Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.
Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby
Den Levende Familie
Rudkøbing maj 2013
Relations Fokuseret Terapi

Seidenfaden & Draiby
...
Relationel etik – rummet imellem
• En etik hvor alle medlemmer af det sociale
fællesskab kan føle sig anerkendte.
• At an-...
Relationel psykologi
• Mentaliseringsbaseret arbejde med par og forældre
• Tilknytning – tryg/utryg danner basis for udvik...
Relationel neurobiologi
• Forestillingen om at hjernens udvikling i al
væsentlighed bestemmes af relationens
kvalitet live...
Grundlaget for den Relationsfokuserede Terapi
Tilknytnings-erfaringer
Overlevelses-strategier
Mentalisering
Hjernens udvik...
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk

6
Magtkamp og konflikt

Hvordan det kan se ud…

Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk

7
Anerkendelse og Værdsættelse
Metaforen med broen:
Når vi anerkender hinanden går den ene over broen til den
anden og anerk...
Værdsættelse

------

Anerkendelse

Medfølelse

------

Indføling
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk

10
Forskning og Teori
indenfor
Tilknytning og Den nye Neurobiologi

Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk

11
Mønstre bliver grundlagt i
barndommen
Hvordan?

Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk

12
Vi……

…fødes i forbundenhed
…belastes i adskilthed
…udvikles i gensidighed
Boulby (1907-1990):
Når man forstår Tilknytning så bliver alle handlinger
meningsfulde
Rogers (1002-1987):
” – your job is...
Tilknytning
Følelsesmæssig afstemning og spejling
Opmærksom og forudsigelig
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk

1...
”The baby looks at his mother's face and
finds himself there ”
D. Winnicott

Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk

...
Ed Tronick: The Still-face video
Babyer gør det samme som voksne par:
- Rækker ud
- Proteserer
- Afviser
- Bryder sammen

...
Den ægte evne mht. at kunne differentiere
sig, er gennem det at være sammen.

Vi individuerer sammen med /gennem andre
men...
Tilknytningsrelationen er nødvendig
for at barnet kan udvikle
evnen til at regulere affekt,
- idet intet menneske er født ...
Haldor Øvreeide:
”Ved at jeg viser, at jeg ser dig, så ser du
mig, for i min hjælpeløshed har jeg brug
for, at du ser mig....
Den Trygge base
 En flydende balance mellem tilknytning og udforskning er
karakteristisk for den sunde funktion
 Tryg ti...
Tryghedscirklen
Forældres opmærksomhed på barnets behov

Jeg har
brug for at
du...

Den tryg
ge

base

…støtter min
udfors...
-

Tryg tilknytning

- Utryg afvisende Tilknytning
- Utryg omklamrende tilknytning
Ainsworths procedure
"The Strange Situa...
Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk

24
Undvigende tilknytning A
• Tilknytningspersonen er afvisende i stressede
eller farefulde situationer, forsøger aggressivt
...
( Undvigende tilknytning fortsat)
• Barnet reducerer tilknytningsadfærd og affekt
• Dissocierer følelser – udvikler et for...
Ambivalent tilknytning C
• Omsorgspersonen er inkonsistent i sin
kontaktform – skiftevis tilgængelig,
imødekommende og var...
(ambivalent tilknytning fortsat)
• Barnet maksimerer sin tilknytningsadfærd i
forsøg på at komme i kontakt gennem vrede,
f...
Hos personen med:

- finder vi kompetancerne :

Den trygge tilknytningsstil Føle og handle i relation

Den utrygt afvisend...
Hos personen med:

- finder vi et narrativ som
er:

Den trygge tilknytningsstil Farverigt og
sammenhængende
Den utrykt afv...
Tilknytning og selvafgrænsning /selvrefleksivitet

-

Tryg tilknytning indebærer en emotionel tilgængelig og responsiv mor...
Adult Attachment Interview
(Main 1991)
Test/klinisk instrument til studiet af voksnes erindringer om tidlig
tilknytning.
I...
Adult Attachment Interview
60-minute interview
 Participants are asked to discuss:
 attachment-related experiences durin...
Overlevelses-strategier
og
Mestrings-strategier

Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk

34
Udvikling af et bestemt tilknytningsmønster danner
grundlag for balancen mellem:
• Mestringsstrategier, hvor barnet lærer ...
• Tryg tilknytning ser ud til at fremme
selvrefleksivitet og derfor selvafgrænsning
ved bl.a. at give barnet mere plads og...
Trygge børn udvikler mere
mestring
Utrygge børn udvikler flere
overlevelsesstrategier
Tryg tilknytning ser ud til at fremme evnen for
anerkendende nærvær
•
•
•
•
•
•

Følelsesmæssig afstemning
Følelsesmæssig ...
Mentalisering er
Anerkendende Nærvær

Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk

39
• Hvis tilknytningen er utryg, må barnet hele
tiden overvåge og tjekke forældrenes fysiske
og emotionelle tilgængelighed. ...
Den Autobiografisk integration
Historier er både noget, der bliver skabt af os og former, hvem vi
er.
Ved at uddybe vores ...
"Vi konstruerer fortællingen om vores liv på grundlag af
arten af de samspil, vi har haft med andre".
"Ways of being toget...
Børn udvikler Anerkendende Nærvær, når vi:
• giver børn plads og tid til at repetere handlinger
• giver børn plads til at ...
1. Den første stille dans
- fra fødslen til 3-måneders alderen
Samvær
Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:
• tilbyde r...
2. Der kommer mere fart på dansen
- fra 3 til 7 måneder
Samspil
Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:
• spejle ansigtsu...
3. Der spilles op, i enighed og uenighed om dansen
- fra 8 til 15 måneder
Samforståelse
Dit Anerkendende Nærvær kan se såd...
4. Ordene bliver til sætninger, der former dansen
- fra 16 måneder til 3-års alderen
Samtale
Dit Anerkendende Nærvær kan s...
5 . Historier om dansen forleden og i morgen ,
mens vi gør det
- fra 3-års alderen
Samskabelse og sammenhæng
Dit Anerkende...
6. Og 10 standarddanse kan ikke gøre det
-fra 7 år og opefter
Summa Summarum
Dit Anerkendende Nærvær med større børn kan s...
Tryg tilknytning:

Barn – Voksen

Erhvervet tryg tilknytning: Voksen Voksen

Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk

...
Voksne former for tilknytning
Trygt tilknyttet:
- at vise og at modtage kærlighed
- at give og at modtage trøst
- at ville...
Voksne former for tilknytning
Usikkert tilknyttet – afvisende, uforpligtet:
- knytter sig til genstande. arbejde, projekte...
Voksne former for tilknytning
Usikkert tilknyttet – ambivalent, omklamrende:
- opleves ofte af andre som klæbende
- overop...
Evne for Anerkendende Nærvær
- er evnen for Mentaliseren

Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk

55
Anerkendende Nærvær
Stress-robusthed / Stress-regulering
Evnen til at regulere intensiteten af følelser
Opmærksomhedsevne
...
Fonagy´s mentaliseringsbegreb
Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvorved et menneske gør
brug af sin evne til at forn...
Tilknytning rudkøbing nov 2013
Tilknytning rudkøbing nov 2013
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Tilknytning rudkøbing nov 2013

835 views

Published on

Published in: Health & Medicine
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Tilknytning rudkøbing nov 2013

