Om hvordan Q kan bruges i skalakonstruktion

1. Præsentation
Unge og læring om kunst:
Et studium med Q methodology -
skalakonstruktion og validitet i Q versus R
2009 Stavanger
1
PhD studerende Christian Kobbernagel, DREAM, Roskilde
University, Danmark , www.dream.dk

2. Kontekst: Unges arbejde med digitale medier i kunstundervisning
Situation: Unge i alderen 15 til 18 deltager i musemsbesøg som led i
skoleprojekter, hvor de oplever kunstværker og producerer audio og video
podcasts i digitale workshops ledet af museumsundervisere på Arken
Workshoppens formål: De unge lærer om et tema knyttet til udstillingen
ved at udtrykke deres fortolkninger af kunsten ved at arbejde med medier
2

3. Workshopforløbet:
1. De unge får et oplæg og guides i udstillingen
2. Der stilles en opgave som handler om at fortolke værker
3. Unge arbejder i grupper med at fremstille et podcast
4. Produkt og arbejdet evalueres kollektivt sammen med underviseren
5. Podcasts lægges ud på Arkens hjemmeside
Læreprocessen og dens betingelser:
I arbejdsprocessen reflekterer de unge over kunstoplevelsen, emnet og
hvordan de løser opgaven. Under arbejdet med at skabe deres historie
engageres de i fortolkningen af begreber, problematikker og forholder sig
til muligheder og rammer i den kreative proces med det digitale udstyr
Forskning viser motivation og engagement er relateret til læring og
refleksion om kunst (Søndergaard 2008, Illeris 2005, Hjort & Larsen 2003,
Burton 2000)
3

4. Konstruktion af en typologi med Q metode
Undersøgelse af de unges oplevelse af kunst og arbejde med medier med
henblik på at konstruere en typologi over sammenhænge mellem
interesse, motivation og refleksion
Forskningsspørgsmål
Motiveres de unge undervejs og efter besøget til refleksion over kunst?
Fører omvisningen til motivation for at lære mere om analyse af værker?
Kan arbejdet med medier skabe interesse for kunst?
Engagerer de unge sig i refleksion om kunsten ved at arbejde med digitale
medier?
1. Kan der opstilles typer af unge der viser en karakteristisk sammenhæng
omkring disse forhold?
2. Hvordan kan dette måles ved brug af skalaer?
4

5. Diskurser om de unges syn på kunst og medier
De unge synes kunst er kedeligt
Skolens krav tvinger de unge til at vise interesse
Unge vil ikke påduttes fortolkninger – de vil selv!
Kunst er svært at sige noget om foran andre
Det spændende ved kunst er der ikke er enkle svar
Det mystiske i en kunstoplevelse engagerer
Enten er kunst for eliten eller bare ”meget pænt”
Kunstoplevelsen kræver de unge selv er på banen
”Hands-on” aktivitet motiverer til engagement
Arbejde til et færdigt produkt giver personlig investering
Gruppearbejde styrker dialog og refleksion
Computerarbejde er mere spændende
Det er sjovt at lave ansigter og sjove lyde
Unge er vant til at arbejde med medier og ICT
Unge lærer ved at være involveret aktivt i redigering
(Illeris 2005 og 2007, Hjort & Larsen 2003, Søndergaard 2008, Burton
2000, Løssing 2009, Birch Andersen 2008, Buckingham 2008, Simon 2009
5

6. Validitetsspørgsmålet
Måler vi det, vi siger, vi måler?
MEN validitet er ikke relevant at diskutere i Q metode (Brown 1980)
”Objective measurement and observations can in principle be made by
everyone (or by a piece of apparatus), whereas measurements and
observations of a person’s subjectivity can be made only by himself”
(Stephenson 1972a cf in Brown 1980)
”As Q methodology is most frequently employed, generalization is used in
a second less common and more qualitative sense: the concern is with
substantive inference ”about” a phenomenon.” (Baas & Thomas 1993)
Validitet handler om at afgrænse og definere feltet og emnet:
- Konstruktion af concourse
- Udvælgelse og formulering af statements
- Fortolkninger i analyse og af faktorer
6

7. Validitet - concourse
”A universe of statements so conceived for any situation or context is
called a concourse to remind us that the concern is with conversational
possibilities not merely informational … A concourse is arrived at
empirically; it constitutes a Q universe; Q samples are drawn from it; Q
sorts are performed with these samples; these are factor analyzed; the
factors interpreted” (Stephenson 1986)
Concourse:
- Grounded in statistical quantities of statements about a situation
- Statements have self referential possibilites
- Concourses concerns meanings, not facts
- Subjective communication is reducible to to concourses in all domains
- Reduction of subjectivity is not to be taken as a reductionist assumption
- Number of concourses is infinite
(uddrag Stephenson 1986)
7

