1. StuDIY
Akademisk sprog
Velkommen!
Du skal gerne bruge GoogleDrive på din labtop efter
første pause, så hvis ikke din mail er en gmail, skal
du oprette en sådan på google.com
Har du ikke labtop med (eller foretrækker at arbejde
på papir) så har jeg også papir-version med...
Dagens slides kan downloades fra:
xx
v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
2. StuDIY
Akademisk sprog
StuDIY - akademisk argumentation
Lynoplæg d. 04.02.14, kl. 14:15-15:00
Workshop d. 12.02.14, kl. 9:15-12:00
StuDY – synopsis
Lynoplæg d. 24.03.14, kl. 14:15-15:00
Workshop d. 09.04.14, kl. 9:15-12:00
StuDIY - akademisk sprog
Lynoplæg d. 06.02.14, kl. 14:15-15:00
Workshop d. 13.02.14, kl. 9:15-12:00
StuDIY – feedback
Lynoplæg d. 08.04.14, kl. 14:15-15:00
Workshop d. 29.04.14, kl. 9:15-12:00
StuDIY - problemformulering
Lynoplæg d. 20.02.14, kl. 14:15-15:00
Workshop d. 05.03.14, kl. 9:15-12:00
StuDIY - mundtlig akademisk fremstilling
Lynoplæg d. 30.04.14, kl. 14:15-15:00
Workshop d. 14.05.14, kl. 10:30-14:30
StuDIY – analyse
Lynoplæg d. 04.03.14, kl. 14:15-15:00
Workshop d. 18.03.14, kl. 9:15-12:00
Til- og framelding:
Studerende.au.dk/arts/studiy
3. - Program
Omtrentlige tider og centrale emner
09:15-10:00
10:15-11:15
11:30-12:00
Evt. kun
slides
Genrekrav og film
› Oplæg, plenum
6 krav til produkttekster – GoogleDrive installation
› Oplæg, 2/2-opgave og plenum
Blooms taksonomi i din opgave
› Oplæg og opgave
Hvad sprog og ord gør
Metakommunikation
4. - Måske har du hørt at...
Hyppige underviserkommentarer
•
•
•
•
•
•
•
•
Du skriver for personligt/privat
Du skriver for abstrakt (med nominaliseringer og passiv)
Du skriver for talesprogsagtigt
Du skriver for tæt på dine kilders sprog
Du skriver for journalistisk
Du skriver for usammenhængende
Du skriver for indforstået
Du har for mange sprogfejl
6. - Aktivitet
Bedste akademiske sprog – a eller b?
a)
Et vigtigt begrebspar omhandler de to måder en bevidsthed kan vende.
Den kan være enten introvert eller ekstrovert. Når den er introvert, er
den rettet indad mod erindringen og hukommelsen. Når den er
ekstrovert, er den rettet udad og sanser, handler og evaluerer det
umiddelbart nære. Chafe benytter tre lingvistiske kategorier til at vise
de to forskellige måders kendetegn: kontinuitet, detaljer og deiksis
(Chafe, 1994, s. 228-230).
b)
I det socialanalytiske vokabular interpreteres erfaring som erfaringen
af den hændelse hvor der sker et brud med gemenheden
(Hammershøj, 2003, s. 260). Erfaring er således tabserfaring idet man
taber gemenheden i kraft af konflikt, men netop i artikulationen
installerer en ny gemenhed artikuleret som almenhed eller fælleshed.
(Kilde: Skov, 2007)
7. - DIY
Test selv dit akademiske sprog
Skrivekonsulent Signe Skov på Københavns Universitet har lavet to netbaserede
sprogtest: Sprogtest I og II. Med dem kan du blive klogere på hvad det vil sige at
skrive akademisk, og teste dine akademiske skrivefærdigheder. Du finder et link
på http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/
8. - Hav styr på genren
En definition
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Dokumentation ...
af en undersøgelse ...
af ét fagligt relevant problem ...
