Recommended
Recommended
More Related Content
Similar to Introdag (2)
Similar to Introdag (2) (20)
More from FeliciaLB
More from FeliciaLB (12)
Introdag (2)
- 1. Introdag Fagligt entreprenørskab i de erhvervsrettede uddannelser Esnord, foråret 2019
- 2. Dagens program • Hvad skal vi i gang med? • Forventningsafstemning • Arbejdsformer • Entreprenørskab og entreprenørskabsundervisning • Entreprenørskab i brancherne • Eksamen og vejledning Esnord, foråret 2019
- 3. De rum vi bevæger os imellem undervejs på uddannelsen… Undervisnings -rummet på DEP Jeres skolemiljø Jeres undervisningsrum Jeres elevers læringsrum Samfundet/store omverden Jer som studerende Jer som undervisere Skolen som organisation Omverdenen som vilkår og med- /mod-spiller Jeres elever som lærende Eksperimenterne
- 4. Esnord, foråret 2019 FORLØBET I den fysiske verden I den virtuelle verden Eksperiment Eksperiment Refleksionsspørgsmål, der besvares på bloggen DEL 1 DEL 2 DEL 3
- 5. Eksperimenthjulet Præfase Eksperimentafsæt afsendes DNA: Forandringsbehov Designfase Eksperimentet designes DNA: Prototyping Aktionsfase Eksperimentet gennemføres DNA: Udforskning af praksis Analyse- og evalueringsfase Eksperimentet analyseres og evalueres DNA: Vurdering af forandringskraft Konceptualiseringsfase Eksperimentet konceptualiseres DNA: Forenkling og generalisering Implementering– og spredningsfase Eksperimentresultat modtages DNA: Beslutning om ibrugtagning Ny praksis iværksættes Strategisk niveau Eksperimentteam Eksperimentteam og strategisk niveau Forandringsteori Forandringsteori
- 6. EKSPERIMENTHJULET • Eksperimenthjulet er en model til at arbejde systematisk med uddannelseseksperimenter. • Formålet med denne eksperimenterende tilgang er at skabe ny viden om, hvad der virker i praksis • Ny viden skabes ved at afprøve hypoteser (forestillinger om forandring) i konkrete uddannelseseksperimenter samt iagttage, analysere og vurdere forandringerne.
- 7. Udforsker i egen praksis • At være ’udforskende’ i forhold til sin egen praksis. • At arbejde reflekterende og systematisk med at indsamle viden om, hvordan eksperimentindsatsen virker i den lokale kontekst, og hvilke tegn indsatserne genererer. • At udvikle et sprog og en metode, som gør det muligt at registrere, evaluere og vurdere aktionerne i praksis/ uddannelseseksperimenterne. • At ledere og lærere udvikler praksis på baggrund af en udfordring, undring eller vision.
- 9. DIDAKTISK FORM Induktiv proces Funktionsgrupper • ‘rød tråd’, ‘aktivitet’ og ‘klima’ Tydelighed • Underviserroller og deltagerroller • Evalueringskriterier og produktkrav. Procesrefleksion undervejs
- 10. Funktionsgrupper Dag 1 – 29. april Dag 2 – 1. maj Dag 3 – 6. maj Gruppe 1 RØD TRÅD AKTIVITET KLIMA Gruppe 2 AKTIVITET KLIMA RØD TRÅD Gruppe 3 KLIMA RØD TRÅD AKTIVITET Rød tråd-gruppen fastholder dagens pointer, registrerer interessante vinkler, giver proces- kommentarer etc. den efterfølgende dags morgen således, at vi får trukket en tråd til den foregående dags arbejde. De fremlægger deres ”røde tråd” som det første om morgenen, og der kan være nogle, der har supplerende bemærkninger fra holdet. Rød tråd-gruppen på dag 3 fremlægger deres røde tråd sidste dag om eftermiddagen. Aktivitets-gruppen tilbyder hver dag et aktiverende indslag, som kan få os til at røre os, udfordrer vores kreativitet, indbyder til leg, får os til at grine el.lign. (tidsramme: max. 15 min). Klima-gruppen har ansvaret for et godt fysisk klima i undervisningslokalet. De lufter ud i pauserne, de sørger evt. for koldt frisk vand, osv.
