Bibliotekskoncept udarbejdet af undertegnede og implementeret i bibliotekets Digital Strategi 2011 og Virksomhedsplan 2011 i samarbejde med områdeledere, specialister, chefkolleger og øvrige medarbejdere ved Odense Centralbibliotek 2010-2011.

1. 1
pbt, juni 2011
Baggrundsnotat om bibliotekskoncept
- den strategiske mediematrice
Biblioteket er en institution, der formidler medier til publikum. I mange år formidlede
biblioteket først og fremmest bøger – ved at indkøbe dem og stille dem til rådighed for udlån
fra bibliotekets hylder.
I dag spiller medier en langt mere kompleks rolle som bærere af betydning, mening og
engagement end for bare få år siden. Og bibliotekerne har tilsvarende justeret deres praksis og
rolle. Tre centrale udviklinger, der ændrer rammebetingelserne for bibliotekerne og
transformerer deres rolle:
• Biblioteksloven fra 1920 fastslår, at bibliotekets formål ikke blot er at købe og låne
bøger ud, men har det bredere sigte at ”fremme oplysning, uddannelse og kulturel
aktivitet”
• Den seneste bibliotekslov sidestiller medierne, så musik, film, spil mm. er ligeså
centrale for bibliotekets virksomhed som bøger
• Fremkomsten af digitale medier betyder, at mødet mellem mediet og mediebrugeren i
stigende grad har en dialogisk form, hvor mediebrugerne anvender medierne til at være
i dialog og selv bidrager, supplerer og forædler den repræsentation (betydning, mening
og engagement), mediet bærer.
Det bredere formulerede biblioteksformål gør det relevant at præcisere, i hvilke situationer
brugerne anvender medier, og at forholde sig aktivt til hvad mediebrugerne anvender medier
til. Og det gør det relevant at reformulere biblioteks overordnede mission og vision – herom
senere..
Med inspiration fra professor Lars Qvortrups forskning og publikation om sammenhængen
mellem kultur, viden, læring, kompetencer mm. indkredses tre hovedsituationer, hvor vi bruger
medier - til at udtrykke, transportere og være i dialog om betydning, mening og engagement
• i kulturen – hvor vi leger med tanker, ideer og udtryk, beskriver livet og dets mange
aspekter, samler op og samler sammen, blander, skærer til, remixer og skaber på ny.
For de fleste mediebrugere er kulturen der, hvor vi lidt uforpligtende leger med
virkeligheden og giver os hen til udtryk og indtryk uden noget mere specifikt formål.
• i forbindelse med viden og læring, hvor vi bruger medier til at formidle og dele
erkendelser og viden, som vi skal bruge til noget mere eller mindre konkret, som skal
udvikle eller forbedre vores kompetencer, vores evne til at forstå og evnen til at løse
opgaver indenfor et felt.

2. 2
• som information og service, hvor vi bruger medier til at rekvirere hurtig, faktuel
information til at få løst en konkret opgave. Enten en faktuel oplysning, vi skal bruge til
at handle på, eller en udveksling af oplysninger i en formular eller et digitalt
ekspertsystem, der formidler eller forvalter en helt konkret service. Fx en ansøgning om
en byggetilladelse eller bestilling af en togbillet.
Figur 1: Vi bruger medier til at udveksle betydning og engagement, men på forskellige måder afhængigt af den
kontekstuelle ramme
Måden, vi bruger medier på, varierer også. For få år tilbage blev medier brugt til at transportere
betydning og mening fra A til B – som en envejs kommunikation mellem en afsender og en
modtager. Digitale medier gør det muligt at være i dialog, i stigende grad på mobile platforme,
og lægger op til at mediebrugeren deltager aktivt og selv er med til at forme kommunikationen.
Interaktionsforsker professor Jens F. Jensen definerer tre grundformer for interaktion:
Selektion, transformation og konsultation. Med afsæt heri kan man udpege fire tilgange til,
hvordan vi bruger medier til at kommunikere - illustreret med nedenstående model (som i
virkeligheden også kan opfattes cirkulært – heraf fire og ikke tre grundformer):
Figur 2: Tidligere tiders envejskommunikation er afløst af digitale mediers mangfoldige muligheder. Selektion er
blevet en mere vigtig disciplin i sig selv. Og dialog, deltagelse og egne bidrag er blevet naturlige dele af den
mediebårne udveksling af mening og engagement.

