1. v. Stacey Marie Cozart & Rikke Gottfredsen
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
StuDIY – IÆK
1. Kriterier for opgaver og skriveproces – UGE 38 (15., 16., 18.,
19. 9)
1. Den akademiske opgavegenre
2. Skrive- og idéudviklingsteknikker
3. Konstruktiv feedback på tekster
2. Problemformulering og opbygning – UGE 40 (29., 30.9., 1..10.)
1. Problemformuleringstyper
2. Pentagonmodellen
3. Argumentation – UGE 43 (20., 21., 23., 24.10)
1. Toulmins argumentationsmodel
2. Hele opgaven som ét argument
4. Akademisk sprog og stil – UGE 45 (3., 4., 5., 7.11)
1. Klart og præcist sprog
2. Kohæsion
3. Tekstrevision
2. - Generisk Fagspecifik
• 4 x oplæg om god
skriftlig akademisk
praksis
• 4 x øvelser ved
instruktorerne
Generisk
• 2 x korte opgaver med
udgangspunkt i faget
• 2 x feedback på
opgaver ved
instruktorerne
På vej mod
faglig praksis • Kollektiv feedback fra
underviserne
• Egen opgaveskrivning
Faglig
praksis
3. - Møde: Undervisere & instruktorer
Mål
• At underviserne og instruktorerne får planlagt et sammenhængende
forløb om skriftlighed, der er integreret i den faglige undervisning
• At underviserne og instruktorerne får mulighed for at afklare roller i
forhold til forløbet og diskutere, hvordan arbejdet med skriftlighed
hænger sammen med deres faglighed.
• At deltagerne får overordnet indsigt i forskellige modeller for peer
feedback og deres læringspotentiale og får mulighed for at diskutere
deres anvendelighed i egne forløb.
Dato: 22. august?
4. - Workshop for instruktorer
Mål
• At deltagerne får kendskab til konkrete øvelser og peer
feedbackredskaber og får mulighed for at reflektere over, hvordan disse
kan anvendes i deres egne forløb.
• At deltagerne får indblik i, hvordan de selv kan give feedback på
skriveøvelser på en konstruktiv og fremadrettet måde.
Dato: 8./9.september?
5. - Forberedelse til undervisere
• Den akademiske opgavegenre
• -
• Problemformulering
• 3 fagrelevante eksempler på problemformuleringer
• Akademisk argumentation
• 1 fagrelevant eksempel på et resumé på højt niveau (max 1 side)
• Akademisk Sprog
• 1 side fagrelevant tekst på højt akademisk niveau (ref slides ’Akademisk
sprog’)
6. v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
StuDIY - IÆK
Lynoplæg – Kriterier for opgaver og
proces
1. Den akademiske opgavegenre
2. Skrive- og idéudviklingsteknikker
3. Konstruktiv feedback på tekster
Dagens slides kan downloades fra:
TBA
7. v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
StuDIY - IÆK
Lynoplæg - Problemformulering
1. Hvad er en god problemformulering?
2. Problemformuleringstyper
3. Pentagonmodellen
Dagens slides kan downloades fra:
8. StuDIY - akademisk argumentation handler bl.a. om:
• Toulmins argumentmodel
• Argumentet som den røde tråd i hele opgaven
• Argumentet i det enkelte afsnit
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - akademisk sprog handler bl.a. om:
• Genrekrav til akademiske opgaver
• At skelne mellem teksttyper
• Krav til teksten
• Metakommunikation
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - problemformulering handler bl.a. om:
• Hele opgaven i én problemformulering
• Kom tættere på din problemformulering
• Din helt færdige problemformulering
• Opgavens konklusion
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - analyse handler bl.a. om:
• Anaysens enkeltdele
• Fortolkning i analysen
• Diskussion
• Analysestrategi
• Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - mundtlig akademisk fremstilling handler bl.a. om:
• Applformer
• Forskelle på mundtligt og skriftligt sprog
• Fremførelse og manuskripthåndtering
Underviser: Helle Hvass
StuDIY - synopsis handler bl.a. om:
• Pentagon-modellen
• Mundtlig eksamen med synopsis
• Synopsens disposition
Underviser: Rikke Gottfredsen
Til- og framelding:
Studerende.au.dk/arts/studiy
StuDIY
Study + Do It Yourself
9. En problemformulering kan være en/et
- Hvad mangler?
