Helene bækmand oplæg guldborgsund januar 2015 print version
•Download as PPTX, PDF•
0 likes•510 views
Odenses styringstigang
Recommended
More Related Content
What's hot
Similar to Helene bækmand oplæg guldborgsund januar 2015 print version
Similar to Helene bækmand oplæg guldborgsund januar 2015 print version (20)
More from Claus Thykjær
More from Claus Thykjær (20)
Helene bækmand oplæg guldborgsund januar 2015 print version
- 1. At være voksen handler om at gøre selv. At bestemme selv. At føle sig uafhængig. VI INDRETTER OS EFTER BORGERNE - PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND V. ADM. DIREKTØR HELENE BÆKMARK ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN, ODENSE KOMMUNE Økonomien skal være medudvikler af fagligheden og kvaliteten. Men det kræver at pengene løber der hen, hvor vi møder borgeren på den bedste måde. Økonomien bliver en tjener for fagligheden vs den spændetrøje vi udlever fagligheden i
- 2. DER ER ALTID TO VEJE Den vej, vi plejer Velfærdssamfundet v. 2.0 • Danmark – 20 pct. ? • Vil vi selv bestemme? • Hvilken risiko vil vi løbe?
- 3. Beskæftigelsesregion Syddanmark AT HAVE EN STRATEGI ER STADIG RELEVANT ”Hvis du ikke ved, hvor du er på vej hen, vil du med al sandsynlighed ende et helt andet sted” - Lewis Caroll: Alice i Wonderland
- 4. PÅ VEJ MOD DET NÆSTE: AT SÆTTE BORGERENS MÅL FORREST Vi gav kompenserende tilbud Ydelser var fastlagt i ydelseskataloger Borgerne havde lange forløb Stigende procentdel af borgergrupper efterspurgte hjælp Vi gav enkeltstående ydelser Organisationen bestod af monofaglige miljøer Der var funktionsinddelte afdelinger Vi giver aktiv træning som hjælp til nye borgere (ældre +psykiatri) Stadig flere områder tilbyder rehabiliteringsforløb med fokus på borgerens mål Stadig flere borgere afsluttes og dermed sker der et fald i efterspørgsel Organisationen er stadig præget af stor ad hoc koordinering Afdelinger er stadig monofaglige miljøer Vi vil give aktive tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb med afsæt i borgerens mål, ressourcer og motivation Dermed vil vi have kortere forløb med større effekt for borgeren Borgerere afsluttes, og dermed sker der et fald i efterspørgslen Organisationen har rehabilitering som faglig bærende metode Arbejdsplader og afdelinger er tværfagligt bemandede Før 2011 Efter 2014
- 5. VI VIL, MED BRUGEREN OG BORGEREN I CENTRUM VÆRE MED TIL AT SKABE NYE LØSNINGER TIL DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND Resultater skal kunne ses inden for de næste 2 – 4 – 9 år.
- 6. EN LÆRINGS- OG LEDELSESREJSE I TRANSFORMATION: HVAD ER DET NYE OG DET NÆSTE? Det, vi tror, vi ved, at vi gør eller som vi oplyst ved, at vi gør Det, vi kan se for os og ane inden for vores erfaringshorisont eller lige på den anden side Det, vi ikke kan se eller forestille os på baggrund af vores erfaringer, viden eller refleksioner, men som kunne blive virkelighed, når først vi ser det.
- 7. VORES STRATEGIER Rehabiliteringsstrategi (hovedstrategi) Økonomisk strategi Innovationsstrategi Velfærdsteknologistrategi Frivillighedsstrategi
- 8. HVAD HANDLER REHABILITERING OM FOR DET ALMINDELIGE MENNESKE?Vi lever vores liv. Gør dét vi vil. Vi tænker ikke engang over, at vi klarer os selv. Også for mennesker, der er født med et handicap, og ikke har prøvet andet, er ønsket om selvstændighed og at føle sig uafhængig det centrale. Derfor er vores mål i Ældre- og Handicapforvaltningen: At støtte voksne mennesker i at leve et uafhængigt og selvstændigt liv.
- 9. EKSEMPLER PÅ BORGERNES DRØMME/MÅL ”Jeg vil gerne have, at tingene bliver som før jeg fik blodprop”. "Jeg vil gerne kunne ordne min have igen.” ”Jeg vil gerne have mig et arbejde, så jeg møder mennesker og får kolleger.” ”Jeg vil gerne kunne handle i Rema1000.” ”Jeg vil gerne kunne cykle igen.” ”Jeg vil gerne kunne komme op og gå på benene.” ”Jeg vil gerne flytte fra botilbud til egen bolig.” ”Jeg vil gerne kunne besøge min hustru på plejecentret, og tage bussen dertil.”
