Vivemos em um mundo em rápida transformação. Vemos o aumento da competição, a dinâmica dos mercados cada vez mais imprevisível, os ciclos de inovação cada vez mais reduzidos. Tecnologias são rapidamente desenvolvidas e disseminadas, novos comportamentos e valores emergem como fenômenos que confrontam o status-quo, modelos de negócios disruptivos que falam de valor compartilhado e propósito questionam as formais atuais de gestão de negócios.
Apresentação sobre Conceito de Inovação - 1º Módulo do Programa Estratégico de Inovação - Organizado pela AMCHAM, o programa de educação empresarial é voltado ao desenvolvimento de competências e ferramentas para uma gestão de alto desempenho, tendo em vista as novas tendências e a necessidade contemporânea de se revolucionar.
Vivemos em um mundo em rápida transformação. Vemos o aumento da competição, a dinâmica dos mercados cada vez mais imprevisível, os ciclos de inovação cada vez mais reduzidos. Tecnologias são rapidamente desenvolvidas e disseminadas, novos comportamentos e valores emergem como fenômenos que confrontam o status-quo, modelos de negócios disruptivos que falam de valor compartilhado e propósito questionam as formais atuais de gestão de negócios.
Apresentação sobre Conceito de Inovação - 1º Módulo do Programa Estratégico de Inovação - Organizado pela AMCHAM, o programa de educação empresarial é voltado ao desenvolvimento de competências e ferramentas para uma gestão de alto desempenho, tendo em vista as novas tendências e a necessidade contemporânea de se revolucionar.
I oplægget beskrives dels udviklinge af learning management systemer, dels fire overordnede faktorer, der påvirker brugen af systemerne.
1) Kursusområde
2) Teknologisk modenhed
3) Studenter- og underviserroller
4) Læringsforståelser
Der stilles skarpt på platformen Moodle. Moodle lever op til en nutidig pædagogisk tankegang og anvendes i dag på bl.a. universiteter, professionshøjskoler og colleges.
Undervisningsdifferentiering - 20 skridt til at møde dine eleverOle Ditlev Nielsen
Praktiske tips til og vigtige grundtanker om, hvordan man som lærer kan bedrive undervisningsdifferentiering, der er meningsfuld for eleverne og ikke-stressende for underviseren.
3. Dette katalog er et erfarings- og idékatalog om niveaudeling
på grundfagene på KTS.Ung.
KTS.Ung er navnet på den nye organisering, som Københavns
Tekniske Skole (KTS) har valgt til organisering af de forskellige
Grundforløb 1, der bliver udbudt.
EUD-reformen stiller høje krav til niveaudeling i undervisnin-
gen, og en af udfordringerne på KTS er, at der på nuværende
tidspunkt ikke arbejdes systematisk med niveaudelt under-
visning. Kataloget er derfor tænkt som ’et første skridt’ til et
systematisk arbejde med niveaudeling, dvs. en erfarings- og
idéudveksling blandt lærerne på KTS.Ung i første omgang. Vi
har også spurgt eleverne om deres oplevelse af niveaudeling
i undervisningen.
KTS har modtaget midler fra UVM til gennemførelse af under-
søgelsen om niveaudeling (FoU-ansøgning). Danmarks Eva-
lueringsinstitut (EVA) står for indsamlingen af resultater og
produkter om niveaudeling fra de deltagende skoler i starten
af 2016.
Indledning
For mere information kontakt:
Sabine Bjørg Jensen
Udvikling & Kommunikation
sabj@kts.dk / 2461 3493
4. Her er samlet de overordnede ønsker og anbefalinger, som er kommet frem på baggrund af
interviews og erfarings- og idéudveksling med en gruppe lærere på KTS.Ung.
Konklusion og anbefalinger
De overordnede ønsker er:
• Et stort ønske om at kvalificere undervisningen med
bedre og fælles undervisningsmaterialer, der under-
støtter niveaudeling.
