SlideShare a Scribd company logo
1 of 9
Download to read offline
SOCIAL MOBILTITET
- Hvorfor?
v/ Agi Csonka
Direktør SFI, Det nationale forskningscenter for
Velfærd
2
HVAD ER SOCIAL MOBILITET?
• Graden med hvilken børn ligner deres forældre med hensyn til
sociale og økonomiske forhold (fx uddannelse og indkomst)
• ”Social mobilitet” vs. ”negativ social arv”
• Styrke social mobilitet handler om at sikre, at alle får mulighed
for at realisere deres potentiale, uanset social baggrund.
• Modvirke negativ social arv handler om at kompensere for
alvorlige sociale problemer i opvæksten
3
SAMMENFATTENDE OM SOCIAL MOBILITET
• Den sociale mobilitet er høj i de nordiske lande
• Den sociale mobilitet er steget henover det tyvende århundrede men
stiger ikke yderligere
• Den sociale mobilitet er mindst i toppen og i bunden af samfundet
• Tidlige indsatser er mere effektive end sene indsatser hvis man vil
styrke den sociale mobilitet
4
Kilde: Hart, B., and Risley, T. (1995) meaningful differences in the everyday experience of young
American children. Paul H. Brookes publishing, Baltimore.
Antal ord bekræftelser Irette-
sættelser
Overførsels-
indkomster
616 5 11
Lavt-
uddannede
1.251 12 7
Højt-
uddannede
2.153 32 5
Betydningen af social baggrund
Antal ord, samt bekræftende og irettesættende ytringer pr time, som 3-årige børn hører i hjemmet
Betydningen af
social baggrund
• En tre-årig fra et højtuddannet hjem har hørt 30 millioner flere ord,
end en tre-årig fra et lavtuddannet hjem
• Højtuddannede forældre bruger dobbelt så meget tid på deres børn,
end lavtuddannede forældre
• Variationen i børns IQ og sproglige evner er proportional med, hvor
meget deres forældre taler med dem
• Børns faglige resultater i 9-10 års alderen kan henføres til, hvor
megen tale de har hørt i 0-3 års alderen
19-05-2015TITEL 5
Betydningen af
social baggrund
• Ca 16 % forlader skolen uden funktionelle kompetencer
indenfor fagområderne: matematik, læsning og
naturvidenskab
• For unge med anden etnisk baggrund er mellem 30 og 50%
uden funktionelle kompetencer.
• 50% af de anbragte 15-årige har ikke nået 9. klasses niveau
• 60% af de anbragte 15-årige vurderes ”nok ikke” at kunne
gennemføre 9. klasses afgangsprøve
19-05-2015TITEL 6
7
HVORFOR ER DER BRUG FOR AT STYRKE DEN
SOCIALE MOBILITET?
Effekter af the perry pre-school project
OG DET KAN LADE SIG GØRE!
8
God arbejdslyst
9

More Related Content

Similar to Agi social mobilitet sfi konf maj 15

Unge - veje og omveje til voksenlivet_Irene Ildvedsen
Unge - veje og omveje til voksenlivet_Irene IldvedsenUnge - veje og omveje til voksenlivet_Irene Ildvedsen
Unge - veje og omveje til voksenlivet_Irene Ildvedsen
SFI-slides
 
Det socialpædagosiske arbejde med etniske minoritetsunge kathrine vitus
Det socialpædagosiske arbejde med etniske minoritetsunge  kathrine vitusDet socialpædagosiske arbejde med etniske minoritetsunge  kathrine vitus
Det socialpædagosiske arbejde med etniske minoritetsunge kathrine vitus
SFI-slides
 
Skolen og social mobilitet anders holm
Skolen og social mobilitet anders holmSkolen og social mobilitet anders holm
Skolen og social mobilitet anders holm
SFI-slides
 
Læringsmiljø i barnehagen, ringsmose
Læringsmiljø i barnehagen, ringsmoseLæringsmiljø i barnehagen, ringsmose
Læringsmiljø i barnehagen, ringsmose
togun
 
Uddannelsespolitikken i Ungdomshøjde.pdf
Uddannelsespolitikken i Ungdomshøjde.pdfUddannelsespolitikken i Ungdomshøjde.pdf
Uddannelsespolitikken i Ungdomshøjde.pdf
StinneGrnne1
 
SFI anbragte-boern-konference-2015-heo
SFI anbragte-boern-konference-2015-heoSFI anbragte-boern-konference-2015-heo
SFI anbragte-boern-konference-2015-heo
SFI-slides
 

Similar to Agi social mobilitet sfi konf maj 15 (13)

Tidlige indsatser og forskelle
Tidlige indsatser og forskelleTidlige indsatser og forskelle
Tidlige indsatser og forskelle
 
Hvilke udfordringer giver social baggrund?
Hvilke udfordringer giver social baggrund?Hvilke udfordringer giver social baggrund?
Hvilke udfordringer giver social baggrund?
 
