2014 tidens trends, fremtidens biblioteker og de nye brugere IVAMichel Steen-Hansen
De seneste år har jeg fået lov at holde en årgangsforelæsning på Det Informationsvidenskabelige Akademi IVA - Det skal jeg også i år, så nu vil jeg betragte det som en tradition.
Udgangspunktet er folkebiblioteket i en politisk kontekst, hvordan og hvorfor det har udviklet sig som det har og hvilken rolle Danmarks Biblioteksforening har spillet og vil spille i fremtiden.
Mit udgangspunkt vil igen være globale tendenser vi har udviklet i IFLA regi - for ad den vej at beskrive hvordan vores informationsmiljø ændre sig og hvordan det påvirker os som mennesker – ofte med en biblioteksvinkel på hvordan det påvirker brugen og brugerne af bibliotekerne.
Men jeg vil også vende perspektivet og i se på borgernes forventninger og behov i forhold til bibliotekerne. Derfor har jeg taget udgangspunkt i den største segmenteringsundersøgelse der er lavet af bibliotekerne, som TænkeTanken Fremtidens biblioteker har offentliggjort i år. Se mere på www.fremtidensbiblioteker.dk
Se oplægget her eller kom forbi IVA den 08 oktober kl 10.00 - 12.30 www.biblioteksdebat.dk
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskabermeyler
Konkurrenceevne handler i dag i høj grad om at sikre den optimale anvendelse af viden i organisationen. Flere undersøgelser viser, at medarbejdere i organisationer foretrækker at tilegne sig viden på uformel vis. Kun 20 % af den viden der tilegnes sker gennem traditionelle og formelle
læringsprocesser(undervisning). Paradokssalt nok ser vi, at organisationer og e-learning virksomheder
fastholder fokus og satser de fleste ressourcer på den formelle læring. Vi har derfor stillet spørgsmålet:
Har organisationen råd til ikke at satse på de sidste 80 %, som omfatter medarbejdernes foretrukne
læringsform?
Præsentationen vil omfatte en gennemgang af de resultater, der i et specialeprojekt på IT-Universitetet i København er fremkommet
omkring uformelle læringsprocesser, vidensdeling og samarbejdsprocesser understøttet af socialt
software. Der vil blive præsenteret konkrete problemstillinger plukket ud fra udvalgte organisationers arbejdspraksis. Vi vil herunder besvare følgende spørgsmål:
Hvordan tilegner organisationens medarbejdere sig kompleks viden?
Hvordan håndterer organisationen fastholdelse og opdatering af en stadigt voksende og konstant
foranderlig viden?
Præsentationen vil også fremlægge den nye læringsteori Connectivismen, der i modsætning til de traditionelle teorier, har fokus på læring i netværk. Vi vil komme med bud på hvordan denne teori kan omsættes til konkrete løsninger understøttet af sociale software værktøjer som wikier, blogs, tagging og RSS.
Mission Ringkøbing
I årenes løb har jeg deltaget i en del visions processer, hvor man arbejder med fælles formulering af og ejerskab til visionen for det man nu engang beskæftiger sig med.
Som direktør i Danmarks Biblioteksforening er det naturligt at være rundt i kommunerne og deltage i sådanne processer og komme med forskellige former for input.
I dag har jeg fået lov, at deltage i Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes proces, og den adskiller sig på flere måder fra det jeg traditionelt oplever.
De har arbejdet med formulering af deres mission i et stykke tid og den har de kogt ind til:
Vi understøtter det gode liv og mennesket i bevægelse ved at skab rum for læring, kulturel aktivitet og demokratisk medborgerskab.
Den endelig missionsformulering bliver præsenteret for personalet lige inden jeg går går på,
og udfordre den i forhold til tidens trends, de politiske udfordringer og de nyeste undersøgelser fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Jeg synes det er en usædvanlig klar mission og ser derfor frem til en samlet drøftelse af, hvordan de opfatter missionen i forhold til alle omverdenens krav.