8. Validering statements - de unges egne subjektive udsagn (eksempler)
”Kunst er noget med landskaber, og det er altså mærkelige ting, de har på Arken.
Jeg synes ikke det er kunst i de billeder, hvor der ikke er mening. Der er noget der er
rigtig grimt og så er det ikke kunst. Det siger mig ikke noget.”
”…Det gik op for mig, at der er et andet perspektiv i den tegnebaserede animation.
Det er en helt anden ting, hvor det gik op for mig, og jeg var opmærksom på, at her
sker det, nu sker der det her i tegningen. Hvis man skulle lave en trailer, så kunne
man gøre det sådan her. Det giver én et andet perspektiv på hvordan man også kan
udtrykke sig. Hvis man har en problemstilling som denne her, eller hvis man skal
have formidlet noget på den måde. Det lukker op for nogle andre kreative
processer, fordi man kan tænke videre i om der skal bruges vand eller farver. Man
kan tænke videre i hvordan!”
8

9. Validering statements - de unges egne subjektive udsagn (eksempler)
”…den historiske viden betyder meget for, hvordan helhedsindtrykket blev. Dét der
kan fortælles om kunstneren, historien, den politiske situation, konflikten osv det
giver en meget” (motivation for kunstfaglig viden)
”Ingen regner med at 5 timers workshop giver et smukt produkt, men måske har vi
fået nogle ideer, måske er der plantet nogle ideer, som vi kan udvikle videre på, som
vi kan lave til noget, og som vi kan bruge i vores egen sammenhæng og tage med
videre.”
”Der er stor forskel på udstyret. Men der er også æstetisk forskel, for her er det et
visuelt udtryk, så man kan på en måde godt forstå, at når den først er kommet op
som ide, den der Røde Kors edderkop, hahaha – det er Vesten, så siger det sig selv.
Så forstår man mere billedet på en måde….så forstår man de symboler og de
billeder og tanker man gør sig, og det er noget man kommer på sammen. Det sker
bare. Det er ikke noget man diskuterer på samme måde. Det er ikke ligesom, man
skriver en tekst, hvor det mere er en overvejelse i ord, hvis man kan sige det.”
9

10. Validering - formuleringen af statements
” Jeg synes ikke, man går derfra med mere viden. Man går forstyrret i hjernen
derfra. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert af hvad man mener. Det
forstyrrer en, så man kommer til at tænke. Det er tankevækkende at se billeder. Jeg
synes ikke jeg ville kunne lære, hvordan billedet er. Men den fortolkning af
budskaber er ikke noget der er rigtig og forkert. Man vækkes i hjernen. Man går ikke
derfra med følelsen af ”nå, nu er jeg blevet meget klogere på noget”. Det er mere
en lyst til at skulle søge nye ting. (kunstinteresse og refleksion)
[Man forstyrres, vækkes, kommer til at tænke, det giver lyst til at søge nyt]
[Der er ikke noget rigtigt eller forkert, man skal ikke mene noget bestemt]
[Lyst til at søge nyt er spændende]
Udsagn i mulig kommunikation:
Statement: Kunstværker er spændende, fordi man ikke skal mene noget bestemt
om dem
Statement: Det er tit, jeg undrer mig over, hvad der er meningen med kunstværker
bagefter
10

11. Q sampling struktureret?
Strukturerede: Jung’s balanced block design:
Attitudes Introversion-Extroversion
Mechanism Conscious-Unconscious
Functions Thinking-Feeling-Sensation-Intuition
Hvad er argumentet for en placering af et statement i en struktureret
balanceret Q sample?
”The answer very briefly is that the structure represents a theory which
we do not seek to prove for its general implications; therefore, there can
be no ”correct” place for any statement or item of a sample.” (Stephenson
1953)
11

12. Q sample – semistruktureret (eksempler)
Om interesse for kunst (4 statements):
Kunstværker er spændende, fordi man ikke skal mene noget bestemt om
dem
Om undervisningsform og mediebrug (6 statements):
Det er sjovere at producere noget på computer end at lytte til historier
om kunstværkerne
Jeg får meget ud af, at omviseren fra Arken fortæller, hvordan man skal
forstå kunstværkerne
Om refleksion over kunst (8 statements):
Det er tit, jeg undrer mig over, hvad der er meningen med kunstværker
bagefter
Når jeg ser kunst på Arken, kan jeg komme til at tænke over ting i mit eget
liv
Jeg kommer til at tænke over meningen med kunstværket, når vi skal lave
en videofilm eller andet
(se appendix)
12

