1. Workshop: ”Kvinder uden for samfundet”
SFI-konference: ”Kulturelt eller socialt? Etnicitet i udsatte grupper” DGI-Byen 11.12.2014

2. Vold mod kvinder som felt
•
Vold mod kvinder: Globalt set den mest udbredte vold i hverdagslivet
•
Fra privat til samfundsmæssigt problem
•
Første krisecenter åbnede i England i 1971
•
Udviklingen skyldes engagerede kvinder
•
Vold mod kvinder – en menneskerettighedsproblematik
•
Trods fremskridt beskyttes volden stadig af forestillingen om ’privatlivets fred’

3. Voldsforståelse
FN’s definition af vold mod kvinder:
”Enhver kønsbaseret voldshandling der resulterer i eller kan antages at resultere i fysiske, seksuelle eller psykologiske skader eller lidelser for kvinder, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten det sker offentligt eller privat.”
Siden er økonomisk vold føjet til (Danneskiold-Samsøe, Mørck & Sørensen 2011:29) + materiel vold
5 voldsformer: fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk og materiel

4. ’Familien betyder alt’ Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen

5. Formål
1.
At få indblik i volden og dens karakter gennem kvinder, der har erfaring med den
Materiale: Interviews med voldsramte kvinder
2. At belyse den støtte kvinderne får fra krisecentre og samfund for at vurdere, om støtten er tilstrækkelig og opfylder kvindernes behov
Materiale: Interviews med repræsentanter for krisecentre og andre institutioner i ind- og udland

6. Kvinderne
42 kvinder:
30 med rødder i Mellemøsten (10: Irak, 8: Tyrkiet, 6: Pakistan, 3: Iran, 2: Libanon/Palæstina, 1: Marokko)
5 fra Østeuropa (Rusland, Ukraine, Rumænien, Bosnien, Litauen)
3 fra Vestafrika (Ghana, Elfenbenskysten, Senegal)
2 med rødder i Sydasien (Sri Lanka)
2 fra Danmark

7. Kvinderne
18 er født og/eller opvokset i Danmark
24 er kommet til Danmark som voksne
12 (af de 24) er ægteskabsmigranter
Gennemsnitsalder ved første ægteskab: 20 år
25 har børn
18 har afsluttet erhvervsuddannelse eller
videregående uddannelse
29 får offentlig forsørgelse

8. Krisecentre og andre aktører
25 krisecentre: 15 besøg, 10 telefoninterviews, 14 spørgeskemaer
Interviews med 13 aktører i Danmark samt 4 udenlandske forskere i Danmark
Skriftlige kilder: rapporter, (policy)dokumenter, hjemmesider, dokumentarfilm, spillefilm, radioudsendelser, seminarer, konferencer – og en bred vifte af forskning (fx volds- og kønsforskning, antropologisk forskning om køn og kønsforhold i oprindelseslande, om etniske minoriteter i DK, Norden, Europa og USA)

9. Udlandet
Studieture til:
•
Berlin
•
Stockholm
•
London
•
Istanbul
28 interviews med forskere, nøglepersoner og medarbejdere på krise- og rådgivningscentre

10. Resultater
1.
Vi har sammenholdt kvindernes beskrivelser af volden med personalets erfaringer
2.
Vi har sammenholdt karakteren af volden med indsatser over for kvinderne
3.
Vi har sammenholdt indsatser i Danmark med indsatser i Tyskland, Sverige, England og Tyrkiet

11. Kvindernes beskrivelser af volden og personalets erfaringer
Kvinder med rødder i Mellemøsten og Sri Lanka:
•Kvindens bagland er centralt
•Patriarkalsk og kollektiv familieform
•Transnational social kontrol
•Intimt medborgerskab
•Flere voldsudøvere
•Ægteskabsmigranter er særligt udsatte + unge kvinder udsat for vold i egen familie og i ægteskab