• Et stort ønske om bedre viden og muligheder
for at inddrage flere forskellige lærings- og
afleveringsformer.
• En stor efterspørgsel på et tættere samarbejde med
administrationen i forhold til inddragelse af viden om
eleverne, herunder en grundig screening af alle elever
og samarbejde med vejledere og læsevejleder, som vil
kunne understøtte mulighederne for at niveaudele og
differentiere.
De overordnede anbefalinger:
• Gå tidligt i gang med grundfagsundervisningen
Det første råd er, at lærerne skal gå så tidligt i gang med
grundfagsundervisningen som muligt, dvs. senest i uge 3
i forløbet. Grunden til, at en tidlig start er god, er, at det så
ikke bliver så massiv en læring, som eleverne skal ’fordøje’
på kort tid. Læringstrykket bliver med andre ord for stort
for nogle af de svagere elever, når grundfagene går sent i
gang. En tidlig start vil give mulighed for at tilbyde elever-
ne at opnå højere niveauer end de obligatoriske, selvom
det stadigvæk er et højt krav på blot 20 uger.
• Sammenhæng mellem værksteds- og
grundfagsundervisningen
Det andet råd er, at undervisningsindhold på grundfagene
og de fagrettede fag tilrettelægges, så de supplerer hin-
anden fagligt inden for samme tidsramme. Det vil fx sige,
at når eleverne lærer om rumfang i matematik, så prøver
de det af på værkstedet/i de fagrettede fag inden for
samme uge. På den måde giver læringen på grundfaget
øjeblikkelig mening for eleven. At skabe tættere sammen-
hæng mellem grundfag og de fagrettede fag kan støtte
op om en helhedsorienteret undervisning, hvor elever
oplever sammenhæng mellem teori og praksis.
• Vi forbliver ét hold
Der er ikke nogen af lærerne på KTS, der ser en fordel i
at lave en konsekvent klasseopdeling i forbindelse med
niveaudeling. Så rådet er at tilrettelægge undervisnings-
forløbene, så hele holdet forbliver samlet som hold - så
vidt muligt.
5. Kataloget er blevet til på baggrund af en undersøgelse af,
hvordan der bliver undervist i niveaudeling på grundfagene
på Grundforløb 1 på KTS.Ung. Som undersøgelsesmetode
har vi valgt at foretage en spørgeskemaundersøgelse. Ud
fra besvarelserne blev der afholdt uddybende samtaler/
interviews for at tydeliggøre og uddybe lærernes betragt-
ninger og idéer.
Spørgerammen er vedlagt i bilag 1. Spørgsmålene er grup-
peret i to hovedområder:
1. Niveaudeling
2. Differentiering
Deltagerne er en gruppe grundfagslærere på KTS.Ung. KTS.
Ung er organiseret på fire forskellige geografiske adresser.
Der er på hver adresse forskellige indgange. De geografiske
adresser er: Rødovre, Nørrebro, Frederiksberg og Kastrup.
De involverede lærere underviser i dansk, matematik og
engelsk.
De centrale deltagere i projektet er:
Sabine Bjørg Jensen (projektleder), Valby
Jens Vingaard Klüver (uddannelseskonsulent), Rødovre
Karina Larsen Nilsson (engelsklærer), Rødovre
Thomas Larsen (dansklærer), Nørrebro
Jette Jochumsen (dansklærer), Frederiksberg
Morten Schlottmann (matematiklærer), Kastrup
På grund af tidspres er erfaringsindsamlingen ikke fuld-
stændig fra alle ansatte, der underviser i grundfag på
Grundforløb 1. Dog kan vi ud fra samtalerne konkludere, at
erfaringerne viser et billede, der afdækker alle grundfagslæ-
rernes erfaringer og idéer.