13. Valideringsmuligheder
Validering i designet
Bringe designet ind i konteksten - spørge potentielle deltagere om
concourse og statements
Interviewmetodisk validering
Følgeinterviews – før eller efter Q sorting
”Tænke højt” metode – bede deltagere om at fortælle hvorfor de rangerer
statements, som de gør, undervejs
Intersubjektiv validering
Andre forskere kigger på concourse og statements
Eksplicitere hvordan concourse og Q sample er lavet
13

14. Q resultater Arken faktor analyse
(P sample 85 unge 13-15 år, Q sample N = 18, PCA analyse, varimax rotation)
Fire faktorer viste sig:
Faktor 1: Underholdningskrævende, sjovest at lave podcast, interesserede
i ICT, aktive, vil skabe noget, er mindre interesserede i kunst, reflekterer
mere over mediearbejde end kunstoplevelsen, skal underholdes
Faktor 2: Kunstinteresserede, kan lide der ikke er enkle svar, engageres
fordi kunst er mystisk, mediearbejde giver refleksion over
kunstoplevelsen, reflekterer og er deltagende i kunstoplevelsen
Faktor 3: Medieoptagede, spændende at bruge effekter i redigering, vil
vide mere om kunstfaglige analyser, får meget ud af
museumsundervisere, motiveret af mediearbejdet
Faktor 4: Fascinerede af kunst, nyder at undre sig, reflekterer meget over
kunstoplevelsen og mindre over mediearbejdet, vil gerne diskutere
betydning og mening, reflekterer efter museumsbesøget, er meget
motiverede for kunstoplevelse
14

15. Skalakonstruktion - udvælgelse af statements :
- højest scorende distingushing statements både positive og negative
Faktor 1 – de underholdningskrævende
Det er sjovere at producere noget på computer end at lytte til historier
om kunstværkerne (+3)
Det bedste ved besøg på Arken er at arbejde med digitalkamera og
computerprogram (+2)
Indsamlet i online interview:
”Det er altid sjovere at lave noget visuelt [på computer] end at lytte til
nogen”
”Det [med computer]er lidt meget vores teenagestil”
Behov for kontekstualisering af designet
15

16. Skalakonstruktion
Formulering af survey spørgsmål – principper:
”…each statement avoids double objects. It asks about one and only one
thing at a time.…explicitly clear so that every respondent interprets the
statement inxactly the same way.…intended to be read and reacted to
independent of all the other survey questions”
”None of these principles applies to Q” (Webler et 2005)
Teoretiske og interviewtekniske forskelle
Q: Subjektiv ved selv-referentialitet i forced distribution
Teoretisk antagelse om relationen mellem statements er, at de er
potentielt forbundet med hinanden givet teorien om shared viewpoints
(Webler et al 2005)
R: Objektiv ved free choice format
Teoretisk antagelse om survey-items er, at de er uafhængige givet teorien
om manifeste og latente variable (DeVellis 2003)
16

17. R skalaer og validitet
Konstruktionsvaliditet
”Construct validity is concerned directly with the theoretical relationship
of a variable (e.g. a score on some scale) to other variables. It is the extent
to which a measure ”behaves” the way that the construct it purports to
measure should behave with regard to established measures of other
constructs” (De Vellis 2003)
Statistisk bekræftes konstruktionsvaliditet ved:
- korrelationer mellem items
- konfirmativ faktoranalyse f.eks. ved metoden, struktulle ligningsmodeller
- skalaens evne til at differentiere mellem grupper
- dens sammenhæng med andre begreber, f.eks evne til at forudsige
Validitet er oftest reduceret til et spørgsmål om statistiske operationer og
kontekstualiseringen er svag
17

18. Skalakonstruktion – eksperimenter
Mit projekt eksperimenterer med konstruktion af begreber ved hjælp af Q
som forberedelse til skalakonstruktion
Udfordringer:
Formuleringen af statements i Q er ikke mulige at overføre direkte til
survey spørgsmål – hvordan skal de formuleres?
Subjektiv meningsdannelse er kontekstafhængigt, og det er ikke
operationaliseret i konstruktionen af objektive skalaer. Validitet er som
vist et spørgsmål om kontekst – hvordan kan den etableres?
18

