Kreativitet, kreative øvelser

1. FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB
DEL I DAG 1
KREATIVITET, INNOVATION & ENTREPRENØRSKAB
1

2. - Rød tråd
- PRÆFASEN
- At undres
- At være kreativ
- Frokost
- Hvor er vores elever?
PROGRA

3. Eksperimenthjulet
Præfase
Eksperimentafsæt afsendes
DNA:
Forandringsbehov
Designfase
Eksperimentet designes
DNA:
Prototyping
Aktionsfase
Eksperimentet gennemføres
DNA:
Udforskning af praksis
Analyse- og
evalueringsfase
Eksperimentet analyseres og
evalueres
DNA:
Vurdering af forandringskraft
Konceptualiseringsfase
Eksperimentet konceptualiseres
DNA:
Forenkling og generalisering
Implementering– og
spredningsfase
Eksperimentresultat modtages
DNA:
Beslutning om ibrugtagning
Ny praksis iværksættes
Strategisk niveau
Eksperimentteam
Eksperimentteam og strategisk
niveau
Forandringsteori
Forandringsteori

4. Funktionsgrupper
Dag 1 Dag 2 Dag 3
Gruppe 1 RØD TRÅD AKTIVITET KLIMA
Gruppe 2 AKTIVITET KLIMA RØD TRÅD
Gruppe 3 KLIMA RØD TRÅD AKTIVITET
Rød tråd-gruppen fastholder dagens pointer, registrerer interessante vinkler, giver proces-
kommentarer etc. den efterfølgende dags morgen, således at vi får trukket en tråd til den
foregående dags arbejde. De fremlægger deres ”røde tråd” som det første om morgenen,
og der kan være nogle der har supplerende bemærkninger fra holdet. ”Rød tråd gruppen”
på den sidste af hver del – fremlægger deres røde tråd sidste dag om eftermiddagen.
Aktivitets-gruppen tilbyder hver dag et aktiverende indslag, som kan få os til at røre os,
udfordrer vores kreativitet, indbyder til leg, får os til at grine el.lign.
(tidsramme: max. 15 min).
Klima-gruppen har ansvaret for et godt fysisk klima i undervisningslokalet. De lufter ud i
pauserne, de sørger evt. for koldt frisk vand, osv.

5. 4 entreprenørielle dimensioner
Handling
- Kompetencer til at
iværksætte initiativer og
virkeliggøre dem gennem
samarbejde, netværk og
partnerskaber.
- Kompetencer til at analysere
og håndtere økonomi, ressourcer
og risici, samt kommunikere
formålsrettet og kunne
organisere, målsætte, og
lede aktiviteter.
Kreativitet
- Kompetencer til at se og
skabe idéer og muligheder,
til divergent tænkning og
kombinere viden fra
forskellige områder på nye
måder.
- Kompetencer til at skabe
og revidere personlige
forestillinger, samt at
eksperimentere og
improvisere for at løse
problemer og udfordringer.

6. 4 entreprenørielle dimensioner
Omverdensrelation
- Kompetencer til at kunne
iagttage, analysere og
konstruere en social, kulturel og
økonomisk kontekst som arena
for værdiskabende handlinger
og aktiviteter.
- Viden om og forståelse af
verden, lokalt og globalt,
herunder vurdering af globale
muligheder og problemstillinger.
Personlig indstilling
- De personlige og inter-subjektive
ressourcer, som elever og møder
udfordringer og opgaver med.
- Troen på at kunne agere i verden og
herigennem at kunne realisere drømme og
planer.
- Kompetencer til at overkomme ambivalens,
usikkerhed og social kompleksitet og at
kunne arbejde vedholdende.
- Kompetencer til at kunne acceptere og
lære af andres og egne fejl og at kunne
foretage etiske vurderinger og
refleksioner.

7. Et bredt formål med
entreprenørskabsundervisning
• At give den enkelte mulighed for, og redskaber til, at forme sit eget liv
• At uddanne engagerede og ansvarstagende medborgere
• At udvikle viden og ambitioner om at etablere virksomheder og
arbejdspladser
• At øge kreativitet og innovation i eksisterende virksomheder
• At skabe bæredygtig vækst og udvikling kulturelt, socialt og
økonomisk
(FFE-YE taksonomi, s.10)

8. Entreprenørskabsundervisning
• ”Indhold, metoder og aktiviteter, der understøtter udvikling af
motivation, kompetence og erfaring som gør det muligt at
iværksætte, lede og deltage i værdiskabende processer.”
(FFE-YE taksonomi, s. 8)
• ”…undervisning… der udfordrer og rammesætter aktiviteter, der
forpligter deltagerne til at anvende deres faglige viden og sætte den i
spil i forskellige kontekster.”
(FFE-YE taksonomi, s.23)