Spørgeramme og projektdeltagere
Alle lærerne udtrykker, at de arbejder med niveauløft. I
dansk skal eleverne løftes to niveauer og i engelsk og ma-
tematik skal eleverne løftes ét niveau. EUD-reformen lægger
desuden op til, at eleverne kan løftes flere niveauer, hvis de
ønsker det.
Ligeledes angiver alle lærere, at de underviser eleverne
samlet. Det betyder, at elever på forskellige niveauer under-
vises i samme læringsrum. En central udfordring i forbindel-
se med niveaudeling er derfor, at læreren skal være i stand
til at gennemføre undervisning på forskellige niveauer på ét
hold på én gang.
Engelsklæreren angiver, at niveauopdelingen sker i opga-
veløsningen. Fx ved forskellige niveaukrav til opgavebe-
svarelserne eller ved at anvende grupper, hvor eleverne har
forskellige roller – bl.a. ud fra idéen om cooperative learning
(Cooperative learning bygger på en socialkonstruktivistisk
læringsopfattelse, der antager, at eleven konstruerer me-
ning og viden i samspil med andre).
Her i efteråret 2015 har der været udfordringer for lærerne
i forbindelse med at undervise eleverne på forskellige
niveauer. Det skyldes dels organisatoriske begyndervan-
skeligheder, da KTS.Ung er en helt ny organisering på KTS.
Dernæst er generel mangel på tid, manglende lærerres-
sourcer og ikke mindst lovgivningens krav til niveauløft på
så kort tid også udfordrende i hverdagen. Det gælder især
for danskfaget, hvor der er større variation af startniveau
blandt eleverne og større krav til niveauløft end i de andre
grundfag.
Engelsklæreren er den lærer, der har prøvet at løse opgaven
om niveaudeling på flest forskellige måder. Fx via:
• Fælles undervisning
• Opdeling i homogene grupper
• Cooperative learning-grupper med elever
på forskellige niveauer
Erfaring og udfordringer med niveaudeling
6. Ligeledes har denne lærer også inddraget mange forskellige
måder i opgavebesvarelserne. Således har læreren arbejdet
med: Lydfiler, film, tekst, blog, billeder, tegninger, ordlister,
skrive dagbog, produktion af PowerPoint præsentationer,
mundtlig fremlæggelse med støtte af noter, musik, rollespil,
punktform fremlæggelse, dojo/ SOP, interview, diskussion/
debat, clue cards, ordvæg, checklister, praktiske produkter,
instruktionsmanualer, arbejde med excel, rapportskrivning,
brainstorm, moodboards, fælles læsning, kryds og tværs
(se illustration på næste side).
Dansklæreren har primært arbejdet med mundtlige frem-
læggelser og skriftlige afleveringer. Eksempler kan være
ansøgninger, CV skrivning, præsentation af virksomheder,
reklamer og meget andet.
Matematiklæreren har tillige prøvet at inddrage de konkrete
projekter, som eleverne arbejdede med i værkstedsunder-
visningen.
En af de største udfordringer for lærerne har været de
begrænsede muligheder for kvalificeret feedback til ele-
verne kombineret med opfølgning. Dette skyldes nok især
tidspresset, og at de fleste lærere også har andre undervis-
ningsforpligtigelser (værkstedsundervisning).
7. Forskellige måder
at niveaudele opgavebesvarelser påFilm-lydfiler
Ordlister
tekst
PowerPoint
praesentation
Mundtlig fremlaeggelse
med stotte af noter
Rollespil
musik
Kryds tvaers
Arbejde
med excel
Ordvaeg
Rapportskrivning
Punktform
fremlaeggelse
Interviews
MoodboardsBrainstorm
Clue Cards Flashcards
Blog
dagbog
Billeder
tegninger
8. Lærerne bruger en blanding af egne materialer og materialer
forfattet af andre. ”Praxis online” er en af læringsportalerne,
der bliver anvendt. Materialerne, der bliver brugt, bliver
udvalgt, så de relaterer til de fagretninger, som eleverne har
valgt. Lærerne efterspørger fælles undervisningsmaterialer,
der understøtter niveaudeling.