I fagets (eller tilgrænsende fags) ”state of the art”…
ved brug af fagets teorier og metoder ...
med det formål at overbevise ...
fagfæller ...
om rigtigheden af undersøgelsens resultater og
konklusion ...
i en fremstilling som er acceptabel i det faglige
diskursfællesskab.
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 21)
9. - Skeln mellem teksttyper
•
Tænketekst
• skriverorienteret brainstorming, mindmapping,
hurtigskrivning.
•
Kladdetekst
• responsorienteret, relativt sammenhængende
ræsonnementer.
•
Produkttekst
• læserorienteret, bedømmelsesklar tekst.
(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.322-323)
11. - 6 krav til produkttekster
Produkttekstsproget skal være
1. Præcist, entydigt og efterfølgeligt
2. Objektivt
3. Sammenhængende
4. Økonomisk udtømmende
5. Klart
6. Korrekt
12. - 6 krav
Produkttekstsproget skal være
1.
Præcist, entydigt og efterfølgeligt
2.
Objektivt
3.
Sammenhængende
4.
Økonomisk udtømmende
5.
Klart
6.
Korrekt
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
13. - 1. Præcist, entydigt, efterfølgeligt sprog
•
Brug henvisninger, definitioner, samme ord for ting
•
Hav belæg for dine påstande (fx faglige autoriteters udsagn, andres
undersøgelser, egne undersøgelser)
•
Brug videnskabelig metakommunikation
•
Brug fagudtryk, fagterminologi
•
Undgå generaliseringer, unødige abstraktioner, klicheer, billedsprog og
talesprog.
•
Brug akademiske fremstillingsformer
(redegøre, analysere, diskutere, vurdere)
•
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
14. - Opgave på tid: Mand går med hund
Skriv sammen to og to:
•
Ret nu i teksten ‘mand går med hund’, så teksten bliver
akademisk
•
Du må KUN rette ift. pointerne det netop gennemgåede slide
- dvs. du må ikke rette fx. Stave- eller sprogfejl endnu
medmindre du skriver ordet helt ud af sætningen
•
Du må gerne tilføje, så teksten bliver mere akademisk, men
ikke skrive opgavens fokus og pointe ud
•
Vi samler op i plenum
15. - 2. Objektivt sprog
•
Undgå værdiladede udtryk, vurderende udtryk uden faglig
dokumentation samt agiterende vendinger.
•
Undgå uvidenskabelige fremstillingsformer (fx nedgøre,
lovprise, popularisere)
•
Undgå sproglig afsmitning fra dine kilder
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
16. - 3. Sammenhængende sprog
•
Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv pointestyret
•
Skriv med progression (kendt før ukendt, konkret før abstrakt, introducér nye
temaer og begreber)
•
Brug argumentationsord og strukturmarkører
(derfor, fordi, også, herefter, dels, for det første)
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
17. - 4. Økonomisk udtømmende sprog
•
Undgå irrelevant information
(fyldord, gentagelser, breddeviden, opvarmningstekst)
•
Præsentér al relevant information (undgå
indforståethed, suspense eller at forholde informationer for at
opbygge spænding)
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
18. - 5. Klart sprog
•
Lad grundled og udsagnsled komme inden for de første 5-6 ord
•
Undgå lange sætninger over 20-25 ord
•
Brug ”jeg” og aktivformen af verberne når det er dig der gør noget i
opgaverne
•
Undgå unødige nominaliseringer (fx ”demonstration” i stedet for ”x
demonstrerer y”
•
Brug tekstlig metakommunikation i rimeligt omfang (hvordan din tekst er
bygget op og hvorfor)
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
19. - 6. Korrekt sprog
•
Overhold dansk retskrivning (tegnsætning, forkortelser, et
eller flere ord) (Se, søg og træn på sproget.dk)
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
21. - Print: Blooms taksonomi
Brug trappen i løbet af din opgave – og i din studietid
Kompleks
VIDE
Beskrive
Redegøre
for
Tilegne sig
Identificere
Nævne
Definere
Gengive
Genkende
Simpel
Konkret
FORSTÅ
Forklare
Formulere
Illustrere/te
gne
Fortolke
Beregne
Opstille
Beskrive
med egne
ord
ANVENDE
Anvende
Vælge
Løse
Skelne
Afprøve
Behandle
ANALYSERE
Sammenligne
Skelne
Sammenholde
Finde
Uddrage
Udvælge
Udlede
Analysere
Opdage
SYNTESE
Samle
Kombinere
Producere
Skabe/desi
gne
Ændre
Planlægge
VURDERE
Afgøre
Kontrollere
Bedømme
Kritisere
Diskutere
Overveje
Forsvare
Abstrakt
22. - Opgave:
Skriv selv – og få feedback
Prøv nu at skrive et forslag, hvor du får alle trin i Blooms
taksonomi ind i:
•
’Indledning/introduktion’ i din egen opgave
Eller
•
’Mand går med hund’, som den ser ud, nu
Skriv den gerne i GoogleDrive – og aftal gerne feedback (inkl.