  1. 1. Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby Den Levende Familie Rudkøbing maj 2013 Relations Fokuseret Terapi Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 1
  2. 2. Relationel etik – rummet imellem • En etik hvor alle medlemmer af det sociale fællesskab kan føle sig anerkendte. • At an-erkende ….knytte an til den andens erkendelse. • Den Anerkendende Dialog – et bud på en praksis i relationel etik • At opretholde dialogen – retten og pligten til at artikulere en uretsfølelse Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk
  3. 3. Relationel psykologi • Mentaliseringsbaseret arbejde med par og forældre • Tilknytning – tryg/utryg danner basis for udvikling af evnen for mentaliseren / refleksiv funktion • Det Anerkendende Nærvær / Mentaliseren er: evnen til at se os selv som andre ser os og evnen til at se andre som de ser sig selv Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk
  4. 4. Relationel neurobiologi • Forestillingen om at hjernens udvikling i al væsentlighed bestemmes af relationens kvalitet livet igennem Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk
  5. 5. Grundlaget for den Relationsfokuserede Terapi Tilknytnings-erfaringer Overlevelses-strategier Mentalisering Hjernens udvikling Min fortælling og narrativet
  6. 6. Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 6
  7. 7. Magtkamp og konflikt Hvordan det kan se ud… Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 7
  8. 8. Anerkendelse og Værdsættelse Metaforen med broen: Når vi anerkender hinanden går den ene over broen til den anden og anerkender den virkelighed der levet i "dit land" ud fra dit perspektiv. Når vi værdsætter hinanden så bliver vi på vores side af broen og taler til den anden som står på den anden side af broen om hvad jeg værdsætter hos ham/hende set fra "mit land"/ set fra mit perspektiv. Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 8
  9. 9. Værdsættelse ------ Anerkendelse Medfølelse ------ Indføling
  10. 10. Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 10
  11. 11. Forskning og Teori indenfor Tilknytning og Den nye Neurobiologi Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 11
  12. 12. Mønstre bliver grundlagt i barndommen Hvordan? Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 12
  13. 13. Vi…… …fødes i forbundenhed …belastes i adskilthed …udvikles i gensidighed
  14. 14. Boulby (1907-1990): Når man forstår Tilknytning så bliver alle handlinger meningsfulde Rogers (1002-1987): ” – your job is to believe in people”
  15. 15. Tilknytning Følelsesmæssig afstemning og spejling Opmærksom og forudsigelig Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 15
  16. 16. ”The baby looks at his mother's face and finds himself there ” D. Winnicott Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 16
  17. 17. Ed Tronick: The Still-face video Babyer gør det samme som voksne par: - Rækker ud - Proteserer - Afviser - Bryder sammen Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 17
  18. 18. Den ægte evne mht. at kunne differentiere sig, er gennem det at være sammen. Vi individuerer sammen med /gennem andre mennesker, og ikke ved at gå væk fra andre personer. Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 18
  19. 19. Tilknytningsrelationen er nødvendig for at barnet kan udvikle evnen til at regulere affekt, - idet intet menneske er født med evnen til at regulere følelsesmæssige reaktioner Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 19
  20. 20. Haldor Øvreeide: ”Ved at jeg viser, at jeg ser dig, så ser du mig, for i min hjælpeløshed har jeg brug for, at du ser mig.” ”Dit ansigt er før mit, fordi jeg har behov for en tilgang til dig, for at jeg kan blive til mig.” Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 20
  21. 21. Den Trygge base  En flydende balance mellem tilknytning og udforskning er karakteristisk for den sunde funktion  Tryg tilknytning understøtter udforskning  Tilknytningspersoner skaber mulighed for:  En tryg base hvorfra der kan udforskes  En tryg havn at vende tilbage til hvis der opstår problemer