• Handleforskrift
• Forslag til…
• Kvalificering af …
• Dokumentation for …
• Vurdering af …
• Fortolkning af …
• Kategorisering af …
• Forklaring på …
• Beskrivelse af …
• Opdatering af …
• ...
10. • har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål
• er fagligt relevant
• bygger på:
- noget der ikke stemmer: “den gængse opfattelse er ... men i
virkeligheden ...”
- relationen mellem x og y
- undren
• er interessant for skriveren
• angiver det centrale indhold i teksten
• giver mulighed for argumentation
• er til at konkludere på
- En god problemformulering (1/2)
11. • er instrumentaliserbar, dvs. kan undersøges med metoder og inden
for den tid skriveren har til rådighed
• er i spørge- eller udsagnsform (eller også kan den omformuleres til
en hypotese)
• har et åbent spørgsmål
• spørger ofte med “hvordan" eller “hvorfor”
• er sprogligt præcis
• er ofte klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi
• er kort, helst under 10 linjer! (!!!)
- En god problemformulering (2/2)
12. • ’En undersøgelse og vurdering af hvorvidt et forsikringsselskab og
dets kunder i et mediationsforløb kan opnå en processuel, en
psykologisk og en indholdsmæssig tilfredshed.’
(Fra: Master i konfliktmægling, masteropgave om mediation mellem kunder
og forsikringsselskab (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel - Konfliktmægling
13. • ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektive som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel – Statskundskab (BSS)
14. ’I det 20. og 21. århundrede har kristendommen mødt en række
udfordringer. Blandt disse er feminismen, som ikke kun har kritiseret de
elementer i kristendommen, der er blevet anset for androcentriske og
patriarkalske; men som også har forsøgt at formulere en ny kristendom
efter egne idelaer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Danmark,
hvis folkekirke har klare liberalteologiske tendenser, har være relativt
uberørt af denne strømning indenfor kristendommen.
Netop det forhold vil være nærværende opgaves emne, idet jeg her
vil undersøge, hvorfor kristen feministisk teologi stort set er fraværende i
det danske religiøse landskab.’
(Fra: Ba-opgave, Religionsvidenskab, Nyegaard, Niels (2013)
(http://studerende.au.dk/uploads/media/moderne_kristendom_-_Niels_Nyegaard.pdf))
- Eksempel – Religionsvidenskab,
indlejret i indledningen
15. - 5 grundlæggende spørgsmål
I Pentagonmodellen er problemformuleringen selve
undersøgelsens spørgsmål, som du besvarer i din opgaves
konklusion.
(Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s. 30 og 105-140)
2. Undersøgelsens faglige
formål: Hvorfor spørger
du?
3. Undersøgelsens
genstand: empiri, stof,
data, fænomen: Hvad
spørger du til?
1. Undersøgelsens
spørgsmål
(problemformulering): Hvad
spørger du om?
4. Undersøgelsens
redskaber: teori, faglige
metoder, begreber: Hvad
spørger du med?
5. Undersøgelsens
fremgangsmåde:
Hvordan spørger du?
Mangel
Bidrag
Analyse
Videnskabelighed
Gennemførlighed
18. - Problemformulering på 9 minutter!
• Læs skemaet på næste slide hurtigt igennem
• Overvej hvilket punkt du har lettest ved at skrive noget. Begynd her.
• Udfyld hver rubrik, og altså ikke nødvendigvis i nummerisk
rækkefølge
• Du får nu 1 minut til at udfylde hver rubrik, kort og i punktform. Skriv
hele tiden, og skriv også gerne hvad du er i tvivl om.
• Saml op i plenum – hvilke var de sværeste punkter, hvor og hvordan
vil du undersøge dem. Er de relevante for din opgave?
• Husk – en problemformulering kan justeres efter endt
opgaveskrivning.
19. 1. Hvad er dit overordnede emne – når du
kun må vælge ét?
2. Hvad regner du med at komme frem til
med din undersøgelse (hvad er
svaret/påstanden)?
3. Hvad kunne spørgsmålet til det svar være?
4. Hvilket faglige problem eller mangel
påpeger du (hvilken observation skal
forklares, analyseres, diskuteres,
argumenteres for, konstrueres)?