- 11. LÆRINGSMÅL. FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Kompetencemål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til • håndtere og selvstændigt tage ansvar for at nyskabe og kvalificere didaktikken gennem en undersøgende og eksperimenterende tilgang i et fagligt og tværfagligt samarbejde med inddragelse af relevante samarbejdspartnere og brugere. • arbejde entreprenørielt både didaktisk og brancherettet for derigennem at skabe rammerne for udvikling af elevernes entreprenørielle og innovative kompetencer. • selvstændigt og i samspil med andre at kunne identificere udviklingsbehov samt indgå i organisatorisk og tværprofessionelt arbejde med udvikling og implementering af entreprenørskabsundervisning. For at opnå disse kompetencer skal den studerende Viden • have indsigt i og forståelse for entreprenørskab og forskellige tilgange til entreprenørielle og innovative processer og metoder i relation til erhvervsrettede uddannelsers branchespecifikke områder. • have viden om forskellige teorier og metoder til entreprenørskabsundervisning samt hvilken betydning de har for didaktik og læring. Færdigheder • kunne tilrettelægge, skabe og vurdere undervisnings- og læringsmiljøer som udvikler elevernes innovative og entreprenørielle kompetencer. • kunne skabe erhvervsrettet entreprenørskabsundervisning begrundet i formål, mål, processer, metoder, resultater og anvendelsesperspektiver. • kunne anvende og formidle forskellige fremgangsmåder, metoder og teknologier, der fremmer udviklingen af elevernes innovative og entreprenørielle kompetencer.
- 12. Hvad forstår vi ved ENTREPRENØRSKAB ?
- 13. Definition af entreprenørskab ”Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi der skabes kan være af økonomisk, social eller kulturel art.” (FFE – Taksonomi i entreprenørskabsuddannelse – perspektiver på mål, undervisning og evaluering; s. 7)
- 14. Et skifte i forståelsen af ‘entreprenørskab’ • Forkerte forestillinger om, hvad kreativitet og innovation er. - Haft fokus på individuelle talenter • Grundlæggende handler det om modet til at lære! - Skal have fokus på arbejdende fællesskaber, udvikling af alles potentiale og hverdagsopfindsomheden • ”Det globale arbejdsmarked værdsætter i stigende grad kreative og relationelle færdigheder på bekostning af snævre instrumentelle færdigheder” fra Tanggaard & Juelsbo: ”Lær!”, s. 22
- 15. 4 entreprenørielle dimensioner Handling Kompetencer til at iværksætte initiativer og virkeliggøre dem gennem samarbejde, netværk og partnerskaber. Kompetencer til at analysere og håndtere økonomi, ressourcer og risici, samt kommunikere formålsrettet og kunne organisere, målsætte, og lede aktiviteter. Kreativitet Kompetencer til at se og skabe idéer og muligheder, til divergent tænkning og kombinere viden fra forskellige områder på nye måder. Kompetencer til at skabe og revidere personlige forestillinger, samt at eksperimentere og improvisere for at løse problemer og udfordringer.
- 16. 4 entreprenørielle dimensioner Omverdensrelation Kompetencer til at kunne iagttage, analysere og konstruere en social, kulturel og økonomisk kontekst som arena for værdiskabende handlinger og aktiviteter. Viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt, herunder vurdering af globale muligheder og problemstillinger. Personlig indstilling De personlige og intersubjektive ressourcer, som elever og møder udfordringer og opgaver med. Troen på at kunne agere i verden og herigennem at kunne realisere drømme og planer. Kompetencer til at overkomme ambivalens, usikkerhed og social kompleksitet og at kunne arbejde vedholdende. Kompetencer til at kunne acceptere og lære af andres og egne fejl og at kunne foretage etiske vurderinger og refleksioner.
