1. HVILKE ELEMENTER
OMFATTER DET
SET FRA VORES STOL
EFFEKTORIENTERET
STYRING

2.  Lad være med at håne,
slå, sparke eller kaste..
 Ham der står foran jer
er IKKE ekspert
 Opstart på noget fælles
begrebsafklaring og
dermed fælles sprog og
forståelse, ..OG stilling-
tagen
Lige lidt præmisser….

3. HVEM/HVAD SKAL VI LÆNE OS
OP AF?
MANGE HAR
HOLDNINGER OG BUD
PÅ FREMTIDENS
OFFENTLIGE SEKTOR
MEN GUDSKELOV ER
DER TRODS ALT
MANGE FÆLLESTRÆK
I ANBEFALINGERNE
VEDR. STYRING,
herunder effektbaseret
styring

4. PRODUKTIVITETSKOMMIS. ANBEFALINGER
PRINCIPPER FOR GOD LEDELSE/STYRING
 Gode offentlige ledere (som Carsten ) formulerer klare mål for effekten af
organisationens arbejde og følger op på, om målene bliver nået, så medarbejderne
aldrig er i tvivl om formålet med deres indsats.
 Den gode offentlige leder er opmærksom på vigtigheden
af trivsel på arbejdspladsen som en kilde til at motivere
medarbejderne, bl.a. ved at give de enkelte medarbejdere
mulighed for at udøve selvstændige faglige skøn og give
dem systematisk tilbagemelding på deres resultater. Den gode
offentlige leder er samtidig opmærksom på vigtigheden af at
sætte konkrete og tydelige mål for indsatsen, så arbejdet med
at skabe trivsel bliver et middel til at sikre effektivitet og kvalitet
i opgaveudførelsen.
 Gode offentlige ledere skaber mest mulig værdi for de offentlige midler. God
offentlige ledelse er således karakteriseret ved resultatorientering, god
økonomistyring, fokus på kerneopgaven, borgerfokus, medarbejderudvikling og –
involvering, samarbejde og systematisk evaluering af de opnåede resultater.

5. EFFEKTBASERET STYRING
I en styringsmæssig sammenhæng……
Er det et spørgsmål om at:
 Genere styringsinfor-
mation, der fortæller
os om vi har den på-
virkning på det om-
givne samfund – som
vi ønsker
Er det et spørgsmål om at:
 Identificere, definere,
måle og opstille mål
for effekter
 Og ikke mindst
reagere herpå

6. SKABER VI SOM
INSTITUTION/FAGOMRÅDE DEN
VÆRDI VI ER SAT I VERDEN
FOR ( M I S S I O N )
KAN VI PRIORITERE
ANDERLEDES OG TILPASSE
KONKRETE INDSATSER, SÅ VI
SKABER ENDNU STØRRE VÆRDI
SAGT MED ANDRE ORD

7. Tilhængere Pragmatiske skeptikere
 Indsigt i om institutionen opnår
den påvirkning (værdiskabelse)
som der ønskes politisk
 Et velfunderet bidrag til
strategisk beslutningsstøtte ved
at sammenkoble indsats og effekt
Og efter sigende
 Færre mål og målinger
 Mindre behov for central
opfølgning
 Prof. Krogstrup - fremhæver, at nogle
af problemerne ved resultat- og
effektbaseret styring opstår, fordi sty-
ringstilgangen bygger på en antagelse
om, at den viden, der produceres, an-
vendes rationelt, men at dette ikke er
tilfældet i politisk styrede organisa-
tioner, hvor mange forskellige interes-
ser er repræsenterede.
 Flere stiller spørgsmålstegn ved, om det
overhovedet er muligt at designe effekt-
og præstationsmålinger, som både ta-
ger højde for kompleksiteten i prak-
tikernes fagprofessionelle opgaveløs-
ning og organisationens behov for
ansvarliggørelse og opfølgning.
FORDELENE SKAL VÆRE

8. GENERELT ANFØRES DET :
 Effektbaseret styring
har sin berettigelse
på mange områder
MEN….
 Effektstyring kan ikke ses som en
isoleret styringstilgang
 Effektorienteret styring kan være
omkostningsfuld, og derfor som
udgangspunkt kun bør anvendes,
hvor styringsgevinsterne opvejer
styringsomkostningerne.
 SÅ…..

9. E F F E K T D E F I N E R E S B R E D T , S O M D E
V I R K N I N G E R E N ” I N S T I T U T I O N ” O P N Å R I
S I N E O M G I V E L S E R V I A S I N E I N D S A T S E R
EFFEKT
Bud på definition

10. Generelt i den offentlige sektor skelnes der oftes
mellem to former for effekt.
 Brugerrettet - effekt
forstås som den effekt, der
opnås hos en konkret
modtager eller afgrænset
modtagergruppe – fx en
bestemt gruppe borgere,
virksomheder, eller
offentlige institutioner.
 Samfundseffekt er
traditionelt den effekt, man
ønsker at opnå i sidste ende
– sluteffekten.
 Ofte relevant at anvende
som et strategisk pejle-
mærke.
 Samfundseffekter er
kendetegnet ved, at
modtagergruppen er så
diffus/bred, at det ikke
giver mening at tale om en
egentlig modtagergruppe.

