Biblioteket på vej til relation silkeborg 9.6.13

BIBLIOTEKET – PÅ VEJ
TIL RELATION
Silkeborg 10. juni 2013
Knud Schulz

Knud Schulz
 Chef for Hovedbiblioteket i Aarhus
 Bibliotekar + Master i Public Management
 Formand for Litteratursiden.dk
 Mentor INELI (International Network of Emerging Library Innovators) Bill
& Melinda Gates Foundation
 Medlem af bygherregruppen for Urban MediaSpace Aarhus/Dokk1
 Dagligt arbejdsfokus – transformation af Hovedbiblioteket til Dokk1
ksc@aarhus.dk
 www.slideshare.net
Knud Schulz juni 2013
apx.28.500 m2
incl. 17.500 m2
library space
2

Overskrifter
 Biblioteket i byudvikling – nye historier
 Biblioteket som relations- skaber og
understøtter
 Det moderne bibliotek
 Borgerne i centrum
 Borgerne skaber indholdet
 Partnerskaber
 Dialogprocesser
 Mentale byggeprocesser
 Invitation til Next Library 2013 – 16. til 19. juni
Knud Schulz juni 2013 3

“Biblioteket i byudviklingen
– oplevelse, kreativitet og innovation”
Casper H. Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot Hansen 2011

”Biblioteker skaber udvikling i byerne”
Biblioteker som innovation af byen
 Drivkraft i byudvikling
 Bidrager til at der kan etableres nye
fortællinger om byen
 Bliver set som udtryk for udvikling og
innovation af samfundet
 Bliver argumenter for større by-
engagementer

Oslo
 Operaen, nyt Munch museum og det
kommende bibliotek skaber en hel ny
vandfront og giver byen en ny identitet

Helsinki
 Midtbyens trafikmønstre og kulturelle liv skabes
gennem planlægning af Kunstmuseum, koncerthus og
det kommende bibliotek

Umeå
 Biblioteket omskaber midtbyen
 Biblioteket er en del af en strategi der fik
Umeå til vinde titlen som ’Europæisk
Kulturhovedstad 2014’

Birmingham
 Biblioteket ligger på
’hovedstrøget’
passeres millioner af
mennesker hvert år
 Biblioteket
kommunikerer før det
er bygget ’gennem’
interaktivt plankeværk

Projektet indeholder:
 Multimediehus på ca. 16.500 m2
 Udlejningsarealer på ca. 10.000 m2
 P-anlæg med plads til 1.000 biler
 Ankomstcenter
 Å afdækning
 Etablering af havnebyrum
 Trafikregulering
 Letbanetracé

Dokk1 som omdrejningspunkt for
en flytning af byen – hvor
byen ved vandet bliver den nye
scenografi
Rationale
Byens historie er måske
opbrugt og der må en ny
fortælling til

Visionen for
Multimediehuset
 Sted for menneskelig udvikling
og interaktion..
 som skal fremme oplevelse,
tilegnelse, læring, innovation,
sansning, fordybelse og
inspiration..
 gennem en flexibel og
programmérbar bygning..
 med specielt fokus på børn og
familier

Et hus for mennesker
Et sted hvor man kan møde ideen
Fortællinger
Læring
Innovation
Nye måder mennesker mødes på – social
innovation
Borgerne med til at skabe aktiviteterne

Udvikling af værdier
Aktører
Rådmand, strategigruppe,
idégruppe, personale,
Eksterne eksperter,
konsulenter
Metoder
Iteration og
co-development
Emner
Udvikling af værdier for
Multimediehuset

De syv kerneværdier
1. Borgeren som udgangspunkt
2. Livslang læring og fællesskab
3. Mangfoldighed, samarbejde og netværk
4. Kultur og oplevelser
5. Brobygger mellem borger, teknologi og
viden
6. Fleksibel og professionel organisation
7. Et bæredygtigt ikon for Århus
19Knud Schulz juni 2013

Arbejdsform
 Last responsible
minute
 Inddragelse og
tværfagligt
samarbejde
 Netværk og synergi