Ramme kerneopgaven rigtigt? som de selv har udtrykt det, og det vil jeg også udfordre, for jeg mener ikke der er én kerneopgave, men flere opgaver som skifter over tid og i forhold til lokale og politikske krav.
Jeg glæder mig til processen og vil givetvis skrive mere om forløbet senere.
Vi starter 07.45
En anden ting jeg bemærker som adskiller sig væsentlig fra de processer jeg normalt deltager i, er at starttidspunktet er sat kl. 07.45. Som disideret A-mennesker synes jeg det er fantastisk, at komme tidlig i gang med dagen, ud over lidt logistiske udfordringer. Jeg tror dog ikke jeg skal tage den programinspiration med hjem til det det københavnske (jeg har i hvert fald måtte sande, at mine morgenmøders starttidspunkt er flyttet en time til to frem efter jeg rykkede fra provinsen til hovedstaden)
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2015/02/mission-ringkbing.html
Innovative approaches to analyses of online social networksJakob Jensen
This is the introduction to our panel from Association of Internet Researchers' conference IR13 in Salford, Oct 18th-21th 2012. It contains my introduction to the panel + my own presentation on a framework for online social network analysis. Enjoy!
2014 tidens trends, fremtidens biblioteker og de nye brugere IVAMichel Steen-Hansen
De seneste år har jeg fået lov at holde en årgangsforelæsning på Det Informationsvidenskabelige Akademi IVA - Det skal jeg også i år, så nu vil jeg betragte det som en tradition.
Udgangspunktet er folkebiblioteket i en politisk kontekst, hvordan og hvorfor det har udviklet sig som det har og hvilken rolle Danmarks Biblioteksforening har spillet og vil spille i fremtiden.
Mit udgangspunkt vil igen være globale tendenser vi har udviklet i IFLA regi - for ad den vej at beskrive hvordan vores informationsmiljø ændre sig og hvordan det påvirker os som mennesker – ofte med en biblioteksvinkel på hvordan det påvirker brugen og brugerne af bibliotekerne.
Men jeg vil også vende perspektivet og i se på borgernes forventninger og behov i forhold til bibliotekerne. Derfor har jeg taget udgangspunkt i den største segmenteringsundersøgelse der er lavet af bibliotekerne, som TænkeTanken Fremtidens biblioteker har offentliggjort i år. Se mere på www.fremtidensbiblioteker.dk
Se oplægget her eller kom forbi IVA den 08 oktober kl 10.00 - 12.30 www.biblioteksdebat.dk
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskabermeyler
Konkurrenceevne handler i dag i høj grad om at sikre den optimale anvendelse af viden i organisationen. Flere undersøgelser viser, at medarbejdere i organisationer foretrækker at tilegne sig viden på uformel vis. Kun 20 % af den viden der tilegnes sker gennem traditionelle og formelle
læringsprocesser(undervisning). Paradokssalt nok ser vi, at organisationer og e-learning virksomheder
fastholder fokus og satser de fleste ressourcer på den formelle læring. Vi har derfor stillet spørgsmålet:
Har organisationen råd til ikke at satse på de sidste 80 %, som omfatter medarbejdernes foretrukne
læringsform?
Præsentationen vil omfatte en gennemgang af de resultater, der i et specialeprojekt på IT-Universitetet i København er fremkommet
omkring uformelle læringsprocesser, vidensdeling og samarbejdsprocesser understøttet af socialt
software. Der vil blive præsenteret konkrete problemstillinger plukket ud fra udvalgte organisationers arbejdspraksis. Vi vil herunder besvare følgende spørgsmål:
Hvordan tilegner organisationens medarbejdere sig kompleks viden?
Hvordan håndterer organisationen fastholdelse og opdatering af en stadigt voksende og konstant
foranderlig viden?