En lærer udtrykker: ”Online læringsportalerne er gode, men
er ikke tilrettet behovene for niveaudeling på Grundforløb 1”.
Et eksempel på et materiale, der understøtter niveaudeling i
undervisningen er ”Hard Candy Production” (bilag 2).
I dette tilfælde har elevernes forberedelse/hjemmearbejde
betydning for niveaudelingen i den følgende undervisning,
da de forud for timen har fundet min. fire videoer på nettet,
der viser noget om slik produktion. Eleverne har modtaget
nogle links fra læreren, men er blevet opfordret til at finde
noget, der udfordre dem. Derudover har de svaret på de
spørgsmål, læreren på forhånd har stillet dem. Her er det
oplagt allerede at niveaudele, for ’flipped learning’ giver
eleverne mulighed for at tage sig den tid, de nu behøver for
at se filmene og besvare spørgsmålene.
For at opgaven skal lykkes i undervisningssituationen, skal
læreren hjælpe eleverne med, hvilken gruppe de skal være
i. Opgaverne er tilrettelagt ud fra læringsstile (i grove træk).
Grupperne er også en del af en ’cooperative learning’ grup-
pe, hvor en elev fra hver gruppe skal være aktiv i forhold til
de videre opgaver.
Opgaven/produktionen er praktisk og eleverne har rig mu-
lighed for at bevæge sig, mens de arbejder – eller de kan
sidde stille og roligt og producere ved bordet.
Opgaven i sin helhed støtter op omkring elevernes autono-
mi og øger deres motivation, ved at de selv har mulighed for
at vælge sig ind på en gruppe. Derefter har de ansvaret for
at give den indsamlede information videre til deres sekun-
dære arbejdsgruppe.
(Lærers refleksion efter at opgaven er afprøvet i praksis:
De elever, der helst vil arbejde alene, havde ikke mulighed
for det, da der var lagt stor vægt på de sociale elementer
af læring. Næste gang vil der være mulighed for at arbejde
alene).
Undervisningsmaterialer
9. Faelles undervisningsmateriale, der
understotter niveaudeling
(eksempel se bilag 2)
Mere viden om indragelse
af multimodale laeremidler
og forskellige
afleveringsformer
Mere viden om Online
laeringsportalerne, herunder
laeringsportalen Its learning
Bedre forhandskendskab
til elevernes faktiske niveau
(karakterer)
Bedre kendskab til
elevernes saerlige udfordringer
(ordblindhed m.m.)
Mere efteruddannelse og
flere ressourcer saerligt inden
for det socialpaedagogiske felt
Idéer til niveaudeling fremover
Nedenfor er lærernes idéer og ønsker om niveaudeling samlet.
10. Der er storre frihed i vores valg
af form for opgavebesvarelser,
da der er forskellige valgmuligheder
Vi foler, at der bliver
taget hojde for lige praecis os
Nar opgaverne er niveaudelt,
er de sa forskellige, at det gor,
at det er lidt svaert at sammenligne
sig med hinanden, og det kan vaere
svaert at se, hvor man ligger i
forholdtil hinanden
Det er lidt svaert at holde en
struktur, sa derfor skal laereren
have et stort overblik. For det
kan vaere lidt svaert for os, der
behover meget struktur
Dererermere
dynamikiundervisningen,
oghvismankorerlidt
traetientingkanman
fortsaettemedenanden
Der er mulighed for
bade at vaere sammen i grupper
pa blandet niveau og i grupper pa
homogent niveau - alt efter behov
og lyst fra laererens side
Elevernes oplevelse af niveaudeling
Hvordan er elevernes oplevelse af niveaudelt undervisning? Påvirker det for eksempel deres motivation?
