Professor Søren Winters præsentation fra SFI-konferencen "Skolen og det inkluderende samfund" den 18. november.

1. HVAD BETYDER
LÆRERNE OG
SKOLELEDELSEN FOR
ELEVERNES LÆRING?
SØREN C. WINTER
PROFESSOR, SFI

2. Relativt lille evidens om virkning af
undervisning og skoleledelse i Danmark
• Meget få undersøgelser i Danmark
• Som statistisk belyser sammenhængen mellem skoleledelse,
undervisning og elevpræstationer
• SFI har lavet de første større undersøgelser 2010-13
• Omfattende international forskning og forskningsoversigter
• Især om undervisningseffekter
• fx John Hattie (2013) Synlig læring - for lærere. Dafolo.
• Men også en del om ledelseseffekter
• fx Viviane Robinson, Marie Hohepa & Laire Lloyd (2009). School
Leadership and Student Outcomes: Identifying What Works and Why.
Best Evidence Synthesis Iteration. Auckland NZ: New Zealand Ministry
of Education.
TITEL
20-11-2013
2

3. Relativt lille brug af evidens i Danmark
• I læreruddannelsen
• I lederuddannelser for skoleledere
• I efteruddannelse af lærere
• På skolerne
TITEL
20-11-2013
3

4. Er internationale forskningsresultater
relevante i Danmark?
Forskelle i national kontekst
• Ekstrem lille magtdistance – lille respekt for autoriteter – i DK
• Potentielt relevant for relationer mellem
• Skoleledere og lærere
• Lærere og elever
• Mindre ledelsesrum i DK
• Lærerne, deres tillidsmænd og fagforeninger stor indflydelse
• De hidtidige arbejdstidsregler
• Mindre brug af evidens
TITEL
20-11-2013
4

5. SFI har lavet tre forskningsrapporter for
Skolerådets Formandskab/Undervisningsministeriet
1. Ledelse af folkeskoler: Former og vilkår for skoleledelse
(2011)
2. Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne (2011)
3. Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen
(2013)
• Desuden er mange artikler undervejs i hovedprojektet:
• ”Skoleledelse, undervisning og elevpræstationer”, der
støttes af Det strategiske Forskningsråd (2010-15)
• Hidtil største danske undersøgelse
• 15 forskere/forfattere fra SFI, Aarhus Universitet,
Internationale topforskere
TITEL
20-11-2013
5

6. Mange typer data – store datamængder
• Kvalitative undersøgelser på 7 skoler
• Kvantitative analyser
• Survey af alle skoleledere i 2011 – og igen nu i 2013
• Survey af dansk- og matematiklærere i 9. klasser i 2011
• Survey af elever og forældre
• Registerdata om bl.a.
• elevers karakterer i dansk og matematik i 9. klasse og
sociale baggrund i 2009-11
TITEL
20-11-2013
6

7. Hvilke lærere får gode elevpræstationer?
SFI’s forskningsresultater for Danmark ligner den internationale
forskning
TITEL
20-11-2013r de fleste
elever
7

8. Tydelige faglige rammer gavner
• Læreren
• Formulerer tydelige mål for de fleste undervisningstimer
• Udtrykker høje faglige forventninger til eleverne
• Følger op på, hvad eleverne har lært
• Især gennem hyppige test
Til gavn for de fleste elever
• Men særligt for elever med svagere social familiebaggrund
TITEL
20-11-2013
8

9. SOCIAL BAGGRUND OG TYDELIGE FAGLIGE
RAMMER
Disse resultater passer godt ind i en overordnet
fortolkningsramme:
• I den moderne skole anvender nogle lærere ofte en implicit
kommunikation af normer og signaler
• Elever fra ressourcestærke hjem har let ved at opfange disse
normer/signaler, som de kender hjemmefra
• Elever fra ressourcesvage hjem fanger ikke disse budskaber
så let og bliver dårligere stillet i skolen
• Tydelige faglige rammer kan hjælpe disse elever
TITEL
20-11-2013
9

10. FAST KLASSERUMSLEDELSE GAVNER
Bedre elevpræstationer ses hos elever, hvor læreren
• Udviser konsekvens mht.
• Overholdelse af aftaler
• Ro i klassen
TITEL
20-11-2013
10

11. INDIVIDUEL OPGAVELØSNING VS. FÆLLES
OPGAVELØSNING I KLASSEN
NÅR LÆREREN BRUGER MEGEN TID PÅ
FÆLLES OPGAVELØSNING
 Klarer ressourcesvage elever sig bedre
 Klarer ressourcestærke elever sig dårligere
NÅR LÆREREN BRUGER MEGEN TID PÅ
INDIVIDUEL OPGAVELØSNING
 Klarer ressourcestærke elever sig bedre
TITEL
20-11-2013
11

12. KLASSEMILJØ
Elever præsterer gennemsnitligt bedre i et godt klassemiljø
• Gode sociale relationer
• Mellem eleverne indbyrdes
• Og mellem lærer og elever med respekt og disciplin
• Især til gavn for elever fra ressourcesvage hjem
TITEL
20-11-2013
12

13. BETYDNINGEN AF RAMMER OG STRUKTURER
FOR RESSOURCESVAGE ELEVER
På flere måder synes rammer og strukturer at have betydning
for præstationer hos elever fra ressourcesvage hjem
De præsterer bedre ved:
1. Tydelige faglige rammer
2. Konsekvent klasserumsledelse
3. Fælles opgaveløsning i klassen
4. Godt klassemiljø med gode sociale relationer
•
TITEL
især mellem lærer og elever med respekt og
disciplin
20-11-2013
13

14. LÆRERSAMARBEJDE
• Elever præsterer bedre på skoler med
• et godt fagligt samarbejde mellem lærerne
• med klasseteams, hvor lærerne mødes hyppigt
• 4 år efter oprettelse af klasseteams ses bedre
elevpræstationer for ressourcesvage elever og
mellemgruppen
• Klasseteam består af faglærere, der underviser
samme klasse - kan
• Koordinere undervisningen
• Fokusere på elever med indlæringsproblemer
TITEL
20-11-2013
14

15. Ledelse på skoler, hvor elever har gode
faglige præstationer
Først internationale forskningsresultater (I)
Så forskningsresultater i Danmark (DK)
TITEL
20-11-2013
15

16. I: Mål og forventninger gavner!
• Etablere mål og høje forventninger
• Specifikke, ambitiøse
• Kommunikere målene ud
• Involvere personale i målfastlæggelse
 For at skabe konsensus og ejerskab
• DK:
• Ingen betydning af skolens officielle mål-værdier
• Men høje lederforventninger skaber høje faglige præstationer
hos eleverne
• Mest hos elever fra ressourcesvage hjem
TITEL
20-11-2013
16

17. I: Strategisk ressourceallokering gavner
• I relation til skolens mål og prioriteringer
• DK
• Fx læreransættelse
• Vægt på faglige kvalifikationer (karakterer)
 Bedre elevpræstationer
• Klasseteam gavner, jf. foran
• Nu er det formelle ledelsesrum større med ny overenskomst
TITEL
20-11-2013
17

18. I: Pædagogisk ledelse gavner ved
• Lederinvolvering i planlægningen af undervisningen i
diskussioner med lærerne om undervisningens
tilrettelæggelse, undervisningsformer og metodevalg
• Koordination af undervisningsprogrammer
• fx progression fra år til år
• Lederobservation af lærernes undervisning med feedback
• Systematisk overvågning af elevprogression og brug af
testresultater til forbedring af undervisning
TITEL
20-11-2013
18

19. Fremme - og selv deltage i - lærernes
pædagogiske kompetenceudvikling gavner
ved at
• Bevilge støtte til efteruddannelse
• Selv deltage i lærer-efteruddannelse som
• Leder
• Lærende
• Begge dele
• Gode lærervurderinger af lederes kompetence som faglig
støtteperson
 Har betydning for elevpræstationer
TITEL
20-11-2013
19

20. Betydning af pædagogisk ledelse i Danmark
• Efteruddannelse
• Skoler med stort efteruddannelsesvolumen pr. lærer har ikke
generelt bedre faglige elevpræstationer end andre skoler!
• Men dog positiv sammenhæng med elevtrivsel!
• Men nogen efteruddannelse virker på læring
• Efteruddannelse i læsning styrker elevers læsning (EVA)
• Grund til at kigge nærmere på
• Rekruttering til efteruddannelse
• Fagligt indhold
• Pædagogiske metoder i efteruddannelse
• Godt fagligt lærermiljø
• Ses på skoler med gode elevpræstationer
TITEL
20-11-2013
20

21. Pædagogisk ledelsestrekant
Dialogbaseret
pædagogisk ledelse
I nstruerende
pædagogisk
ledelse
Delegerende/I kkeinvolveret
pædagogisk ledelse

22. Pædagogiske
ledelsesformer
• ”Delegerende”, hvor ledelsen ikke blander sig
i metoder”
• ”Instruerende”, hvor ledelsen stiller krav til
metoder
• ”Dialogbaseret”, hvor ledelsen diskuterer
metoder med lærerne, men overlader valget
heraf til dem