Præsentationen vil også fremlægge den nye læringsteori Connectivismen, der i modsætning til de traditionelle teorier, har fokus på læring i netværk. Vi vil komme med bud på hvordan denne teori kan omsættes til konkrete løsninger understøttet af sociale software værktøjer som wikier, blogs, tagging og RSS.
Mission Ringkøbing
I årenes løb har jeg deltaget i en del visions processer, hvor man arbejder med fælles formulering af og ejerskab til visionen for det man nu engang beskæftiger sig med.
Som direktør i Danmarks Biblioteksforening er det naturligt at være rundt i kommunerne og deltage i sådanne processer og komme med forskellige former for input.
I dag har jeg fået lov, at deltage i Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes proces, og den adskiller sig på flere måder fra det jeg traditionelt oplever.
De har arbejdet med formulering af deres mission i et stykke tid og den har de kogt ind til:
Vi understøtter det gode liv og mennesket i bevægelse ved at skab rum for læring, kulturel aktivitet og demokratisk medborgerskab.
Den endelig missionsformulering bliver præsenteret for personalet lige inden jeg går går på,
og udfordre den i forhold til tidens trends, de politiske udfordringer og de nyeste undersøgelser fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Jeg synes det er en usædvanlig klar mission og ser derfor frem til en samlet drøftelse af, hvordan de opfatter missionen i forhold til alle omverdenens krav.
Ramme kerneopgaven rigtigt? som de selv har udtrykt det, og det vil jeg også udfordre, for jeg mener ikke der er én kerneopgave, men flere opgaver som skifter over tid og i forhold til lokale og politikske krav.
Jeg glæder mig til processen og vil givetvis skrive mere om forløbet senere.
Vi starter 07.45
En anden ting jeg bemærker som adskiller sig væsentlig fra de processer jeg normalt deltager i, er at starttidspunktet er sat kl. 07.45. Som disideret A-mennesker synes jeg det er fantastisk, at komme tidlig i gang med dagen, ud over lidt logistiske udfordringer. Jeg tror dog ikke jeg skal tage den programinspiration med hjem til det det københavnske (jeg har i hvert fald måtte sande, at mine morgenmøders starttidspunkt er flyttet en time til to frem efter jeg rykkede fra provinsen til hovedstaden)
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2015/02/mission-ringkbing.html
Innovative approaches to analyses of online social networksJakob Jensen
This is the introduction to our panel from Association of Internet Researchers' conference IR13 in Salford, Oct 18th-21th 2012. It contains my introduction to the panel + my own presentation on a framework for online social network analysis. Enjoy!
Succes med Hybrid Mobil App - Phonegap BDmobil 2014Jeppe Hansen
Hybrid mobil app til Brødrene Dahl baseret på Phonegap. Kan det svare sig at lave hybrid apps anno 2014. Er teknologien moden ? Hvad siger kunderne/brugerne ? Kan man spare penge ved at vælge hybride mobil apps til iOS, Android og Windows Phone frem for Native apps ?
PRÆSENTATION AF PETER FABRICIUS, CFO, MAGASIN TIL OMNICHANNEL KONFERENCEN 2015. AFHOLDT I BØRSSALEN AF DANSK ERHVERV, NBI OG SITECORE.
EMNE: MAGASINS OMNICHANNEL REJSE.
Denne præsentation omhandler et app jeg udviklede til det EU støttede projekt "Mobil efteruddannelse". I præsentationen fortalte jeg om vores forløb med at udvikle app'et og hvordan app'et skulle anvendes. App'et er udelukkende udviklet vha gratisværktøjer. Dog skulle vi betale for at blive udvikler til Google Play. App'et kan findes på Google play og har navnet "AMU SYD Serviceassistent".
Oplæg om sociale platforme i det offentlige, herunder social business tanker og kollboration.
