Trivsel i hverdagen som anbragt, Hvordan har anbragte børn og unge det? Hvad er deres egne oplevelser, når det gælder fx kontakten med forældrene? Eller når anbringelsen bryder sammen? Over 1400 børn og unge har bidraget til SFI’s første store undersøgelse, hvor børnene selv er blevet spurgt.
Semaiskolen er et udviklingsorienteret, aktivt og dynamisk socialpædagogisk opholdssted med fokus på det enkelte barns udvikling og trivsel.
Semaiskolen er et fondsdrevet opholdssted med mere end 20 års erfaring, med en overordnet og ulønnet bestyrelse.
Vi modtager børn og unge i alderen 8-18 år med sociale og emo¬tionelle vanskeligheder, der har behov for en anbringelse uden for eget hjem.
Semaiskolen er lokaliseret i naturskønne omgivelser på Kalumvej 58, Serritslev, nord for Brønderslev, hvor de to af tre opholdsafdelinger, dagtilbud og admini¬stration er beliggende.
Den tredje afdeling forefindes 8 kilometer derfra, på Enggaardsvej 51 i Brønderslev. I hver afdeling er der ansat en afdelingsleder og fem pædagoger til fem børn/unge. Al arbejde på Semaiskolen sker med udgangspunkt i den kommmunale handleplan.
Semaiskolen er desuden godkendt til at etablere soloprojekter, aflastningtilbud, efterværn og udslusning.
Præsentation af professor Marianne Simonsen, Aarhus Universitet ved ROCKWOOL Fondens konference, Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsninger, den 13. oktober 2016.
Se videooptagelse af præsentationen på ROCKWOOL Fondens YouTube side: https://www.youtube.com/channel/UCaF51ld8toP4cGIStoQA0DQ
Præsentation af professor Helena Skyt Nielsen, Aarhus Universitet ved ROCKWOOL Fondens konference, Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsninger, den 13. oktober 2016.
Se videooptagelse af præsentationen på ROCKWOOL Fondens YouTube side: https://www.youtube.com/channel/UCaF51ld8toP4cGIStoQA0DQ
Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsningerRockwool Fonden
Præsentation af forsker Rasmus Landersø, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed ved ROCKWOOL Fondens konference, Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsninger, den 13. oktober 2016.
Se videooptagelse af præsentationen på ROCKWOOL Fondens YouTube side: https://www.youtube.com/channel/UCaF51ld8toP4cGIStoQA0DQ
Semaiskolen er et udviklingsorienteret, aktivt og dynamisk socialpædagogisk opholdssted med fokus på det enkelte barns udvikling og trivsel.
Semaiskolen er et fondsdrevet opholdssted med mere end 20 års erfaring, med en overordnet og ulønnet bestyrelse.
Vi modtager børn og unge i alderen 8-18 år med sociale og emo¬tionelle vanskeligheder, der har behov for en anbringelse uden for eget hjem.
Semaiskolen er lokaliseret i naturskønne omgivelser på Kalumvej 58, Serritslev, nord for Brønderslev, hvor de to af tre opholdsafdelinger, dagtilbud og admini¬stration er beliggende.
Den tredje afdeling forefindes 8 kilometer derfra, på Enggaardsvej 51 i Brønderslev. I hver afdeling er der ansat en afdelingsleder og fem pædagoger til fem børn/unge. Al arbejde på Semaiskolen sker med udgangspunkt i den kommmunale handleplan.
Semaiskolen er desuden godkendt til at etablere soloprojekter, aflastningtilbud, efterværn og udslusning.
Præsentation af professor Marianne Simonsen, Aarhus Universitet ved ROCKWOOL Fondens konference, Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsninger, den 13. oktober 2016.
Se videooptagelse af præsentationen på ROCKWOOL Fondens YouTube side: https://www.youtube.com/channel/UCaF51ld8toP4cGIStoQA0DQ
Præsentation af professor Helena Skyt Nielsen, Aarhus Universitet ved ROCKWOOL Fondens konference, Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsninger, den 13. oktober 2016.
Se videooptagelse af præsentationen på ROCKWOOL Fondens YouTube side: https://www.youtube.com/channel/UCaF51ld8toP4cGIStoQA0DQ
Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsningerRockwool Fonden
Præsentation af forsker Rasmus Landersø, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed ved ROCKWOOL Fondens konference, Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsninger, den 13. oktober 2016.