- 17. ”Håndværket i bred forstand er en forudsætning for innovation, fordi oplæring indenfor et felt skaber fundamentet for, at man hurtigt og smidigt kan dygtiggøre sig indenfor andre felter” ”Mange organisationer mister innovationskraft, fordi de ikke tager håndværket alvorligt.” ”Det er håndværkerens evne til at fordybe sig, der sikrer organisationens fleksibilitet.” ”På overfladen kan det se ud, som om moderne teknologi overflødiggør håndværk, men hvis vi taber fornemmelsen for materialer og traditioner gennem brug af teknologi, går det udover kvaliteten af vores løsninger.” fra Tanggaard & Juelsbo: ”Lær!”, s. 53-54
- 18. Definition af entreprenørskabsundervisning Entreprenørskabsundervisning er "Indhold, metoder og aktiviteter, der understøtter udvikling af motivation, kompetence og erfaring, som gør det muligt at iværksætte, lede og deltage i værdiskabende processer.” (FFE – Taksonomi i entreprenørskabsuddannelse – perspektiver på mål, undervisning og evaluering, s. 8) ”…undervisning… der udfordrer og rammesætter aktiviteter, der forpligter deltagerne til at anvende deres faglige viden og sætte den i spil i forskellige kontekster.” (FFE-YE taksonomi, s. 23) Esnord, foråret 2019
- 19. Et bredt formål med entreprenørskabsundervisning • At give den enkelte mulighed for og redskaber til at forme sit eget liv • At uddanne engagerede og ansvarstagende medborgere • At udvikle viden og ambitioner om at etablere virksomheder og arbejdspladser • At øge kreativitet og innovation i eksisterende virksomheder • At skabe bæredygtig vækst og udvikling kulturelt, socialt og økonomisk (FFE-YE taksonomi, s.10)
- 20. Entreprenørskabsundervisning • Typisk er der tre kategorier, som forskere indenfor feltet plejer at bruge: Undervisning om, for og gennem entreprenørskab (Hannon, 2005). • Undervisning om entreprenørskab er typisk teoretisk og har som formål at klæde elever og studerende på med kundskab og forståelse om entreprenørskab og entreprenørskabsforskning. • Undervisning for entreprenørskab har som formål at forberede elever og studerende på en karriere som iværksættere eller entreprenører. I denne undervisning er der typisk fokus på både teoretiske kundskaber om entreprenørskab og praktiske handlingsorienterede kompetencer. • Undervisning gennem entreprenørskab kan blive implementeret i mange forskellige undervisningsforløb, da fokus er på læringsmetoder og det at lære gennem en entreprenøriel proces. Undervisningsforløbets almindelige læringsmål kan således opnås samtidigt med, at elever og studerende klædes på med handlingsorienterede kompetencer samt evnen til at handle entreprenørielt og foretagsomt (Moberg, 2014).
- 21. Mulige afsæt for fagligt entreprenørskab • Faglige domæner – faglige udfordringer • Personlige ressourcer, viden eller erfaringer • Udfordringer eller problemer fra hverdagslivet • Udfordring stillet af ekstern opdragsgiver – fx en virksomhed • En bestemt ressource fx økonomi, materiale… Fx cirkulær økonomi • Mode, trends eller samfundsmæssige forhold • Lokale/ globale problemstillinger – Fx FN’s udviklingsmål
- 22. Tendenser i entreprenørskabsundervisning Arbejde med aktuelle konkrete problemstillinger – virkelige udfordringer: o Virkeligheden udenfor skolen spiller en større rolle i undervisningen o Elever bruger deres praktiske og teoretiske viden til at udtænke og udvikle løsninger i dialog med omgivelserne o Autentiske og praksisnære undervisningssituationer o Dynamisk organisering af undervisningen o Aktiv involvering af eleverne– fra passiv modtager til aktiv og skabende. Produktion af viden og nye løsninger. o Fælles opgaveløsning i et læringsmiljø med plads til at fejle
- 23. Eksempler på forskellige forløb Entreprenørskabsundervisning som en afgrænset aktivitet f.eks. I 2 ugersforløb 1. Entreprenørskabsundervisning som integrerede elementer af den ”ordinære” undervisning 2.
