V. cand.mag. Rikke Gottfredsen, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet

1. StuDIY - IÆK
4. Lynoplæg - Akademisk sprog
• Klart og præcist sprog
• Kohæsion
• Tekstrevision
Dagens slides kan downloades fra:
http://bit.ly/StuDIY4
v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

2. StuDIY - akademisk argumentation handler bl.a. om:
• Toulmins argumentmodel
• Argumentet som den røde tråd i hele opgaven
• Argumentet i det enkelte afsnit
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - akademisk sprog handler bl.a. om:
• Genrekrav til akademiske opgaver
• At skelne mellem teksttyper
• Krav til teksten
• Metakommunikation
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - problemformulering handler bl.a. om:
• Hele opgaven i én problemformulering
• Kom tættere på din problemformulering
• Din helt færdige problemformulering
• Opgavens konklusion
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - analyse handler bl.a. om:
• Anaysens enkeltdele
• Fortolkning i analysen
• Diskussion
• Analysestrategi
• Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - mundtlig akademisk fremstilling handler bl.a. om:
• Applformer
• Forskelle på mundtligt og skriftligt sprog
• Fremførelse og manuskripthåndtering
Underviser: Helle Hvass
StuDIY - synopsis handler bl.a. om:
• Pentagon-modellen
• Mundtlig eksamen med synopsis
• Synopsens disposition
Underviser: Rikke Gottfredsen
Datoer, lokaler, til- og framelding:
Studerende.au.dk/arts/studiy
StuDIY
Study + Do It Yourself

3. - Tænke, kladde og
produkttekstsprog
Produkttekstsproget skal være
1. Præcist, entydigt og efterfølgeligt
2. Objektivt
3. Økonomisk udtømmende
4. Sammenhængende
1. Klart
2. Korrekt

4. - 1. Præcist, entydigt, efterfølgeligt sprog
• Brug henvisninger, definitioner, samme ord for ting
• Hav belæg for dine påstande (fx faglige autoriteters udsagn, andres
undersøgelser, egne undersøgelser)
• Brug videnskabelig metakommunikation
• Brug fagudtryk, fagterminologi
• Undgå generaliseringer, unødige abstraktioner, klicheer, billedsprog og
talesprog.
• Brug akademiske fremstillingsformer (redegøre, analysere, diskutere,
vurdere)
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

5. - 2. Objektivt sprog
• Undgå værdiladede udtryk, vurderende udtryk uden faglig
dokumentation samt agiterende vendinger.
• Undgå uvidenskabelige fremstillingsformer (fx nedgøre,
lovprise, popularisere)
• Undgå sproglig afsmitning fra dine kilder
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

6. - 3. Økonomisk udtømmende sprog
• Undgå irrelevant information (fyldord, gentagelser,
breddeviden, opvarmningstekst)
• Præsentér al relevant information (undgå indforståethed,
suspense eller at forholde informationer for at opbygge
spænding)
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

7. - 4. Kohæsion: Sammenhængende
sprog
• Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv
pointestyret (kohæsion)
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

8. - 4. Kohæsion: Sammenhængende
sprog
• Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv
pointestyret (kohæsion)
Dårlig kohærens
Mange ældre mener, at de unges sprog er sjusket og fyldt med slang og
bandeord. De unge er også forkælede og tænker og lever i nuet. De vil hellere
rejse ud i verden med rygsæk end at besøge deres slægt på plejehjem. Grunden
til at de unge er egoistiske er, at de ikke er blevet opdragede, fordi deres
forældre har haft for travlt med deres karriere.
God kohærens
Mange ældre mener, at de unges sprog er sjusket og fyldt med slang og
bandeord. Dette er ikke noget nyt, idet den ældre generation altid har kritiseret
de unges sprog og adfærd. Sproget er dynamisk og har altid udviklet sig, og i
disse år ses den øgede globalisering specielt i et stigende antal låneord fra
engelsk.
(skriveportalen.dk)