9. Nødvendigt indhold og form i
entreprenørskabsundervisning
Undervisningen skal:
• Understøtte udviklingen af elever og studerendes entreprenørielle
viden og færdigheder
• Understøtte udviklingen af elevernes personlige og emotionelle
ressourcer
• Give elever erfaringer med at anvende viden, færdigheder og
personlige ressourcer i værdiskabende processer
• Give eleverne mulighed for at reflektere og forholde sig kritisk og etisk
til værdiskabelse
(FFE-YE taksonomi, s.9)

10. Mulige afsæt for fagligt entreprenørskab
• Faglige domæner – faglige udfordringer
• Personlige ressourcer, viden eller erfaringer
• Udfordringer eller problemer fra hverdagslivet
• Udfordring stillet af ekstern opdragsgiver – fx en virksomhed
• En bestemt ressource fx økonomi, materiale… Fx cirkulær økonomi
• Mode, trends eller samfundsmæssige forhold
• Lokale/ globale problemstillinger – Fx FN’s udviklingsmål

11. Tendenser i entreprenørskabsundervisning
Arbejde med aktuelle konkrete problemstillinger – virkelige
udfordringer:
o Virkeligheden udenfor skolen spiller en større rolle i undervisningen
o Elever bruger deres praktiske og teoretiske viden til at udtænke og
udvikle løsninger
o Autentiske og praksisnære undervisningssituationer
o Dynamisk organisering af undervisningen
o Aktiv involvering af eleverne– fra passiv modtager til aktiv og skabende.
Produktion af viden og nye løsninger.
o Fælles opgaveløsning i et læringsmiljø med plads til at fejle

12. Eksempler på forskellige forløb
Entreprenørskabsundervisning som
en afgrænset aktivitet f.eks. I 2
ugersforløb
1.
Entreprenørskabsundervisning som
integrerede elementer af den
”ordinære” undervisning
2.

13. Lære-forudsætninger
Indhold
Hiim og
Hippe’s
didaktiske
relations-
model

14. Om at undres, at
udfordres og at
forestille sig

15. Læs hvad der står i trekanterne
OLE SAD
PÅ EN
EN KNOLD OG SANG
Der bor
en bager i
i Nørregade
Lille Peter
Edderkop
kravlede op
op ad muren

16. Indstillingsmodel
SKABENDE Flow. Glemmer alt om tid og
sted. Fokus på én ting
ENGAGERET ’’Fortæl mere’’
’’Det vil jeg prøve’’
NYSGERRIG ’’Det lyder spændende’’
’’Hvordan gjorde du det?’’
UNDRENDE
SKEPTISK ’’Det tror jeg ikke helt på…’’
’’Jeg er ikke så meget for det’’
’’Mener du virkelig det’’
KRITISK ’’Hvad er de ude på?’’
’’Sidst vi prøvede...’’
AFVÆRGENDE ’’Det gider vi bare ikke’’
’’Det kan ikke være sandt’
AFVISENDE ’’Nej’’
’’Find en anden!’’ Kilde: SiriusPartner

17. Kreativitet

18. JERES KREATIVE
TEGNINGER

19. PAPIRØVELSE: Hvordan kan det lade sig gøre!?
Lav en kopi UDEN at røre ved
papirmodellen (Nok se – men
IKKE røre!)

20. PAPIRØVELSE: Hvordan kan det lade sig gøre!?
Løsning:
1) Fold papiret på
midten.
2) Klip 1 klip på midten
af den ene halvdel
1) Og klip 2 klip på den
anden halvdel
2) Fold/”vrid” papiret
rundt.
Fold
Klip

21. RØD GRØN BLÅ SORT GRØN
GRØN BRUN SORT RØD GRØN
SORT BLÅ RØD GRØN BLÅ
BLÅ RØD BRUN BLÅ GRØN
GRØN BLÅ SORT RØD BLÅ
BLÅ SORT GRØN BLÅ BLÅ
GRØN SORT BRUN RØD GRØN
RØD BRUN SORT BLÅ RØD
SORT BRUN RØD BLÅ SORT
RØD GRØN BLÅ SORT GRØN
BRUN BLÅ SORT GRØN BRUN
BLÅ SORT GRØN RØD BLÅ

22. DETERDETSAMME,FORDI…
Deltagerne finder sammen med en makker.
Man går ved siden af hinanden i lokalet – evt. Arm i arm.
Den første kigger rundt I lokalet og vælger en genstand – f.eks.
Stikkontakt.
Den anden skal nu vælge en anden genstand i lokalet, som vedkommende
mener hænger sammen med det ord, den første valgte – svaret kunne
være: lampe, fordi stikkontakten giver lys til lampen. Men det behøver
ikke at være et logisk svar – svaret kunne også være: ideer, fordi strøm er
en forudsætning for at få lyse ideer.
Den anden, der svarede, vælger nu en ny ting fra lokalet og den første
vælger en ting, som vedkommende kobler til denne.
Man fortsætter med at skiftes til øvelsen stoppes.
Ca. tid: 5 min.