Indhold:
Digitalt øjebliksbillede
1. Skab en platform, som alle kan bygge videre på
2. Styrk relationer og netværk
3. Arbejd med nye digitale redskaber
4. Vær mere eksplorativ
Afrunding
I det sidste årstid har der i det fynske kørt et projekt om NextUser som det hedder på fynsk. Nu inviterer de til afsluttende konference om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne. Ved at bringe bibliotekarerne og dermed bibliotekstilbuddene ud til målgruppen har projektet opnået spændende resultater, som gerne vil formidle og dele med de interesserede biblioteker og aktører på landsplan.
Her sættes fokus på bibliotekernes rolle i at kunne udvikle services til en gruppe, der ellers har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Det drejer sig om et segment af unge borgere: Udsatte unge – ufaglærte og uddannelsessøgende mellem 15-29
Jeg har lovet at komme med det første oplæg på konferencen med udgangspunkt i nogle af de undersøgelser Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har lavet, specielt den store Segmenteringsundersøgelse som bl.a. har fokus på det Segment som de kalder DEN UNGE ARBEJDER - og hvad de kunne få ud af at bruge biblioteket og hvad biblioteket skulle tilbyde for at blive mere relevant for denne gruppe.
Bag projektet står Odense Centralbibliotek sammen med Svendborg Bibliotek, Elsesminde produktionsskole, Odense, Tænketanken: Fremtidens Biblioteker,
Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens kulturinstitutione...Michel Steen-Hansen
En annonce fra 1982 danner indgangen til mit oplæg på DB årsmøde 2014. I annoncen beskriver man en fremtidsvision om at kunne forestille sig en dag, hvor det er muligt at gå i banken elektronisk, læse konstant opdaterede nyheder, følge aktiekurser, sende elektronisk post på kryds og tværs af landet eller spille bridge med fremmede i LA, Chicago eller Dallas.
Ja tænk engang hvad man forestillede sig for 32 år siden og som nu er en selvfølgelig del af vores hverdag. Selvom vi nok ikke kalder det elektronisk mere, men digitalt.
Mit udgangspunkt er at med den hastighed udviklingen foregår, specielt inden for informationsteknologi, så er det nødvendigt med ret stærke strategier. Et strategi arbejde som foregår i mange virksomheder, private som offentlige og hvor bibliotekerne ofte er helt med i front. Strategier som Danmarks Biblioteksforening arbejder på at stå i spidsen for, udvikle og formidle.
Derfor tager jeg endnu engang udgangspunkt i IFLA Trend Report, der handler om de helt store globale MEGATRENDS. Ikke om bibliotekernes udvikling eller det enkelte menneskes forandring, men om den teknologiske udvikling og hvad det betyder for hele den samfundsudvikling vi skal agere i. Jeg tror, det er vigtigt for vores handlemuligheder i det moderne samfund, at vi forholder os til den teknologiske udvikling i en meget større sammenhæng end blot i forhold til de informations- og biblioteksfaglige tendenser.
DB har oversat rapporten og deler den ud på DB årsmøde 2014 - se mere på www.biblioteksdebat.dk
En stadig mere aktuel debat er hvordan folkeskolereformen bliver til virkelighed, for godt nok er den vedtaget af politikerne men hvordan skal den realiseres og hvad gør alle de der skal sørge for den bliver til virkelighed.
Jeg synes folkeskolereformen rummer rigtig mange gode elementer, specielt i forhold til den såkaldte "supplerende undervisning" fordi der giver mulighed for at alle lokalområdets foreninger og institutioner kan bidrage til den fælles læring for vores alle sammens børn. Men samtidig også en forpligtelse for folkeskolen til at lukke det omkringliggende samfund ind. Jeg tror nemlig på man gør det bedst i fællesskab. se mere på www.biblioteksdebat.dk
Slides til introgang for masterfagpakken Webkommunikation og Sociale Medier, It-vest, Au, Arts, Center for undervisningsudvikling og digitale medier v. ekstern lektor, Nicholai Friis Pedersen
Jeg har set nærmere på resultaterne, med fokus på hvad folkebibliotekerne og folkeskolen kan bruge hinanden til, og set det i lyset af alle de andre udviklingstrends vi også skal favne.
