Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsatsSocial ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats
Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats
 
ETIK2016 - Kan intensivpatienter få lov til at dø hjemme?
ETIK2016 - Kan intensivpatienter få lov til at dø hjemme?ETIK2016 - Kan intensivpatienter få lov til at dø hjemme?
ETIK2016 - Kan intensivpatienter få lov til at dø hjemme?
 
Cdh
CdhCdh
Cdh
 
Bryd rammerne
Bryd rammerneBryd rammerne
Bryd rammerne
 
ETIK2016 - Afklaring af patienternes ønsker. Kan vi lære noget af amerikanerne?
ETIK2016 - Afklaring af patienternes ønsker. Kan vi lære noget af amerikanerne?ETIK2016 - Afklaring af patienternes ønsker. Kan vi lære noget af amerikanerne?
ETIK2016 - Afklaring af patienternes ønsker. Kan vi lære noget af amerikanerne?
 

More from DanskSygeplejeraad

Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingPatienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingDanskSygeplejeraad
 
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomLivsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomDanskSygeplejeraad
 
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygeplejeSystematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygeplejeDanskSygeplejeraad
 
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?DanskSygeplejeraad
 
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenToning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenDanskSygeplejeraad
 
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingBørn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingDanskSygeplejeraad
 
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?DanskSygeplejeraad
 
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...DanskSygeplejeraad
 
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalReduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalDanskSygeplejeraad
 
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeSygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeDanskSygeplejeraad
 
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneComparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneDanskSygeplejeraad
 
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...DanskSygeplejeraad
 
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...DanskSygeplejeraad
 
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?DanskSygeplejeraad
 
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...DanskSygeplejeraad
 

More from DanskSygeplejeraad (20)

Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingPatienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
 
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomLivsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
 
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygeplejeSystematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
 
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
 
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenToning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
 
Bæredygtig uddannelse
Bæredygtig uddannelseBæredygtig uddannelse
Bæredygtig uddannelse
 
Gør det ondt?
Gør det ondt?Gør det ondt?
Gør det ondt?
 
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingBørn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
 
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
 
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
 
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalReduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
 
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeSygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
 
Nu heler huden hurtigere!
Nu heler huden hurtigere!Nu heler huden hurtigere!
Nu heler huden hurtigere!
 
Tidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-backTidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-back
 
Fagligt skøn
Fagligt skønFagligt skøn
Fagligt skøn
 
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneComparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
 