5. Hvad undersøger du (empiri, eks. case,
teori, litteratur)?
6. Hvad undersøger du ved hjælp af
(hvilken/hvilke metode/r)?
7. Hvilke termer i din problemformulering er
faglige nok til at kunne fungere som søgeord i
faglige elektroniske resurser?
8. Har du en ide om svar på nogle
underordnede undersøgelsesspørgsmål?
9. Kan du gentage spørgsmålet fra pkt. 3, og
inkludere de overvejelser/termer du har
beskrevet herover (muligvis som ét
hovedspørgsmål og nogle
undersøgelsesspørgsmål)? Tillykke – så har du din foreløbige problemformulering!
20. - Fortsæt på Scribo:
studiemetro.au.dk
(ved blank side efter dit WAYF-login: lille skjold i øverste højre
hjørne af den blanke side indlæs usikkert script...
21. - Læs, se og hør mere om
problemformulering
• Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2008): The Craft of
Research. 3. udgave. Chicago: The University of Chicago Press. Fremragende
amerikansk grundbog om akademisk skrivning. I forhold til at problemformulere er fx
gennemgangen i kap. 3 (“From Topics to Questions”) af forskellen på et emne, et fokus
og et egentligt undersøgelsesspørgsmål god at få forstand af.
• Hansen, Thomas Holme; Lund, Marie; Nielsen, Henrik Kaare (2013): Vejledning i
akademisk opgaveskrivning ved De Æstetiske Fag Kasernen, De Æstetiske Fag
Kasernen, Aarhus Universitet. Se fx afsnit 2.2 om udvikling af problemformulering.
• Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige
uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt og
grundigt hæfte om hvorfor problemformuleringen er så vigtig i opgaveskrivningen,
hvordan den kan se ud, og hvordan du griber processen med at formulere en an. Her
finder du masser af gode råd, tjeklister og eksempler, sidstnævnte især fra
samfundsvidenskabelige uddannelser.
• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave.
Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 4 om problemformulering
indeholder mange af de samme råd og tjeklister som hæftet ovenfor, men illustrerer
disse med eksempler fra flere forskellige uddannelser.
22. v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
StuDIY - IÆK
Lynoplæg - Akademisk argumentation
• Toulmins argumentationsmodel
• Hele opgaven som ét argument
Dagens slides kan downloades fra:
http://www.slideshare.net/StuDIY/studiy-ik-lynoplg-
akademisk-argumentation-36377565
23. StuDIY - akademisk argumentation handler bl.a. om:
• Toulmins argumentmodel
• Argumentet som den røde tråd i hele opgaven
• Argumentet i det enkelte afsnit
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - akademisk sprog handler bl.a. om:
• Genrekrav til akademiske opgaver
• At skelne mellem teksttyper
• Krav til teksten
• Metakommunikation
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - problemformulering handler bl.a. om:
• Hele opgaven i én problemformulering
• Kom tættere på din problemformulering
• Din helt færdige problemformulering
• Opgavens konklusion
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - analyse handler bl.a. om:
• Anaysens enkeltdele
• Fortolkning i analysen
• Diskussion
• Analysestrategi
• Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - mundtlig akademisk fremstilling handler bl.a. om:
• Applformer
• Forskelle på mundtligt og skriftligt sprog
• Fremførelse og manuskripthåndtering
Underviser: Helle Hvass
StuDIY - synopsis handler bl.a. om:
• Pentagon-modellen
• Mundtlig eksamen med synopsis
• Synopsens disposition
Underviser: Rikke Gottfredsen
Til- og framelding:
Studerende.au.dk/arts/studiy
StuDIY
Study + Do It Yourself
24. Hold fokus på det akademiske argument
- Akademisk argumentation
25. • Mangel på overordnet påstand
• Udokumenterede påstande
• Belæg hentet forkerte steder
• Metoden ekspliciteres ikke
• Mangel på kritisk stillingtagen til andres argumentation
- Typiske argumentationsproblemer
26. - Toulmins argumentmodel
Problemformulering: ’Hvordan fungerer børns sociale fællesskaber
i forbindelse med computerspil?’
