3. Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
3
Indhold
Samarbejde med muligheder 4
Interview med købmand, Sandra Lucassen fra Rema 1000
Indsatsområder 5
Helhedsplanen og Boligselskabernes Fællessekretariat
Indsatsområder:
Børn, unge og familier 6
Job, uddannelse beskæftigelse 10
Beboer demokrati 16
Image og kommunikation 20
Glimt fra 2015 22
Tak for i år 24
Årsrapporten afspejler processen og arbejdet bag Den Boligsociale Helhedsplan som er
udført i samarbejde med gode samarbejdspartnere. Hvis der ønskes yderligere oplysninger
om helhedsplanen eller drejebøger for de refererede aktiviteter, kan man henvende sig til
Fællessekretariatet via www.fs-viborg.dk
Ansv. red.: Karen Zacho og Rikke May Kristthorsson
Redaktion: Fællessekretariatet
Udgivet af Fællessekretariatet, 2015
Fotos s. 4, 7, 8, 14-15, 21: Celal Gumus
Enhver gengivelse skal ske efter aftale eller med tydelig angivelse af kilden.
4. Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
4
”Men det er vigtigt, at de får muligheden, for de fleste vil jo
gerne. Også selv om nogle af dem lige skal lære at møde til
tiden, og at der er nogen, der venter på én, når man er på
vagtplanen. Det ansvar vil vi gerne tage på os. For de vokser
som mennesker af at komme ind på en arbejdsplads og få en
opgave, som de ovenikøbet får løn for. Vi mærker det tydeligt
på dem, der kommer og er usikre i starten og som skal hjælpes
lidt mere i gang. De tjener deres egne penge, og det er med
til at give dem en selvtillid, de måske ellers ikke havde fået.
Troen på, at de også kan noget, som er med til at få en
arbejdsplads til at hænge sammen, kan være med til at give
liv til nye drømme om fremtiden – og fastholde dem i sunde
fællesskaber, som en arbejdsplads jo også kan være.
Det er også derfor, vi giver frugt en gang om ugen til ung-
domsklubben i Gadehjørnet på Ellekonebakken.
Mange af de unge, der kommer dér, kommer også i vores
butik. Og hvis vi kan give dem en stærkere tilknytning til os
ved at give dem frugt, så kommer de også ind i vores butik på
en anden måde. Så er vi allerede lidt mere venner.
Men alt det kan også kun lade sig gøre, når vi er flere om det.
Hvis ikke Boligselskabernes Fællessekretariatet var der til at
stå for rekrutteringen til lommepengeprojekterne, hvis ikke
klubben var der til at gå så aktivt ind i arbejdet med de unge
i Gadehjørnet, og hvis ikke skolerne også bidrog aktivt i det
samarbejde, så ville vi ikke få unge i lommepengeprojekter.
Vi har ikke selv ressourcerne til at gøre benarbejdet for at få
dem herind. Men vi vil rigtig gerne være med til at give dem
en mulighed for at komme og vise, hvad de kan. For her hos
os er man velkommen til at søge et job, hvis man gider.
De, der gør det godt, bliver måske dem, vi senere fastansæt-
ter i et fritidsjob. Og så er det nok heller ikke dem, vi ser på
gaden sent om aftenen om nogle år.
Det er den slags, der kan ske, når flere parter slår pjalterne
sammen. Alene kunne ingen af os gøre det. Men sammen får
vi hjulpet nogle unge mennesker godt på vej.”
Sandra Lucassen
Købmand, Rema 1000
Samarbejde
med muligheder
”Vi har haft nogle unge i lommepengeprojekter i vores
butik, og det vil vi fortsætte med. På et overordnet
plan vil vi gerne være med til at tage et socialt ansvar
og vise vej for dem, der af en eller anden grund ikke
lige selv får søgt et fritidsjob. Nogle har ikke troen
på det, og så kan vejen herind med ansøgnings-
skemaet i hånden godt virke lidt længere.”
5. Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
5
Indsatsområderne er genkendelige fra sidste år,
og de samme, gennem hele projektets levetid,
nemlig Børn unge, Job, uddannelse beskæf-
tigelse, Beboernetværk, deltagelse og demokrati,
samt Image og kommunikation.
Inden for disse områder bevæger projektet sig hen mod mål
der giver mening, både for den enkelte beboer, for familier,
for områderne, og for vores samfund.
Indsatsområderne har samlet set til formål at afprøve nye
mål, finde nye veje at gå mod målene, skabe resultater, men
også at lade det ”gå” som ikke virker. For at opnå denne ind-
sigt skal der arbejdes målrettet af alle samarbejdende parter.
Boligselskabernes Fællessekretariat vægter inklusion og
samarbejde højt i det daglige arbejde, og aktiviteterne hen-
vender sig til alle beboere, der har lyst til at være med,
bidrage eller at udvikle sig. Devisen er: Beboerne i afdeling-
erne udgør alle en ressource – alle har noget at bidrage med,
uanset alder, køn, etnicitet med videre. Og når samarbejdet
fungerer allerbedst, deltager de borgere og samarbejdspart-
nere i aktiviteter, som de finder meningsfulde.
I de følgende fire afsnit har vi tilstræbt at give et indblik i, hvor-
dan samarbejdet folder sig ud i og omkring boligområderne.
Indsatsområderne
2015 i tal:
ca. 100
ca. 350
Børn, unge og familie-indsatsen
børn har deltaget i et
håndholdt, tilrettelagt
aktivitetstilbud.
børn har deltaget i
klub- og aktivitetstilbud
9
80
Job, uddannelse og
beskæftigelses-indsatsen
aktive grupper med
fokus på sammen-
hæng mellem arbejds-
liv og familieliv
vejledningssessioner
er gennemført
ca. 3000
ca. 300
Beboernetværk, deltagelse
og demokrati-indsatsen
frivillige har stået
bag aktiviteter i
afdelingerne
har deltaget i aktiviteterne
ca. 9570
ca. 820
Image kommunikations-indsatsen
facebook venner
har Fællessekreta-
riatet
besøger hjemmesiden
fs@viborg.dk
6. 6
Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
Børn, unge og familier
Børn, unge
og familier
Folkeskolen og de skolerelaterede fritidstilbud som sfo’er og
klubber udgør en meget stor del af børns liv og hverdag – her
mødes de, her lærer de og her bliver relationer skabt på
kryds og tværs. Derfor er skolerne og de tilhørende institutioner
ude i de enkelte områder uundværlige og tætte samarbejds-
partnere. De har kendskabet til eleverne, helhedsplanen har
en række tilbud, der kan være med til at bringe børnene og
de unge i spil i nye sammenhænge.
For eksempel via lommepengeprojekter, etablering af kontakt
til en rollemodel, tilbud om at blive juniorhjælper eller brand-
kadet osv. Jo tættere samarbejdet med skolerne og fritids-
ordningerne er, desto mere målrettet kan Boligselskabernes
Fællessekretariat sætte ind. På den måde kan der skabes nye
muligheder for børn og unge, hvori også forældrene indgår
som naturlige samarbejdspartnere.
Som synlig medspiller i både det faglige netværk, der arbejder
med børn og unge i boligselskabernes afdelinger bygges der
bro mellem ressourcer, kompetencer og behov.
Dette folder sig ud i form af aktiviteter, der henvender sig til
beboerne. Især til unge, der er parate til at lære nyt, enten
som eksempelvis frivillig, som ansat på en arbejdsplads
eller som deltager på i et ’uddannelsesforløb’. Et eksempel
er byens juniorhjælpere. En juniorhjælper er en ung mellem
13-17 år, der følger et særligt tilrettelagt forløb med både
teori og praksis.
Teoridelen foregår på Viborg Ungdomsskole og den praktiske
del ude i forskellige daginstitutioner og sfo’er. Det varer i alt
13 uger, og de unge skal bruge mellem 2-4 timer pr. uge på
forløbet. Formålet er at give dem en oplevelse af at være og
kunne noget, som andre har brug for og ser op til.