Børn er ikke digitale – buzzwords og realiteter i en medialiseret barndom (St...
Børn er ikke digitale – buzzwords og realiteter i en medialiseret barndom (St...Børn er ikke digitale – buzzwords og realiteter i en medialiseret barndom (St...
Børn er ikke digitale – buzzwords og realiteter i en medialiseret barndom (St...
 
Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet
Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemetBørns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet
Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet
 
SFI oplæg 26. maj 2015 - Forældrerolle 2
SFI oplæg 26. maj 2015 - Forældrerolle 2SFI oplæg 26. maj 2015 - Forældrerolle 2
SFI oplæg 26. maj 2015 - Forældrerolle 2
 
Skolens 200-år i et globalt perspektiv
Skolens 200-år i et globalt perspektivSkolens 200-år i et globalt perspektiv
Skolens 200-år i et globalt perspektiv
 
Unge - veje og omveje til voksenlivet_Irene Ildvedsen
Unge - veje og omveje til voksenlivet_Irene IldvedsenUnge - veje og omveje til voksenlivet_Irene Ildvedsen
Unge - veje og omveje til voksenlivet_Irene Ildvedsen
 
Det socialpædagosiske arbejde med etniske minoritetsunge kathrine vitus
Det socialpædagosiske arbejde med etniske minoritetsunge  kathrine vitusDet socialpædagosiske arbejde med etniske minoritetsunge  kathrine vitus
Det socialpædagosiske arbejde med etniske minoritetsunge kathrine vitus
 
Skolen og social mobilitet anders holm
Skolen og social mobilitet anders holmSkolen og social mobilitet anders holm
Skolen og social mobilitet anders holm
 
Læringsmiljø i barnehagen, ringsmose
Læringsmiljø i barnehagen, ringsmoseLæringsmiljø i barnehagen, ringsmose
Læringsmiljø i barnehagen, ringsmose
 
Uddannelsespolitikken i Ungdomshøjde.pdf
Uddannelsespolitikken i Ungdomshøjde.pdfUddannelsespolitikken i Ungdomshøjde.pdf
Uddannelsespolitikken i Ungdomshøjde.pdf
 
1406-Doevfoedte-boern
1406-Doevfoedte-boern1406-Doevfoedte-boern
1406-Doevfoedte-boern
 
SFI anbragte-boern-konference-2015-heo
SFI anbragte-boern-konference-2015-heoSFI anbragte-boern-konference-2015-heo
SFI anbragte-boern-konference-2015-heo
 

More from SFI-slides

More from SFI-slides (20)

Hvordan hjælper vi bedste udsatte unge på vej
Hvordan hjælper vi bedste udsatte unge på vejHvordan hjælper vi bedste udsatte unge på vej
Hvordan hjælper vi bedste udsatte unge på vej
 
Psykisk sårbarhed blandt unge
Psykisk sårbarhed blandt ungePsykisk sårbarhed blandt unge
Psykisk sårbarhed blandt unge
 
Etniske minoritetsunge - uddannelse og udsathed
Etniske minoritetsunge - uddannelse og udsathedEtniske minoritetsunge - uddannelse og udsathed
Etniske minoritetsunge - uddannelse og udsathed
 
Jan Storø - En verdig start på voksenlivet
Jan Storø - En verdig start på voksenlivetJan Storø - En verdig start på voksenlivet
Jan Storø - En verdig start på voksenlivet
 
Bente Adolphsen oplæg på SFI.konference 24. maj 2016
Bente Adolphsen oplæg på SFI.konference 24. maj 2016Bente Adolphsen oplæg på SFI.konference 24. maj 2016
Bente Adolphsen oplæg på SFI.konference 24. maj 2016
 
Familiebaggrund og social marginalisering
Familiebaggrund og social marginalisering Familiebaggrund og social marginalisering
Familiebaggrund og social marginalisering
 
Det hele, udsatte menneske
Det hele, udsatte menneskeDet hele, udsatte menneske
Det hele, udsatte menneske
 
Mere socialt mix i udsatte boligområder
Mere socialt mix i udsatte boligområderMere socialt mix i udsatte boligområder
Mere socialt mix i udsatte boligområder
 
Mikkel warming
Mikkel warmingMikkel warming
Mikkel warming
 
Anne Sonnet, OECD
Anne Sonnet, OECDAnne Sonnet, OECD
Anne Sonnet, OECD
 
Ældres deltagelse på det danske arbejdsmarked
Ældres deltagelse på det danske arbejdsmarkedÆldres deltagelse på det danske arbejdsmarked
Ældres deltagelse på det danske arbejdsmarked
 