  22. 22. Tryghedscirklen Forældres opmærksomhed på barnets behov Jeg har brug for at du... Den tryg ge base …støtter min udforskning Sikke rh ∀ Giv mig omsorg ∀ Beskyt mig ∀ Nyd mig ∀ Tag vare på mine følelser avn ∀ Hold øje med mig ∀ Hjælp mig ∀ Del min glæde Jeg har brug for at du... …tager imod mig når jeg kommer Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 22 Glen Cooper, Kent Hoffman, Robert Marvin, Bert Powell
  23. 23. - Tryg tilknytning - Utryg afvisende Tilknytning - Utryg omklamrende tilknytning Ainsworths procedure "The Strange Situation" to parametre: forudsigelig / opmærksom
  24. 24. Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 24
  25. 25. Undvigende tilknytning A • Tilknytningspersonen er afvisende i stressede eller farefulde situationer, forsøger aggressivt at kontrollere eller benægte barnets tilknytningsadfærd, bliver let irriteret eller ophidset
  26. 26. ( Undvigende tilknytning fortsat) • Barnet reducerer tilknytningsadfærd og affekt • Dissocierer følelser – udvikler et forsvar (overlevelsesstrategi), hvor omsorgsbehovet frakobles, så rimelig nærhed til tilknytningsperson ikke giver anledning til negative følelser og afvisning • Udvikler defensive adfærdsstrategier – øger barnets sårbarhed for psykisk lidelser senere i livet • Udviser reservation, afstandstagen og ingen speciel interesse for omgivelserne (spec. mor) ved adskillelse
  27. 27. Ambivalent tilknytning C • Omsorgspersonen er inkonsistent i sin kontaktform – skiftevis tilgængelig, imødekommende og varm eller afvisende, svært ved at læse barnets behov, ufølsom, følelsesmæssig utilgængelig, samt inadækvat reaktion ift. barnet
  28. 28. (ambivalent tilknytning fortsat) • Barnet maksimerer sin tilknytningsadfærd i forsøg på at komme i kontakt gennem vrede, fortvivlelse, gråd, klæben, råben og skrigen etc. – specielt når det udsættes for separation • Udvikler ambivalens ift. tætte relationer og andre mennesker
  29. 29. Hos personen med: - finder vi kompetancerne : Den trygge tilknytningsstil Føle og handle i relation Den utrygt afvisende tilknytningsstil Handle Ikke føle men i relation Den utrygt ambivalent tilknytningsstil Føle men ikke handle i relation
  30. 30. Hos personen med: - finder vi et narrativ som er: Den trygge tilknytningsstil Farverigt og sammenhængende Den utrykt afvisende tilknytningsstil Blegt og sammenhængende Den utrykt ambivalent tilknytningsstil Farverig men usammenhængende
  31. 31. Tilknytning og selvafgrænsning /selvrefleksivitet - Tryg tilknytning indebærer en emotionel tilgængelig og responsiv mor som fremmer barnets egne målrettede intentionelle væremåder. - Tryg tilknytning ser ud til at fremme selvrefleksivitet og derfor selvafgrænsning ved bl.a. at give barnet mere plads og mere tid til at repetere handlinger og til at reflektere over egne tankeprocesser og til at bearbejde følelsesmæssige oplevelser. - Børn kan lettere regulere egne og andres følelser når de er trygge. -fra seminar med Anne-Lise Løvlie Schibbye, november 2005
  32. 32. Adult Attachment Interview (Main 1991) Test/klinisk instrument til studiet af voksnes erindringer om tidlig tilknytning. Ideen: Hvad og hvordan individet husker, og især hvordan han/hun omtaler forskellige sider ved sin barndom, giver nyttig information om tidlige tilknytningsforhold. Undersøgelser viser en nær sammenhæng mellem børns tilknytningsproblemer sådan som de viser sig i Ainsworths procedure "The Strange Situation" og mødrenes svar/resultater i Mains "Adult Attachment Interview".
  33. 33. Adult Attachment Interview 60-minute interview  Participants are asked to discuss:  attachment-related experiences during childhood, such as memories of being upset, ill, hurt  memories of separation, rejection, and loss  Participants are asked to provide:  general descriptions of relationships with each parent  specific examples supporting these descriptions
  34. 34. Overlevelses-strategier og Mestrings-strategier Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 34
