2. Overskrifter Urban Mediaspace Forandringer – forretningsmodellen dør Bibliotekets styrker Medborgercentre Fire rumsmodel Brugerne som omdrejningspunkt Univers tænkning Litteraturunivers - Homo litteratus Fra netværk til partnerskaber Den KompetenteBorger Knud Schulz 2
3. Visionen for Multimediehuset Sted for menneskelig udvikling og interaktion.. som skal fremme oplevelse, tilegnelse, læring, innovation, sansning, fordybelse og inspiration.. gennem en flexibel og programmérbar bygning.. med specielt fokus på børn og familier Multimediehuset skal være byens hjerte for viden og kultur – med mennesket i centrum
4. FOF Urban Mediaspace 3. marts 2011 Knud Schulz 4 Et hus for mennesker Et stedhvor man kanmødeideen Fortællinger Læring Innovation Nye mådermenneskermødespå – social innovation Borgerne med til at skabeaktiviteterne
5. Hvilkeforandringersesibibliotekerne Brugerne klarer selv både rutineopgaver og mere avancerede problemer IT understøtter alle funktioner Kravene til medarbejdernes kompetencer flyttes fra at sikre information til at være rådgivere/konsulenter Informationerne digitaliseres og kan repræsenteres gennem forskellige udtryk Biblioteksrummet som opbevaringssted for medier mister sin betydning Knud Schulz Borgerservice og Biblioteker Århus
16. Brugerne er omdrejningspunkt Brugerne er potentialet til forandring og indgår i innovationsarbejdet fra kreative faser til test og realisering. Knud Schulz Borgerservice og Biblioteker Århus 16
17. Bruger…innovation Bruger innovation – brugeren står selv for innovationen Brugerdrevet innovation – Eksperten står for innovationen, men med fokus på brugerens behov Virkelighedsdrevet innovation – eksperten står for innovationen, men med fokus på brugerens behov og hele den virkelighed brugeren og produktet indgår i (Designit) Knud Schulz Borgerservice og Biblioteker Århus 17
46. Franetværktilpartnerskaber Kompetencer – diversitet, kvalitet Ressourcer Viden, inspiration fra andre organisationer Kommunikation og formidling Ambassadører – netværk tager medejerskab af biblioteket
47. Folkeoplysingsudvalget 2010 Udvalget vil pege på flere mulige former for samarbejde: De folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket De folkeoplysende organisationer inddrager bibliotekerne i deres virksomhed og arrangerer undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. Bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse De folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner De fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, for eksempel foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter Bibliotekerne kan bruges som hvervested for nye kunder til undervisningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer
48. Folkeoplysingsudvalget 2010 En væsentlig barriere for at etablere et værdiskabende samarbejde er, at bibliotekerne gennemfører en række aktiviteter uden betaling fra deltagerne, mens oplysningsforbundene er afhængige af deltagerbetaling. Det er antagelig en forudsætning for at etablere et partnerskab, at der etableres en regulerende aftale mellem parterne herom. En aftale kan enklest etableres, ved at der udarbejdes en kodeks eller rammeaftale, som udmøntes konkret lokalt.
49. Folkebibliotekerne i Vidensamfundet 4. Undervisning - f.eks. i samarbejde med oplysningsforbund, VUC eller andre uddannelsesinstitutioner Længerevarende undervisningsforløb baseret på en undervisningsplan forekommer kun i begrænset form på bibliotekerne og sker så i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne f.eks. om at levere undervisning i informations- og biblioteksbenyttelse. Men netop på informationssøgningsområdet har biblioteket spidskompetencer, og der er basis for at arbejde yderligere med udbud af undervisning i samarbejde med oplysningsforbund og relevante uddannelsesinstitutioner
50. Folkebibliotekerne i Vidensamfundet Udvalget anbefaler, at der i kommunerne iværksættes et samarbejde mellem folkebiblioteker og oplysningsforbund om sammen at sikre den bedst mulige udnyttelse af kommunens ressourcer til livslang læring. Gennem dialog og konkrete aftaler mellem de to områder kan der opnås en bedre effekt af den fælles læringsindsats
51. Folkebibliotekerne i Vidensamfundet Udvalget anbefaler: At der etableres lokale partnerskaber med oplysningsforbundene At der sker en udbygning af den eksisterende indsats for at udvikle danskernes it-færdigheder At der etableres en indsats for i partnerskaber at fremme læsning blandt læsesvage befolkningsgrupper At der arbejdes målrettet med programsatte aktiviteter i biblioteket.