Release of working better with age in denmark
Release of working better with age in denmarkRelease of working better with age in denmark
Release of working better with age in denmark
 
DE 60-65-ÅRIGES KOMPETENCER
DE 60-65-ÅRIGES KOMPETENCERDE 60-65-ÅRIGES KOMPETENCER
DE 60-65-ÅRIGES KOMPETENCER
 
De +60-årige på arbejdsmarkedet
De +60-årige på arbejdsmarkedet De +60-årige på arbejdsmarkedet
De +60-årige på arbejdsmarkedet
 
SFI oplæg 26. maj 2015 - Forældrerolle
SFI oplæg 26. maj 2015 - ForældrerolleSFI oplæg 26. maj 2015 - Forældrerolle
SFI oplæg 26. maj 2015 - Forældrerolle
 
Den åbne skole oplæg til sfi-konference
Den åbne skole   oplæg til sfi-konferenceDen åbne skole   oplæg til sfi-konference
Den åbne skole oplæg til sfi-konference
 
Understøttende undervisning og lektiehjælp sfi konf 2015
Understøttende undervisning og lektiehjælp sfi konf 2015Understøttende undervisning og lektiehjælp sfi konf 2015
Understøttende undervisning og lektiehjælp sfi konf 2015
 
Social mobilitet sfi konf maj 15
Social mobilitet  sfi konf maj 15Social mobilitet  sfi konf maj 15
Social mobilitet sfi konf maj 15
 
Sfi oplæg 26 maj 2015 københavn tværfagligt samarbejde
Sfi oplæg 26 maj 2015   københavn tværfagligt samarbejdeSfi oplæg 26 maj 2015   københavn tværfagligt samarbejde
Sfi oplæg 26 maj 2015 københavn tværfagligt samarbejde
 
Sfi konference workshop1 skolen og det sociale område
Sfi konference workshop1   skolen og det sociale områdeSfi konference workshop1   skolen og det sociale område
Sfi konference workshop1 skolen og det sociale område
 

Agi social mobilitet sfi konf maj 15

  • 1. SOCIAL MOBILTITET - Hvorfor? v/ Agi Csonka Direktør SFI, Det nationale forskningscenter for Velfærd
  • 2. 2 HVAD ER SOCIAL MOBILITET? • Graden med hvilken børn ligner deres forældre med hensyn til sociale og økonomiske forhold (fx uddannelse og indkomst) • ”Social mobilitet” vs. ”negativ social arv” • Styrke social mobilitet handler om at sikre, at alle får mulighed for at realisere deres potentiale, uanset social baggrund. • Modvirke negativ social arv handler om at kompensere for alvorlige sociale problemer i opvæksten
  • 3. 3 SAMMENFATTENDE OM SOCIAL MOBILITET • Den sociale mobilitet er høj i de nordiske lande • Den sociale mobilitet er steget henover det tyvende århundrede men stiger ikke yderligere • Den sociale mobilitet er mindst i toppen og i bunden af samfundet • Tidlige indsatser er mere effektive end sene indsatser hvis man vil styrke den sociale mobilitet
  • 4. 4 Kilde: Hart, B., and Risley, T. (1995) meaningful differences in the everyday experience of young American children. Paul H. Brookes publishing, Baltimore. Antal ord bekræftelser Irette- sættelser Overførsels- indkomster 616 5 11 Lavt- uddannede 1.251 12 7 Højt- uddannede 2.153 32 5 Betydningen af social baggrund Antal ord, samt bekræftende og irettesættende ytringer pr time, som 3-årige børn hører i hjemmet
  • 5. Betydningen af social baggrund • En tre-årig fra et højtuddannet hjem har hørt 30 millioner flere ord, end en tre-årig fra et lavtuddannet hjem • Højtuddannede forældre bruger dobbelt så meget tid på deres børn, end lavtuddannede forældre • Variationen i børns IQ og sproglige evner er proportional med, hvor meget deres forældre taler med dem • Børns faglige resultater i 9-10 års alderen kan henføres til, hvor megen tale de har hørt i 0-3 års alderen 19-05-2015TITEL 5
  • 6. Betydningen af social baggrund • Ca 16 % forlader skolen uden funktionelle kompetencer indenfor fagområderne: matematik, læsning og naturvidenskab • For unge med anden etnisk baggrund er mellem 30 og 50% uden funktionelle kompetencer. • 50% af de anbragte 15-årige har ikke nået 9. klasses niveau • 60% af de anbragte 15-årige vurderes ”nok ikke” at kunne gennemføre 9. klasses afgangsprøve 19-05-2015TITEL 6
  • 7. 7 HVORFOR ER DER BRUG FOR AT STYRKE DEN SOCIALE MOBILITET?
  • 8. Effekter af the perry pre-school project OG DET KAN LADE SIG GØRE! 8