  35. 35. Udvikling af et bestemt tilknytningsmønster danner grundlag for balancen mellem: • Mestringsstrategier, hvor barnet lærer en hensigtsmæssig måde at få opmærksomhed, tryghed,omsorg, nærvær eller kropskontakt på. Og • Overlevelsesstrategier, hvor barnet på sin måde udvikler metoder til at undgå, at det gør for ondt ikke at få opmærksomhed, tryghed, omsorg, nærvær eller kropskontakt
  36. 36. • Tryg tilknytning ser ud til at fremme selvrefleksivitet og derfor selvafgrænsning ved bl.a. at give barnet mere plads og mere tid til at repetere handlinger og til at reflektere over egne tankeprocesser og bearbejde følelsesmæssige oplevelser
  37. 37. Trygge børn udvikler mere mestring Utrygge børn udvikler flere overlevelsesstrategier
  38. 38. Tryg tilknytning ser ud til at fremme evnen for anerkendende nærvær • • • • • • Følelsesmæssig afstemning Følelsesmæssig balance Kropsregulering (stress) Fleksible reaktioner Evne til at forstå sammenhænge Modulering af angst Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 38
  39. 39. Mentalisering er Anerkendende Nærvær Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 39
  40. 40. • Hvis tilknytningen er utryg, må barnet hele tiden overvåge og tjekke forældrenes fysiske og emotionelle tilgængelighed. Her mister barnet muligheder for at udforske og skabe selvoplevelser, som bidrager til udviklingen af selvstruktur
  41. 41. Den Autobiografisk integration Historier er både noget, der bliver skabt af os og former, hvem vi er. Ved at uddybe vores selvforståelse og ved at undersøge hændelser og mentale processer i vores liv vil vores selvbiografiske historier udvikles og vokse i omfang. Historier er vores sinds forsøg på at finde mening i vores egen og andre menneskers righoldige indre verden. Daniel J. Siegel & Mary Hartzell (2006), ”Forældre Indefra”, Akademisk forlag
  42. 42. "Vi konstruerer fortællingen om vores liv på grundlag af arten af de samspil, vi har haft med andre". "Ways of being together with". Daniel Stern
  43. 43. Børn udvikler Anerkendende Nærvær, når vi: • giver børn plads og tid til at repetere handlinger • giver børn plads til at begynde at tænke over deres egne tankeprocesser • giver børn lov at opleve og opretholde en fornemmelse både af nærvær og adskilthed • giver børn mulighed for at bearbejde følelsesmæssige oplevelser • og allerbedst når det for os voksne lykkes at forstå og mærke vores barn og os selv samtidig, og vores barn er så meget i ro, at han kan opleve det
  44. 44. 1. Den første stille dans - fra fødslen til 3-måneders alderen Samvær Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud: • tilbyde rigelig hud til hud kontakt. Af med tøjet! • tilbyde rigelig øjenkontakt på barnets præmisser • imitere dit barns lyde og bevægelser specielt med din mimik • tilbyde rytme med lyd, din stemme, dine bevægelser • være opmærksom på dit barns rytme og behov for pauser, stimulation, vuggen, trøst og amning • være nærværende og legende, spontan • bruge sproget til at beskrive dit barns og din adfærd og bevægelser • opfatte dit barn som en person i sin egen ret, med gode grund til at gøre, som hun gør • genoprette de utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer • give din partner mulighed for at nyde jeres samvær, og du deres
  45. 45. 2. Der kommer mere fart på dansen - fra 3 til 7 måneder Samspil Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud: • spejle ansigtsudtryk • afvente initiativ fra dit barn • være forudsigelig • skiftes med en aktivitet • gøre noget sammen • gøre noget sammen med gentagelser og variation • imitere, gentage, begyndende ”fingersprog”, gestus og følger med ord for ting • genoprette utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer • give din partner mulighed for at overvære og så småt deltage i jeres samvær, og du i deres
  46. 46. 3. Der spilles op, i enighed og uenighed om dansen - fra 8 til 15 måneder Samforståelse Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud: • afstemme jer følelsesmæssigt • kommunikere nonverbalt med blik og mimik • kontakt uden ord • tage initiativ til at dele følelser • sørge for at være tilgængelig • kommunikere sammenhængende, forudsigeligt og tydeligt • tage initiativ til nye lege • tilbyde gi’ og ta’ lege • udbygge gamle lege • imitere barnets begyndende pegen og benævne handlinger og ting • reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer • sammen med din partner give plads til jeres og deres samforståelse