- 24. Hvad vil virksomhederne have? • Virksomhederne har brug for medarbejdere der på en og samme tid mestrer deres fag og som vil lære nyt og kan arbejde tværfagligt. • Det tværgående kræver netværk, erfaring og praktisk fornuft. (Kreativitet, handling, personlig indstilling og omverdensrelation) fra Tanggaard & Juelsbo: ”Lær!”
- 25. 1) Afdæk hvordan entreprenørskab forekommer indenfor jeres uddannelsers erhvervsfag. Find eksempler herpå. 2) Tegn en tidslinje, hvor I giver eksempler på tendenser, der har været indenfor branchen i f.eks. et 30-40 årigt perspektiv 3) Præsentér jeres resultater for os i plenum OPGAVE om entreprenørskab i brancherne
- 26. EKSAMENSFORM Mundtlig prøve kombineret med case • En case er en kortere deskriptiv tekst, der skildrer en relevant situation eller et forløb fra praksis. • Ved den mundtlige prøve kommenterer og uddyber den studerende sin case og viser gennem anvendelse af relevante teorier og undersøgelser sin evne til at analysere praksis. • Der perspektiveres i forhold til handlemuligheder i praksis. • Case og mundtlig præstation indgår samlet i bedømmelsen.
- 27. 7. En mundtlig prøve kombineret med kort skriftlig case En case rummer dels en beskrivelse af et problem, som afspejler en relevant situation fra praksis; dels en analyse af problemet. Central er beskrivelsen af problemet og den kontekst, som den foregår i. Beskrivelsen kan bygge på systematiske observationer og undersøgelser. Det er væsentligt, at emnet er fagligt og professionelt relevant. Casebeskrivelsen danner afsæt for formuleringen af en problemstilling, som den studerende belyser og analyserer ved at inddrage relevante teorier. Ved den mundtlige prøve kommenterer og uddyber den studerende sin problemstilling og casebeskrivelsen og viser gennem anvendelse af relevante teorier og undersøgelser sin evne til at analysere praksis. Der perspektiveres i forhold til forskellige handlemuligheder i praksis. Case og mundtlig præstation indgår samlet i bedømmelsen. Ved gruppefremstillet kort skriftlig case gælder at indledning, (evt. problemformulering) og konklusion er fælles for gruppen. Ved den øvrige tekst angives det, hvem der har udarbejdet hvilke dele. Case og mundtlig præstation indgår samlet i bedømmelsen. 10 ECTS Omfang af case max 6 sider for 1 studerende, prøvetid 30 min inkl. votering max 8 sider for 2 studerende, prøvetid 45 min inkl. votering max 10 sider for 3 studerende, prøvetid 60 min inkl. votering
- 28. Lidt om case-eksamen Casen skal kobles til jeres konkrete undervisningspraksis… Entreprenørskabsundervisning som en afgrænset aktivitet f.eks. I 2 ugersforløb 1. VIGTIGT: skal forholde sig til sammenhængen med ”ordinære fag” – d.v.s. hvordan integreres entreprenørskab? hvordan tilgodeses de 4 dimensioner? Entreprenørskabsundervisning som integrerede elementer af den ”ordinære” undervisning 2. VIGTIGT: hvordan tænkes udviklingen af entreprenørskabs-kompetencerne ind i en samlet bevægelse frem mod mål? hvordan tilgodeses de 4 dimensioner
Editor's Notes
- Det er komplekst, så vi skal være tydelige, og der er fælles ansvar – spørg, hvis I bliver I tvivl
- Modulet er bygget op om eksperimenthjulet, og vi forventer, at de entreprenørskabsforløb, som I skal udvikle, også er bygget op om eksperimenthjulet, så jeres elever kommer igennem nogenlunde de samme faser, som jer.