Se videooptagelse af præsentationen på ROCKWOOL Fondens YouTube side: https://www.youtube.com/channel/UCaF51ld8toP4cGIStoQA0DQ
Lighed, ulighed og social mobilitet - 1. oplægRockwool Fonden
På ROCKWOOL Fondens konference d. 11. oktober 2021 præsenterede forskningsprofessor Signe Hald Andersen og forskningsprofessor Rasmus Landersø fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed den nyeste viden om niveauet for ulighed og social mobilitet i Danmark.
1. oplæg er Rasmus Landersøs.
Oplægget (og resten af konferencen) kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=CVyWwjtZQI8
Semaiskolen er et udviklingsorienteret, aktivt og dynamisk socialpædagogisk opholdssted med fokus på det enkelte barns udvikling og trivsel. Semaiskolen er et opholdssted med mere end 20 års erfaring, som er organiseret som et fondsdrevet opholdsted med én overordnet og ulønnet bestyrelse.
Vi modtager børn og unge i alderen 8-18 år med sociale og emotionelle vanskeligheder, der har behov for en anbringelse uden for eget hjem. Semaiskolen er godkendt til at etablere soloprojekter, aflastningtilbud, efterværn og udslusning.
Semaiskolens tre afdelinger er specialiseret til at arbejde med forskellige problemtyngder og varetager dermed forskellige dele af målgruppebeskrivelsen. Semaiskolens afdeling Enggaarden er en afdeling for kriminalitetstruede unge, og unge der allerede er idømt en ungdomssanktion.
Formålet med anbringelsen på Enggaarden er, at fastholde den unge i et socialpædagogisk forløb, der giver mulighed for en pædagogisk/psykologisk behandling, der er egnet til at resocialisere den unge samtidig med at det omgivende samfund beskyttes mod kriminalitet. Vi ansætter udelukkende
pædagogisk uddannet personale.
Briefing om forskning i skilsmisser september 2019Rockwool Fonden
På en briefing den 3. september 2019 præsenterede seniorforsker Peter Fallesen og forskningsleder Eskil Heinesen - begge fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed - deres seneste forskning i årsager til og effekter af skilsmisse.
Forskningen kan findes her: https://www.rockwoolfonden.dk/publikationer/brud-mellem-foraeldre-har-negative-konsekvenser-for-boernene-og-antallet-af-skilsmisser-er-steget/
Familiebaggrund og social marginalisering SFI-slides
SFI-forsker Lars Benjaminsen præsenterer resultaterne af SFI’s store undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering på SFI-konference om Social arv
Behandlingsskolerne har dagskoler fra 0.-10. klasse. Alle skolerne er opdelt i klynger afhængig af hvilken psykisk udfordring, der er mest dominerende hos barnet.
Den ene klynge er for børn og unge med autisme og omfatter dagskolerne; Fyrtårnet, Karlsvognen og Barometeret. Den anden klynge er for børn og unge ADHD og består af dagskolerne; Pilely Gård, Pilen og Kompasset og den tredje klynge er en personlighedsforstyrrelsesklynge med dagskolen Polaris.
På dagskolerne tilrettelægger vi behandling, undervisning og pædagogik med afsæt i den udfordring, der er mest dominerende.
Læs meget mere om Behandlingsskolernes dagskoler her: www.behandlingsskolerne.dk/vores-skoler-tilbud/dagskolerne/
Similar to Anbragte børns trivsel, Mai Heide Ottosen, programleder og seniorforsker, SFI. (15)
Tidl. statsminister og protektor for Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, åbner SFI-konferencen om Social arv med et blik på det hele, udsatte menneske.
The document discusses senior citizens in the labor market across OECD countries. It finds that while employment rates for older workers have increased, opportunities still vary significantly between countries. Retention rates are more important than hiring rates in determining employment levels. Older unemployed also face higher risks of long-term unemployment. Further, there are still perceptions of age discrimination. The document outlines key policy actions needed to better promote longer working lives, including addressing discrimination, training, employment assistance, and improving job quality. While countries have implemented some policies, more comprehensive reforms are needed to improve practices and ensure older citizens are welcomed in labor markets.
