Jeg har medvirket i arbejdsgruppen for definition og udarbejdelse af Finansforbundets Pædagogiske Grundsyn

1. PÆDAGOGISK
GRUNDSyN
RAmmeR
fORløb/ mål
metODe
INDhOlD
fORUDSÆtNINGeR
evAlUeRING

2. Med det formål at højne kursernes kvaliteter, er et pædagogisk grundsyn
udviklet til Finansforbundets uddannelser. Såvel konsulenter fra sekretaria-
tet som eksterne undervisere har deltaget i processen som havde til formål
at identificere, hvad der virker, når det handler om voksnes læreprocesser i
Finansforbundets regi.
Det GRUNDlÆGGeNDe lÆRINGSSyN
• at læring er en individuel proces, som skabes i samspil med andre
• at læreprocessen er en refleksionsproces, hvor der sker en kobling
mellem erfaringer fra praksis, viden, holdninger og fremadrettede
handlemuligheder
• at læringssituationen er bestemt af de rammer, vilkår, deltagere og
undervisere, der er til stede i den konkrete undervisningssituation
• at læringsudbyttet styrkes, når undervisningssituationen foregår med afsæt i
deltagerinvolverende og deltageraktiverende metoder.
mODel fOR PlANlÆGNING (fORSIDeN)
Planlægning, udvikling, gennemførsel og evaluering af kurser og
undervisning i finansforbundet tager afsæt i forsidens didaktiske model.
modellen gennemløbes såvel overordnet som på praktisk planlægningsniveau,
således at de 6 elementer i modellen er afstemt i forhold til hinanden. lære-
processer og undervisning tilrettelægges i en cirkulær proces, hvor ændringer
på ét område nødvendigvis får konsekvenser på et andet område.
De bÆReNDe PÆDAGOGISKe PRINcIPPeR
Det grundlæggende læringssyn er omsat til følgende 5 bærende pædagogiske
principper. Disse principper udmøntes i såvel planlægning, gennemførelse
som evaluering af kurser og uddannelser i finansforbundet.

3. Det teORetISKe fUNDAmeNt
fOR Det PÆDAGOGISKe GRUNDSyN
Det pædagogiske grundsyn bygger på flere teoretiske antagelser og traditioner.
Grundlæggende er principperne udtryk for et systemisk og socialt lærings-
teoretisk perspektiv. tankegangen bygger på en relationel forståelse af men-
neskelig udvikling og læring. for at skabe læring må vi forstå de (forskellige)
virkelighedsopfattelser, som bringes i spil mellem mennesker – således også i
undervisningssituationen. ved at præsentere alternative fortolkninger af samme
virkelighedsopfattelser skabes en ”forstyrrelse” af deltagerens virkelighedsopfat-
telse og derigennem skabes læring.
hertil kommer inspiration fra den positive psykologi – ofte omtalt som ”den
anerkendende metode”. Grundstenen i den positive psykologi er, at udvikling
bygger på et fokus på det, som virker for på den måde at skabe mere heraf.
Anerkendelse af det andet menneskes forståelse af virkeligheden er en forud-
sætning for at skabe udviklingsprocesser.
I praksis betyder det, at finansforbundets kurser gennemføres med størst mulig
inddragelse af:
• Refleksionsspørgsmål og – øvelser
• cases, opgaver og projekter
• Drøftelser i grupper og plenum
• Situationsspil og øvelser med direkte reference til dagligdagen.
Du kan læse om det teoretiske fundament i nedenstående litteratur:
• Social læringsteori af Anders buch
• Situeret læring af Jean lave og etienne Wenger
• Virkeligheder og relationer af Kenneth J. Gergen
• Konsultation i organisationer af Kit Sanne Nielsen og Gitte haslebo
• Relationer i organisationer af Gitte haslebo
• Slip anerkendelsen løs! – appreciative inquiry i organisationsudvikling
af mads Ole Dall
• Appreciative Inquiry – en konstruktiv metode til positive forandringer af carsten
hornstrup og Jesper loehr-Petersen.

4. lÆRING RelAteReR SIG tIl eGeN OG ANDReS
vIRKelIGheDeR
1
Fokus på at skabe sammenhæng mellem deltagernes
daglige arbejdsopgaver, udfordringer, roller, forvent-
ninger og undervisningens mål, indhold og arbejds-
former.