- Eksperimenthjulet danner rammen for den forandringsproces, der skal skabes i arbejdet med uddannelseseksperimenter. Den antagelse som udviklingsprojektet hviler på og forskningsprojektet tager sit afsæt fra. Læringstilgangen som entreprenørskabsundervisningen på modulet bl.a. tager udgangspunkt i, bygger på eksperimentbaseret læring, herunder fællesskab med kollaborative arbejdsformer. Denne tilgang forventes at inkludere alle typer af unge, herunder de særligt udfordrede. De elever I er i gang med en erhvervsuddannelse. Det er inden for denne gruppe, at det skal undersøges, hvilken betydning mere eksperimenterende, kollaborative undervisningsformer, der understøtter entreprenørskab, har på fastholdelse af elever, der er socialt udsatte og deraf f.eks. har faglige udfordringer. Eksperimentbaseret læring (EBL) er knyttet til modellen eksperimenthjulet (Hutters og Sørensen 2015). Dette begrundes i, at modellen har været afprøvet og gyldiggjort i sammenhæng til praksisudvikling gennem uddannelseseksperimenter. Der er gennemføret mere end 130 eksperimenter. I modellen er der en forventet betydelig læringsdimension i sammenhæng til entreprenørskab. Entreprenørskabsdimensionen ekspliceres gennem de seks læringsfaser, der er i eksperimenthjulet. Denne bevægelse udtrykkes i entreprenørskabshjulet, udarbejdet til Diplomforløbet. Her vægtes i særdelshed det udforskende og eksplorative arbejde, der handler om at se nyt, undersøge om der er et behov for fornyelse, designe prototyper på nye praksisser eller produkter, iværksætte aktioner i praksis, inddrage brugerne, samle viden, omsætte viden gennem prototyping og udarbejde koncepter til implementering og forankring. De eksperimentbaserede læringsformer (praksisbaserede eller praksisorienterede (Hersom 2013-14)), hvor handlings – og skabelsesdimensionen er tydelig, forventes at understøtte udviklingen af et entreprenant mindset samtidig med, at de aktiverende og kollaborative læringsformer giver eleverne indflydelse på deres kommende faglighed. Med disse læringstilgange er motivation driver for elever og kan være med til at fastholde de elever, der er socialt udsatte og har faglige udfordringer, når de oplever succes og glæde gennem deres foretagsomhed.
- Og løbende feedback… Derudover aktivitet, samarbejde, dialog og brug af kollaborative arbejdsformer Vores didaktiske form har til hensigt at skabe fælles forståelse gennem tydelighed og eksplicitering involvere, engagere og inddrage – for at understøtte ‘læring i fællesskaber’, en erfaringsbaseret tilgang til læring (Insp. Fra Dewey) og at deltagerne udvikler medansvar for egen læring (AT være sin egen didaktiker – at lære at lære).. Evt. æbleøvelsen: 10 ord, der for dig associerer til billedet af ‘æble’. Find sammen i grupper af 4. Se på hvor mange ord er ens for alle fire. Meget få, vil I opdage. Vi associerer altså vidt forskelligt på noget så enkelt som et æble – hvor kompliceret er det mon så ikke for begreber som didaktik, medbestemmelse, entreprenant…? Æbleøvelsen kan illustrere, at vores forskellige erfaringer influerer på vores forståelse og erkendelse af omverdenen For at sikre god kommunikation ( som bestræbelse på at opnå gensidig forståelse) kan det være givtigt at være undersøgende og eksplicit om hvad vi mener og hvordan vi forstår …. Teori bag ‘didaktisk form’ Der mangler beskrivelse af teori bag induktiv proces (fx erfaringsbaseret tilgang til læring, motivere ved at knytte til egne erfaringer og udfordringer) samt funktionsgrupper (fx understøtte medansvar for læreproces og læringsmljø) Arbejde med metablik Med afsæt i definition (FFE-YE, 2013) på entreprenørskabsundervisning inddrages de studerende i et fælles metablik (undersøgelse) af hvordan der i dette forløb/denne dag er bedrevet entreprenørskabsundervisning Formål Igangsætte og udfordre deltagernes 2. ordens refleksion (Mead) – i forståelsen: Se og fortolke perspektiver bag ved fænomenernes umiddelbare