  47. 47. 4. Ordene bliver til sætninger, der former dansen - fra 16 måneder til 3-års alderen Samtale Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud: • gentage det, dit barn siger • dvæle ved ordene • skabe sproglige gamle og nye betydninger sammen • sørge for, at der er sproglig forbindelse mellem oplevelse og følelser • give plads til dit barns begyndende fortælling • reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer • sammen med din partner give plads til samtalen sammen med dit barn
  48. 48. 5 . Historier om dansen forleden og i morgen , mens vi gør det - fra 3-års alderen Samskabelse og sammenhæng Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud: • søge efter ufortalte konstruktive fortællinger • støtte dit barn i at fortælle ind i følelser ikke ud af følelser • støtte dit barn i evnen til at skabe andre følelsesmæssige balancer • reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer • lytte til og anerkende dit barns stærke vilje – mens du bliver roligt på den store klinge • at du sammen med din partner skaber fortælling og sammenhæng med jeres barn
  49. 49. 6. Og 10 standarddanse kan ikke gøre det -fra 7 år og opefter Summa Summarum Dit Anerkendende Nærvær med større børn kan se sådan ud: • vær legende og spontan • vær støttende til stede, lad dit barn være i følelserne. Fortæl, hvordan du oplever det • lyt opmærksomt ”fortæl…” og ”fortæl mere…” Fortæl derefter, hvad du tænker, • vær tydeligt og sæt grænser, mens du er på stor klinge • skab refleksion. Find sammenhæng
  50. 50. Tryg tilknytning: Barn – Voksen Erhvervet tryg tilknytning: Voksen Voksen Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 51
  51. 51. Voksne former for tilknytning Trygt tilknyttet: - at vise og at modtage kærlighed - at give og at modtage trøst - at ville spørge om hjælp når behov herfor - at kunne tilknytte sig uden at miste selvet - at have en følelse af "oplevet tryghed" Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 52
  52. 52. Voksne former for tilknytning Usikkert tilknyttet – afvisende, uforpligtet: - knytter sig til genstande. arbejde, projekter - tilbøjelig til tvangsmæssig selvtilstrækkelighed - føler ubehag i sociale sammenhænge - har tendens til at afslå hjælp og vil arbejde alene - har tendens til at trække sig tilbage og intellektualisere - har vanskeligt ved at forholde sig til store begivenheder i livet som indebærer tilknytning Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 53
  53. 53. Voksne former for tilknytning Usikkert tilknyttet – ambivalent, omklamrende: - opleves ofte af andre som klæbende - overopmærksom på andres reaktioner - har vanskeligt ved adskillelse - har et vedvarende behov for kontakt - vil opgive egen identitet til fordel for tilknytning - idealiserer partnere og overser fejl for at undgå adskillelse - er tilbøjelig til at bruge fornægtelse som forsvar Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 54
  54. 54. Evne for Anerkendende Nærvær - er evnen for Mentaliseren Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 55
  55. 55. Anerkendende Nærvær Stress-robusthed / Stress-regulering Evnen til at regulere intensiteten af følelser Opmærksomhedsevne Evnen til at opretholde en adskilt opmærksomhed God indlevelsesevne / evne for anerkendende nærvær Evnen til at forstå andre indefra, sig selv udefra Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 56
  56. 56. Fonagy´s mentaliseringsbegreb Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvorved et menneske gør brug af sin evne til at fornemme og danne sig realistiske forestillinger om egne og et andet menneskes mentale tilstande Refleksiv funktion er den operationaliserede betegnelse for mentaliseringsevnen Begrebet mentaliseret affektivitet beskriver, hvorledes bl.a. affektregulering forandres gennem mentalisering. Fonagy, Peter.,Gergely,G.,Target,M. (2007) Affektregulering mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag

×