Release of working better with age in denmarkSFI-slides
The document summarizes an OECD report on older workers in Denmark. It finds that while Denmark's employment rates for older workers are above the OECD average, they remain below the highest-performing countries. It identifies challenges such as lower employment among older age groups hit by the financial crisis. Key recommendations include making work more rewarding for older ages, encouraging age-neutral hiring practices, abolishing mandatory retirement ages, and improving training to strengthen older workers' employability.
Mette Deding, afdelingsleder af SFI's afdeling for Skole og Uddannelse, på SFI-konferencen om hvordan skolen kan mindske betydningen af social baggrund.
The London Challenge document outlines a program aimed at improving outcomes for disadvantaged children in London schools. The key elements of the London Challenge included:
1) Setting high expectations and ambitious goals to raise standards and close achievement gaps between groups of students.
2) Providing support and challenge to schools through expert advisers who designed improvement strategies and brokered solutions tailored to individual schools' needs.
3) Focusing on improving teaching quality through programs to recruit, train, and develop effective teachers.
4) Creating strong accountability through regular monitoring and review of schools' progress towards targets. Structural changes like academies were also used.
2. TITEL 2
FORMÅL OG BAGGRUND
• Formål: ‘overvåge’ anbragte børn og unges trivsel
• Initiereret af Socialministeriet, gentages hvert andet år
• Ca. 90 trivselsindikatorer - dækker flg. temaer:
• Børns oplevelse af deres anbringelsessted
• Kontakt til familien
• Skolegang
• Helbred og Sundhed
• Fritid
• Venskaber
• Subjektiv trivsel
• Kendskab til egne rettigheder
• Særligt tema: sammenbrud i anbringelser
3. UNDERSØGELSENS TILGANG
• Anlægger et børneperspektiv – børns ret til at blive hørt og deltage
• Første store survey i DK, der udelukkende er baseret på udsatte børns egne
besvarelser
• Anlægger også et normaliseringsperspektiv: Hvordan ligner/adskiller
anbragte børns hverdagsliv & trivsel sig fra ikke-anbragte?
• Anvende indikatorer fra Børn og Unge i DK
• Inddrage indikatorer, som særligt vedrører anbragtes livssituation
TITEL 3
6. BAGGRUNDSFORHOLD i UNDERSØGELSEN
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
I alt pct.
Alder
11 år
13 år
15 år
17 år
Køn
Drenge
Piger
Anbringelsesvarighed
Op til et år
2 til 3 år
4 til 5 år
5 år eller mere
Familiepleje Døgninstitution
Socialpæd. oph. Andet sted
11-17-årige anbragte børn og unge fordelt efter anbringelsesformer. Pct.
• Alder
• Køn
• Anbringelsesform
• Anbringelsesvarighed
TITEL 6
7. HVAD VED VI FORVEJEN OM ANBRAGTE BØRN?
• Kommer ofte fra socialt dårligt stillede familier – utilstrækkelige
omsorgsressourcer
• En del har langvarig sygdom/handicap (ca. 35 pct.)
• En del falder helt eller delvist uden for det normale område for mental trivsel
(40 pct.)
• En del har det svært med skolen
Alt andet lige: Et ringere udgangspunkt for at trives.
TITEL 7
8. ANBRINGELSESÅRSAGER
TITEL 8
26
21
28
18
23
28
10
16
6
3
3
3
4
4
2
1
1
0
44
34
20
29
18
7
23
14
20
19
14
7
4
4
5
6
4
2
0 10 20 30 40 50 60 70
Udadreag. adfærd
Skoleproblemer
Andre forhold hos barnet
Problemer m fritid,…
Indadreag. Adfærd
Ingen udslagsg. forhold…
Selvskadende,…
Sundhedsforhold, helbred iø
Udviklingsforstyrrelse…
Kriminel adfærd iø
Misbrug
Udviklingshæmning
Sprogproblemer
Manglende familierel.,…
Fysisk funktionsnedsættelse
Sindslidelse
Uledsaget flygtningebarn
Ungdomssanktion
Familieplejeanbragt Institutionsanbragt
Forhold hos barnet. Pct.
68
34
28
25
24
2
13
9
11
8
4
3
3
2
2
1
42
33
30
11
10
20
7
11
5
2
3
3
1
2
1
0
0 10 20 30 40 50 60 70
Utilstrækkelig omsorg
Andre forhold hos forældre
Voldsom disharmoni i…
Misbrug hos forældrene
Sindslidelser hos forældrene
Ingen udslagsg. forhold hos…
Grove omsorgssvigt
Vold/ trusler mod barnet
Fysisk dårlige sundhedsf. i…
Udviklingshæm. hos…
Alvorlig sygdom/dødsfald i…
Anden kriminel adfærd i…
Fysisk funktionsnedsæt.…
Seksuelle overgreb, incest
Forældre afgået ved døden…
Anbr. mhp på bortadoption
Familieplejeanbragt Institutionsanbragt
Forhold hos forældrene. Pct.
9. TRIVSEL PÅ ANBRINGELSESTEDET
Vi ser på:
• Fysiske rammer
• Voksenstøtte til børn
• Konflikter og sanktioner
• Hjemlighed og harmoni
Vi finder:
• Generelt et positivt billede,
• som dog dækker over
variationer mellem
anbringelsesformerne
TITEL 9
10. SOCIAL OG EMOTIONEL STØTTE PÅ ANBRINGELSSTEDET
TITEL 10
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
I alt pct.
Alder
11 år
13 år
15 år
17 år
Anb.form
Familiepleje
Døgninstitution
Socialpæd. oph.
Andet sted
Altid Ofte Sjældnere
Børn og unge, der oplever, at de voksne på
anbringelsesstedet holder af dem. Pct.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
I alt pct.
Alder
11 år
13 år
15 år
17 år
Anb.form
Familiepleje
Døgninstitution
Socialpæd. oph.
Andet sted
Altid Næsten altid Sjældnere
Børn og unge, der oplever at få social støtte af
voksne på anbringelsesstedet. Pct.
11. OPLEVET TRYGHED OG TRIVSEL PÅ ANBRINGELSESSTEDET
TITEL 11
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
I alt pct.
Alder
11 år
13 år
15 år
17 år
Anb.form
Plejefam.
Døgninst.
Socialpæd. oph.
Andet sted
Anb.var.
Op til 1 år
Op til 3 år
Op til 5 år
5 år eller længere
Passer helt Passer delvist Passer ikke
Anbragte børn og unge, der føler sig trygge hvor de
bor. Pct.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
I alt pct.
Anb.form
Plejefam.
Døgninst.
Socialpæd. oph.
Andet sted
Meget godt Godt
Nogenlunde Ikke så godt
Anbragte børn og unges syn på hvordan det er at
bo på anbringelsesstedet. Pct.
12. FAMILIEN
Vi ser på:
• Kontakt til
familiemedlemmer
• Familiens støtte til barnet
• Hjemlighed og harmoni
Vi finder:
• De fleste har regelmæssig
forældrekontakt – dog
hyppigere til mor end far.
• Halvdelen efterlyser mere
kontakt til søskende.
• Mindre social støtte, tryghed &
privatliv i familien end på
anbr.stedet. Men lige så
meget kærlighed og harmoni
TITEL 12
13. FAMILIEN
TITEL 13
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
I alt i pct.
Alder
11 år
13 år
15 år
17 år
Køn
Dreng
Pige
Anb.var.
Op til 1 år
Op til 3 år
Op til 5 år
5 år eller længere
Altid Næsten altid Sjældnere
11-17-åriges oplevelse af at kunne få social støtte fra sine
forældrene. Pct.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
I alt i pct.
Alder
11 år
13 år
15 år
17 år
Køn
Dreng
Pige
Anb.var.
Op til 1 år
Op til 3 år
Op til 5 år
5 år eller længere
Altid Ofte Af og til Næsten aldrig Aldrig
11-17-åriges oplevelse af at føle sig holdt af. Pct.
14. SKOLEN
Vi ser på:
• Deltagelse i uddannelse
• Problemer i skolen
• Ressourcer til skolegang
• Skolepræstationer
• Forventninger til fremtiden
Vi finder:
• 60% går i alm. folkeskole, 20%
på specialskole, 10% på intern
skole.
• 35% har ingen skoleproblemer,
28% har multiple problemer.
