1. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.
Dag 1
Hvad er læring?
15. august 2018
Felicia Lind Benthien
Adjunkt
Nationalt Center for Erhvervspædagogik
3. Agenda
15. august 2018
■ Opsamling fra sidst
■ Dagens tekster
■ Dagens øvelse
■ Portfolio
■ Næste gang
4. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.15. august 2018
…sidste gang
Spørgsmål, der presser sig på?
Portfolio?
Underviserportfolio:
https://deppaaesnord.blogspot.com/
5. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.15. august 2018
Læringsmål
Kompetencer
Håndtere forskellige
læringsteoretiske tilgange og kunne
reflektere over deres betydning
Viden
Have indsigt i og teorier om læring og
ledelse af læringsaktiviteter
Færdigheder
Kunne tilrettelægge tværfaglige,
helhedsorienterede, differentierede
læreprocesser
6. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.15. august 2018
Taksonomi
Kilde: https://www.thinglink.com/scene/248179597441499138?buttonSource=viewLimits
7. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.15. august 2018
Refleksionsøvelse
Brug 5 minutter på at overveje, hvilke
behov for udvikling, du oplever i din
egen praksis
Brug 5 minutter på at skrive 1-3
centrale udviklingsbehov ned
Udvælg en pointe og præsentér for
holdet
10. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.
Den didaktiske relationsmodel
Hilde Hiim og Else Hippe
Didaktisk model brugt som struktur I
Aarkrogs bog
Inspiration til tematisering på modul 1
Modul 2: Undervisningsplanlægning og
didaktik (12. oktober-20. december)
15. august 2018
11. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.
Hvad kan vi bruge teori (om læring) til?
Beskrive praksis
Forklare eller forstå praksis
Udvikle praksis
15. august 2018
Aarkrog 2018 s. 20-21
13. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.
Illeris’ definition af læring
Læring [er] enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig
kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller
aldring
15. august 2018
14. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.
Læringens kilder
Illeris’
lærings
-begreb
Psykologi
Biologi og
kropslighed
Hjernefunkti
oner
Ubevidst og
tavs
Samfund
26. september 2018
15. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.
Illeris’
læringstrekant
Samspilsprocessen
Tilegnelsesprocessen
Den ydre sammenhæng
15. august 2018
d
Tilegnelse
Samspil
Samfund
Den ydre sammenhæng
18. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.
Cooporative
learning
Traditionelt vs. moderne syn på undervisning
Traditionelt Moderne
Syn på
undervisningsindhold
Fastlagt
information,
færdigheder
Under hurtig forandring,
ekspanderende
Kilde til viden Underviser og tekst Underviser og tekst, plus
internet, multimedier
Tid til læring Formel
undervisning
Formel undervisning plus
livslang læring
Grundlæggende
læreplan
Viden og
færdigheder
Viden og færdigheder +
tænkning, kreativitet,
diversitetsfærdigheder,
interpersonelle
færdigheder
Syn på eleven Tomt kar Konstruktør af viden
Ønsket social
orientering
Selvstændig og
konkurrencemindet
Gensidig afhængighed og
samarbejdsvillighed
Undervisningsstrategi
er
Forelæsning,
spørgsmål og svar,
solopræstationer
Forelæsning, hyppige og
varierende par- og
teamstrukturer, interaktion
15. august 2018
19. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.
SPIL-principperne
15. august 2018
20. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.
Thinglink
Download billede af læringstrekant fra Intrapol (uploadet til fildeling 2. dag. 1. uv.
gang)
Opret konto hos www.thinglink.com – log ind med googlekonto
15. august 2018
21. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.
Øvelse - ekspertpuslespil
Opdeling i tre grupper
Hver gruppe beskriver en dimension med
udgangspunkt i kapitel tre – inddrag
”signalord” (20 minutter)
En fra hver gruppe danner ny gruppe og
dimensioner præsenteres for hinanden –
inddrag ”signalord” (30 minutter)
Individuelt: Giv eksempler fra din egen
praksis – udvælg to-tre signalord for hver
dimension (20 minutter)
Præsentation af eksempler i plenum (20
minutter)
15. august 2018
Indhold Drivkraft
Sam-
spil
22. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.15. august 2018
Læringsmål
Kompetencer
Håndtere forskellige læringsteoretiske
tilgange og kunne reflektere over
deres betydning
Viden
Have indsigt i og teorier om
læring og ledelse af læringsaktiviteter
Færdigheder
Kunne
tilrettelægge tværfaglige, helhedsorie
nterede, differentierede læreprocesser
24. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.15. august 2018
Arbejde med bloggen
Opret nyt blogindlæg
Udviklingsbehov
Thinklink
Eksempler fra praksis (nøgleord)
25. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.15. august 2018
Næste gang den 22. august
Editor's Notes
Taksonomi handler om sværhedsgraden af de spørgsmål, som vi skal arbejde med i undervisningen og i sidste ende i eksamensopgaverne.