(Toulmin, Stephen E. (2003[1958]): The Uses of Argument )
30. - Grundmodellen
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
Den specifikke grund til at dit
standpunkt bør godtages:
• OBSERVATIONER AF 3
DRENGE
• JOHNSONS FORSKNING
(2003)
32. - Grundmodellen
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
Den specifikke grund til at dit
standpunkt bør godtages:
• OBSERVATIONER AF 3
DRENGE
• JOHNSONS FORSKNING
(2003)
Hjemmel
Den generelle regel der ligger til
grund for at belægget må
godtages:
• OMHYGGELIGT UDFØRTE
FELTSTUDIER
• ANERKENDT TEORI
34. - Den udvidede model
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
Den specifikke grund til at dit
standpunkt bør godtages:
• OBSERVATIONER AF 3
DRENGE
• JOHNSONS FORSKNING
(2003)
Gendrivelse
De forbehold man kan anføre
mod hjemlens generelle
gyldighed:
• DER DELTAGER KUN
TRE DRENGE I
FELTSTUDIET
• JOHNSON KRITISERES
AF SMITH (2004), DAHLIN
OG JENSEN (2006)
Hjemmel
Den generelle regel der ligger til
grund for at belægget må
godtages:
• OMHYGGELIGT UDFØRTE
FELTSTUDIER
• ANERKENDT TEORI
36. - Den udvidede model
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
Den specifikke grund til at dit
standpunkt bør godtages:
• OBSERVATIONER AF 3
DRENGE
• JOHNSONS FORSKNING
(2003)
Gendrivelse
De forbehold man kan anføre
mod hjemlens generelle
gyldighed:
• DER DELTAGER KUN
TRE DRENGE I
FELTSTUDIET
• JOHNSON KRITISERES
AF SMITH (2004), DAHLIN
OG JENSEN (2006)
Rygdækning
Dokumentation der understøtter hjemlen:
• FELTSTUDIET ER VURDERET
REPRÆSENTATIVT OG FORESLÅS UDVIDET I
EN SENERE UNDERSØGELSE
• TEORIERNE ER UNDERSTØTTET AF HANSEN
(2003), FELTWOOD (2006) OG BOYSEN (2010)
Hjemmel
Den generelle regel der ligger til
grund for at belægget må
godtages:
• OMHYGGELIGT UDFØRTE
FELTSTUDIER
• ANERKENDT TEORI
38. - Den udvidede model
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
Den specifikke grund til at dit
standpunkt bør godtages:
• OBSERVATIONER AF 3
DRENGE
• JOHNSONS FORSKNING
(2003)
Gendrivelse
De forbehold man kan anføre
mod hjemlens generelle
gyldighed:
• DER DELTAGER KUN
TRE DRENGE I
FELTSTUDIET
• JOHNSON KRITISERES
AF SMITH (2004), DAHLIN
OG JENSEN (2006)
Rygdækning
Dokumentation der understøtter hjemlen:
• FELTSTUDIET ER VURDERET
REPRÆSENTATIVT OG FORESLÅS UDVIDET I
EN SENERE UNDERSØGELSE
• TEORIERNE ER UNDERSTØTTET AF HANSEN
(2003), FELTWOOD (2006) OG BOYSEN (2010)
Hjemmel
Den generelle regel der ligger til
grund for at belægget må
godtages:
• OMHYGGELIGT UDFØRTE
FELTSTUDIER
• ANERKENDT TEORI
Styrkemarkør
Styrken af påstanden:
• I HØJ GRAD
39. - Anvendt som skitse til resumé
I denne opgave argumenteres der for, at BØRN HAR SOCIALE
FÆLLESSKABER SOM FUNGERER I HØJ GRAD NÅR DE SPILLER
COMPUTERSPIL. Denne påstand underbygges ved hjælp af OMHYGGELIGT
UDFØRTE FELTSTUDIER, nemlig OBSERVATIONER AF 3 DRENGE og den
ANERKENDTE TEORI som JOHNSON i sin FORSKNING fra 2003
argumenterer for i hovedværket ‘Børn i en digital tid’. På trods af feltstudiets
størrelse – DER DELTAGER nemlig KUN TRE DRENGE I FELTSTUDIET – ER
FELTSTUDIET VURDERET REPRÆSENTATIVT OG FORESLÅS UDVIDET I
EN SENERE UNDERSØGELSE, ligesom den kritik SMITH (2004), DAHLIN OG
JENSEN (2006) fremfører mod Johnsons teori, senere er modbevist af HANSEN
(2003), FELTWOOD (2006) OG BOYSEN (2010).