3. 3
De to modeller er grundlaget for den strategiske mediematrice, som kan bruges til at
identificerer seks hovedområder, hvor mediebrugerne anvender medier – på forskellige måder
og til forskellige formål: Materialecenter, kulturformidlingscenter, videnscenter, servicecenter,
kulturværksted, medborgercenter
Matrixen siger ikke nødvendigvis noget om, hvad biblioteket bør tilbyde sine brugere i det
fysiske rum eller på digitale platforme. Men den specificerer nogle felter, hvor medier er i spil,
og hvor biblioteket som medieformidlingsvirksomhed kunne levere tilbud – alene, men ofte
også sammen med partnere. Mediematrixen er tænkt som et konkret afsæt til at tage stilling til,
hvilke typer tilbud der kunne være relevante, hvordan disse kan bakkes op digitalt, hvilke
partnerskaber der med fordel kan indgås, organiseringen af arbejdet og sidst, men ikke mindst -
hvilke kompetencer hos bibliotekspersonalet dét forudsætter.
Inf & service Servicecenter Medborgercenter
Viden Vidensformidlingscenter
Kultur
Materialecenter
Kulturformidlingscenter
Innovations-
center
Anskaffe Opleve/bruge Dele/diskutere Skabe
Figur 2: Biblioteket har for længst transformeret sig til at være andet og mere end et sted, der indkøber bøger,
som lånes ud. Men hvis bibliotekerne skal formalisere den nye rolle i publikums, politikernes og i egen
bevidsthed, er det nødvendigt at præcisere, hvilke typer tilbud publikum kan forvente, relevante partnere, digitalt
setup og interne kompetencer.
Som nævnt ovenfor gør det bredere formulerede biblioteksformål det relevant at præcisere, i
hvilke situationer brugerne anvender medier, og at forholde sig aktivt til hvad mediebrugerne
anvender medier til. Og det gør det relevant at reformulere biblioteks overordnede mission og
vision. I Odense Centralbiblioteks Digitale Strategi er der med afsæt i ovenstående givet et
sammenhængende bud på mission og vision for det moderne bibliotek – et politisk,
ledelsesmæssigt og organisatorisk perspektiv, der kan operationaliseres med afsæt i den
strategiske mediematrices præcisering af bibliotekets forretningsområder:
------------------------------------- O ----------------------------------
Biblioteket er en FORMIDLINGSVIRKSOMHED, der via MEDIER
faciliterer KULTUREL OPLEVELSE - VIDEN & LÆRING - INFOR MATION & SERVICE
for derigennem at fremme identitet, medborgerskab og livskompetencer.
Målet er at understøtte borgernes mulighed for at veksle engagement til et godt liv
------------------------------------- O ----------------------------------

4. 4
Materialecenteret
Her kan borgeren anskaffe faglig viden og kultur i form af diverse fysiske og digitale
materialer. Rent praktisk er forudsætningen, at borgerne selv ved, hvad de har brug for og selv
er i stand til at finde materialet via bibliotekets beholdningsdatabase. Alle disse materialer er til
hjemlån på den ene eller anden måde. Bibliotekets søgesystem og sitet odensebib.dk spiller en
central rolle i denne forbindelse, for det er her borgeren kan søge og finde relevant materiale.
Kulturformidlingscenteret
Biblioteket formidler kultur Borgerne kan opleve og / eller bruge kultur i form af skønlitteratur,
musik, film og spil, som fagfolk har prioriteret at fremhæve som udstillinger, arrangementer og
koncerter enten i det fysiske eller virtuelle rum. Endvidere kan borgerne dele og diskutere
deres interesse for kultur fordi biblioteket iscenesætter tid og rum hvor borgeren kan mødes
med ligesindede.
Videns- og læringscenteret
På sammen måde foregår bibliotekets vidensformidling – ved at biblioteket prioriterer og
præsenterer fakta og viden, sætter den i en relevant og vedkommende sammenhæng ved
udstillinger, arrangementer, læringsforløb mm. i det fysiske rum eller digitalt. Mange lærer
bedst i fællesskab med andre. Derfor er sociale læringstiltag, hvor borgere dele og diskuterer
deres viden en vigtig del af videnscenterets tilbud. Uformel læring er en stadig vigtigere del af
borgernes samlede dannelse og uddannelse – fx på it-området og i forhold til sociale
kompetencer, selvindsigt eller mere hobbybetonede emner, der måske kan udvikle sig til.
Servicecenter
Bibliotekets tilbud indenfor servicecenter omfatter den folder- og pjeceservice som biblioteket
har haft i mange år. Men også adgangen til pc’er, internet, kopimaskiner mm. Endvidere kan
borgerne få hjælp til at finde informationer og selvbetjeningsløsninger via nettet.
Medborgercenteret
Odense Centralbibliotek har foreløbigt to medborgercentre – et i Vollsmose og et
Dalum/Dianavænget. Et medborgercenter kan indeholde mange forskellige ting og have
forskellig profil, men i Odense indeholder et medborgercenter faciliteter til forskellige
foreninger og kommunale tilbud og er et led i en samlet kvarterløftsstrategi.
Innovationscenter
Innovationscenter er der, hvor brugerne selv skaber. OC har for eksempel et musikværksted på
Musikbiblioteket, og OC arrangerer med jævne mellemrum forskellige former for
skriveværksteder. Begge dele kan understøttes digitalt med forskellige it-værktøjer til
produktion, virtuelle miljøer, værktøjer publicering mm.
Se Virksomhedsplan 2012 (link neden for) for mere indgående beskrivelser af de seks
hovedforretningsområder og de konkrete tilbud til borgerne, de kan omsættes til.

5. 5
Konceptet er det strukturelle grundlag for Odense Centralbiblioteks
• Digitale Strategi 2011:
https://www.dropbox.com/sh/6xovjl93t3nfai0/kYuQOdrNA0/OC_digitalstrategi_.pdf
• Virksomhedsplan 2012:
https://www.dropbox.com/sh/9e7n65lghsd3sag/T-vcDTaIyh/VP2012.pdf
Konceptet er udarbejdet af undertegnede og implementeret i bibliotekets Digital Strategi 2011
og Virksomhedsplan 2011 i samarbejde med områdeledere, specialister, chefkolleger og øvrige
medarbejdere ved Odense Centralbibliotek 2010-2011.
Venlig hilsen
Peter Bjørn Thomsen
Sdr. Højrupvejen 120
5750 Ringe
Tlf: 26904041
peterthomsenprivat@gmail.com
http://dk.linkedin.com/in/peterindenmark