tidspunkt for feedback/kommentarer) med din skrivemakker fra
før
24. - Hvad gør sproget
Sproget støtter den videnskabelige tekst i at:
1.
Undersøge et fagligt problem, ideelt set med det formål at
skabe ny viden
2.
Bruge fagets teorier, begreber og metoder til at
analysere, forklare, fortolke, vurdere osv.
3.
Dokumentere både
informationer, kilder, undersøgelsesforløb, ræsonnement
4.
Argumentere dvs. være entydig og præcis så fremstillingen
er efterfølgelig for en læser
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 325)
25. - 1. Undersøgeord
•
Viser at der foregår bearbejdelse og analyse af et materiale.
•
De viser skriveren som aktiv undersøger i teksten. Det kan
være et eksplicit ”jeg” eller underforstået i
fremstillingsformerne: vælge, afgrænse, konkludere.
•
De er de videnskabelige fremstillingsformer: analysere,
fortolke, kombinere, karakterisere, kategorisere med flere.
(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)
26. - 2. Vidensbrugeord
•
Viser at fagets teorier og metoder bruges til at undersøge
med, og hvordan de bruges.
•
De er begreber fra fagets teorier og metoder: ”redskabsord”
•
De er videnskabelig metakommunikation der viser hvordan
skriveren vælger og bruger teorier og metoder målrettet.
(”Jeg vil analysere X for at Y”, ”Inddragelsen af X begrundes
med Y”)
(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)
27. - 3. Dokumentereord
•
Viser entydigt hvad der undersøges, med hvad og hvordan
•
De definerer og præciserer, fx ”det vil sige”
•
De viser sammenhæng, ræsonnement og argumentation, fx
”således at”, ”derfor”, ”argumentet for det er…”
•
De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med
referencer der tydeligt markerer kildeudsagn
(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)
28. - 4. Argumentation
Argumentationen i akademiske opgave adskiller sig fra genrer
som fx det personlige essay, der henter dokumentation for sine
påstande i skriverens følelser og holdninger og lærebogen, der
formidler faktuel viden og ikke behøver at argumentere for sine
påstande.
Den akademiske opgave skal tænkes som ét
sammenhængende argument, hvor man ved hjælp af fx
belæg, hjemmel og gendrivelse kvalificerer de indsigter og
praksisser, man tilbyder det faglige felt i sin konklusion.
Se evt. Screencast om ’Akademisk argumentation’, her:
http://bit.ly/19nmGv2
29. - No go!