De lærer, hvad det vil sige at arbejde i en institution – både
hvad regler, ansvarsområder, mødetider, sprogbrug, tavs-
hedspligt og så videre angår.
På den måde kan hele forløbet også blive et springbræt til
efterfølgende at søge og få et fritidsjob – med en viden om,
hvad det vil sige at passe et arbejde. Det vil på længere sigt
kunne give dem modet til selv at blive en del af det etablere-
de arbejdsmarked. Som en anerkendelse for den indsats, de
unge lægger i praktikken ude i institutionerne, modtager de
et honorar efter et gennemført forløb.
”Jeg har fået styr
på nogle ting, som
jeg troede jeg var
uduelig til.”
Fakta 2015
I de syv boligområder, hvor Boligselskabernes Fælles-
sekretariat arbejder, kan unge mennesker for eksempel
benytte sig af muligheden for at blive en del af
• Bageklubber
• Fiskeklubber
• Børneklubber
• ’Lær at cykle’-forløb
• Vejledningsforløb i at skrive ansøgninger og lave cv
• Job-café
• Ungeråd
• Foreningsarbejde
• Udvikling af området
• Et match med en rollemodel
• Juniorhjælper-forløb
• Brandkadet-forløb
De nævnte aktiviteter er blot nogle af de muligheder der
er opstået i områderne. Alle aktiviteter har det til fælles,
at de tjener formål, som bidrager til et sundt fritidsliv,
personlig udvikling og opbygning af en arbejdsidentitet.
8. 88
Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
Børn, unge og familier
1. del:
Fire ugers introduktion på
Viborg Ungdomsskole med
undervisning i f.eks. børns
leg, konflikthåndtering,
førstehjælp.
2. del:
Fire ugers teori og praksis,
hvor de unge på skift er på
Viborg Ungdomsskole og
ude i institutionerne.
3. del:
Fem ugers praktik, hvor de
unge er i institutionerne
for at omsætte de tillærte
færdigheder til praksis.
Afslutning:
Forløbet afsluttes med
diplom, som kan bruges i
CV/ansøgning når de unge
skal træde et skridt nær-
mere arbejdsmarkedet.
Juniorhjælper
forløbet
i teori og praksis
I 2015 var der meldt 17 til
og 15 gennemførte forløbet.
Reaktioner fra institutionerne, der lige fra
starten er gået ind i projektet med stor velvilje
• At de har været med i et projekt, ’der giver mening’.
• At de har haft stor fornøjelse af juniorhjælperne
• Samtlige ønsker at være med i en runde 2
• Har oplevet juniorhjælperne gennemgå en markant personlig udvikling.
De er stille og roligt vokset med opgaven
• Juniorhjælperne har opdaget, at der er forhold som skat, NemId, eget
kontonummer og den slags, der skal være styr på, før man kan begynde at
arbejde – men også, at det ikke skal være en hindring for at komme i gang
Reaktioner fra juniorhjælperne
efter endt forløb
• Jeg har lært, at jeg kan trøste og give omsorg.
• Jeg har fået styr på nogle ting, som jeg troede jeg var uduelig til
• Jeg er blevet god til at løse konflikter
• Det er sjovt at blive kaldt voksen
• Jeg har fundet ud af at jeg kan føre en ’rigtig samtale’
- det vidste jeg ikke at jeg kunne
• Hvor er det bare fedt at bo i Viborg, når man kan gøre sådan noget her
• Kunne vi ikke gå til det flere gange om ugen, jeg vil gerne noget mere.
”Jeg har fundet ud af at jeg kan føre
en ’rigtig samtale’
- det vidste jeg ikke at jeg kunne.”