I denne opgave argumenteres der for, at BØRN HAR SOCIALE
FÆLLESSKABER SOM FUNGERER I HØJ GRAD NÅR DE SPILLER
COMPUTERSPIL.
I denne opgave argumenteres der for, at BØRN HAR SOCIALE
FÆLLESSKABER SOM FUNGERER I HØJ GRAD NÅR DE SPILLER
COMPUTERSPIL. Denne påstand underbygges ved hjælp af OMHYGGELIGT
UDFØRTE FELTSTUDIER,
I denne opgave argumenteres der for, at BØRN HAR SOCIALE
FÆLLESSKABER SOM FUNGERER I HØJ GRAD NÅR DE SPILLER
COMPUTERSPIL. Denne påstand underbygges ved hjælp af OMHYGGELIGT
UDFØRTE FELTSTUDIER, nemlig OBSERVATIONER AF 3 DRENGE
I denne opgave argumenteres der for, at BØRN HAR SOCIALE
FÆLLESSKABER SOM FUNGERER I HØJ GRAD NÅR DE SPILLER
COMPUTERSPIL. Denne påstand underbygges ved hjælp af OMHYGGELIGT
UDFØRTE FELTSTUDIER, nemlig OBSERVATIONER AF 3 DRENGE og den
ANERKENDTE TEORI som JOHNSON i sin FORSKNING fra 2003
argumenterer for i hovedværket ‘Børn i en digital tid’.
I denne opgave argumenteres der for, at BØRN HAR SOCIALE
FÆLLESSKABER SOM FUNGERER I HØJ GRAD NÅR DE SPILLER
COMPUTERSPIL. Denne påstand underbygges ved hjælp af OMHYGGELIGT
UDFØRTE FELTSTUDIER, nemlig OBSERVATIONER AF 3 DRENGE og den
ANERKENDTE TEORI som JOHNSON i sin FORSKNING fra 2003
argumenterer for i hovedværket ‘Børn i en digital tid’. På trods af feltstudiets
størrelse – DER DELTAGER nemlig KUN TRE DRENGE I FELTSTUDIET –
I denne opgave argumenteres der for, at BØRN HAR SOCIALE
FÆLLESSKABER SOM FUNGERER I HØJ GRAD NÅR DE SPILLER
COMPUTERSPIL. Denne påstand underbygges ved hjælp af OMHYGGELIGT
UDFØRTE FELTSTUDIER, nemlig OBSERVATIONER AF 3 DRENGE og den
ANERKENDTE TEORI som JOHNSON i sin FORSKNING fra 2003
argumenterer for i hovedværket ‘Børn i en digital tid’. På trods af feltstudiets
størrelse – DER DELTAGER nemlig KUN TRE DRENGE I FELTSTUDIET – ER
FELTSTUDIET VURDERET REPRÆSENTATIVT OG FORESLÅS UDVIDET I
EN SENERE UNDERSØGELSE,
I denne opgave argumenteres der for, at BØRN HAR SOCIALE
FÆLLESSKABER SOM FUNGERER I HØJ GRAD NÅR DE SPILLER
COMPUTERSPIL. Denne påstand underbygges ved hjælp af OMHYGGELIGT
UDFØRTE FELTSTUDIER, nemlig OBSERVATIONER AF 3 DRENGE og den
ANERKENDTE TEORI som JOHNSON i sin FORSKNING fra 2003
argumenterer for i hovedværket ‘Børn i en digital tid’. På trods af feltstudiets
størrelse – DER DELTAGER nemlig KUN TRE DRENGE I FELTSTUDIET – ER
FELTSTUDIET VURDERET REPRÆSENTATIVT OG FORESLÅS UDVIDET I
EN SENERE UNDERSØGELSE, ligesom den kritik SMITH (2004), DAHLIN OG
JENSEN (2006) fremfører mod Johnsons teori,
40. - Anvendt i opgaven
• Indledning
Påstand foregribes som hypotese eller problemformulering
• Metode- og teoriafsnit
Hjemmel
• Undersøgelsesafsnit (analyse)
Belæg
• Diskussionsafsnit
Belæg, Gendrivelse og Rygdækning
• Konklusion
Påstand med Styrkemarkør
Overordnet optræder argumentet i dispositionen:
42. - DIY – Akademisk argumentation
• Se de fire film (link på næste slide) (10 min)
• Udfyld – så godt du kan – Toulmins argumentationsmodel på næste-
næste slide (10 min)
• Begynd fx med påstanden. Vær ikke bange for, som udgangspunkt i din egen
arbejdsproces, at være meget kortfattet og tydelig. Når du skriver selve opgavens
konklusion udfoldes påstanden omhyggeligt.