Vi forsøger at bevæge os opad i de øvelser, vi planlægger for hver gang. I dag forsøger vi at holde os på det beskrivende niveau i øvelserne.
Vibe Aarkrog skriver indledningsvist, at kompetenceudvikling skal tage udgangspunkt i en eksplicitering af, hvad der konkret er behov for at ændre eller vide.
Vi skal derfor starte med at formulere udviklingsbehov, for at gøre det lettere at knytte teorien op på praksis og jeres individuelle behov for udvikling.
Hvad tænker I, at vi kan bruge teori om læring til?
Vibe Aarkrog opdeler brugen af teori i fire kategorier: Beskrive, forklare/forstå og udvikle.
Ift. at beskrive praksis skriver hun: Pointen med at anvende teori til at beskrive er, at man får nogle begreber eller kategoriseringer, der kan anvendes til at få øjnene op for betydningen af noget i praksis
Ift. at forklare eller forstå praksis skriver hun, at når man forklarer noget, så begrunder man hvorfor noget er, som det er. Det handler om, at man bruger teorien til at få ny viden om praksis – eksempelvis til at se en sammenhæng eller en mening med noget.
Ift. at udvikle praksis skriver Aarkrog, at teorien giver nogle retningslinjer for, hvordan man kan forandre eller forbedre praksis. Idéer der udspringer af at læse teori, omsættes til konkrete aktiviteter i undervisningen.
Det afgørende er, at læring indebærer en ændring, som i en eller anden grad er varig – fx- indtil den overlejres af ny læring eller går tabt ved glemsel, når der ikke længere gøres brug af læringen.
Illeris indleder med at præsentere en række forskellige kilder til forskellige læringsforståelser. Det giver et indtryk af, at menneskers læring er et komplekst anliggende. Forskellige fag opfatter læringens grundlag forskelligt.
I læringsforståelsen inddrages forskellige vinkler, teoretiske opfattelser og faglige discipliner, der forsøges sammentænk i et fælles og dækkende perspektiv.
Læring og psykologi
Han beskæftiger sig med de erfaringer, vi som mennesker gør os, og han beskriver, hvordan vi, når vi beskæftiger os med læringsbegrebet må forholde os til, at vi er begrænset af, hvad vores krop og vores hjerne kan præstere. Vi lever i en fysisk og social verden, som vi ikke kan stille os uden for.
Læring, biologi og kropslighed
Han inddrager biologi og kropslighed, hvor læring primært finder sted gennem hjernen og centralnervesystemet – det psykologiske er i sidste ende kropsligt forankret.
Eksempel på kropsligt forankret læring: At dividere: 1) normalt udviklet hjerne, 2) engagement kræver kropslig balance (sult, træthed osv.) 3) kropsliggørelse hos børn (tælle på fingrene), 4) succes eller nederlag manifesterer sig kropsligt som ubehag eller velvære
Læring og hjernefunktioner
Hjernen og centralnervesystemet har særlige og vidtgående funktioner ifbm. læring. Det handler blandt andet om langtids- og kortidshukommelse og de impulser, der sendes rundt i kroppen ved læring.
Ubevidst læring og tavs viden
Vi kan tænke, at vi tænker. I modsætning til en kat: Min kat ved udmærket godt, at når jeg henter en bestemt skål i køkkenet, så skal den have mad – men den ved ikke, at den ved det (Illeris 2015, s. 36).
Illeris tager udgangspunkt i, at læring kan ske ubevidst (reklameeksempel), men at det, der adskiller os fra dyrene, er vores bevidsthed.
Læring og samfund
Læring er altid indlejret i social og samfundsmæssig kontekst, der både giver impulser til og sætter rammerne for det, der kan læres, og hvordan det kan læres.
Illeris læringstrekant er en model, der visualiserer de mest fundamentale forhold ved læringens struktur.
Al læring omfatter to processer som skal være aktive for, at vi kan lære noget. Det er de to processer, der sætter rammerne for den menneskelige læring. For at læring finder sted må to froskellige men integrerede processer finde sted samtidig.
Samspilsprocessen handler om det samspil, der konstant foregår mellem individet og dets omgivelser - omverdenen. Samspillet er afhængigt af tid og sted, og læringsmulighederne er dermed forskellige i forskellige lande, kulturer og subkulturer.