9. 9
Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
Børn, unge og familier
Allerede inden sommerferien 2015 var idéen
født: At elever fra Viborg Gymnasium og HF
skulle yde lektiehjælp til Houlkærskolens sprog-
klasseelever (elever med flygtninge- og indvan-
drerbaggrund) – på frivillig basis. Ideen opstod
på baggrund af et reelt behov for lektiehjælp
baseret på en 1:1-kontakt mellem hjælper og
elev i sprogklasserne.
For at tage afsæt i en konkret ramme, blev gymnasieeleverne
præsenterede for en pakke, der hed: Lektiehjælp på den år-
lige Operation Dagsværk-dag, hvor lønnen for arbejdet dette
år skulle gå til indsamlingen til projekter for børn og unge i
Somaliland, og efterfølgende tre gange lektiehjælp inden jul.
Fællessekretariatet tilbød at betale deres dagsløn på 300 kr.
pr. elev på Operation Dagsværk-dagen, og resten af gangene
skulle de møde op frivilligt. Tanken var også, at der kunne
opstå en større forståelse for hinanden i dét møde. På den
måde ville lektiehjælpen også i sig selv komme til at rumme
et vigtigt element af både almindelig medmenneskelighed og
i samme åndedrag integration.
Der blev afholdt et informationsmøde, hvor gymnasieele-
verne hørte lidt om sprogklasserne og børnene, der går i
de klasser. 23 elever fra VG meldte sig. På dagen – den 4.
november 2015 blev de vist ind i sprogklassen, hvor lærer
og elever stod klar. De var meget spændte og eftermidda-
gen i lektiecaféen forløb rigtig godt. Der var væsentlig flere
VG-elever end sprogklasseelever. Så VG-eleverne blev for de
kommende lektiehjælpsdage tilbudt også at møde op, når de
ældste sprogklasseelever (udskolingselever) har lektiecafé.
Så kan de sidde 1:1 og lære hinanden bedre at kende. Det
stykke arbejde er i gang.
Gymnasieelever hjælper sprogklasser
Et andet eksempel på samarbejde
Der er et gammelt ord der siger: ”Det kræver en hel
landsby at opdrage et barn til at blive et helt men-
neske”. Houlkærområdet er vores landsby. Netop
samarbejdet i boligområdet mellem skole, gymnasi-
um og Fællessekretariatet er et eksempel på, at der
opstår nye og spændende ideer til at hjælpe børn i
området. Dette oplevede vi, da 25 gymnasieelever
frivilligt melder sig til opgaven med at hjælpe vores
flygtningebørn i lektiecafe. Et fantastisk engagement
fra de unge mennesker. Når vi samarbejder, er det
ikke fordi vi skal – men fordi vi kan!
Pernille Lilliedahl, skoleleder Houlkærskolen
Det er sjovt og enormt berigende at en folkeskole,
et gymnasium og en boligforening samarbejder om
et mål der entydigt fokuserer på børns læring og
trivsel, men samtidig levner plads og mulighed for
integration i det danske. Det er nærmest bevægende
at 25 gymnasieelever frivilligt og med stort engage-
ment kaster sig ud i opgaven, det vidner om men-
neskeligt overskud og social bevidsthed. At opleve
unge involvere sig og gi noget til andre, det gør en
rektor glad og samarbejdet yderst meningsfyldt.
Mads Bendix Fjendsbo, rektor Viborg Gymnasium og HF
10. 10
Den Boligsociale Helhedsplan
Årsrapport 2015
Job, uddannelse og beskæftigelse
”Det at transportere sig til en arbejdsplads kan være
en udfordring i sig selv, både fordi at busserne ikke
altid kører den direkte vej til arbejdspladsen, eller
kommer til arbejdstids start.
Det at man ikke kan cykle kan være den udfordring,
der gør, at et match til arbejdsmarkedet lykkes eller ej.
Det er en større hjælp for mange, end man måske
umiddelbart skulle tro.”
Hanne Lundholm,
Jobkonsulent i Boligselskabernes Fællessekretariat.