Det gør jeg bl.a. på baggrund af IFLA (International Federation of Library Institutions and Associations),
trendrapport, som DB netop har oversat og bearbejdet til dansk, og som vil blive lanceret på DB årsmøde. I den analyserer prominente fag- og informationseksperter udviklingen i informationssamfundet. Rapporten er inddelt i fem trends, formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier kommer til.
Disse tendenser vil påvirke hele samfundet på afgørende vis - både de offentlige institutioner, de private virksomheder og alle borgere. Dermed bliver disse trends afgørende for fremtidens borgere som netop nu befinder sig i folkeskolen. De er også vigtige pejlemærker, når vi skal videreudvikle bibliotekerne og samarbejdet med folkeskolerne . Se mere på http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2014/03/folkebiblioteket-og-folkeskolen-i-lyset.html
Vi forsøger her at få helikopterblikket på nogle tendenser, som vi for øjeblikket ser inden for sociale medier. De 5 trends er:
1. In-house kompetencer
2. Content Strategy
3. Social shopping & Lokation
4. Influencer
5. Social Gaming
6. Ekstra: Augmenter reality
5 social media mega trends.
Apps på arkivet - ikke fordi man kan, men fordi man vil!
1. Apps på arkivet
– ikke fordi man kan, men fordi man vil!
Organisationen Danske Arkiver
Gentofte Bibliotek, 2. oktober 2014
Jakob Linaa Jensen, Ph.D.
Lektor, Aarhus Universitet
Indehaver linaa.net
3. Dagsorden
Den ændrede medievirkelighed
Sociale medier er sociale – det er andre medier også
Metaforer om nettet
Apps som en særlig platform
Det uheldige eksempel – Jorn i Silkeborg
Noget om målgrupper, udbydere og teknik
Apps i samspil med sociale medier?
Håndtering af information
Gode råd
3
4. Internettet er alle steder
Mobiltelefoner, tablets, har gjort vores mediebrug
allestedsnærværende
Facebook og Twitter er egnet til mobilen
De hurtige opdateringer og forbindelser, følelsen af
virtuelt fællesskab4
Det vil kun blive mere tydeligt i årene fremover
4
5. Nettets udvikling i grove træk
Fase 1: => 1990 nettet som teknik
Fase 2: 1990-95 nettet som narcissistisk
(rigtig social interaktion er umulig)
Fase 3: 1995-05 nettet som socialt (i teorien)
Fase 4: 2005 => nettet som socialt (i praksis)
5
10. Biblioteket
Ideen om nettet som gigantisk vidensbank
Beslægtet med ideen om informationsmotorvejen
Information skaber lighed, viden, velstand
Fremtrædende i f.eks. regeringens politik
Slagord er “information”, “effektivitet”
Fra vores perspektiv er viden selvfølgelig centralt!
10
11. Fællesskabet
Centralt for mennesker: familien, byen,
lokalområdet
Tidlige netguruer talte om globale fællesskaber
Handler om identitet, solidaritet, samhørighed
I indgår også i fællesskaber, fagligt og socialt
(online og offline)
11
12. Netværket
De spredte (ofte professionelle) forbindelser
Netværket er uden center
Fællesskabet er for følelser, tryghed og identitet
Netværket er for professionelle relationer og nye
forbindelser
Netværket fører til både identitet og fællesskab
12
13. Nettet og dets platforme
Frem til 1993: Gopher, Fidonet, IRL, e-mails
1993 og frem: WWW
En metaplatform for mails, information, chat, medier
WWW gjorde nettet til metamedie
Fra 2005 (ca.): Smartphones, tablets
Og dermed apps!