12. Intimt medborgerskab
•
At have eller ikke have kontrol over sin egen krop, sine følelser og selv at kunne eller ikke kunne bestemme over sine personlige relationer (i bred forstand men især i forhold til familie, slægt og venner) og sine private/ seksuelle relationer (Plummer 2003:14)
•
Ken Plummer: Intimate Citizenship: Private Decisions and Public Dialogues. Seattle: University of Washington Press 2003

13. Kvindernes beskrivelser af volden og personalets erfaringer
Kvinder med rødder i Mellemøsten og Sri Lanka:
•
Sladder
•Konformitetspres
•Arrangerede ægteskaber
•Helt unge kvinder, der typisk også har
været udsat for vold i barndommen, er
særligt udsatte

14. Karakteren af volden sammenholdt med indsatser
•
Kvinderne er glade for den støtte, de har fået på krisecentrene
•
Kvinderne er mistroiske og bange for sladder og stigmatisering
•
Kvinderne har ringe kendskab til samfundet
•
Kvinderne står alene, når de forlader den voldelige mand eller familie

15. Karakteren af volden sammenholdt med indsatser
Efterværn:
•
Fagligt efterværn
•
Netværksskabende aktiviteter
•
Udslusning
•
Særlige tilbud

16. Karakteren af volden sammenholdt med indsatser
Særlige indsatser er rettet mod unge kvinder
Behov for indsatser rettet mod:
1.Voksne kvinder, herunder ægteskabsmigranter
2.Kvindernes familier og etniske bagland

17. Voldens normalisering
Konsekvenser af normaliseringsproces for offer:
•
Tilpasningsstrategier
•
Fortrængning/bagatellisering af volden
•
Internalisering af voldsudøverens perspektiv
•
Tendens til social isolation
•
Lavt selvværd
•
(Se Eva Lundgren (2004): Våldets normaliseringsprocess. Stockholm: ROKS)

18. Indsatser i Tyskland, Sverige, England og Tyrkiet 1
Tyskland, Sverige og England:
•
Specialiserede organisationer og krisecentre
•
Solidaritet mellem kvinder
•
Lige rettigheder kan kun opnås, hvis ikke alle behandles ens
•
Stærke feministiske forskningsmiljøer

19. Indsatser i Tyskland, Sverige, England og Tyrkiet 2
Tyrkiet:
•
Solidaritet er mulig
•
Mentalitetsforandringer
•
Solidaritet og bekæmpelse af vold mod kvinder går på tværs af nationale grænser

20. Anbefalinger
•
Inddragelse af baglandet
•
Mentalitetsændringer i etniske minoritetsmiljøer
•
Et længerevarende og udbygget efterværn
•
Solidaritetsskabende aktiviteter
•
En folkebevægelse mod vold

21. Bogen kan bestilles gratis og/eller downloades på:
http://www.trygfonden.dk/Bestil-materiale/Publikationer
Kapitel 11 indeholder en opsummering af resultaterne, en konklusion og anbefalinger

22. Andre publikationer udsprunget af undersøgelsen
•
Danneskiold-Samsøe, Sofie, Bo Wagner Sørensen & Yvonne Mørck (2010): Den usynlige vold i etniske minoritetsfamilier. Magasinet Humaniora 2: 24- 27.
•
Mørck, Yvonne, Bo Wagner Sørensen, Sofie Danneskiold-Samsøe & Henriette Højberg (2011): The Thin Line Between Protection, Care and Control: Violence Against Ethnic Minority Women in Denmark. In: R. K. Thiara, S. A. Condon & M. Schröttle (eds.): Violence against Women and Ethnicity: Commonalties and Differences across Europe. Opladen: Barbara Budrich Publishers.
•
Danneskiold-Samsøe, Sofie, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen (2012): Svar på indlægget “Når ’etnicitet’ bliver det styrende parameter”. I: Kvinfos webmagasin. http://webmagasin.kvinfo.dk/svar-paa-indlaegget-naar- etnicitet-bliver-det-styrende-parameter.
•
Sørensen, Bo Wagner, Yvonne Mørck & Sofie Danneskiold-Samsøe (2012): Tavshed og vold mod kvinder. Erfaringer fra et projekt om vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Tidsskriftet Antropologi Nr.65; pp.103- 127.