- 10. Rehabilitering handler om, at en person genvinder, udvikler eller vedligeholder sin funktionsevne i et omfang, så den svarer til personens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabiliteringsforløbet baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger. HVAD ER REHABILITERING? OG HVORFOR REHABILITERING?
- 11. Modtager af hjemmepleje har en klar overvægt af personer med kort uddannelse og kort erhvervserfaring Odds-rationen for at blive selvhjulpen er ikke afhængig af indkomstgruppe Effekt af rehabilitering afhænger ikke af socialgruppe REHABILITERING ER OGSÅ GOD SOCIALPOLITIK
- 12. YDERLIGERE STORT POTENTIALE FOR REHABILITERING GENNEM MOTIVATION
- 13. Borgere med bedre mestringsevne Flere selvstændige og aktive borgere Mængden/omfanget af ydelser falder Flere afsluttede forløb Et mere meningsfuldt liv HVAD KAN REHABILITERING SOM STRATEGI?
- 14. Målgrupper for systema- tiske rehabilite- ringsforløb 1)Mestring Borgeren kan mestre sit eget rehabiliteringsfor-løb. Borgeren har en overvejende somatisk funktionsnedsættelse, mental velfungerende. 2) Ikke mestring Borgeren kan have vanskeligt ved at mestre sit eget rehabiliteringsforløb, kan have svært ved at bevare kontrollen og oplever ikke sammenhæng i sit hverdagsliv. Borgeren har både fysiske, intellektuelle, sociale og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Længerevare nde/vedvaren de funktionsneds ættelser Kortvarig med ophør af funktionsneds ættelser Samme nsatEnkel Enkel Samme nsat Funktionsnedsættelser inden for bl.a. tænkning, intellektuelle, følelsesmæssige funktioner Mentale funktionsnedsættel ser forårsaget af psykisk sygdom Fremadskride nde mentale funktionsned- sættelser Medfødt/ tidlig erhvervet Samme nsatEnkel Samme nsat Nyerhverve t Enke l Enkel Samme nsat Enkel Samm ensat Kender vi vores borgere? Eller tror vi, at vi kender dem?
- 15. Specialiseret Avanceret Økonomisk ikke styrbart Individuelle sammensatte forløb Individuelle enkle forløb Økonomisk styrbart Basal
- 16. 75 80 85 90 95 100 105 2011 2012 2013 18-67 årige 68-79 årige 80-84 årige 85-89 årige 90 årige+ Udvikling i andel af borgere der modtager hjemmepleje Indeks 2011=100 18,000 19,000 20,000 21,000 22,000 23,000 24,000 5,600 5,800 6,000 6,200 6,400 6,600 6,800 201202 201210 201218 201226 201234 201242 201250 201307 201315 201323 201331 201339 201347 201404 Borgere Timer Timer Udviklingen i antal borgere og bevilligede timer i hjemmeplejen fra 2012 - 2014 SÅ LANGT ER VI NÅET MED REHABILITERING 0 50 100 150 200 250 300 350 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 § 107 Døgn kort § 108 Døgn langt § 85 Eget hjem Støttecentre Od. Borgere i udenbys Pladstypeforbrug og prognose (psykiatrien) 50 60 70 80 90 100 2010 2011 2012 2013 18-66 årige 67-79 årige 80-84 årige 85-89 årige 90 årige+ Udviklingen i gennemsnitlig visiterede timer til hjemmepleje Indeks 2010=100
- 17. DER ER BRUG FOR, AT VI SOM LEDELSE OG MEDARBEJDERE TAGER ET STØRRE SKRIDT
- 18. DET ER KÆMPE STORT
- 19. Borger- perspektiv Plan Indsat s Evalu- ering Udred- ning BORGERNÆR INDSATS OG ORGANISATORISK LÆRING --ÉT SAMTÆNKENDE STYRINGSSYSTEM Organisa- tions- perspektiv Måling Læring Udvik- ling Indsats Læring på mikroniveau Læring på makroniveau