11. Bilag
Bilag 1 – Spørgeskema
Spørgsmål til niveaudeling og differentiering
Niveaudeling
– Hvilket grundfag underviser du i på Grundforløb 1 (dansk, engelsk, matematik, fysik)?
– Er det et krav i bekendtgørelsen, at du skal løfte eleverne i niveau eller skal eleverne slutte på et
fælles niveau?
– Hvilke niveauer er der tale om?
– Har du alle elever samlet i et undervisningsrum eller er eleverne opdelt?
– Såfremt de er opdelt, efter hvilke kriterier (klasse, niveau, geografisk)?
Undervisningsmateriale
– Bruger du undervisningsmateriale på forskellige niveauer?
– Hvis ja - hvor har du det fra (skrevet selv, læringsportaler)?
– Hvis nej – hvordan sikrer du niveaudeling?
Hvilke ønsker har du for at blive bedre til niveaudeling?
– Er der ønsker til undervisningsmaterialer?
– Er der ønsker til opdeling af elever?
– Er der ønsker til lærerressourcer (efteruddannelse, ekstralærere)?
– Andre ønsker?
Differentiering
– Hvordan sikrer i jer differentiering i undervisningen (UV-materialer, opdeling af elever m.m.)?
– Har I elever med særlige udfordringer (ordblinde, psykiske diagnoser, div. misbrug)?
– Kan elever aflevere opgaver på forskellige måder (skriftligt, billeder, video m.m.)?
12. Hard candy production
Description of candy production group work:
As part of your English language learning, we will be describing, documenting, producing,
presenting and evaluating the practical and theoretical production of hard candy. Part of your end
of term grade will be based upon your participation in this process. You have to write your name on
the group’s documentation and on the sign in sheet.
Primary groups:
1,2,3,4
Firstly your will have the opportunity to chose which of four primary groups you will be working in.
As you produce your hard candy you will be participating in your group with the defined activity.
Please remember to save your documentation because you will need it for your secondary groups.
Secondary groups:
A,B,C,D
When you have produced your hard candy and have finished your defined activity with your
primary group, you will be able to chose a secondary group activity.
Each secondary group will consist of a minimum of 4 participants, one from each primary group.
Bilag 2
13. Primary groups:
Group 1 Picture documentation:
Your group will document the production process with drawings/ pictures take during actual
production or found on the internet.
Group 2 Vocabulary:
Your group is in charge of finding and writing all relevant vocabulary for the description of the
production of hard candy. Here you will produce a vocabulary list with translations.
Group 3 Production line:
Your group is in charge of a line production diagram which can depict the production of hard candy.
Here is an example:
Group 4 Video documentation:
Your group is in charge of video recording and documenting the production of the hard candy.
14. Secondary Groups:
All secondary group activities must utilise information and documentation from the primary group
activities.
A: Remembering:
A keynote/ powerpoint presentation, depicting the hard candy production. Each group member
must participate in the presentation of the powerpoint.
B: Understanding:
Producing an instruction video with at least one oral contribution from each group member. Each
group member must participate in the presentation of the video.
C: Analysing, evaluating:
Instruction manual with steps portraying the production of your hard candy, finding faults and
possible areas to improve.
D: Analysing, Evaluating and Creating
A sales poster and sales video selling your candy. All group members have to participate in both
parts as well orally presenting your reasons for your groups choices as well as evaluation of your
choice, why it works or does not work.
15. Sign in sheet group 1-4
Sign in sheet group A-D
1 2 3 4
A B C D
1 1 1 1
2 2 2 2
3 3 3 3
4 4 4 4
1 1 1 1
2 2 2 2
16. Self evaluation of your own participation during this
workshop:
Please color in to the degree that represents each section for your participation during this activity!
Where one is little and 5 is as much as you could possible contribute.
How much have I
participated in the
primary group activity
I have spoken
English during
this activity
I learned or
used new
vocabulary
My focus on
this activity
My effort
during this
activity
1
2
3
4
5