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
 
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
 
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
 
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
 

Den Danske Sygeplejerskekohorte

  • 1. Den Danske Sygeplejerskekohorte Yrsa Andersen Hundrup, sygeplejerske, ph.d. Mette Kildevæld Simonsen, sygeplejerske, ph.d. Sygeplejefestival, d.15.09 2014
  • 2. Baggrund for opstart af kohorten Amerikanske studier havde vist, at hormontilskud (HRT) til kvinder efter menopausen kunne: •Reducerer antallet at blodpropper med 40-50% •Reducerer antallet af hoftebrud med 40% •Enkelte studier fandt, at HRT kunne øge risikoen for brystkræft Paganini-Hill A., 1988 Barret-Connor EL, 1991 Stampher MJ, 1991 Nabulsi AA, 1993
  • 3. Styregruppen ved opstart •Erik B. Obel, overlæge, dr. med., Sygehuset Øresund i Hørsholm (formand) •John Philip, professor, overlæge, dr. med Rigshospitalet •Niels Kristian Rasmussen, forskningsleder, mag, scient. soc. DIKE •Randi Mortensen, Institutleder, kandidat i sygepleje, DISS •Yrsa Andersen, forskningskonsulent, Master of Nursing, DSR (projektleder)
  • 4. Kort om resultaterne fra den Danske Sygeplejerskekohorte •HRT beskytter ikke mod blodprop i hjertet •HRT beskytter ikke mod apopleksi •HRT fordobler risikoen for brystkræft •HRT halverer risikoen for hoftebrud – men effekten ophører, når behandlingen ophører Hundrup YA, 2000 Løkkegaard E, 2003 Stahlberg C, 2004 Løkkegaard E, 2004
  • 5.
  • 6. Kohorte-undersøgelsen Tiden går Undersøgelsens grundlæggende forskningsspørgsmål: Hvem bliver syg og hvem forbliver rask?
  • 7. Øger nattevagter risikoen for brystkræft? ÅR 0 ÅR 10 ÅR 15 ÅR 20 + -
  • 8. Facts om Sygeplejerskekohorten •Kohorten er stor og omfatter ca. 30.000 sygeplejersker > 44 år •Kohorten er fulgt i 20 år •Der er opnået høje svarprocenter i 3 spørgeskemaundersøgelser •Kohorten er homogen (uddannelse, livsstil) •Stor variation i ekspositionsfaktorer •Data er opkoblet til relevante registre •Data ejes af styregruppen og ligger på FCFS
  • 9. Styregruppen 2014 Berit Heitmann, professor, Institut for Sygdomsforebyggelse Christoffer Johansen, professor, Finsencentret og Kræftens Bekæmpelse Ola Ekholm, statistiker, seniorrådgiver, Statens Institut for Folkesundhed Niels Kristian Rasmussen, sociolog, seniorforsker Erik B. Obel, overlæge, Dr. Med. obstetriker Gunilla Svensmark, sygeplejerske, MPA, DSR repræsentant Mette Kildevæld Simonsen, daglig leder og formand, sygeplejerske, ph.d.
  • 10. Data •DSR´s medlemsregister •Aktive og passive medlemmer •> 90 % af sygeplejersker er medlemmer •74.193 medlemmer i 2014 (potentiale)
  • 11. Dataindsamling ( N=28.731) 1993 1999 2009 19.898 sender spørgeskema retur Svarprocent = 86 24.155 sender spørgeskema retur (8.833 nye) Svarprocent = 76 LONGITUDINAL 15.322 sender spørgeskema retur Svarprocent = 81 LONGITUDINAL 11.114 sender spørgeskema retur Svarprocent = 86
  • 12. Registeropkobling - de mest benyttede •Landspatientregisteret •5.388 er døde •Ca. 7.000 diagnosticeret med cancer •Ca. 11.000 diagnosticeret med hjertekarsygdom •Ca. 6.000 diagnosticeret med muskelsygdom •CPR-registret •ex. postnumre, etagebyggeri •Cancerregisteret •Lægemiddelstatistikregisteret •ex. opioider til kronikere •Dødsårsagsregisteret
  • 13. Overordnede kategorier 1993 1999 2009 Livsstil og helbred Livsstil og helbred Livsstil og helbred Hormonterapi Medicin Hormonterapi Medicin BMI BMI, vægthistorie BMI, vægthistorie Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø QOL Stress 13
  • 14. Styrker ved Sygeplejerskekohorten •Ingen ”loss to follow-up” •Homogen studiepopulation •Sygeplejersker svarer på næsten alle spørgsmål •Validerede spørgsmål i alle spørgeskemaer •Sygeplejersker svarer (nogenlunde) korrekt + viden om sundhed/sygdom
  • 15. Ekstern validitet •Repræsentativ, med høje svarprocenter •Generaliserbare resultater til kvinder
  • 16. Ligner sygeplejersker ”almindelig” kvinder? Baggrundsbefolkningens kvinder og kvinder i socialklasse 2
  • 17. Metode til sammenligning •Sammenligningsgruppe: SUSY 2000 (N=4445) •Nøjagtig samme spørgsmål anvendt •Svarprocent >70% i begge undersøgelser •Aldersjusterede SRR
  • 18. Rygning Alle kvinder Daglig rygning: 25% mindre Samme socialklasse (2) Daglig rygning: 20% mindre
  • 19. Fysisk aktivitet Alle kvinder Høj puls >4 t/u: 2.5 gange så meget Samme socialklasse Høj puls >4 t/u: lidt mere
  • 20. Alkohol seneste ugedag Alle kvinder ≥ 5 units: 2.5 gange så meget Samme socialklasse ≥ 5 units: dobbelt så meget
  • 21. Body Mass Index Alle kvinder BMI≥ 30: 30 % mindre Samme socialklasse BMI≥ 30 : 30 % mindre
  • 22. Sygdomme Alle kvinder Brystkræft: 40 % mere Migræne: 40 % mindre Diabetes: noget mindre Samme socialklasse Brystkræft: det samme Migræne: 30 % mindre Diabetes: lidt mindre
  • 23. Brug af sundhedsvæsenet Alle kvinder Prak. læge: det samme Specialist: 50 % mere Samme socialklasse (2) Prak. læge : det samme Specialist: lidt mere
  • 24. Konklusion Sygeplejersker har en sundere livsstil –Ryger mindre –Spiser sundere –Motionerer mere –Drikker noget mere………………… –Bruger oftere specialister
  • 25. Udlån af data 1.Udarbejd en protokol om emne der ønskes undersøgt 2.Protokoller vurderes og godkendes af styregruppen 3.Kontrakt underskrives og data udleveres Kontakt: Mette Kildevæld Simonsen, Finsencentret Telefon: 3545 5070
  • 26. FORTSAT GOD SYGEPLEJEFESTIVAL - OG TAK FORDI I LYTTEDE