Når vi tror på, at alle har noget at bidrage med,
og at alle kan styrke egne kompetencer, har vi
et godt udgangspunkt for at arbejde målrettet
med dette område. Et område som primært hen-
vender sig til voksne beboere.
Rollefordelingen i forhold til Viborg Kommune er
klar: Kommunen varetager myndighedsopgaven
og sætter beboerne i arbejde. Boligselskabernes
Fællessekretariatet understøtter den kommunale
indsats ved hjælp af oplysning, vejledning og
medinddragelse. Udgangspunktet er altså ikke
en lovparagraf, men et tilbud om hjælp til selv-
hjælp.
Det er vigtigt at understrege, at helhedsplanen ikke i sig selv
rummer et jobprojekt. Beboerne skal være medbestem-
mende og via Boligselskabernes Fællessekretariatets tilbud
klædes de på til bedre at tage ansvar for at komme tættere
på arbejdsmarkedet. I samarbejde med den enkelte beboer
skabes det bedst mulige overblik over muligheder og barrierer
i forhold til at rykke tættere på arbejdsmarkedet. Hvert forløb
er unikt, og der er masser af erfaringer der giver os en tro på
at dette fokuspunkt både er berettiget, men også brugbart for
den enkelte beboer der skal finde vej fra A til B for at komme
tættere på arbejdsmarkedet.
Barriererne er mangfoldige og svinger fra stort til småt. Nogle
er i stand til at omsætte råd og vejledning til handling som gør
en forskel, og andre er udfordret af barrierer som ikke handler
om den direkte adgang til en arbejdsplads.
Et eksempel på hvad samarbejdet har bidraget med i år er
Viborgs cykelprojekt.
Job, uddannelse
og beskæftigelse
11. 11
Den Boligsociale Helhedsplan
Årsrapport 2015
Job, uddannelse og beskæftigelse
25 nye cyklister i Viborg – og flere på vej
To gange i år har Viborg Kommune, Cyklistforbundet,
De Frivilliges Hus og Boligselskabernes Fællessekretariat af-
holdt det fælles kursus ’Cykling for alle’. I forsommeren foregik
det i Houlkær og efter sommerferien var det på Ellekonebak-
ken. Det henvendte sig både til store børn såvel som voksne,
der gerne ville have bedre styr på de to-hjulede. Begge gange
er kurset forløbet over syv uger, hvor kursisterne skulle møde
op to gange om ugen. Der skulle skubbes og støttes og gives
gode råd hele vejen igennem. På bare syv uger blev de fleste
kursister køre-klar på cykel. Mange rykkede sig fra nærmest
ikke at kunne sidde på en cykel til at kunne bevæge sig ud i
trafikken og dermed bruge cyklen som transportmiddel.
Både til skole, arbejde, på udflugt osv.
Fakta 2015
Alle timer i projektet er båret af ressourcer dels fra kommu-
nen, frivillige og boligselskaberne. Cyklerne til projektet er
skaffet i et samarbejde mellem De Frivilliges Hus og Bolig-
selskabernes Fællessekretariat. Ad forskellige kanaler er de
blevet indsamlet til formålet, og frivillige har sat dem i stand
og gjort dem køreklare. Fri Cykler på HC Andersens Vej gav
en klækkelig rabat på indkøb af cykelhjelme til kursisterne, og
Cyklistforbundet fik skaffet gode priser på refleksveste.
Viborg Kommune, De Frivilliges Hus og Boligselskabernes
Fællessekretariat har i fællesskab finansieret udgifterne til
kurset, der i foråret 2016 igen bliver udbudt.
12. 12
Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
Job, uddannelse og beskæftigelse
Rollemodelsprojektet ’Rollemodeller i Viborg’ er
blevet til i et samarbejde mellem Viborg Kom-
mune og Fællessekretariatet. Det går ud på at
rekruttere borgere, der har lyst til at gøre en
forskel for et andet menneske i alderen 8-30 år.