5. Det Sker genneM
• perspektivering og skabelse af fæl-
les oplevelser, som kan relateres til
deltagernes egne virkeligheder
• refleksion over praksiseksempler
• træning af virkelige situationer
• afprøvning af teori i egen og andres
praksis efterfulgt af videndeling og
refleksion i læringsrummet

6. DeN,
DeR ARbeJDeR
lÆReR
2
Fokus på deltagerinvolvering og -aktivitet såvel før
som under og efter læringsforløbet. Deltageraktivite-
ten tager afsæt i en anerkendende tilgang, hvor der
fokuseres på det, der virker.

7. Det Sker genneM
• inddragelse af deltagerperspektiver
og -behov tidligst muligt i under-
visningsforløbet
• løbende evaluering af deltagernes
læreproces igennem undervisnings-
forløbet
• størst mulig variation i de anvendte
undervisningsmetoder
• fokus på underviserens rolle som pro-
cesmager, facilitator og vejleder frem
for en rolle som ekspertformidler
• skabelse af læringsrum som ekspe-
rimentarium, hvor nysgerrighed,
undersøgelse og undring er bærende
principper

8. lÆRING eR eN
PROceS
3
Fokus på at styrke deltagerne i at skabe sammenhæng
mellem teori og praksis, viden og handling. Proces-
sen begynder allerede, når deltagerne tilmelder sig og
forsætter, når deltagerne er tilbage på arbejdspladsen.

9. Det Sker genneM
• udsendelse af spørgsmål, opgaver
eller opmærksomhedspunkter forud
for start, som igangsætter deltagernes
refleksion
• deltagernes individuelle udarbejdelse
af handlingsplaner for forankring af
egen læring
• styrkelse af netværksdannelsen mellem
deltagerne undervejs i forløbet
• differentiering af undervisningens
indhold og metoder i forhold til
deltagerne
• opfølgning på handlingsplaner efter
endt kursus med henblik på at under-
søge deltagernes transfer af viden i
praksis

10. lÆRING byGGeR På
ReSPeKt
4
Deltageren mødes med de forudsætninger, behov
og ønsker hun har. relationerne mellem del-
tagerne samt mellem underviseren og deltagerne
afspejler rummelighed og respekt for den enkelte.

11. Det Sker genneM
• udarbejdelse af fælles spilleregler for
den konkrete undervisning
• respektfulde og fleksible samarbejds-
relationer mellem deltagere og un-
dervisere, deltagerne imellem samt i
underviserteamet
• fagligt og pædagogisk kompetente
undervisere, som er engagerede og
fleksible, og derfor kan justere un-
dervisningen så den matcher delta-
gernes forudsætninger
• opfattelse af undervisningens mål og
beskrivelser som en ramme inden for
hvilken, der eksisterer råderum

12. lÆRING SKAbeS GeNNem
fORStyRRelSeR
5
Læring er en proces, der skabes i spændingsfeltet mel-
lem tryghed og udfordring, og hvor der er fokus på
den enkeltes nærmeste udviklingszone.

13. Det Sker genneM
• udfordring af forskellige opfattelser og handlinger
• træning af vanskelige situationer fra dagligdagen
• pædagogisk velbegrundede feedbackprocesser, hvor
der skabes mulighed for at se nye perspektiver
• refleksionsprocesser, hvor den enkelte får mulighed
for at tage stilling til deres egen situation og hand-
linger
• en anerkendende og støttende underviserrolle med
perspektivering og skabelse af fælles oplevelser, som
kan relateres til deltagernes egne virkeligheder
• refleksion over praksiseksempler
• træning af virkelige situationer
• afprøvning af teori i egen og andres praksis efter-
fulgt af videndeling og refleksion i læringsrummet
begrebet forstyrrelser kommer fra den systemiske tankegang; tom
Andersen har eksempelvis skrevet om dette begreb i ”reflekterende
processer”.

14. NOteR

16. fINANSfORbUNDet
APPlebyS PlADS 5 / POStbOKS 1960 / 1411 KøbeNhAvN K / telefON 32 96 46 00
WWW.fINANSfORbUNDet.DK