11. Effektorienteret
styring på 3
niveauer
Styring i forhold til:
•En indsats
•En institution
På tværs af
institutioner –
eller
politikområder
 INDSATS – her er formålet at undersøge
om indsatsen har den intendere effekt
eller om effekten af indsatsen er stor nok
til at være tilfredsstillende
 INSTITUTIONEN – formålet er ikke at
måle og opstille mål for enkelte
produkter/indsatser men at måle og
opstille mål for den samlede påvirkning af
omverdenen
 PÅ TVÆRS – mange bidrager til samme
effekt med hver deres indsats og måde

12. LÆRING
KONTROL
STYRINGSPERSPEKTIVER
Grundlæggende 2

13. FORANDRINGS
TEORIEN
EFFEKTKÆDEN
En væsentlig del af forståelsen
af effektstyring er:

14. FORANDRINGSTEORIEN
Effektkæden
 Forandringsteorier er et redskab til
at kortlægge sammenhængen mellem
indsats og effekt.
Det er årsags-virknings-kæder,
der giver overblik over, hvordan
hvordan institutionen kan opnå
en eller flere effekter.
 Typisk - omfattende og
ressourcekrævende

15. Arbejdet med
Forandringsteorien/effektkæden
Fastlægge
målgruppe
Fastlægge effekt
mål/virkning/krav
Fastlæggelse af
indsats
Fastlæggelse
af målinger
Implementering
Opfølgning/evalu
ering/
Tilpasninger

16. RESSOURCE PROCES YDELSE RESULTAT EFFEKT
Hvilke resultater
skal vi opnå?
Hvilke ydelser skal
vi levere?
Hvordan
tilrettelægger vi
forløbet?
Hvilke ressourcer
skal vi bruge?
Når ressourcerne er til
stede, kan vi gennemføre
aktiviteterne
Hvis aktiviteterne
gennemføres som planlagt,
leverer vi en ydelse
Ydelserne bidrager til
at frembringe et givet
resultat
Vores resultater skulle
gerne skabe en mærkbar
effekt hos målgruppen
EFFEKTKÆDEN

17. X% af kommunens
folkeskoleelever,
skal gennemføre en
videregående
uddannelse
Karaktergennemsnittet
ved afgangsprøven i
tysk skal stige til 6,x
Eleverne skal repetere
tyske verber 230.000
gange i løbet af deres
skolegang
Der skal undervises
mindst 2.000 timer i
tysk
xx% af lærerne, der
underviser skal have
tysk som linje fag
Alle elever i
afgangsklasserne er
afklaret om muligheder
…
Elever i 9. og 10 klasse
tilknyttes en mentor
……
…
……
RESSOURCE PROCES YDELSE RESULTAT EFFEKT
ET EKSEMPEL
…

18. Styringsgevinster ved forandringsteorier
Strategisk såvel som operationelt
Kortlægning af
sammenhænge
Hvordan ressourcer, aktiviteter, og ydelser/pro-
dukter hænger sammen, og hvordan I mener disse
bidrager til at opnå forskellige former for effekter
Tydeliggørelse af
niveauer i model-
len
Hvad der opfattes som hhv. ressourcer, aktiviteter,
ydelser/produkter og forskellige former for effekter, og
dermed sikre en mere ensartet og fælles forståelse blandt
relevante interessenter .
Identificere mu-
lige effektindika-
torer
Identificere mulige indikatorer, der kan måles på samt
hvorfor en given indikator har berettigelse som
effektindikator.
Prioriteringsgrund
lag
Vise beslutningstagere, hvilke aktiviteter og/eller indsatser
de kan prioritere imellem, hvis der er krav eller ønske om at
styrke effekten på et givent område.
Udviklingsgrund-
lag
Vise beslutningstager, hvilke områder indsatsen er
mangelfuld på, og hvor I med fordel kan udvikle nye
aktiviteter eller produkter, hvis I skal styrke en given effekt

19. Effektindikatorer – en
tilgang til at måle effekter
Kendetegnet for god
indikator
Essentielt for disse:
 Skal kunne påvirkes
gennem indsats fra
institutionen
 Entydig og stærk
sammenhæng mellem
indikatoren og effekten
 ”De polske møbler”
 Entydigt
 Relevant
 Styringsmæssigt
rentabel
 Tilstrækkelig
 Målbar
MÅLING AF EFFEKTER

20. Erfaringer fra andre:
 Hvordan definerer vi, hvad
effekt er for os
 Hvordan vurderer vi, hvad
der er et realistisk og
samtidigt ambitiøst
effektmål
 Hvordan håndterer vi
behovet for hurtige
målingsresultater
 Hvordan sikre vi at der
reelt er en sammenhæng
mellem indsats og effekt
GENENMGÅENDE UDFORDRINGER VI VIL
STÅ OVERFOR

21. FUNDAMENTET
Drøftelser - stillingtagen
 Ambitionsniveau - styringsniveauer
 Organisering
 Dokumentation
 System?/set-up?/individuelt?
 Evaluering/opfølgning
 Ledelseskraft
 Håndbog – guide??
 Transformation af nuværende
mål til effektbaserede mål
 Andet ?

22. Og som altid……….
May the force
be with us