Tilegnelsesprocessen er en indre mental proces og indebærer om den individuelle og psykologiske bearbejdning og tilegnelse af impulser fra samspillet og koblingen af disse nye impulser med nye erfaringer (som er resultater af tidligere læring). Processen er derfor individuelt præget, da vi bærer forskelligt med os.
Tilegnelsen omfatter et indhold og en drivkraft, som er dimensioner, som I skal arbejde med efter frokostpausen.
Den ydre sammenhæng – den sociale og materielle verden – er det, det hele hviler på. Den ydre sammenhæng har afgørende betydning for læringsmulighederne. Den ydre sammenhæng kan være 1) den konkrete situation, 2) de aktiviteter eller institutioner, som situationen foregår i, 3) hvor situationen finder sted geografisk, socialt eller kulturelt og 4) overordnede nationale og globale rammeforhold.
Kilde: http://cooperativelearning.dk/about-cooperative-learning/artikler-om-cooperative-learning/spencer-kagan-en-undervisningsrevolution
Spencer Kagan, som er ophavsmand til CL tager udgangspunkt i hjerneforskning, der blandt andet viser, 1) at hjerneaktivitet øges, når elever interagerer om indhold, 2) at hjernen lyser op, når elever præsenteres for uforudsigelige stimuli frem for rutineprægede, at indhold må relateres til tidligere viden, diskuteres, analyseres og kategoriseres for at blive bevaret i langtidshukommelsen.
Derudover tager han udgangspunkt i, at verden har forandret sig – vi uddanner ikke længere til en kendt fremtid, men derimod til en ukendt. Det betyder, at lærere/undervisere ikke kun skal give eleverne indholdsviden og færdigheder, de skal også forsynes med tænkefærdigheder og et ønske om fortsat at lære gennem hele livet. På arbejdsmarkedet er den succesfulde medarbejder en del af et team, idet arbejdsgiverne efterlyser kommunikationsfærdigheder, sociale færdigheder og teamwork-færdigheder – for teknologien forandrer sig hastigt.
Det der blandt andet adskiller CL fra almindeligt gruppearbejde er, at arbejdet struktureres ud fra SPIL-principperne:
Samtidig interaktion
Positiv indbyrdes afhængighed
Individuel ansvarlighed
Lige deltagelse.
Arbejdet er således i høj grad struktureret af læreren/underviseren, når der arbejdes med CL i modsætning til ”klassisk” gruppearbejde, hvor styringen lægges ud til eleverne/de studerende
Hvis I endnu ikke er på intrapol, så kan jeg sende billedet til jeres mail, så I kan uploade den fra jeres eget skrivebord
Introduktion til opgaven:
Illeris beskriver tre dimensioner, der skal tages i betragtning for, at man kan forstå eller analysere et læringsforløb.
Tilegnelsesprocessen omfatter en indholdsdimension (man lærer altid noget) og en drivkraftsdimension (individets motivation), hvilket betyder, at for at der kan finde tilegnelse sted, skal der være et indhold og en drivkraft.
Samspilsprocessen omfatter det, Illeris kalder samspilsdimensionen.
I skal nu i fællesskab beskrive, hvad de tre dimensioner indebærer. Vi bliver på det beskrivende niveau.
Opret jer i thinglink. www.thinglink.com
Opret hver jeres thinglink, brug billede af trekant – der kan hentes i fildeling på Intrapol
Alle skal skrive noter i deres trekant i thinglink, så alle ender med at have en udfyldt trekant, som de kan linke til i deres portfolio.
Kompetence: I har knyttet Illeris’ læringsteori til eksempler fra jeres praksis, og er således startet på arbejdet med at reflektere over teorien knyttet til jeres undervisning. Jo længere vi når i forløbet, jo tættere kommer vi på at reflektere over teoriernes betydning.
Viden: I har fået et første indblik i Illeris’ læringsteori, ved at arbejde med læringstrekanten
Færdigheder: Hvis man vælger at tilrettelægge sin undervisning med udgangspunkt i Illeris’ læringstrekant, er det et eksempel på et læringsforløb, der er tilrettelagt med udgangspunkt i en helhedsforståelse fra Illeris – man kommer omkring de tre dimensioner i den læreproces, man faciliterer i sin undervisning.
Dagens taksonomiske niveau: Beskrivelse
Beskriv de udviklingsbehov, vi startede dagen med
Embed din Thinglink
Beskriv dine praksiseksempler i relation til Illeris’ nøgleord
(Evt. hvad I oplever, at I kan bruge læringsteorier til)
Det I ikke når i dag, kan I nå på næste studiedag fredag den 17. august
Tema v. Hanne
Orienter jer i lektionsplanen - forberedelse