23. Navneord i søjler
1. Deltagerne opdeles i faggrupper
(merkantil, teknik, SOSU …)
2. Hver gruppe skal lave en liste
med 10 fagord, som de skriver
under hinanden på WB /FO/TA
3. Så mixes alle grupper maksimalt
(så der er rep. fra alle
faggrupper i alle tværgrupper)
4. Tværgrupperne dyster nu om at
kombinere ord fra hver af ord-
søjlerne. De markerer når de har
et bud på ”en sproglig fornyelse
af det danske tvær-fag-gruppe-
sprog”
Merkantil:
- Kolonne
- Service
- Kalkule
- Strategi
- Brutto
- O.s.v.
SOSU:
- Forflytningsvejleder
- Vådomslag
- Støttebandage
- krisesamtale
- O.s.v.
Teknik:
- Amperemeter
- Lodning
- Omvikling
- nitning
- O.s.v.
En VÅDOMSLAGsOMVIKLINGsSTRATEGI

24. Ja,ogidenmagiskeskov
Deltagerne sættes I par på to.
Parvis går man rundt i lokalet, mens man skiftes til at lave en
historie.
Historien kunne være:
Første: ”Se den dejlige skov vi går i her – se der er en trold, skal vi
ikke invitere den med på vores skovtur…………?”
Anden: ”Jo, det er en fantastisk ide – vi skal ud og flyve i ballon,
før vi skal spise”.
Første: ”Ja, go’ ide – men vi skal lige over denne å der løber der –
kom vi hopper lige op på den sky der, så vi kan komme over……”
Osv, osv, ………….
Man fortsætter med at bygge historien til øvelsen stopper.
Ca. tid 5 min.

25. TØM ET OBJEKT FOR PRINCIPPER !
1. Del deltagerne i
blandede grupper á
4-5 stk.
2. Giv hver gruppe et
objekt (en stol, en kop
eller lgn.)
3. Hver gruppe skal nu
uddrage ALLE de
principper, som de
kan se det
pågældende objekt
rummer.
4. Efter 5 min. fortæller
hver gruppe efter tur
hvad de har kunnet få
øje på, og
efterfølgende kan de
andre grupper tilføje
evt. oversete
principper
Valget af objekt er ikke så vigtigt. Det kan
være: en gulvspand, en stol, en kop, en sko,
en gryde o.s.v.

26. Forbind de 9 punkter med 4 rette linjer –
uden at løfte blyanten fra papiret!
FORBIND DE 9 PUNKTER MED 4 RETTE LINIER

27. Forbind de 9 punkter med 4 rette linjer –
uden at løfte blyanten fra papiret!
FORBIND DE 9 PUNKTER MED 4 RETTE LINIER
Løsning:
Man skal ”tænke ud ad boxen”

28. Omkreativitet

29. Kreativitet: To slags tænkning
SKABE
VURDERE
SKABEVURDERE
Kreativ tænkning:
Logisk tænkning:
Kreativ + Logisk
tænkning:
Resultater
Resultater
Ingen
resultater
Kilde: Ole Striim: ”Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling”,
Hans Reitzels Forlag 2006

30. Kreativitet: Kreative teknikker (fra idé til prototype)
1.
Fokusering
•Kreativ
fokusering
• Brainstorming
• Associationsteknik
• Sekvensteknik
• Omvendt
brainstorming
• Rolleperspektiv
• Impulsteknik
• Visuel teknik
2.
Idéskabelse
3.Sammenfatning
• Idéforbedring
• Situationsanalyse
• Kritikmetoden
• Cirkelmetoden
• Omvendt
brainstorming
• Rolleperspektiv
• Impulsteknik
• Visuel teknik
4. Idé-
udvikling
5. Idé-
vurde-
ring
•Idévurdering
•Produktvurdering
•Sammenfatning
•Idésien
(Prioritering)
Kilde:OleStriim:”Kreativproblemløsningogpraktiskidéudvikling”,HansReitzelsForlag2006