Hvad der ikke hører hjemme i en videnskabelig opgave
•
Subjektivt vurderende fremstillingsformer uden dokumentation og
argumentation, fx ”jeg tror/mener/formoder/påstår” osv. uden ”fordi”
•
Holdningsord, ord med vurderende bibetydninger uden dokumentation og
argumentation, fx ”velgennemført”, ”glimrende”
•
Billedlige ord og metaforer som ikke er definerede, fx ”vild med”, ”dansende
stil”
•
Tvetydige, fortolkelige ord og vendinger, fx ”lyst til at gå fremad”
•
”Pådutterord”, dvs. ord som tillægger læseren en holdning eller
stillingtagen, fx ”naturligvis”, ”jo”
•
Forskellige ord og begreber for det samme indhold
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.326-27)
30. - Manglende præcision
...er:
•
Når personerne (skriveren eller aktørerne) i teksten gemmer sig bag
passivkonstruktioner (”analyseres”), ”man”-formuleringer, flertalsformer
(”alle”, ”børn”, ”nogle”), overbegreber (”mennesket”, ”klienten”)
•
Når skriverens handlinger i teksten er vage: ”Jeg vil
indkredse/belyse/berøre/komme ind på”
•
Når der bruges store, brede begreber uden konkretiseringer, fx
”kommunikation”, ”diskurs”, ”litteraturforståelse”, ”pædagogisk”
•
Når informationerne devalueres med gummiord, fx ”tilstrækkelig”, ”oftest”, ”i
rimeligt omfang”
(Kilde: Bearbejdet fra Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 327)
32. - Metakommunikation
Tekstlig
•
Fortæller hvordan opgaven er bygget op og hvorfor
•
Udtrykker fremstillingsformer og hensigter
•
Sammenkæder afsnit og kapitler
•
Sammenfatter forudgående tekst og introducerer kommende
•
Viser hvordan informationerne passer ind i tekstens samlede
mening
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.334-35)
33. - Metakommunikation
Skriv metakommunikativt
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Introducér og udpeg hvad der er i fokus
Meddel og begrund hvordan du bruger kilder og teorier
(fremstillingsformen)
Nævn om det er dig eller kilderne der taler
Lav overgange
Vis frem og tilbage
Sammenkæd afsnit
Vis emneskift
Marker niveau (over- og underkategori) og rækkefølge
Nævn informationernes funktion og status i teksten
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.333)
34. - Det akademiske ‘jeg’
Spørg altid din vejleder!
•
Tager ansvar for og begrunder sin sammenstilling af
materiale, teori og metoder
•
Undgår stilistisk afsmitning fra kilder og teorier og evner at
hæve sig over de præsenterede positioner
•
Bruger passivkonstruktioner for at fremhæve generelle
fremgangsmåder
•
Bruger aktive verber og ”jeg” for at skrive om de
sproghandlinger, det har foretaget i forbindelse med sin
undersøgelse
(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen 2012, s. 244-45)
35. - Det akademiske sprog
Videnskabeligt, klart og korrekt
Det faglige indhold vægter mest i akademiske opgaver. Derfor er det altid en
god idé at orientere sig om de specifikke krav, der gør sig gældende på dit fag.
Kend din studieordning, læs beståede opgaver fra faget, spørg din vejleder.
Sproget er dog medskaber af det faglige indhold, og med det signalerer man,
hvad det er for en faglighed man besidder. Derfor bør det akademiske sprog
være:
•
•
•
Videnskabeligt
- og ikke nødvendigvis varieret, smukt eller appetitvækkende.
Klart
- og ikke nødvendigvis svært.
Korrekt
- i overensstemmelse med reglerne for dansk retskrivning.
(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.324-25)
36. - Mere om akademisk sprog på
http://studiemetro.au.dk/
37. - Resurser
•
•
Gottfredsen, Rikke (2013): Akademisk argumentation http://bit.ly/19nmGv2
Grammatip.dk
•
Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4.
udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur
•
Skov, Signe (2007): Sprogtest I og II.
http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/
•
Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer. 4.
udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur
•
Studiemetro.au
38. StuDIY
Akademisk sprog
Tak for nu!
Evalueringssurvey sendes til jer pr. mail, nu, og igen om tre måneder
– STOR TAK for jeres svar
Dagens slides kan downloades fra:
xx
v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