Det helt centrale omdrejningspunkt i konceptet er,
at det baserer sig på frivillighed, og at parterne
bliver matchet. Det sker ved at kigge på fælles
interesser, så drengen, der elsker fodbold, bliver
koblet med én, der kunne have lyst til at tage ham
med på en tur på stadion eller måske selv spille
lidt med ham.
Det kunne også være den unge, ensomme og enlige mor, der
mangler én reservemor til at trække på, når den 2-årige ikke
vil sove om natten og hun ikke aner, hvad hun skal gøre. Eller
i det hele taget bare mangler en voksen at sparre med i hver-
dagen. For børn og unge under 18 år gør det sig gældende, at
matchet sker i et tæt samarbejde med deres forældre.
Konceptet er skabt i samarbejde med konsulentfirmaet Marse-
lisborg, der har en årelang erfaring med at udvikle metoder til
rekruttering af frivillige og matche dem med borgere, der har
et behov for en ekstra støtte. Via annoncer i lokalpressen bliver
de interesserede rollemodeller indkaldt til et introduktionsmøde.
Efterfølgende kan de melde sig som rollemodeller. Når de
har gjort det, bliver der afholdt to tema-aftener, hvor de bliver
klædt på med informationer og viden, der gør dem i stand til at
påtage sig opgaven.
Det er op til de to parter at finde et passende niveau for
samvær, der gør, at begge finder sig godt til rette i det. Det kan
være to gange om ugen eller en gang om måneden. Og de fort-
sætter, så længe de kan finde en god mening i mødet. Om der
er tale om en relation, der varer et par måneder, eller om det
er resten af livet, kan eller vil projektgruppen ikke blande sig i.
Mødet mellem de to parter skal være baseret på en gensidig
lyst. Der er p.t. 22 rollemodeller, der er blevet matchede med
børn, unge eller unge voksne. Langt de fleste har efter parter-
nes udsagn været en succes. Børn har fået en ekstra voksen i
deres hverdag, unge er kommet i uddannelse og unge, enlige
forældre har fået et pusterum i hverdagen.
En rollemodel hjælper på vej
En ung mand har haft et noget omtumlet forhold til skolegang.
Han har ikke nogen eksamen med sig fra folkeskolen, og der
er er i det hele taget ikke megen retning i hans liv.
De fleste har faktisk dømt ham ude. Men så kommer han til at
snakke med en nabo, der kender noget til Boligselskabernes
Fællessekretariat og tilbuddene i dét regi. Den unge mand vil
gerne høre mere og kommer i kontakt med jobkonsulenten
fra Fællessekretariatet. Samtidig bliver Viborg Kommune
involveret. Fællessekretariatet får lavet en aftale om, at han
kan begynde i et praktikforløb hos et boligselskab. Samtidig
får han en ekstra støtteperson i form af en rollemodel, som
Fællessekretariatet og Viborg Kommune finder til ham. Så
med den samlede opbakning, kommer den unge mand godt i
gang med sin praktik. Han får hjælp og vejledning, når der er
behov for det. Det ender med at gå så godt, at han får lyst til at
tage en uddannelse. Boligselskabet støtter op om den plan og
indgår en praktikaftale med uddannelsesinstitutionen.
(Forløbet er et tænkt eksempel)
Tættere på job med en rollemodel
Et andet eksempel på samarbejde
13. 13
Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
Job, uddannelse og beskæftigelse
Den enkelte bliver mødt med
muligheder og der bliver sat
fokus på at komme tættere på
arbejdsmarkedet
Hjælp til selvhjælp
kortlægning af mulig-
heder for den enkelte
Indsættelse af eksempelvis
rollemodel, cykelprojekt,
rådgivning og vejledning
efter behov
Fokus på vejen til
uddannelse for
den enkelte
Buttom up
perspektivet:
Tager udgangspunkt
i den enkelte
Top down
perspektivet:
Tager udgangspunkt i
rammerne og værdierne
på en arbejdsplads
Viborg Kommune
og Fællessekretariatet
rekrutterer beboere for at give
dem et nyt tilbud om tilknytning til
arbejdsmarkedet
Handling
I denne proces bliver
værdier omsat til
praktikpladser læring,
udvikling og job.