9. - 4. Kohæsion: Sammenhængende
• Skriv med progression (kendt før ukendt, konkret før abstrakt,
introducér nye temaer og begreber)
• Brug argumentationsord og strukturmarkører (derfor, fordi,
også, herefter, dels, for det første)
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
sprog
• Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv
pointestyret (kohæsion)

10. - 5. Revision: Klart sprog
• Lad grundled og udsagnsled komme inden for de første 5-6
ord
• Undgå lange sætninger over 20-25 ord
• Brug ”jeg” og aktivformen af verberne når det er dig der gør
noget i opgaverne
• Undgå unødige nominaliseringer (undgå fx ”x foretager en
demonstration af y”. Foretæk ”x demonstrerer y”
• Brug tekstlig metakommunikation i rimeligt omfang (hvordan
din tekst er bygget op og hvorfor)
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

11. - 6. Revision: Korrekt sprog
• Overhold dansk retskrivning (tegnsætning, forkortelser, et
eller flere ord) Se, søg og træn på sproget.dk,
grammatip.com og skriveportalen.dk
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

12. - Blooms taksonomi
Brug trappen i løbet af din opgave – og i din studietid
VIDE
Beskrive
Redegøre
for
Tilegne sig
Identificere
Nævne
Definere
Gengive
Genkende
FORSTÅ
Forklare
Formulere
Illustrere/te
gne
Fortolke
Beregne
Opstille
Beskrive
med egne
ord
ANVENDE
Anvende
Vælge
Løse
Skelne
Afprøve
Behandle
ANALYSERE
Sammenligne
Skelne
Sammenholde
Finde
Uddrage
Udvælge
Udlede
Analysere
Opdage
SYNTESE
Samle
Kombinere
Producere
Skabe/desi
gne
Ændre
Planlægge
VURDERE
Afgøre
Kontrollere
Bedømme
Kritisere
Diskutere
Overveje
Forsvare
Kompleks
Abstrakt
Simpel
Konkret

13. - Mere om akademisk sprog på
http://studiemetro.au.dk/

14. StuDIY -
Akademisk sprog på instruktorhold
v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
herfra

15. Sproget støtter den videnskabelige tekst i at:
1. Undersøge et fagligt problem, ideelt set med det formål at
skabe ny viden
2. Bruge fagets teorier, begreber og metoder til at analysere,
forklare, fortolke, vurdere osv.
3. Dokumentere både informationer, kilder,
undersøgelsesforløb, ræsonnement
4. Argumentere dvs. være entydig og præcis så fremstillingen
er efterfølgelig for en læser
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 325)
- Hvad gør sproget?

16. • Viser at der foregår bearbejdelse og analyse af et materiale.
• De viser skriveren som aktiv undersøger i teksten. Det kan
være et eksplicit ”jeg” eller underforstået i
fremstillingsformerne: vælge, afgrænse, konkludere.
• De er de videnskabelige fremstillingsformer: analysere,
fortolke, kombinere, karakterisere, kategorisere med flere.
(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)
- 1. Undersøgeord

17. - 2. Vidensbrugeord
• Viser at fagets teorier og metoder bruges til at undersøge
med, og hvordan de bruges.
• De er begreber fra fagets teorier og metoder: ”redskabsord”
• De er videnskabelig metakommunikation der viser hvordan
skriveren vælger og bruger teorier og metoder målrettet.
(”Jeg vil analysere X for at Y”, ”inddragelsen af X begrundes
med Y”)
(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)

18. - 3. Dokumentereord
• Viser entydigt hvad der undersøges, med hvad og hvordan
• De definerer og præciserer, fx ”det vil sige”
• De viser sammenhæng, ræsonnement og argumentation, fx
”således at”, ”derfor”, ”argumentet for det er…”
• De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med
referencer der tydeligt markerer kildeudsagn
(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)