fremtrædelse. Refleksionen har her en dobbelt kompetence: Opbygge viden Nedbryde viden - Ved at begrunde sine påstande - Ved at vise tilfældigheder og svagheder i påstande Evne til at opbygge det konkrete gennem begrundet viden Evne til at nedbryde det eksisterende gennem kritik af alle påstande Indsamle data fra de studerende om virkning af undervisningen. Om undervisningen faktisk menes at udvikle deltagernes entreprenante kompetencer og kompetencer for at bedrive entreprenørskabsundervisning. Form Kan ske på mange forskellige måder! Der afsættes ml. 5-30 min til dette Man kan vælge enkelte elementer/byggeklodser ud og drøfte med deltagerne Man kan arbejde med Delfhi evaluering – eller andre evalueringsmetoder Man kan arbejde med akvarium, hvor fiskene indtager forskellige roller (fx undervisningen set fra forskellige perspektiver: underviser, deltager, pippi, og kommende elev) Tydeliggørelse af roller og produktforventninger Inspireret af Bent B. Andresen: Disposition til fortælling om et pæd. scenarie Produkt- og resultatforventninger Hvad er forventninger til et vellykket forløb? Hvad er mål og indhold Hvad er underviserens rolle? Hvad er deltagernes rolle? Hvilke aktiviteter skal understøtte læreprocessen Hvordan introduceres, fastholdes og afsluttes? Formål Tydeliggørelse/eksplicitering af hvorledes forløbet skal tilrettelægges og gennemføres. Planlægningen handler om at definere en ramme inden for hvilken, læringen kan foregå. Deltagerne kender bagvedliggende didaktiske overvejelser – det motiverer og inddrager – mhp det fælles metablik Når deltagerne kende egen som underviserens rolle samt forventninger til produkt, så frisættes de i læreprocessen og det er muligt at tage medansvar for egen læring – det udvikler ’deltageren som sin egen didaktiker’ Form Kan ske på mange forskellige måder! Der afsættes ml. 1-5 min Dagens programpunkter kan indledes med fortællingen om et pæd. scenarie Bent B. Andresen: Fleksibel læring for voksne. Systime, 1999
- Tre grupper
- Forskellige forståelser af entreprenørskab/innovation - Fokus på beskæftigelsesformer Selvstændige opstartsvirksomheder. Værdi = økonomi - Fokus på tænke- og handlemåder og disses betydning for såvel individ og samfund. Værdi = social, kulturel, økonomisk, miljømæssig etc.
- Tanggaard peger på de fire P’er – kreative personer, kreative processer, kreative produkter og kreativt pres – disse skal ideelt set være til stede, for at vi kan tale om noget som kreativt.
- De fire dimensioner ses som indlejret i et samspil med grund- og kernefaglighed, hvorved dimensionerne vil formes af denne. Der vil derfor inden for fag, professioner og studieretninger qua deres forskellige kernefaglige fokus fremkomme store variationer i måden dimensionerne udfoldes i undervisningen.
- De fire dimensioner ses som indlejret i et samspil med grund- og kernefaglighed, hvorved dimensionerne vil formes af denne. Der vil derfor inden for fag, professioner og studieretninger qua deres forskellige kernefaglige fokus fremkomme store variationer i måden dimensionerne udfoldes i undervisningen. De fire dimensioner illustrerer, at entreprenørskabskompetencer dækker bredt Der er mange forskellige metoder og tilgange til entreprenørskabsundervisning, men de fire dimensioner går på tværs Dimensionerne er ramme for en række kompetenceområder og kan tænkes ind i undervisningen. Dimensionerne kan være en del af en persons kompetenceberedskab, en ramme for læringsmål, del af undervisningens indhold eller tilgang eller del af den overordnede pædagogiske planlægning.
- Om betydningen af håndværket i forhold til innovationskraften i virksomhederne.
- Hvad er min verden – hvad er mit fag/min branche Hvem er jeg – hvad kan jeg og hvordan bruger jeg det jeg kan? Handling – kreativitet- personlig indstilling - omverdensrelation
- For at gøre et abstrakt begreb mere konkret.. Kigge ud på den verden, eleverne skal være entreprenante i Grupper fordelt på brancher