Entreprenør
får renoverings-
opgave og tager
et socialt ansvar
Når en virksomhed tager socialt ansvar
En entreprenør har vundet en byggeopgave i forbin-
delse med en renovering i et boligområde. For at få
opgaven forpligter han sig til at stille et antal prak-
tikpladser til rådighed. Samarbejdet er forankret i
samarbejdsparternes interesse i at påtage sig et
socialt ansvar. Kommunens jobcenter er også invol-
veret. På denne baggrund er det muligt at give nogle
ledige beboere muligheden for at komme i praktik i
forbindelse med renoveringsarbejdet.
Konkret har én partnerskabsaftale med
en entreprenør resulteret i at;
• 21 blev tilbudt en jobsamtale
• 8 har fået tilbudt en kontrakt
• 6 har fuldført praktikperioden
• 4 har fået arbejde under løntilskudsordning
• 2 får ordinært arbejde
Praktik
aftale
14. 1414
Den Boligsociale Helhedsplan
Årsrapport 2015
Beboernetværk, deltagelse og demokrati
Beboer-
demokrati
Samarbejde
i områderne
Mængden af ressourcer i et boligområde er stort, kulturlivet
er ofte mangfoldigt og rummeligheden er tilstede.
Når beboernetværket er aktiveret og kommer i spil på den
bedste måde er det en gevinst for alle. Dette gælder for alle
områder. Ikke noget der er forbeholdt områder hvor der er
tilknyttet en boligsocial helhedsplan.
Det har fungeret mange steder i mange år, hvor eksempelvis
afdelingsbestyrelser tager et stort ansvar og hvor frivillige
melder sig til at støtte op om de gode lokale initiativer.
I de områder, hvor helhedsplanen har sin gang, er der mange
velfungerende frivillige under stærke afdelingsbestyrelser
der har fået sat de mange ressourcer i spil. Der er også
steder, hvor der er stor interesse i at finde vej og skabe liv,
som er til gavn for området. Med indsatser, som styrker be-
boerdemokratiet, er der én regel i arbejdet: Det er beboernes
områder, det er dem, der ved, hvad der virker i deres område.
Det betyder, at samarbejdet omkring styrkelse af beboernet-
værket i høj grad tager udgangspunkt i beboernes ønsker,
drev og engagement. Hvorfor går vi ind i den del – det gør vi
jo, fordi det har enorm betydning for den enkelte at bo i et
område hvor der er høj grad af tryghed i hverdagen, hvor det
er muligt at trives og være tilfreds. Og jo flere, der føler et
ejerskab, jo flere er der til at huske, hvordan man bor alment
og tager de nødvendige hensyn til hinanden.
For dem, hvor det ikke er muligt at knytte sig til
arbejdsmarkedet, kan det være indholdsrigt at bo
alment, idet frivilligt arbejde er et velforankret
fænomen, som giver mening for den enkelte
og for fællesskabet.
15. 15
Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
Beboernetværk, deltagelse og demokrati
15
Fakta om almene boligområder;
• 1 million danskere bor i almene boliger
• Frivillighed i almene boligområder er et gammelt
og velkendt fænomen
• Afdelingsbestyrelserne skaber sammenhæng
mellem boligselskab, afdeling og beboere
Ib og Anders har samlet Vestervang
med ’Stoppestedet’
For to år siden var der ikke så mange i boligafdelingen
Vestervang i Viborg, der snakkede så meget sammen. Men
det er der siden blevet vendt helt op og ned på. Ib og Anders
har i flere år taget imod på deres faste bænk i afdelingen, og
de har fået så mange beboere til at snakke med hinanden, at
en bænk slet ikke er nok længere. Bænken er blevet byttet
ud med ’Stoppestedet’, som er et rigtigt... stoppested. Et sted,
hvor man kan sætte sig ved det store bord under et halvtag
og høre lidt om, hvordan det står til i Vestervang, eller lade sig
lokke af Ib og Anders, der er verdensmestre i at få folk i snak.