- 20. Effektmål Nyvirkelighed–Ny velfærd EffektmåliÆHFBorgerensmålogindikatorer Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Flere borgere er sunde og trives Flere kommer i uddannelse og job Der iværksættes hurtigt en effektiv indsats, der betyder, at borgerens funktionsevne forbedres væsentligt med henblik på, at borgeren bliver helt eller delvis selvhjulpen. Gennem målrettede kortere eller længerevarende indsatser forbedres og/eller bibeholdes borgerens funktionsevne. Gennem målrettede vedvarende indsatser bibeholdes borgerens funktionsevne længst muligt. Selvstændighed Meningsfuldhed Udgiftsudvikling. Måltal Opgørelse af målopfyldelse sker via indikatorer. Indikatorer EFFEKTMÅL - ARKI Samfundsmæssig tilknytning
- 21. EFFEKTMÅL I ÆHF den næste generation
- 22. Grunddata: Tyngde/udgifter/tid SF12: Selvstændighed Borgernes retningsgivende mål og delmål: Succesrate Datakilde: En plan , Care, AS2000 samt ØS, DREAM Selvstændighed Tid Udgiftsudvikling Samfundsmæssig tilknytning Indikatorer DATAKILDER
- 23. HVORDAN MÅLER VI EFFEKT? Selvvurderet helbred SF-12 Borgerens egne mål Om borgeren når sine delmål Uafhængighed Udgiftsudvikling Samfundsmæssig tilknytning Job/uddannelse hhv. niveau for deltagelse + Sammenvejning af indikatorerne ud fra vigtighed ift. bestemte målgrupper. Længde af forløb (forløbets længde i forhold til pris) Hvor lang tid holder effekten hos borgeren (hvornår henvender borgeren sig igen) Ex post evaluering
- 24. MÅLTAL FOR ET BORGERFORLØB – ET EKSEMPEL Udvikling Indikatorer Baseline År 1 År 2 År 3 År 4 Selvstændighed Meningsfuldhed Tid Udgiftsudvikling Samfundsmæssig tilknytning
- 25. EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING Fra ramme- og aktivitetsstyring til effektbaseret styring Input Indsats Output Outcome Aktivitet A Aktivitet B Aktivitet C Ressource A Ressource B Ressource C Aktivitetsbaseret styring Service A Effektbaseret styring Effekt af service A
- 26. Fremadrettet fokus på outcome/virkning: Understøtte rehabilitering Rammestyring Aktivitetsafregning Leverede timer, pladser, besøg Nu fokus på output Effektbaseret økonomistyring Incitamenter • Tidlig, koordineret indsats • Indsatser målrettet ønsket virkning • Mere ”virkning” for pengene ØKONOMI SKAL UNDERSTØTTE REHABILITERING
- 27. - Afklaring af registreringspraksis - IT-Understøttelse - Registrering af indikatormål - Registrering af indsats og tyngder - Data ind datavarehus - Sikring af datafangst og validitet Dokumen- tation Refleksion o. praksis Opfølgning og evaluering Strategisk ledelses- redskab EFFEKTSTYRING SOM EN UDVIKLINGSPROCES - Ledelsesinformation og rapporter til niv. 3 og 4 - Effektbaserede dialog - Øget fokus på progression og effekt - Fælles sprog og fokus i organisationen - Benchmarking af forløb og områder - Effektdialog ml. niv. 2 og 3. - Effektanalyser pba. af registerdata - Identifikation af indsatsområder - Skabe en evalueringskultur og evidensbaseret praksis - Effektbaserede budgetmodeller - Cost-Effectiveness analyser - Ledelsesmæssig prioritering af indsatser, investeringsområder - Behov for fokuseret understøtning mm.