23. Betydning af forskellige typer af
pædagogisk ledelse

24. Dialogbaseret pædagogisk ledelse
• Forventedes at give gode resultater i en dansk
kontekst med lille magtdistance og tradition for
stor lærerautonomi
• Praktiseres på nogle af de bedste skoler
• Men når alle skoler ses under et, giver mere dialogbaseret ledelse
• hverken bedre elevlæring
• eller bedre lærertrivsel
• Endog svag tendens til større sygefravær blandt lærerne
• Vanskelig ledelsesform at praktisere?
• Kan dialogbaserede ledelser let komme til at udsende uklare
signaler?

25. Instruerende pædagogisk ledelse
• På skoler med instruerende pædagogisk ledelse,
 Trives lærerne bedre, hvis der er god faglig lærerkultur
• Men eleverne lærer tilsyneladende ikke mere generelt set
•
Kan det skyldes manglende evidens for krævede metoder?
•
Ifølge foreløbige analyser lærer elever fra ressourcesvage
hjem, hvor der anvendes instruerende pædagogisk ledelse
•
der kræver anvendelse af evidensbaserede metoder, som
især er til særlig gavnfor elever fra ressourcesvage hjem
• Evidensbaset pædagogisk ledelse er måske relevant mht.
både
• Effekt på elevernes læring
• Påvirkning af lærerne (legitimitet)

26. KONKLUSION: Undervisning
• Lærernes indsats er vigtig for elevernes faglige præstationer
• Rammerne for undervisningen har betydning for elevpræstationer gennemsnitligt
• og mest for ressourcesvage elever
• Tydelige faglige rammer med høje forventninger
• Konsekvent klasserumsledelse
• Godt klassemiljø
• Klasseteam af lærere
• Rammer er måske et alternativ eller supplement til individuel
undervisningsdifferentiering?
TITEL
20-11-2013
26

27. KONKLUSION: Undervisning
• Relativt få dilemmaer mht. social målretning af indsatsen
• Fleste undervisningsmetoder, der gavner den
gennemsnitlige elev, gavner de ressourcesvage elever
endnu mere
• Kun få U-metoder gavner én social gruppe og er til skade
for en anden
• Dog dilemma mht.
• fælles eller individuel opgaveløsning
• Tydeliggørelse af mål i de fleste timer
TITEL
20-11-2013
27

28. Konklusion: Skoleledelse
• Bedst læring på skoler, hvor lederne sætter fagligheden i
højsædet
• Høje faglige lederforventninger
• Ledere allokerer ressourcer i forhold til mål og forventninger
• Herunder ansætter dygtige lærere
• Etablerer klasseteam
• Fremmer et godt fagligt samarbejde mellem lærerne
• Pædagogisk ledelse af undervisningsformer/-metoder kræver
omtanke i en dansk sammenhæng
• Og kendskab til effektive undervisningsformer
• Efteruddannelse er ofte et sløvt instrument
• Betydning af ledelsesrummet?
• Stabilitet i ledelsen og blandt lærerne fremmer læring
TITEL
20-11-2013
28

29. PERSPEKTIVER
SFI’s undersøgelserne er metodisk stærkere end de fleste
internationale undersøgelser
• Taget højde for mange forstyrrende faktorer
• Alligevel er vi ikke altid sikre på årsag-virkningsforhold
• Mange af vores kvantitative analyser støttes dog også af
• Vores kvalitative analyser
• Internationale forskningsresultater (især
lærerundersøgelsen)
TITEL
20-11-2013
29

30. PERSPEKTIVER
• Disse undersøgelser fokuserer på betydning af mange ledelses-,
lærer- og undervisningsforhold i en kort analyseperiode
• Behov for undersøgelser
• Der går mere i dybden med udvalgte emner
• og anvender endnu mere avancerede statistiske metoder,
• som giver sikrere tolkning af årsag-virkning
 Bl.a. analyser af af, hvad ændringer i
ledelse/undervisning over tid betyder for eleverne
• Jf. SFI’s ny skoleledersurvey
• Vigtigt at besvare denne for at få mere evidens
om skoleledelse
TITEL
20-11-2013
30

31. Perspektiver
Hvad kan undersøgelserne bruges til?
• Pædagogiske og ledelsesmæssige diskussioner
• Refleksion over egen undervisnings- og ledelsespraksis
• I lyset af erfaringer med hidtidige elevpræstationer
• Forhåbentligt give inspiration 
TITEL
20-11-2013
31