Dialogpartnere i alle retninger
 Strategisk gruppe med repræsentanter for erhvervsudvalget
 Inspirationsgruppe – omdannet 4 gange
 Sommerskole aktiviteter for børn
 Mere end 20 projekter i biblioteket som har haft fokus på
hvordan fremtidens bibliotek skal agere
 Venskabsklasser – i midtby skoler
 Præsentationer af byggepladsen for alle afgangsklasser i
folkeskolen
 Byggepladsskole
 Borgerdialoger om designmanualerne for bygningen
 Dialoger med Erhvervsforeninger, borgerforeninger, Rotary,
ældreorganisationer etc
 Next Library konferencer (dialogen med faglige eksperter fra
50 nationaliteter
 Masterclass i biblioteksbyggeri (eksperter fra Norge, Sverige,
Finland,Tyskland, England, Holland mv.)Knud Schulz juni 2013 21

Skiftet fra transaktioner
til relationer
Fra: transaktionelle (Lån, søgning etc.)
Virtuel Fysisk
Til: relationelle – nye services baseres på
facilitering af relationer
22

Logistic - the returning
system - transactions
23

Det moderne bibliotek
D.Skot-Hansen
C.H. Rasmussen
H. Jochumsen
Innovation
Erkendelse/erfaring
Empowerment
Engagement 24Knud Schulz juni 2013

Iscenesættelse
Oplæsning
Billedbøger
Bogklubber

Undervisning Kurser
Uformel læringKonsultation

Èn-til-én
Lektiecafé’erVejledning
Adgang til viden

MøderDiskussioner
Foredrag DebatterSamvær

Skriveværksteder
Eksperimenter
Leg og læring
Workshops

Leg Spil
Gaming Game over

Makerspace
36

Understøtter opbygning af relationer

Borgerne i centrum
Samfund
Indhold/
medier
Borgerne
Bibliotek

Borgerne er omdrejningspunkt
 Brugerne er potentialet til forandring og indgår i
innovationsarbejdet fra kreative faser til test og
realisering.

Brugerne skaber indholdet
 YOUng – Mindspot
 Spot på unge og biblioteker -
universtænkning

Projektets to hovedemner
 Spilmiljø
 Det gode spilmiljø?
 Andet end et ”spilhjørne”?

Hvilke aktiviteter har
projektet gang i?
 Nordisk Spildag
 Nordisk Samarbejde
 Spil i fokus
 Netværksrækker
 Formidling af spil og spilkultur
 Scenen er din
 Dyrkelse af et netværk

Fra netværk til partnerskaber
 Bibliotekets mål kan ikke nås uden
partnerskaber - biblioteket er i den grad en
relationel virksomhed, det er intet i sig selv.
Besvarelse fra ’Fem hurtige spørgsmål til lederne’ på Styrelsen for
Bibliotek og Mediers årsmøde for ledere i 2010.

Ændret produktionsapparat
Netværk - partnerskab
 Biblioteker er ikke alene enkeltstående
organisationer – men producerer service i
netværk – i høj grad virtuelle servicer
 Biblioteker opnår specialisering og legitimitet
gennem partnerskaber med andre videns- og
læringsorganisationer både private, offentlige
og den tredje sektor (foreninger/frivillige)
 Biblioteker kan kun levere nødvendig kvalitet
gennem networking

Rationale - partnerskaber
 Kompetencer – diversitet,
kvalitet
 Ressourcer
 Viden, inspiration fra
andre organisationer
 Kommunikation og
formidling
 Ambassadører – netværk
tager medejerskab af
biblioteket

Hvad er et partnerskab?
En formaliseret samarbejdsrelation, som
bygger på ligeværdighed og respekt.
Partnerne skaber noget, som de ikke kunne
skabe alene, hvorfor partnerskabet bliver en
win-win situation

Netværkscirklen

Proces
 dialoger om forventninger og muligheder i
Urban Mediaspace
 partnerskabsklynger
 samarbejdsdreven innovation i partnerskaber
 nye services og programmer
 ikoner for programudviklingen i Mediaspace

Mapping af
netværket
Samarbejde om
partnerskabs
klynger

Partnerskabsniveauer
 strategiske overordnede partnerskaber
 Realdania
 Lego?
 længere varende partnerskaber
 folkeoplysningen
 lektiecafeer
 lokalhistorie – foreninger
 ad hoc partnerskaber
 events – Kulturnat i Aarhus (studerende fra universitet)
 enkelt arrangementer - demokratiske debat
programmer (folkehøjskolenThestrup)

Forstyrrelsesdialoger
 8 dialog processer
 ca. 30 deltagere
 næsten alle uden tidligere berøring med UMS
processerne
 udvalgt blandt kollegernes netværk
 eks. leder af Kunstakademiet, Dir. for Incuba,
Iværksætter gadeaktiviteter, ungdomsklub folk,
redaktør DR (Danmarks Radio) Børne-TV etc.
 fokus ’forstyrrelser’ og ’nye vinkler’ fra deres
virkelighed og specialist syn

Navneprocessen = relationer
 Åben netbaseret forslags proces
 = 1250 forslag til navne til bygningen
 30 navne blev lagt ud til afstemning
 ingen med ordet bibliotek – det er et hus for
mange partnere (p-anlæg, letbane station,
udlejningsarealer, borgerservice og bibliotek)
 7 forslag der fik flest stemmer tog en jury
bestående af repræsentanter for partierne i
byrådet samt ’unge byrådets borgmester’ og
ældrerådet stilling til

Resultat
- et navn
- mange medskabere

Fra HB til Dokk1 – 2012-2014
Organisering
Indretning /inventar
Partnerskaber
branding/
identitet
Logistik, sikkerhed
bygningsdrift
Kompetencer
Arbejdsbegreb
Rekruttering
Servicekoncepter ex.
Børn/familier
58Knud Schulz april 2013

Vi er i gang med at skabe et fælles
begrebs-sæt om servicedesign
samt forståelse af brugerrejser i DOKK1
Service
Facilite
t
Aktivitet
Aktø
r
ITsystem
Wayfinding
Touchpoint
Processer
Inventar
Display
Rummet

Hvad har vi arbejdet med?
 Hvilke services har vi nu?
 Hvordan finder vi krydsfelter?
 Model til udvikling af nye services
 Hvorfor? Bedre services, bedre
sammenhæng, mere effektivt, bedre
oplevelser for brugerne!

Begrebsafklaring
 Hvad er en service?
En service opleves over tid og skal betragtes og udvikles
som en brugerrejse. En service produceres og forbruges
simultant.
 Servicesystem:
En service bæres af et system, der består af relationer
mellem mennesker, faciliteter og processer.

Begrebsafklaring
Så…
Kopi og print -> det er ikke en service – det er en facilitet
Blanketter -> det er ikke en service -> det er en facilitet
Bøger -> det er ikke en service -> det er en facilitet

Indholdselementer i et
servicesystem
Elementerne i et servicesystem er:
 AktørerMedarbejdere, brugere, frivillige, samarbejdspartnere
 Faciliteter IT-systemer, inventar, wayfinding, skærme, toiletter, fysiske
materialer
 Processer Aktørers brug af faciliteter for at understøtte en service
 AktiviteterTing der sker i DOKK1 – planlagt eller spontant
Samspillet mellem disse elementer gør os klar til at understøtte de
services, brugerne forventer.

At designe services
Centralt: Brugerens vej i en service
 En service kan fx være: At få lavet nyt
kørekort på Dokk1 – At tage på Dokk1 og
låne en bog
 Identificerer alle de steder brugeren møder
systemet
 Finder ud af om oplevelsen kan optimeres:
Mulighed for effektivisering, om der er et
krydsfelt mellem fx Borgerservice og
Bibliotek

Begrebsafklaring
 Hvad er en brugerrejse?
 Beskriver hvad brugerne gør før under og efter de
besøger Dokk1. Men også hvad vores servicesystem
gør for at understøtte brugerens rejse
 Hvad er touchpoints?
 Touchpoints er de kontaktpunkter der er mellem
bruger og Dokk1 – kan være personlig betjening, web,
apps, kvitteringer, skærme, foldere , skilte

De fem brugerrejser i DOKK1
 Løs det på DOKK1 Brugere der henvender sig med specifikt
behov
 Lån DOKK1 Brugere der har behov for at låne et lokale eller en
udstillingsplads
 Find det på DOKK1 Brugere der henvender sig med et
uspecifikt behov
 Deltag i DOKK1 Brugere der enten planlagt eller spontant
deltager i aktiviteter på DOKK1
 Besøg DOKK1 Brugere der benytter sig af DOKK1 som et
udflugtsmål

Serviceskala
Løs det på
DOKK1
Lån
DOKK1
Find det på
DOKK1
Deltag i
DOKK1
Besøg
DOKK1
Brugerrejsen
indeholder en
afgrænset form
for service
Den samlede
brugerrejse
udgør i sig selv
en service

Løs det på DOKK1
Sagsbehandling, selvbetjening
Defineret
behov:
fx oprettelse af
lånerkort og
pas
Før
ankomst til
DOKK1
Ved
ankomst til
DOKK1
Vente Betjening Efter
Dokk1
(expand)
Touchpoints
-elementer som
brugerne møder
Website Skilte,
reception,
rum
Skilte, pjecer Bord/privat
Bruger Forbereder
sig ved at
indhente
information
Henvender
sig til fx.
receptionen
venter Deltager/mod
tager hjælp
Tak for
hjælpen
Reception Viser vej,
visitation
Medarb. Sagsbehandli
ng
IT Hjemmeside PC,
nummersyst
em

Arbejdsgrupper indretning

Indretning procesplan

Transformation fra Hovedbibliotek
til Urban Mediaspace
 Udfordring:
Hvis borgerne forventer et bibliotek som det de
kender fra det gamle – bare lidt større – bliver
de skuffede.
Borgere og medarbejdere skal sammen
’mentalt’ forberedes og skabe forventninger
der kan indfries.
+ Der bliver mere plads
- Der bliver ikke flere medier, personale etc.

MENTALE BYGGEPROCESSER
’BYGGEPLADSEN’
2-300 M2 I DET GAMLE
BIBLIOTEK

Skabe med borgere og
medarbejdere
 Fokus på
 at biblioteket flytter til ny lokation
 omgivelser forandres
 nye muligheder
 servicetilbud og programmer/aktiviteter forandres
Hvordan skaber man fremtiden sammen med
borgerne uden at have de fysiske rammer?

Fysisk udtryk
 Etablering af ’byggeplads’ på
Hovedbiblioteket
 fysiske rammer der visuelt fanger borgere og
medarbejdere
 signalerer udtryk fra det nye hus
 giver plads for eksponering
 rum til test af service designs
 arkitektens bord – byggematerialer, inventar mv.
 3D model
 Webcam fra havnen

Processer
 ”Byggepladsen” på
Hovedbiblioteket – at
skabe med borgere og
medarbejdere
 Partnerskaber i det nye
hus – fra netværk til
partnerskaber

Fysiske rammer der visuelt fanger
borgere og medarbejdere

Giver plads for eksponering og
programmer

Rum til test af service design

Lokalsamfundets innovationsrum
 Hackerspaces/makerspaces
 Hvordan kan forskellige erfaringer og
kompetencer deles og med nysgerrighed give
innovation
 Vidensdomæner beriger hinanden
 Mennesker der opnår tilfredsstillelse ved at
forfølge egne ideer
 Hvordan faciliteterer biblioteket

26.2.2013

Ideer til fundament
 Fællesværdier – lange gentagne processer,
gentages med nye partnere
 Borgerne som fokus punkt
 Arbejdsform
 Last responsible minute
 Inddragelse og tværfagligt samarbejde
 Netværk og synergi

Resume
 bibliotekers tilblivelses proces består i stor
udstrækning i opbygning af relationer
 til politikere
 til designere af bygning mv.
 til borgere
 til organisationer
 når bibliotekers tilblivelse sker gennem relationelle
aktiviteter lægges grunden til at borgerne også
fremad definerer biblioteket som en relations
opbyggende organisering
 Borgerne bliver med-skabere af samfunds
innovationen gennem definering af biblioteket
 Borgerne skaber selv relationerne og historierne om
biblioteket

Biblioteket på vej til relation silkeborg 9.6.13

Recommended

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (20)

Similar to Biblioteket på vej til relation silkeborg 9.6.13

Similar to Biblioteket på vej til relation silkeborg 9.6.13 (14)

More from Until June 2017 Citizens' Service & Libraries, Main Library Aarhus, Denmark

More from Until June 2017 Citizens' Service & Libraries, Main Library Aarhus, Denmark (20)

Biblioteket på vej til relation silkeborg 9.6.13