- 28. Strategisk ledelse Baseline/måltal Indsigt Viden Korrigere • Giver en mere transparent organisation. • Bliver rammesættende for dialog og handlinger i organisationen. • Betyder fusionering af vores styringsparametre via afrapportering på indikatorer og måltal. • Giver et bedre beslutningsgrundlag. Nye roller og ansvar for ledere og chefer og politikere STRATEGISK LEDELSE I EN NY KONTEKST Byråd ÆHU Geografis k område Forløb Arbejdsst ed
- 29. Vi kan ikke beholde en styringsmodel, der gør, at man som leder bliver straffet i form af mindre budgettet og opsigelser af personale, hvis man er dygtig til at sende borgeren ud i livet igen. ” ”
- 30. Vi vil skabe en økonomistyringsmodel og nogle incitament strukturer, der understøtter den effekt, vi gerne vil opnå ØKONOMISK INCITAMENTSSTRUKTUR Ydelse 1 Ydelse 2 Ydelse 3 Ydelse 1 Ydelse 2 Ydelse 3 Sammenhængende borgerforløb i ny ÆHF Borgerforløb i dag
- 31. VALG AF MODEL OG VÆGTNING AF EFFEKTINDIKATORER Udgifter Øvrige Borgere med stort potentiale for selvhjulpenhed Udgifter Øvrige Udgifter Øvrige Effektafhængige økonomimodeller – 3 idealtyper med forskelligt anvendelsesområde (Generiske modeller, hvoraf der kan udledes varianter, der matcher 12 forløb) Borgere med noget potentiale for selvhjulpenhed Borgere med ringe/intet potentiale for selvhjulpenhed Forløb 1A >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>4D
- 32. • Rammebudget, hvor 1-5 % gøres effektafhængig • Effekt opgøres på auditdag i februar • Indikatorer: SF12, Borgerens egne mål…. • Effekten vurderes enten i forhold til indikator niveau sidste år eller i forhold til besluttet standard • Forløb uden store positive bevægelseseffekter • Kræver overførsel mellem budgetår KVALITATIV INDIKATOR-MODEL
Editor's Notes
- Ikke et enkeltstående år – der vil i fremtiden fortsat være pres på vores ressourcer. Vores velfærdssamfund befinder sig i et gevaldigt krydspres. Helt overordnet kan vi gå to veje: Enten kan vi kapitulere og skære i velfærden, så vi ender med et Danmark – 20 pct. Eller også kan vi tage handsken op og bruge krisen som en anledning til at kigge vores måde at gøre tingene på grundigt efter i sømmene. Jeg ved godt, hvad jeg synes, der er mest perspektivrigt. Vores velfærdssamfund er under forandring. I mange år har vi målt kvaliteten af vores velfærdssamfund på, hvor mange, der er ansat i den offentlige sektor og på, hvor mange penge vi bruger på fx ældrepleje. Men flere penge er ikke altid løsningen. Vi får ikke ensomheden til at forsvinde hos en ældre herre ved at sende hjemmeplejen forbi. Og det gør ikke nødvendigvis noget godt for selvværdet, hvis vi gør alting for fru Jensen i stedet for at støtte hende i at kunne klare mest muligt selv. Vi er i den bedste mening kommet til at pakke alt for mange ind i velfærdsvat og har set det som en værdi at løse opgaverne for borgerne. Men som enkeltindivider og som samfund får vi meget mere ud af at støtte den enkelte i at kunne klare sig selv – eller med mindst mulig hjælp fra kommunen. Derfor har vi i Ældre- og Handicapudvalget længe været i gang med at finde nye løsninger, der støtter den enkelte i kunne leve et meningsfuldt hverdagsliv. Allerede i juni 2010 besluttede vi, at vi vil være med til at skabe løsninger til det næste velfærdssamfund – med borgeren i centrum. Det er ikke tomme ord på glitterpapir, men en vision som vi, forvaltningens ledelse og medarbejderne, har forfulgt energisk lige siden.
- Krydspresset mellem på den ene side faldende økonomiske rammer og på den anden side stigende efterspørgsel baseret på den demografiske udvikling samt stigende krav fra borgere om differentierede indsatser. Det fordrer et nyt syn på hvordan man arbejder med vores styrings set up. Hvordan får vi bevæget os fra en styringskultur der er indsatsbaseret til en styringskultur, hvor vi I stedet har fokus på, hvad det er for en værdi vi skaber for hver enkelt borger.