• Et punkt, der ofte giver problemer er ’hjemmelen’ – tænk på det som de
videnskabelige metoder du anvender og det, at dine belæg og kilder er valide
• Præsenter 2 og 2 jeres argumenter for hinanden – 2 min til hvert
argument, 2 minutter til løsningsforslag, hvor der kan være
problemer (ialt 10 min)
• Saml op i plenum – hvilke var de sværeste punkter, hvor og hvordan
vil du undersøge dem. Hvordan kan du anvende modellen i din
opgave?
44. - Argumentmodel DIY
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
Belæg
Den specifikke grund til at dit
standpunkt bør godtages:
Gendrivelse
De forbehold man kan anføre
mod hjemlens generelle
gyldighed:
Rygdækning
Dokumentation der understøtter hjemlen:
Hjemmel
Den generelle regel der ligger til
grund for at belægget må
godtages:
Styrkemarkør
Styrken af påstanden:
46. - Læs, se og hør mere om
akademisk argumentation
• Gottfredsen, Rikke: Akademisk argumentation (2012). YouTube-film med
udgangspunkt i Toulmins argumentmodel. Den sidste film viser hvordan
argumentet anvendes som skitse for opgavens
resuméhttp://www.youtube.com/playlist?list=PLzvaEQt1gS5jzhdIcza5Aik1ga
8dtD-4P
• Hegelund, Signe (2000): Akademisk argumentation. 4. udgave.
Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt grundhæfte hvor
anvendelsen af akademisk argumentation demonstreres kort og godt.
• Jørgensen, Charlotte og Merete Onsberg (1999): Praktisk
argumentation. Nyt Teknisk Forlag, Kbh V. Hvis du vil have en dybere
udfoldning af de retoriske muligheder argumentation i forskellige situationer.
Hertil mange gode niveau-delte øvelsesopgaver og kommenterede
eksempler.
47. v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
StuDIY - IÆK
Lynoplæg - Akademisk sprog
• Klart og præcist sprog
• Kohæsion
• Tekstrevision
Dagens slides kan downloades fra:
http://www.slideshare.net/StuDIY/studiy-pa-ik-
lynoplg-akademisk-sprog-36455149
48. StuDIY - akademisk argumentation handler bl.a. om:
• Toulmins argumentmodel
• Argumentet som den røde tråd i hele opgaven
• Argumentet i det enkelte afsnit
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - akademisk sprog handler bl.a. om:
• Genrekrav til akademiske opgaver
• At skelne mellem teksttyper
• Krav til teksten
• Metakommunikation
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - problemformulering handler bl.a. om:
• Hele opgaven i én problemformulering
• Kom tættere på din problemformulering
• Din helt færdige problemformulering
• Opgavens konklusion
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - analyse handler bl.a. om:
• Anaysens enkeltdele
• Fortolkning i analysen
• Diskussion
• Analysestrategi
• Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - mundtlig akademisk fremstilling handler bl.a. om:
• Applformer
• Forskelle på mundtligt og skriftligt sprog
• Fremførelse og manuskripthåndtering
Underviser: Helle Hvass
StuDIY - synopsis handler bl.a. om:
• Pentagon-modellen
• Mundtlig eksamen med synopsis
• Synopsens disposition
Underviser: Rikke Gottfredsen
Til- og framelding:
Studerende.au.dk/arts/studiy
StuDIY
Study + Do It Yourself
49. Produkttekstsproget skal være
- 6 krav
1. Præcist, entydigt og efterfølgeligt
2. Objektivt
3. Sammenhængende
4. Økonomisk udtømmende
5. Klart
6. Korrekt
50. • Brug henvisninger, definitioner, samme ord for ting
• Hav belæg for dine påstande (fx faglige autoriteters udsagn, andres
undersøgelser, egne undersøgelser)
• Brug videnskabelig metakommunikation
• Brug fagudtryk, fagterminologi
• Undgå generaliseringer, unødige abstraktioner, klicheer, billedsprog og
talesprog.