19. - DIY: Hvor i den udleverede tekst er:
Undersøgeord
(Understreg m en linje)
Viser at der foregår bearbejdelse og analyse af et materiale.
De viser skriveren som aktiv undersøger i teksten. Det kan være et eksplicit ”jeg” eller
underforstået i fremstillingsformerne: vælge, afgrænse, konkludere.
De er de videnskabelige fremstillingsformer: analysere, fortolke, kombinere, karakterisere,
kategorisere med flere.
Vidensbrugeord
(Understreg m zig-zag)
Viser at fagets teorier og metoder bruges til at undersøge med, og hvordan de bruges.
De er begreber fra fagets teorier og metoder: ”redskabsord”
De er videnskabelig metakommunikation der viser hvordan skriveren vælger og bruger
teorier og metoder målrettet. (”Jeg vil analysere X for at Y”, ”inddragelsen af X begrundes
med Y”)
Dokumentereord
(Fremhæv m cirkel)
Viser entydigt hvad der undersøges, med hvad og hvordan
De definerer og præciserer, fx ”det vil sige”
De viser sammenhæng, ræsonnement og argumentation, fx ”således at”, ”derfor”,
”argumentet for det er…”
De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med referencer der tydeligt markerer
kildeudsagn

20. - 4. Argumentation
Argumentationen i akademiske opgave adskiller sig fra genrer
som fx det personlige essay, der henter dokumentation for sine
påstande i skriverens følelser og holdninger og lærebogen, der
formidler faktuel viden og ikke behøver at argumentere for sine
påstande.
Den akademiske opgave skal tænkes som ét
sammenhængende argument, hvor man ved hjælp af fx
belæg, hjemmel og gendrivelse kvalificerer de indsigter og
praksisser, man tilbyder det faglige felt i sin konklusion.
Se evt. Screencast om ’Akademisk argumentation’, her:
http://bit.ly/19nmGv2

21. Hvad der ikke hører hjemme i en videnskabelig opgave
• Subjektivt vurderende fremstillingsformer uden dokumentation og
argumentation, fx ”jeg tror/mener/formoder/påstår” osv. uden ”fordi”
• Holdningsord, ord med vurderende bibetydninger uden dokumentation og
argumentation, fx ”velgennemført”, ”glimrende”
• Billedlige ord og metaforer som ikke er definerede, fx ”vild med”, ”dansende
stil”
• Tvetydige, fortolkelige ord og vendinger, fx ”lyst til at gå fremad”
• ”Pådutterord”, dvs. ord som tillægger læseren en holdning eller stillingtagen,
fx ”naturligvis”, ”jo”
• Forskellige ord og begreber for det samme indhold
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.326-27)
- No-go-ord!

22. - Manglende præcision
• Når personerne (skriveren eller aktørerne) i teksten gemmer sig bag
passivkonstruktioner (”analyseres”), ”man”-formuleringer, flertalsformer
(”alle”, ”børn”, ”nogle”), overbegreber (”mennesket”, ”klienten”)
• Når skriverens handlinger i teksten er vage: ”Jeg vil
indkredse/belyse/berøre/komme ind på”
• Når der bruges store, brede begreber uden konkretiseringer, fx
”kommunikation”, ”diskurs”, ”litteraturforståelse”, ”pædagogisk”
• Når informationerne devalueres med gummiord, fx ”tilstrækkelig”, ”oftest”, ”i
rimeligt omfang”
(Kilde: Bearbejdet fra Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 327)
...er:

23. - Læs og se mere om akademisk
sprog
• Gottfredsen, Rikke (2014): Akademisk sprog 1-6. 12 minutter Youtube-videoer om
akademisk sprog, den akademsike genre, Blooms taksonomi, præcicion og manglende
præcision og
metakommunikationhttps://www.youtube.com/playlist?list=PL5J8bu8JgEaOOUdnItfl5AB
G3WeJqFCMq
• Hansen, Thomas Holme; Lund, Marie; Nielsen, Henrik Kaare (2013): Vejledning i
akademisk opgaveskrivning ved De Æstetiske Fag Kasernen, De Æstetiske Fag
Kasernen, Aarhus Universitet. Se fx afsnit 2.1 om videnskabelighed
• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave.
Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur
• Skov, Signe (2007): Sprogtest I og II.
http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/
• Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer. 4. udgave.
Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur