Mette Deding, afdelingsleder af SFI's afdeling for Skole og Uddannelse, på SFI-konferencen om hvordan skolen kan mindske betydningen af social baggrund.
Behandlingsskolerne har dagskoler fra 0.-10. klasse. Alle skolerne er opdelt i klynger afhængig af hvilken psykisk udfordring, der er mest dominerende hos barnet.
Den ene klynge er for børn og unge med autisme og omfatter dagskolerne; Fyrtårnet, Karlsvognen og Barometeret. Den anden klynge er for børn og unge ADHD og består af dagskolerne; Pilely Gård, Pilen og Kompasset og den tredje klynge er en personlighedsforstyrrelsesklynge med dagskolen Polaris.
På dagskolerne tilrettelægger vi behandling, undervisning og pædagogik med afsæt i den udfordring, der er mest dominerende.
Læs meget mere om Behandlingsskolernes dagskoler her: www.behandlingsskolerne.dk/vores-skoler-tilbud/dagskolerne/
Resume: Jeg er uddannet pædagog i 1992 og har arbejdet med børn i alderen 0-18 år.
I 2,5 år har jeg arbejdet med unge og voksne psykisk syge, misbrugsproblematikker i Botilbud, behandlingshjem og socialpsykiatrien.Jeg har en aktiv fritid som jobvejleder på skriveansøgning.dk, jobindex og er mentor for unge
Hvordan styrker vi højt begavede børns faglige udvikling og trivsel? - Jill M...koradk
Jill Mehlbye, programleder i KORA, fortæller om resultaterne fra en undersøgelse, som udkommer i oktober, og som KORA har lavet for Egmont Fonden. Rapporten skaber et overblik over al tilgængelig dansk og international viden om, hvilke typer af indsatser der virker bedst, hvis man vil støtte og styrke de højt begavede børn.
Børn med særlige forudsætninger - Janni Pihl Sørensenkoradk
Janni Pihl Sørensen fra Videncenter for Børn med Særlige Forudsætninger i Gentofte Kommune fortæller om indsatsen for de højt begavede elever på kommunens skoler. Gentofte har blandt andet oprettet et videncenter, som styrker lærere og pædagogers kompetencer i forhold til at arbejde med differentieret undervisning, som også tager højde for de højt begavede elevers behov.
Anbragte børns trivsel, Mai Heide Ottosen, programleder og seniorforsker, SFI. SFI-slides
Trivsel i hverdagen som anbragt, Hvordan har anbragte børn og unge det? Hvad er deres egne oplevelser, når det gælder fx kontakten med forældrene? Eller når anbringelsen bryder sammen? Over 1400 børn og unge har bidraget til SFI’s første store undersøgelse, hvor børnene selv er blevet spurgt.
Mette Deding, afdelingsleder af SFI's afdeling for Skole og Uddannelse, på SFI-konferencen om hvordan skolen kan mindske betydningen af social baggrund.
Behandlingsskolerne har dagskoler fra 0.-10. klasse. Alle skolerne er opdelt i klynger afhængig af hvilken psykisk udfordring, der er mest dominerende hos barnet.
Den ene klynge er for børn og unge med autisme og omfatter dagskolerne; Fyrtårnet, Karlsvognen og Barometeret. Den anden klynge er for børn og unge ADHD og består af dagskolerne; Pilely Gård, Pilen og Kompasset og den tredje klynge er en personlighedsforstyrrelsesklynge med dagskolen Polaris.
På dagskolerne tilrettelægger vi behandling, undervisning og pædagogik med afsæt i den udfordring, der er mest dominerende.
Læs meget mere om Behandlingsskolernes dagskoler her: www.behandlingsskolerne.dk/vores-skoler-tilbud/dagskolerne/
Resume: Jeg er uddannet pædagog i 1992 og har arbejdet med børn i alderen 0-18 år.
I 2,5 år har jeg arbejdet med unge og voksne psykisk syge, misbrugsproblematikker i Botilbud, behandlingshjem og socialpsykiatrien.Jeg har en aktiv fritid som jobvejleder på skriveansøgning.dk, jobindex og er mentor for unge
Hvordan styrker vi højt begavede børns faglige udvikling og trivsel? - Jill M...koradk
Jill Mehlbye, programleder i KORA, fortæller om resultaterne fra en undersøgelse, som udkommer i oktober, og som KORA har lavet for Egmont Fonden. Rapporten skaber et overblik over al tilgængelig dansk og international viden om, hvilke typer af indsatser der virker bedst, hvis man vil støtte og styrke de højt begavede børn.
Børn med særlige forudsætninger - Janni Pihl Sørensenkoradk
Janni Pihl Sørensen fra Videncenter for Børn med Særlige Forudsætninger i Gentofte Kommune fortæller om indsatsen for de højt begavede elever på kommunens skoler. Gentofte har blandt andet oprettet et videncenter, som styrker lærere og pædagogers kompetencer i forhold til at arbejde med differentieret undervisning, som også tager højde for de højt begavede elevers behov.
Anbragte børns trivsel, Mai Heide Ottosen, programleder og seniorforsker, SFI. SFI-slides
Trivsel i hverdagen som anbragt, Hvordan har anbragte børn og unge det? Hvad er deres egne oplevelser, når det gælder fx kontakten med forældrene? Eller når anbringelsen bryder sammen? Over 1400 børn og unge har bidraget til SFI’s første store undersøgelse, hvor børnene selv er blevet spurgt.
En styrket pædagogisk læreplan for dagtilbud (Andreas Rasch-Christensen, VIA)Claus Berg
Andreas Rasch-Christensen fra mastergruppen præsenterede Master for en styrket pædagogisk læreplan i oplæg på de to regionale dialogdage, afholdt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Disse slides er fra arrangementet i Billund den 30. september 2016. Andreas' præsentation omfatter plancherne nummer 7-22.
Video: https://youtu.be/i-wWSxO-xyw
Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef på Professionshøjskolen VIA.
Læs mere:
http://uvm.dk/Dagtilbud/Viden-og-udvikling/Styrket-paedagogisk-laereplan/
Hvis du har spørgsmål til læreplanerne eller andet, som ikke er input til styrkede læreplaner, så skriv til dagtilbud@uvm.dk.
Familiebaggrund og social marginalisering SFI-slides
SFI-forsker Lars Benjaminsen præsenterer resultaterne af SFI’s store undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering på SFI-konference om Social arv
Tidl. statsminister og protektor for Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, åbner SFI-konferencen om Social arv med et blik på det hele, udsatte menneske.
6. Skole eller
fritid?
• Ordet skole
betyder egentlig
'fritid'
(nemlig fri fra
håndens arbejde),
videnskabelig
beskæftigelse i
ledige stunder
Dorthe@Junge
8. Frederiksberg
Ny Skole
• Aldersblanding
• Små enheder
• Børn gør det rigtige, hvis de kan
• Intention – mål og feedback
• Går vi det, vi siger? Virker det, vi gør?
• Akademisk, kreativ og praktisk faglighed
Dorthe@Junge
11. Skemaet
• Lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere
• Åbent fra 7- 17, mødepligt fra 8.45 – 14.30
• Voksenmødeskema – timer på børn og timer
uden børn
• Antal fagtimer i gennemsnit om ugen
• Målsstyrede aktiviteter
Dorthe@Junge
15. Mål for eftermiddagen
Design
Læringsmål:
– At styrke finmotorikken
– At udtrykke sig kreativt
– At forme rim-digte
– At lære om påskens
traditioner
Aktivitetsmål:
– At lave påskeklip
– At klippe gækkebreve
– At lave plakater
Dorthe@Junge
16. Mål for eftermiddagen
Gården
Læringsmål:
– Kendskab til nye lege
– Styrke en god legekultur
– Opleve glæden ved at bevæge sig udendørs
– Øge fællesskabsfølelse med børn fra egen og andre
galakser
Aktivitetsmål:
– Leg og bevægelse i gården
Dorthe@Junge
18. Pædagogernes rolle
• ”Hvis I skal have oplæsning af
gyserfortællinger, så er det måske ikke det
mest oplagte tidspunkt, at pædagogen står og
kigger på det.”
Dorthe@Junge
20. Eleverne skal lære, at kroppen kan udtrykke
stemning, mening og forståelse
Dorthe@Junge
21. • "Hvis ledelsen har den holdning, at vi tager det
bedste fra begge faggrupper, så er det noget,
der betyder noget for miljøet (…). Hvis vi
havde nogle ledere, som i bund og grund ikke
syntes, at man kunne bruge pædagogerne til
noget, så ville det have en afsmittende effekt."
Dorthe@Junge
23. • "Samarbejde giver ikke sig selv. Man putter
ikke bare de to faggrupper ind og så kører det.
Man skal være meget bevidst om, hvad der
ligger af forventninger. Der er nogle ting, der
kører i kraft af, at vi har arbejdet med det. I
starten var det sådan: "det er MIG, der er
lærer". I dag spørger lærerne: "Kan du tage
dig af det der?" Det handler om at kunne
glæde sig over det, de andre kan."
Dorthe@Junge
25. Hvad fremmer samarbejdet
mellem lærere og pædagoger?
• Opbakning fra ledelsen
• Klare procedurer og retningslinjer
• Accept af hinandens faglighed
• Vilje til samarbejde
Dorthe@Junge
26. • "Gamle lærere havde svært ved at respektere,
at der var pædagoger med i undervisningen.
De ældre lærere så det som en tvang - som
nogle pædagoger, der skulle overvåge dem og
deres undervisning. De gamle lærere gik ind
og så lukkede de selv døren efter sig. Så var
der kun dem i undervisningen".
Dorthe@Junge