• Brug akademiske fremstillingsformer (redegøre, analysere, diskutere,
vurdere)
• (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
- 1. Præcist, entydigt, efterfølgeligt sprog
51. • Undgå værdiladede udtryk, vurderende udtryk uden faglig
dokumentation samt agiterende vendinger.
• Undgå uvidenskabelige fremstillingsformer (fx nedgøre,
lovprise, popularisere)
• Undgå sproglig afsmitning fra dine kilder
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
- 2. Objektivt sprog
52. • Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv
pointestyret
• Skriv med progression (kendt før ukendt, konkret før abstrakt,
introducér nye temaer og begreber)
• Brug argumentationsord og strukturmarkører (derfor, fordi,
også, herefter, dels, for det første)
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
- 3. Sammenhængende sprog
53. • Undgå irrelevant information (fyldord, gentagelser,
breddeviden, opvarmningstekst)
• Præsentér al relevant information (undgå indforståethed,
suspense eller at forholde informationer for at opbygge
spænding)
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
- 4. Økonomisk udtømmende sprog
54. • Lad grundled og udsagnsled komme inden for de første 5-6 ord
• Undgå lange sætninger over 20-25 ord
• Brug ”jeg” og aktivformen af verberne når det er dig der gør noget i
opgaverne
• Undgå unødige nominaliseringer (fx ”demonstration” i stedet for ”x
demonstrerer y”
• Brug tekstlig metakommunikation i rimeligt omfang (hvordan din tekst er
bygget op og hvorfor)
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
- 5. Klart sprog
55. • Overhold dansk retskrivning (tegnsætning, forkortelser, et
eller flere ord) (Se, søg og træn på sproget.dk)
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
- 6. Korrekt sprog
56. - Mere om akademisk sprog på
http://studiemetro.au.dk/
57. v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
StuDIY -
Akademisk sprog på instruktorhold
herfra
58. 1. Undersøge et fagligt problem, ideelt set med det formål at
skabe ny viden
2. Bruge fagets teorier, begreber og metoder til at analysere,
forklare, fortolke, vurdere osv.
3. Dokumentere både informationer, kilder,
undersøgelsesforløb, ræsonnement
4. Argumentere dvs. være entydig og præcis så fremstillingen
er efterfølgelig for en læser
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 325)
Sproget støtter den videnskabelige tekst i at:
- Hvad gør sproget?
59. • Viser at der foregår bearbejdelse og analyse af et materiale.
• De viser skriveren som aktiv undersøger i teksten. Det kan
være et eksplicit ”jeg” eller underforstået i
fremstillingsformerne: vælge, afgrænse, konkludere.
• De er de videnskabelige fremstillingsformer: analysere,
fortolke, kombinere, karakterisere, kategorisere med flere.
(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)
- 1. Undersøgeord
60. • Viser at fagets teorier og metoder bruges til at undersøge
med, og hvordan de bruges.
• De er begreber fra fagets teorier og metoder: ”redskabsord”
• De er videnskabelig metakommunikation der viser hvordan
skriveren vælger og bruger teorier og metoder målrettet.
(”Jeg vil analysere X for at Y”, ”inddragelsen af X begrundes
med Y”)
(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)
- 2. Vidensbrugeord
61. • Viser entydigt hvad der undersøges, med hvad og hvordan
• De definerer og præciserer, fx ”det vil sige”
• De viser sammenhæng, ræsonnement og argumentation, fx
”således at”, ”derfor”, ”argumentet for det er…”
• De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med
referencer der tydeligt markerer kildeudsagn
(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)
- 3. Dokumentereord
62. - DIY: Hvor i den udleverede tekst er:
Undersøgeord
(Understreg m en linje)
Viser at der foregår bearbejdelse og analyse af et materiale.
De viser skriveren som aktiv undersøger i teksten. Det kan være et eksplicit ”jeg” eller
underforstået i fremstillingsformerne: vælge, afgrænse, konkludere.