19. Litteratur:
Arken (2003) Manual for guides (unpublished) See also
http://www.arken.dk/content/us/arken_for/teachers
Baas, L. & Thomas, D. B. N (1993) The issue of generalization in Q methodology: “Reliable
schematics” revisited, Operant Subjectivity vol 16(1/2) pp 19-36
Birch, Andersen, L. et al (2008) Digitale medier og didaktisk design. KBH: Danmarks
Pædagogiske Universitetsforlag
Brouwer, M. (1993) Validity: Q vs R. Operant Subjectivity vol 16(1/2) pp1-18
Brown, S. (1980) Political Subjectivity. New Haven: Yale University Press
Buckingham, D. (2008) Youth, identity and Digital Media. NY: MIT Press
Burton, J. (2000) “The Configuration of Meaning: Learner-Centered Art EducationR evisited”,
Studies in Art Education, Vol. 41, No. 4 (Summer, 2000), pp. 330-345
DeVellis, R. (2003) Scale development, theory and application. London: SAGE
Hjort, K & Larsen, L. (2003) At skabe sig selv, evalueringsrapport, Institut for
Uddannelsesforskning, RUC www.samkunst.dk
Illeris, H. (2005) ”Young people and contemporary art”, International Journal of Art & Design
Education, v24 n3 p231-242
Illeris, H. (2007) Pædagogik og undervisning på
Statens Museum for Kunst, arbejdspapir Antropologisk Institut DPU
19

20. Litteratur (fortsat):
Løssing, A. S. ed (2009) Digital museumsformidling i brugerperspektiv, Kulturarvstyrelsen
Simon, N.(2009) More Delightful Secrets: How Much Space Would You Give to an Exclusive
Subset of your Audience?
http://museumtwo.blogspot.com/2009/11/more-delightful-secrets-how-much-space.html
Stephenson, W. (1986) ”Protoconcursus part I: The concourse theory of communication.
Operant Subjectivity vol 9(2) pp 37-58
Stephenson, W. (1953) Study of behavior. Chicago: the University of Chicago Press
Søndergaard, S. (2008) Guide til udvikling af museers
og besøgscentres formidling til skoler. Rapport Steno Instituttet Aarhus Universitet
Webler, T., Danielson, S., & Tuler, S. (2009). Using Q method to reveal social perspectives in
environmental research. Greenfield MA: Social and Environmental Research Institute.
Downloaded from: www.serius.org/pubs/Qprimer.pdf
20

21. Appendix - Q sample
Om interesse for kunst
1 - Kunstværker er spændende, fordi man ikke skal mene noget bestemt om dem (motivation…)
2 - Det er svært at forstå kunst, men jeg kan godt lide det mystiske ved det (motivation…)
3 - Jeg får kun noget ud af kunst, hvis jeg ved noget om det i forvejen (udbytte…)
4 - Noget kunst er meget pænt, men det meste siger mig ikke noget (vurdering…)
Om undervisningsform og mediebrug
5 - Jeg synes, det er sjovest at tale om ideer til, hvordan vi skal lave en videofilm eller andet (lyst til…)
6 - Jeg får meget ud af, at omviseren fra Arken fortæller, hvordan man skal forstå kunstværkerne (udbytte…)
7 - Det bedste ved besøg på Arken er at arbejde med digitalkamera og computerprogram (lyst til…)
8 - Det er sjovere at producere noget på computer end at lytte til historier om kunstværkerne (lyst til…)
9 - Det er spændende at bruge effekter i computerprogrammet, når jeg redigerer en videofilm eller andet
(motivation…)
10 - Det giver mig mere at arbejde med medier end at skulle skrive en opgave (motivation…)
Om refleksion og kunst
11 - Når jeg ser kunst på Arken, kan jeg komme til at tænke over ting i mit eget liv (udbytte…)
12 - Når jeg ser kunstværker kommer jeg til at se problemer i samfundet på en anden måde (udbytte…)
13 - Det kan være lidt svært for mig at sige min mening om et kunstværk foran andre (lyst til….NEG)
14 - Det er tit, jeg undrer mig over, hvad der er meningen med kunstværker bagefter (udbytte…)
15 - Jeg kommer til at tænke over meningen med kunstværket, når vi skal lave en videofilm eller andet (udbytte…)
16 - Jeg er interesseret i at få noget at vide om, hvordan man analyserer kunst (motivation…)
17 - Jeg føler, jeg bliver mere kritisk, når jeg ser andre billeder efter et forløb på Arken (udbytte…)
18 - Jeg kan godt lide at diskutere meningen med kunst med mine klassekammerater (motivation…)
21

22. Appendix – dataindsamling og Q gitteret
Data blev indsamlet online med en modificeret version af Christian Hackerts FlashQ.
Indsamlingen blev foretaget med støtte fra mig selv under alle interviews på 5 forskellige skoler i
regionen omkring Arken Museum. Observationer er foretaget men henblik på eventuel udvikling af
programmet
Q gitteret er designet med mindre kurtosis i quasi-normalfordelingen, da Q sample ikke indeholder
ekstreme synspunkter. Under interviews erfarede jeg at de yngste i gruppen skulle have hjælp til at
fortolke ”enig-uenig” skalaen. Så instruktionen blev udviklet efter et par test, idet jeg bad dem tænke
på ”hvad der passer og ikke passer på mig” i stedet.
22
< Uenig < Neutral > Enig >
-3 -2 -1 0 +1 +2 +3