31. 5 klassiske blokkeringer:
1. Blind for nye muligheder
2. Kritik og skepsis (idédræbere)
3. Selvhøjtidelighed
4. Vane og gamle tankemønstre
5. Forhastet vurdering
Kilde: Ole Striim: ”Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling”,
Hans Reitzels Forlag 2006

32. •Kreativitet
Traditioner indenfor kreativitetsforskning:
• En mystisk tradition – resultat af en mystisk spirituel inspiration – ud af intet
• En pragmatisk tradition – at udvikle kreativitet uden en dybere forståelse (eks.
De Bono og tænkehattene)
• En psykodynamisk tradition – fokus på individperspektiv i spændingsfeltet
mellem det bevidste og de ubevidste drifter
• En psykometrisk tradition – en naturvidenskabelig, laboratorietilgang med fokus
på forsøg
• En kognitiv tradition – individfokuseret tilgang der har fokus på individets
tænkeprocesser
• En social og personlighedspsykologisk forståelse – fokus på
personlighedsvariable, motivation og miljømæssige aspekter
Kilde: L. Tanggaard:

33. Kreativitet: Kreativitetsligningen
Kreativitet = nyhed + værdi
Kilde: L. Tanggaard:

34. Kreativitet: Det sociale og relationelle
aspekt
• Kreativitet hænger sammen med den sociale verden.
• Kreativitet rummer 4 p’er:
- Kreative personer
- Kreative processer
- Kreative produkter
- Kreativt pres (omgivelser)
• ”Alle store gennembrud er et resultat af mange
menneskers samarbejde over tid, ofte vedvarende og
insisterende.”(23)
• Et nyt kreativitetsparadigme – fra det enkelte individ og
luftige potentialer til fællesskab og håndværk.
fra Tanggaard & Juelsbo:
”Lær!”

35. Kreativitet: Det sociale og relationelle
aspekt
• Samarbejde – kollaboration fremmer ideers kvalitet og diversitet
• Leg, sjov, kreativitet & samarbejde kombinerer viden
og skaber ny viden der kan skabe værdi
• Innovationskompetence involverer evnen til at udfordre eksisterende viden
– Blackboxes -, samt evnen og lysten til at udforske det ukendte – ikke viden –
og stille de ‘dumme spørgsmål’.
- Evnen og modet til at fejle
• Ideudvikling fordrer at facilitator kan skabe tillidsfulde relationer mellem
mennesker/deltagere
• Facilitator skal mestre teknikker til, at fremme konceptualisering, mentale skift
samt udfoldning af tanker, ideer og muligheder
• Innovationskompetence skal udvikles/læres gennem gøren
– oplevelse, opdagelse og erfaring med innovation.
(Kilde; Innovationspædagogik; Lotte Darsø.2011 og
Ole Striim: ”Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling”, Hans Reitzels Forlag 2006)

36.  ”…autoriteterne er smidt på porten” men omvendt fører den
omfattende testning af unge mennesker til at en del synes at
miste evnen til at eksperimentere og være kreative (iflg. en
svensk undersøgelse)
 Man ”…er nødt til at trække kreativiteten ud af menneskers
hoveder og se på deres samspil med disse sammenhænge.”
 Man ”…skal have en viden på det område, man gerne vil
være kreativ inden for.”
 ”Motivationen kommer ikke nødvendigvis først. Det kan også
være sådan, at man får motivationen af at arbejde med en
opgave, fordi den stimulerer kreativiteten”.
 ”Man kan motivere de unge til rigtig meget – også til det
kedelige og rutineprægede, men det forudsætter, at de kan
se en mening med det.”
(Kilde: Lene Tanggaard”Kreativitet fremmer motivationen” i ”Unges motivation og læring” af Niels Ulrik
Sørensen m.fl., 2013.)
Om de unges
motivation
og
kreativiteten

37. ”Anbefalinger
• Tag de unge i hånden
…de vil gerne guides af nogen, der kan vise dem vej ind i
faget…
• Styrk kreativiteten
• Fokuser på de sammenhænge, som unge indgår i.
”Mennesker, som er enten motiverede eller kreative i visse
sammenhænge, er det ikke nødvendigvis i andre. Det er
således helt afgørende ar fokusere på, hvad de
sammenhænge, de unge indgår i, gør ved de forskellige
unge.”
• Erkend, at ikke alt kan måles.
”…vigtigt også at fremme mere eksperimenterende
undervisningsformer og samarbejder, også selvom de ikke
umiddelbart lader sig effektmåle.”
(Kilde: Lene Tanggaard”Kreativitet fremmer motivationen” i ”Unges motivation og læring” af Niels Ulrik
Sørensen m.fl., 2013.)
Om de unges
motivation
og
kreativiteten