De er de videnskabelige fremstillingsformer: analysere, fortolke, kombinere, karakterisere,
kategorisere med flere.
Vidensbrugeord
(Understreg m zig-zag)
Viser at fagets teorier og metoder bruges til at undersøge med, og hvordan de bruges.
De er begreber fra fagets teorier og metoder: ”redskabsord”
De er videnskabelig metakommunikation der viser hvordan skriveren vælger og bruger
teorier og metoder målrettet. (”Jeg vil analysere X for at Y”, ”inddragelsen af X begrundes
med Y”)
Dokumentereord
(Fremhæv m cirkel)
Viser entydigt hvad der undersøges, med hvad og hvordan
De definerer og præciserer, fx ”det vil sige”
De viser sammenhæng, ræsonnement og argumentation, fx ”således at”, ”derfor”,
”argumentet for det er…”
De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med referencer der tydeligt markerer
kildeudsagn
63. Argumentationen i akademiske opgave adskiller sig fra genrer
som fx det personlige essay, der henter dokumentation for sine
påstande i skriverens følelser og holdninger og lærebogen, der
formidler faktuel viden og ikke behøver at argumentere for sine
påstande.
Den akademiske opgave skal tænkes som ét
sammenhængende argument, hvor man ved hjælp af fx
belæg, hjemmel og gendrivelse kvalificerer de indsigter og
praksisser, man tilbyder det faglige felt i sin konklusion.
Se evt. Screencast om ’Akademisk argumentation’, her:
http://bit.ly/19nmGv2
- 4. Argumentation
64. • Subjektivt vurderende fremstillingsformer uden dokumentation og
argumentation, fx ”jeg tror/mener/formoder/påstår” osv. uden ”fordi”
• Holdningsord, ord med vurderende bibetydninger uden dokumentation og
argumentation, fx ”velgennemført”, ”glimrende”
• Billedlige ord og metaforer som ikke er definerede, fx ”vild med”, ”dansende
stil”
• Tvetydige, fortolkelige ord og vendinger, fx ”lyst til at gå fremad”
• ”Pådutterord”, dvs. ord som tillægger læseren en holdning eller stillingtagen,
fx ”naturligvis”, ”jo”
• Forskellige ord og begreber for det samme indhold
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.326-27)
Hvad der ikke hører hjemme i en videnskabelig opgave
- No-go-ord!
65. • Når personerne (skriveren eller aktørerne) i teksten gemmer sig bag
passivkonstruktioner (”analyseres”), ”man”-formuleringer, flertalsformer
(”alle”, ”børn”, ”nogle”), overbegreber (”mennesket”, ”klienten”)
• Når skriverens handlinger i teksten er vage: ”Jeg vil
indkredse/belyse/berøre/komme ind på”
• Når der bruges store, brede begreber uden konkretiseringer, fx
”kommunikation”, ”diskurs”, ”litteraturforståelse”, ”pædagogisk”
• Når informationerne devalueres med gummiord, fx ”tilstrækkelig”, ”oftest”, ”i
rimeligt omfang”
(Kilde: Bearbejdet fra Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 327)
...er:
- Manglende præcision
66. - Blooms taksonomi
Brug trappen i løbet af din opgave – og i din studietid
VIDE
Beskrive
Redegøre
for
Tilegne sig
Identificere
Nævne
Definere
Gengive
Genkende
FORSTÅ
Forklare
Formulere
Illustrere/te
gne
Fortolke
Beregne
Opstille
Beskrive
med egne
ord
ANVENDE
Anvende
Vælge
Løse
Skelne
Afprøve
Behandle
ANALYSERE
Sammenligne
Skelne
Sammenholde
Finde
Uddrage
Udvælge
Udlede
Analysere
Opdage
SYNTESE
Samle
Kombinere
Producere
Skabe/desi
gne
Ændre
Planlægge
VURDERE
Afgøre
Kontrollere
Bedømme
Kritisere
Diskutere
Overveje
Forsvare
Kompleks
Abstrakt
Simpel
Konkret
67. - Læs mere om akademisk sprog
• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4.
udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur
• Skov, Signe (2007): Sprogtest I og II.
http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/
• Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer.
4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur
