I det sidste årstid har der i det fynske kørt et projekt om NextUser som det hedder på fynsk. Nu inviterer de til afsluttende konference om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne. Ved at bringe bibliotekarerne og dermed bibliotekstilbuddene ud til målgruppen har projektet opnået spændende resultater, som gerne vil formidle og dele med de interesserede biblioteker og aktører på landsplan.
Her sættes fokus på bibliotekernes rolle i at kunne udvikle services til en gruppe, der ellers har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Det drejer sig om et segment af unge borgere: Udsatte unge – ufaglærte og uddannelsessøgende mellem 15-29
Jeg har lovet at komme med det første oplæg på konferencen med udgangspunkt i nogle af de undersøgelser Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har lavet, specielt den store Segmenteringsundersøgelse som bl.a. har fokus på det Segment som de kalder DEN UNGE ARBEJDER - og hvad de kunne få ud af at bruge biblioteket og hvad biblioteket skulle tilbyde for at blive mere relevant for denne gruppe.
Bag projektet står Odense Centralbibliotek sammen med Svendborg Bibliotek, Elsesminde produktionsskole, Odense, Tænketanken: Fremtidens Biblioteker,
Strategiske pejlemærker for bibliotekerne i en kommunalpolitisk virkelighed
Fra non users til next users
1.
2. Loven §1
Formål ”Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet
⁻ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.”
⁻altså er formålet ikke at indkøbe eller udlåne bøger
Folkebiblioteket
3. Loven og den lokalpolitiske rolle
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt 1)etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket, 2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov og 3)oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, hvor kommunens størrelse og karakter gør det hensigtsmæssigt.
Åben for tolkning…..
§ 3
4.
5.
6.
7.
8.
9. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
10. Hvem er jeg?
Michel Steen-Hansen
–Direktør i Danmarks Biblioteksforening
–Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted
–Fortidsforsker fra RUC
Michel Steen-Hansen msh@db.dk db.dk biblioteksdebat.dk
@saintmichels
14. Fem globale tendenser, der vil ændre vores informationsmiljø
Tendens 1:
Nye teknologier vil både udvide og begrænse, hvem der har adgang til information
Tendens 2:
Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global læring
Tendens 3:
Grænserne for privatliv og databeskyttelse redefineres
Tendens 4:
Hyperforbundne samfund vil åbne mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hørt
Tendens 5:
Den globale informationsøkonomi forvandles af nye teknologier
Se den på db.dk/ifla
15. Nye teknologier vil både udvide og begrænse, hvem der har adgang til information
Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilføre større værdi til informationsfærdigheder såsom elementær læsning og kompetencer inden for digitale værktøjer.
Folk uden disse færdigheder vil på stadig flere områder støde på barrierer, som står i vejen for inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i høj grad have indflydelse på, hvem der i fremtiden kan eje, tjene på, dele og få adgang til information.
16. "Google give you thousands of answers, the library gives you the right one"
28. Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global læring
Den hastige, globale ekspansion inden for online uddannelsesressourcer vil føre til mere talrige, billigere og bedre tilgængelige læringsmuligheder.
Der vil være øget værdi i livslang læring og større anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.
29.
30.
31. Grænserne for privatliv og databeskyttelse redefineres
Voksende datasæt, som både offentlige og private virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den avancerede profilering af individer, mens sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af kommunikationsdata vil gøre sporing af disse individer billigere og nemmere. Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for den enkeltes privatliv og for tilliden i en online verden.
32.
33. Hyperforbundne samfund vil åbne mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hørt
Flere muligheder for fælles handling realiseres i hyperforbundne samfund og derved opstår nye talerør som fremmer væksten for enkeltsagsbevægelser på bekostning af traditionelle, politiske partier. Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil føre til større gennemskuelighed og mere fleksible offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.
34.
35. Den globale informationsøkonomi forvandles af nye teknologier
Den hastige vækst af hyperforbundne, mobile enheder, netværksbaserede sensorer i apparater og digital infrastruktur, 3D-printning og oversættelsesteknologi vil forvandle den globale informationsøkonomi.
Eksisterende forretningsmodeller på tværs af mange brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af innovative opfindelser, der kan hjælpe folk med at forblive økonomisk aktive senere i livet og fra en hvilken som helst placering.
40. 1995 2000 2005 2010 2015
1995 Alle folkebiblioteker etableret adgang for borgerne til internettet
2003 første RFID chipløsning
2000 bibliotek.dk åbner med online adgang til alle bibliotekernes materialer
1999 installeres de første selvbetjenings-automater i danske biblioteker
20 års nedslag i teknologiudviklingen på bibliotekerne
2014 Danskernes Digitale Biblioteker åbner som en fælles indgang til de digitale materialer
1960 MARC, (machine-readable cataloguing 'maskinlæsbar katalogisering')
2006 det første selvbetjente bibliotek
2009 eReolen
41. •Hvis man i stedet for at se på forandringerne i informationsmiljøet, ser på borgernes forventninger og behov?
•Bliver billedet så et andet?
49. Internet, e-bøger og google har overflødiggjort folkebibliotekerne
Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad enig i, at bibliotekerne er overflødiggjort af internet, digitale tilbud og google. Det er dog bemærkelsesværdigt, at den største tilbøjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de unge i alderen 15-29 år. Her gælder det for godt 33%.
Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk
58. Den kulturelle superbruger
•40-59 år
•Par med udeboende børn (38%)
•Den gruppe blandt de voksne, hvor flest bor i storby (33%)
•Funktionær eller efterlønner
•Videregående uddannelse (36%), erhvervsuddannelse (36%)
•Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret. Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester anden mindst.
Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk
59. Interesse for Bibliotekets e-ressourcer
19%
0%
1%
14%
16%
18%
19%
28%
29%
34%
56%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Alle (gennemsnit
Moden kvinde fra lavere middelklasse
Senioren
Nørden
Individualisten
Unge arbejdere
Børneforældre over 30
Unge på ungdomsudd.
Unge børneforældre
Unge videregående udd.
Den kulturelle superbrugeren
Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks)
Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk
83. Ikke alle dem, der ikke kommer på biblioteket, kan leve af at spille fodbold
Skal bibliotekerne række ud?
84.
85.
86.
87.
88. Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk
Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels twitter.com/saintmichels facebook.com/saintmichels
Se oplægget på Biblioteksdebat.dk
91. Misforhold mellem mål og middel
Bibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet
ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed..
x
Større krav til borgeren - Læsning
-Informationskompetence
-Digitale kompetencer
Passiv adgang ikke nok - Kamp om opmærksomhed - Alle borgere skal have et reelt tilbud
Nye metoder
-Opsøgende indsats
- Dialog og deltagelse
- Læring og samskabelse
92. Skabe videndele Værksteder, labs, frivillighed
Læring og deltagelse Kurser, klubber og fora
Inspiration, fællesskab og oplevelser
Arrangementer, formidling og fleksible biblioteksrum
Nem adgang og gode fysiske rammer
Digitalt bibliotek, udvidet åbningstid og moderne fysiske biblioteker
Litteratur, musik, film og databaser Effektiv materialeforsyning og digitalisering
Bibliotekets værdiskabelse
Digitalisering Digital service Selvbetjening Fysiske rammer
Læring Borgerinddragelse Frivillige/facilitator Partnerskaber Dannelse Empowerment
Kilde: Jakob Heide Pedersen, Københavns Hovedbibliotek