52.
53.
54. Den kompetente borger? Et 1 årigt projekt Støttet af Styrelsen som overbygningsprojekt Projektpartnere: FO Århus, FOF Århus, VUC Århus, Lærdansk Århus, Folkeoplysningssamvirket Århus, Samfund og Fritid samt Borgerservice og Biblioteker
55. Formålet med projektet At bygge bro mellem folkeoplysning og biblioteker At identificere drivkræfter og barrierer for samarbejde At identificere oplagte samarbejdsområder At give input om emnet til policy-niveauet
56. Projektprodukter En rapport: Den kompetente borger – Fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker En pjece: Den kompetente borger – Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker En film: Laboratorieforsøget – Et kreativt mødested En blog: www.denkompetenteborger.dk – her findes bl.a. en værktøjskasse med tips og tricks
58. 8 råd om samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker
59. Lær hinanden at kende Hvor der ikke samarbejdes skyldes det ofte: Manglende samarbejdsidéer Manglende kendskab til hinandens hinandens områder Forestillinger om konkurrenceforhold Fokus på økonomisk ulige kår Generelle fordomme
60. Koordiner aktivitetsplaner Der er eksempler på, at man udbyder det samme tilbud men til forskellige priser Der er eksempler på, at det ene område dropper aktiviteter, fordi det andet område nærmest overtager Der er eksempler på, at man supplerer hinandens aktiviteter, så borgerne får et bedre tilbud fra områderne
61. Identificér fællesområder og egne områder Vi har identificeret snitfladerne til at være: IT-undervisning Demokratiske mødesteder Kulturelle mødesteder Fælles kommunikationsplatform Realkompetencer Biblioteket som fleksibelt læringsrum Men… bibliotekerne skal f.eks. ikke: være formelle læringsrum lave realkompetence-afklaringer Og… folkeoplysningen skal f.eks. ikke: være specialister i informationskompetence formidle materialer
62. Brug hinandens ressourcer og kompetencer Hvordan kan I lave gode tilbud samtidig med, at I sparer ressourcer ved at samarbejde? Kan noget samarbejde skabe en merværdi ved f.eks. at genere synlighed? Hvordan kan bibliotekernes åbne rum og materialer skabe en ekstra dimension til folke- oplysningens undervisning? Hvordan kan folkeoplysningens undervisning skabe en ekstra dimension til bibliotekets tilbud?
63. Identificer jeres fælles mål Lav en forventningsafstemning: Hvad er det fælles mål? Indgås samarbejdet i et forsøg på at udbygge driften eller for at skabe et ad hoc projekt? Hvis samarbejde ønskes, så skab fælles visioner og forretningsmål
64. Vær opmærksomme på hinandens årshjul Alle har perioder med spidsbelastninger De institutioner, der arbejder med trykte programmer, forbereder deres aktivitets-kalendere i rigtig god tid Nogle institutioner har sommer-stille i flere måneder
65. Italesæt barrierer ved samarbejde Det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på konkurrenceproblematikker, kulturforskelle, udgangspunkter, dagsordener, forudsætninger og vilkår.
66. Skab ligeværdighed i samarbejdet Samarbejdet skal indgås på lige fod Alle skal have en oplevelse af, at alle bidrager Er der klarhed over, hvem der gør hvad hvornår? Har alle påtaget sig en del af opgaverne?
68. Skab møder både på leder- og medarbejderniveau Det er vigtigt, at der er god kontakt på lederniveau Medarbejderne udfører samarbejdet i praksis Medarbejderne har fingrene så langt nede i det praktiske, at de får idéerne
69. Skab et videnspolitisk forum Der skal arbejdes målrettet med at sikre: Koordination mellem områderne Politisk fokus på voksen- og efteruddannelse Fokus på vigtigheden af den uformelle læring Læringstilbud – også for de borgere som ikke lige passer ind i det formelle uddannelsessystem Udvikling af nye idéer Informationsflow mellem relevante parter
70. Skab kreative rum Vi kan bruge kreative rum til lære hinanden at kende at skabe alternative læringsrum kompetenceløft borgerinddragelse service-udvikling
71. Gør borgere kompetente og engagerede ved at inddrage dem Borgerinddragelse er værdifuldt ved serviceudvikling Borgerinddragelse giver borgerne en historie om organisationen Men vigtigst er: Borgerinddragelse kan motivere borgere til at være aktive samfunds- borgere