- Kryb i ly Læring om ledelse af projekterne Blå og grønne
- Model for systematisering af forløb tager også afsæt i, at vi ønsker transparens/indsigt/økonomisk styring af de indsatser vi arbejder sammen med borgerne om Et systematisk og til dels standardiseret forløb er et overordnet på forhånd planlagt forløb. Et systematisk og til dels standardiseret forløb er udtryk for, at der er en tydelig forventning om, at et godt og virksomt rehabiliteringsforløb skal indeholde nogle særlige og faste elementer for, at det lykkes. Jo mindre kompliceret – des mere standardiseret? Jo mere monofagligt, des mere standardiseret? Jo mere kompliceret og sammensat – des større behov for systematisering (af forskellige behov, tværfagligheder, netværk, større behov for forløbskoordination mv.) Dele af et systematiseret forløb, der kan være standardiseret
- Normalt har vi implementeret gennem ledelsessystemet, men det er ikke tilstrækkeligt her. Derfor har vi bl.a. arbejdet målrettet med en økonomisk strategi, med test, med kompetenceudvikling, med organisationsudvikling, med ledelsesudvikling, med velfærdsteknologi osv. I resten af mit oplæg vil jeg koncentrerer mig om incitamenter og effekt, da det er hér dagens hovedinteresse samler sig. ---- Først nogle slides om effekt gennem indhold og siden slides om effekt gennem incitamentstrukturer
- Hvad kommer vi fra – og hvor vil vi gerne hen: Ny styringslogik - i dag er det intuitivt at vi ved hvor vi gør det godt - men vi kan i dag ikke med sikkerhed sige noget om hvor godt vi egentlig gør det. Afvigesystem - det fortæller og har fokus på når noget går dårligt, og hvor der er problemer – og det er primært det vi har dialog om med hinanden og med det politiske system. En systematiske opsamling af viden om vores indsatser giver således også mulighed for at fokusere på det der lykkedes og det vil skabe motivation at det er den faglige indsats der bliver genstand for dialog. Vi vil fremadrettet have en styringslogik der gør det muligt at sige noget sikkert og kvalificeret om hvornår vi lykkedes, og lade det være afsæt i vores styringsdialog med henblik på at udvikle os, udvikle vores indsatser og lære og videndele med hinanden. En væsentlig pointe her er, at vi har tænkt vores borgerorienterede læringscyklus sammen med vores organisatoriske læringscyklus. Begge dele er integrerede i vores styringsset-up (effektstyring og IT-løsning ”én plan”) og i vores organisatoriske set-up (ny organisering) Indsats: Levering af indsats i re.hab.forløb Måling: Løbende monitorering af effekter, indsatser og udgifter Systematisk Læring: Effektorienterede dialogmøder med fast kadence. Benchmarking med fokus på opnåede effekter og anvendte indsatser. Systematisk opsamling og afrapportering Udvikling. Med afsæt i refleksion og læring vil der blive justeret i indsatserne og udviklet nye sammensætninger af indsatser og udviklet helt nye indsatser .
- Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering er baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Hvidbogen, MarselisborgCentret 2004. Det borgervendte er udtryk for læring på mikroniveau. Der evalueres på effekten af de indsatser, borgerne udsættes for (når borgeren sine mål?). Det organisationsvendte er udtryk for læring på makroniveau. Der måles på, om konkrete indsatser virker i forhold til borgerne, eller om de skal justeres eller helt udgå af indsatskataloget. Tid ligger implicit i styringsmodellerne, især intensiv-modellen (det vil Kenwyn komme ind på). Tid er svær at gøre universel på tværs af forløb. Ved at supplere de ”bløde” indikatorer med noget kvalitativt styrkes anvendelsen af indikatorerne som dialogværktøjer. En væsentlig pointe ift. dette styringssetup er, at vi har valgt at anvende universelle indikatorer. Dette bryder med den gængse forandringsteori-tilgang men understøtter et mere gennemskueligt og styrbart styringssystem. Det vil altid være en balancegang mellem at have få indikatorer, som gør styringen nem, på den ene side og at have mange og mere virkelighedstro indikatorer, men som samtidig bliver uoverskuelige at styre efter på den anden side. I denne balancegang har vi valgt at udtrykke borgernes forskellige rehabiliteringspotentiale ved at vægte indikatorerne forskelligt – afhængig af hvilke effektmål (og dermed hvilken borgergruppe) der er tale om. Vægtningen angiver fokus for arbejdet med borgeren. OBS: Én plan automatiseret LIS dialogværktøj (der er en tidsdimension). Midlertidige pladser på Kragsbjergløkke. Her er det pt. aftalt, at der registreres på indikatorerne – uden tilkoblet økonomimodel i første omgang. Dette ændres med ankomsten af den ”lille elefant”. Konkrete spm., der pt. knytter sig til deltagelse: Deltager du i nogle af følgende aktiviteter (fra liste)? Er du tilfreds med omfanget af aktiviteter, du deltager i? Er fysiske og/eller økonomiske omstændigheder den primære årsag til, at du ikke deltager i flere aktiviteter?
- At fordele 2,1 mia så det giver størst mulig virkning
- Bevægelse – eller ej er det afgørende når vi skal vælge økonomimodel