• Faglig selvtillid falder med alderen
• Aspirationer til fremtiden er ikke
så høje
TITEL 14
15. TITEL 15
SKOLEGANG
0
32
28
25
5
4
17
23
0
11
11
5
3
6
7
11
2
32
22
55
20
12
13
41
1
6
8
17
12
6
5
23
0 10 20 30 40 50 60
DELTAGELSE I UDD
Går ikke i skole
Får støtteundervis
3 + problemer i skolen
Mindst 2 skoleskift
Pjækket 1 dag+ sidste år
RESS. TIL SKOLEGANG
10 < bøger på stedet
Få udd.mæssige redskaber i på stedet
SKOLEPRÆSTATIONER
Klarer sig ikke fagligt godt
11 år, anbragt 11 år, ikke-anbragt 15 år, anbragt 15 år, ikke-anbragt
11- og 15-årige børns skoleforhold. Anbragte og ikke-anbragte børn. Pct.
16. 15-ÅRIGES UDDANNELSESFORVENTNINGER
16
15-ÅRIGES HØJEST FORVENTEDE UDDANNELSESNIVEAU. PROCENT
Ikke-anbragte Anbragte
9. Klasse 0 3
10. Klasse 2 10
Gymnasial udd. 11 15
Erhvervsudd. 13 33
KVU, under 3 år 4 5
MVU, 3-4 år 18 10
LVU, over 4 år 30 7
Ved ikke 22 17
i alt, procent 100 100
N= 1.752 391
17. HELBRED
Vi ser på:
• Forebyggelse
• Helbred og sygelighed
• Sundhedsadfærd
• Risikoadfærd
Vi finder:
• 24% har handicap/langvarig
sygdom – mest på døgninst.
• De ældste anbragte er mere
udfordret på sundhedsadfærd
end de yngre.
TITEL 17
18. TITEL 18
3
12
1
14
4
7
1
11
15
9
24
15
41
3
19
11
11
9
23
10
13
2
5
1
0 10 20 30 40 50
SUNDHEDSADFÆRD
Ikke morgenmad til hverdag
Fastfood mere end en gang ugl.
Sover mindre end 8 timer om natten
Motion sjældnere end én gang ugl.
RISIKOADFÆRD
Ryger mindst én gang om ugen
Rigtig fuld mindst en gang ugl.
Hash inden for det sidste år
Narkotika inden for det seneste år
11 år, anbragt 11 år, ikke-anbragt 15 år, anbragt 15 år, ikke-anbragt
11- og 15-årige børns sundheds- og risikoadfærd. Anbragte og ikke-anbragte børn. Pct.
SUNDHEDS- OG RISIKOADFÆRD
19. FRITID
Vi ser på:
• Lokalområdet
• Fritidsaktiviteter
• Kultur og samfundsliv
• På kant med loven
Vi finder:
• Faldende deltagelse i
fritidsaktiviteter med stigende
alder
• Anbragte er mindre aktive i
fritiden end ikke-anbragte.
TITEL 19
20. TITEL 20
FRITIDSLIV
19
19
53
13
21
26
28
38
36
39
21
28
14
10
0 10 20 30 40 50 60
FRITIDSAKTIVITETER
Går ikke til org.
fritidsaktiviteter
Læser ikke bøger i fritiden
KULTUR OG SAMFUND
Følger aldrig med i
nyheder om samfundet
PÅ KANT MED LOVEN
Begået kriminalitet
11 år, anbragt 11 år, ikke-anbragt 15 år, anbragt 15 år, ikke-anbragt
11- og 15-årige børns fritidsliv . Anbragte og ikke-anbragte børn. Procent
21. Vi ser på:
• Venskaber
• Udenfor fællesskabet
TITEL 21
11
58
12
9
0
14
4
11
12
67
16
4
0
22
6
8
0 10 20 30 40 50 60 70
Venskaber
Har højst én god ven
Sjældent sammen med venner
(uden for anb.stedet) i fritiden
Ensomhed og overgreb
Føler sig ofte ensom
Mobbes ofte (SDQ)
11 år, anbragt 11 år, ikke-anbragt
15 år, anbragt 15 år, ikke-anbragt
11- og 15-årige børns venskaber. Anbragte og ikke-anbragte børn. Pct.
VENSKABER
22. Vi ser på:
• Mental trivsel (SDQ)
• Livstilfredshed
• Syn på fremtiden
Vi finder:
I forhold til ikke-anbragte:
• Flere er i mental dårlig trivsel,
særligt er emotionelle
problemer udtalte
• Flere oplever lav livstilfredshed
TITEL 22
SUBJEKTIV TRIVSEL
23. 23
SUBJEKTIV TRIVSEL
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
FAMILIEPLEJE
Drenge
Piger
DØGNINSTITUTION
Drenge
Piger
OPHOLDSSTED
Drenge
Piger
SamletSDQ
Normalområde Grænseområde Uden for normalområdet
Anbragte 11-17-åriges placering på den samlede SDQ-skala 2014
24. MEDINDDRAGELSE
Vi ser på:
• Indflydelse på
anbringelsessted
• Kontakt med familien
• Medbestemmelse i
hverdagen
• Oplevelse af frihed
Vi finder:
• Alder er afgørende for oplevet
medinddragelse
• En del føler sig ikke taget med
på råd vedr. anbringelsessted.
TITEL 24
25. TITEL 25
MEDINDDRAGELSE VEDR ANBRINGELSSSTED
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
I alt pct.
Alder
11 år
13 år
15 år
17 år
Anbringelsesform
Familiepleje
Døgninstitution
Socialpæd. oph.
Andet sted
Anbringelsesvarighed
Op til 1 år
Op til 3 år
Op til 5 år
5 år eller længere
Ja Nej Ved ikke/husker ikke
Anbragte 11-17-årige, der blev taget med på råd inden beslutning
om anbringelsessted. Pct.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Alder ved
første
anbringelse
0-6 år
7-12 år
13-17 år
Ja Nej Ved ikke/husker ikke
Medindflydelse på anbringelsessted, blandt 11-17-årige
anbragte, som stadig bor på deres første anbringelsessted. Pct.
26. SKIFT OG SAMMENBRUD I ANBRINGELSEN
Vi ser på:
• Hvor mange oplever skift
• Forklaringer på skift
• Konsekvenser ved skift
Vi finder:
• 20% har oplevet skift
gennem de sidste 2 år.
• Halvdelen var uplanlagt.
• Uplanlagte skift skyldes
oftest mismatch eller
forhold hos barnet
• Flertallet oplever, at skift i
anbringelsen har været en
forbedring.
TITEL 26
27. SKIFT OG SAMMENBRUD I ANBRINGELSEN
TITEL 27
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Pct. i alt
Mismatch
Barns egne problemer
Problemer ved stedet
Forhold i familien
Lukning af anb.sted
Behandlingstilbud…
Udslusning
Overgang
Ved ikke
Midlertidigt ophold
Forældres ønske
Nej, planlagt flytning Ja, uplanlagt flytning Husker ej
Anbragte 11-17-åriges forklaringstyper, fordelt efter om sidste
flytning var planlagt eller uplanlagt.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
I alt pct.
Alder
11 år
13 år
15 år
17 år
Køn
Dreng
Pige
Anbringelsesform
Familiepleje
Døgninstitution
Socialpæd. oph.
Andet sted
Anbringelsesvarigh…
Op til 1 år
Op til 3 år
Livet er blevet meget bedre Livet er blevet lidt bedre
Det er det samme Livet er blevet lidt sværere
Livet er blevet meget sværere
Anbragte 11-17-årige, der har fået et bedre hhv. sværere liv
efter flytning til nyt anbringelsessted.. Procent
28. KONKLUSIONER OG VIDERE PERSPEKTIVER FOR
PRAKSIS
Er der tilstrækkelig omsorg på anbringelsesstederne?
Basale behov er dækket på niveau med ikke-anbragte (fx fysiske rammer, kost,
helbredsforebyggelse, lektiehjælp)
Social støtte er næsten på niveau med ikke-anbragte – særligt for de yngre (fx
råd, være holdt af, tryghed)
• Omverdensorientering:
- Omverdensrelationer til venner/jævnaldrene (fx kontakt, fritidsinteresser)
- Omverdensforståelse (fx kulturel overførsel, nyheder, adgang til bøger)
• Her er et forbedringspotentiale – især blandt de ældre anbragte
TITEL 28