13
14. Apps
Små netbaserede programmer, der tjener et bestemt
formål
Oprindeligt udviklet til Smartphones, breder sig til
tablets, computere
En gateway til nettets information, repræsenterer kun
en flig af nettets totalitet
Google og Apple er dominerende udbydere
Amazon, Blackberry, Nokia, Samsung, Windows er andre
Nu også “apps” inden i platforme, f.eks. på Facebook
14
15. De mest populære apps lægger sig i tilknytning til
eksisterende tjenester: Facebook, Google, YouTube,
DMI, DSB, E-boks etc.
Apps er skabt til mobilt brug, til hurtigt overblik frem
for dybde
Apps er ofte baseret på små skærme (lav opløsning)
Apps udnytter touchskærme
Apps har et umiddelbart interface, modsat websiden
Apps er på vej til at overtage en meget stor del af vores
internetforbrug….
15
16. Formål med apps
Hurtig information (DSB, DMI)
Nyheder (DR, bold.dk, TV2, JP)
Underholdning (Angry Birds, Farmville)
Værktøjer (lommeregner, vaterpass)
Social kontaky (Facebook, Kontakter)
Gateway til indhold (YouTube, Netflix)
Lokationsbaseret indhold
16
20. Det mindre heldige eksempel –
“Jorn-appen”
http://www.silkeborgarkiv.dk/?page_id=2414
Pris: 150.000 kr.
Downloadet 196 gange
Pris 700 kr. pr person….
Men værre endnu – kun tilgængelig til Apple….
20
21. Noget om målgrupper….
21
90+ procent af befolkningen er online
Forbrug af indhold afspejler demografiske forhold
De yngre målgrupper er mest eksperimenterende i
mediebrug
Brugerne følger ikke designerens ideer
De følger en hverdagslogik, hvad er bekvemt,
anvendeligt
22. Digitale indfødte – født efter 1995 eller 2000
Digitale indvandrere – typisk født mellem 1970 og 1995
Og så er der resten, der mere eller mindre fodslæbende
følger med….
Eller gør de nu også det?
22
23. Nye
mediebrugere
Omnivorer
Lavt forbrug Højt forbrug
Sporadiske
brugere
Gamle
mediebrugere
23
Nye medier
Gamle medier
24. Noget om udbydere
Som sagt er Google og Apple dominerende
Forretningsmodel: 30 procent til distributør, 70 til
producenten
Skal man være på alle platforme?
24
25. Noget om teknik
En app skal udvikles
Og opdateres!
Man kan ikke på forhånd forestille sig problemerne
Eller anvendelsen
25
26. Om organisering af information
Biblioteket – katalogsystem, struktur (Jubii)
Wunderkammeret, raritetskabinettet (Webmuseer)
Encyclopædien – man kan søge på ord, emner (Google)
Kortet, globen (Google Maps, Google Earth)
Tidslinien (temporal organisering)
Nettet er perfekt til encyclopædien, det associative
26
27. Fra søgekultur til filterkultur
I “gamle dage” gjaldt det om at få så meget information
som muligt (biblioteket, Google)
I dag har vi mere end rigeligt information – vi skal smide
noget væk
Twitter, Reddit, Facebook er eksempler på filtrerede
informationsmedier
Informationssøgning og kuratering baseret på relationer,
bekendtskaber
27
28. Apps skal som alle andre medier
give mening for brugeren
Målgruppe – giver det mening i dens dagligdag
Interface – er det overskueligt
Anvendelse – virker det
Æstetik – er det appelerende
Viden – bliver man klogere
Brugeren er klogere end jer – vis ydmyghed over for
opgaven
28
29. Jeres perspektiv
Brug apps i en forlængelse af jeres arbejde med at
organisere of formidle viden
Hvis I har et formål, falder brugen naturligt
Flere muligheder for spild af tid og penge end
nogensinde
Tænk over et formål – måske har I ikke noget?
29