23. Fortsat
•
Sørensen, Bo Wagner, Yvonne Mørck og Sofie Danneskiold-Samsøe (2012): A Conspiracy of Silence: Violence Against Ethnic Minority Women in Denmark. In: B.Wijma, C.Tucker and U.Engdahl (eds.): GEXel Work in Progress Report. Volume XII. Proceedings from the conference: Violences and Silences: Shaming, Blaming – and Intervening. Tema Genus Report Series No.17:2011. Linköping: Linköping University.
•
Danneskiold-Samsøe, Sofie (2012): Tavshed og tale i krig og fred. Om torturofre og vold mod kvinder. Tidsskriftet Antropologi, no. 66, pp. 57-77.
•
Danneskiold-Samsøe, Sofie, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen (2013): Conditions and Support for Ethnic Minority Women in Women’s Shelters. In: K. Ueno, M. Yoshimura, I. Murosaki, L. Kuzunishi, T. Yoshinaka, N. Kajiki and L. Kuzunishi (eds.): Denmark – a country securing a normal life. Women’s shelters, children’s upbringing. Tokyo: Domesu Shuppan. Chapter 3, part 1, pp.53-68. [The book, including our chapter is published in Japanese only. The chapter’s original title was “Ethnic Minority Women in Danish Shelters”].

24. Fortsat
•
Sørensen, Bo Wagner & Sofie Danneskiold-Samsøe (2013): Women Victims of Violence on a Scale of Vulnerability: Marriage Migrants and Successive Victims as Particularly Vulnerable Categories. Retfærd, Nordic Journal of Law and Justice 3: 45-63.
•
Danneskiold-Samsøe, Sofie, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensen (2014): Kvindelige ægteskabs- migranter og voldelige realiteter. I: A. Liversage & M. Rytter (red.): Ægteskab, migration og familiedannelse. Århus: Aarhus Universitetsforlag.

25. Se også
•
Alakoski, S. (red.) (2007): Lyckliga slut. Sjutton berättelser om verdagsvåldet. Stockholm: Ordfront
•
Bo, I.G. (2013): Det sker ikke for mig. Unge kvinders fortællinger om kærestevold. København: Dansk Psykologisk Forlag
•
Loua, I. (2012): Når Aisha løber hjemmefra. Psykosocialt arbejde med etniske minoritetspiger. København: Hans Reitzels Forlag

26. Se også
•
Lundgren, E. (2004): Våldets normaliseringsprocess. Stockholm: ROKS
•
Mørck, Y. (2010): ’Styrkelse af empowerment- og integrationsindsatser for etniske minoritetskvinder’ – en evalueringsrapport. København: Danner & RUC
•
Sørensen, B.W. (1994): Magt eller afmagt? Køn, følelser og vold i Grønland. København: Akademisk Forlag
•
Plummer, P. (2003): Intimate Citizenship: Private Decisions and Public Dialogues. Seattle: University of Washington Press
•
Se omfangsrige litteraturliste i ”Familien betyder alt”-bog
•
Se også: Rapport om hovedresultater fra FRA-undersøgelse

27. Vold mod kvinder: en EU-undersøgelse
•
European Union Agency for Fundamental Rights (FRA)

28. ”Die Fremde”/”When We Leave” (2010)
•
Manuskript, instruktion og produktion: Feo Aladag. Tysk film med engelsk undertekst der viser mange af de problemstillinger, som vores undersøgelse også behandler
•
Se trailer: http://www.youtube.com/watch?v=D3NkwryRdLE
•
Interview med Feo Aladag:
•
http://www.youtube.com/watch?v=vLSpWcA8JQo (på engelsk)
•
http://www.youtube.com/watch?v=1Nn9372OEnI (på tysk)
•
http://www.youtube.com/watch?v=FtUS_JSxnwI (om æresdrab i Tyrkiet, kvindegruppe KAMER bekæmper)