De to modne herrer snakker med alle. Uanset hvem det er –
Ib og Anders kan altid finde på noget at sige. Og de nyder det.
Det kan beboerne mærke. Også dem, der før ville være listet
forbi uden at sige hej.
Snakken fortsætter til de to ugentlige ’åbent hus’ - arrange-
menter i afdelingen, hvor mange af beboerne kommer for at
høre nyt og få en kop kaffe. Ib er den, der tager imod ved det
store bord i fællesrummet i kælderen, for bentøjet ikke er,
hvad det har været. Anders står for kaffen. Sammen er de et
lokalt tilløbsstykke, der ikke bare er gode til at snakke, men
også får folk til at hjælpe hinanden – eller selv gi’ en hånd med.
Hvis jeg nu tager en pose æbler med fra min kolonihave i
morgen, kan du så ikke lave en æblekage til næste ’åbent
hus’? kan de finde på at spørge. Så siger vedkommende ja og
er allerede lidt mere med i fællesskabet. Og som et medlem
af en Facebookgruppe for området skriver: “Hej alle, nu har
vi, min mand, vores 2 skønne børn og jeg boet her i 2 måneder
og må virkelig sige, at det er helt fantastisk og skønt sted at bo.
Alle er så søde, smiler og hilser altid. Det er så fedt. Og så bliver
alting holdt så pænt i området, men også hvis man har noget,
som skal laves i sin lejlighed. Og alle de sjove og hyggelige
invitationer, som tit bliver hængt op …. Super initiativer.”
Så det er også nye beboere, der nyder godt af fællesskabet i
Vestervang.
16. 16
Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
Beboernetværk, deltagelse og demokrati
Til bords i fællesskabet
Interview med Poul Bloksgaard
Fællesspisning er i løbet af 2015 blevet noget af et tilløbsstyk-
ke i Rødkærparken i Rødkærsbro. Det har siden indvielsen af
det nye kvarterhus i foråret 2015 været afholdt otte gange sva-
rende til én gang om måneden. Allerede første gang var der 40
tilmeldte og siden har deltagerantallet ligget på omkring 50-60
beboere. Indtil sommerferien kostede det 30 kroner pr person,
men har siden kostet 40 kr. Med lidt tilskud fra afdelingens
aktivitetskonto og salg af drikkevarer, har det i det store og
hele kunnet løbe rundt.
”Det viser jo også, at det er et holdbart arrangement”, siger
Poul Bloksgaard, der er tovholder på fællesspisning sammen
med en håndfuld andre frivillige.
”Vi er også ved at finde nogle flere frivillige, sådan at vi kan
deles lidt mere om opgaverne. Men det skal nok gå. Det er jo
en aktivitet, som beboerne her er rigtig glade for. For eksempel
havde vi 50 mennesker til mortensand og citronfromage. Så er
det lidt lettere at få folk til at give en hånd med.”
Men det er ikke kun de traditionelle, danske retter, der bliver
serveret. De har også haft et somalisk tema, hvor tidligere, so-
maliske beboere i afdelingen kom og hjalp til med at købe ind
og strikke en menu sammen. Der har også været en syrisk aften,
hvor de senest tilkomne syriske beboere stod for menuen.
”Det var en helt særlig oplevelse,” fortæller tovholderen i køk-
kenet. Det er ikke helt slut for i år. Poul Bloksgaard og de andre
frivillige er i fuld gang med at planlægge en stor nytårsmiddag
for de interesserede. Og så skal vi selvfølgelig i gang med at
afholde fællesspisninger igen i 2016, siger han.
”De kunne ikke tale dansk eller engelsk, og
vi kunne ikke tale deres sprog. Så vi kunne
ikke rigtig snakke sammen. Men det gik
med smil, pegefingre og de gode viljer, så
vi havde en fantastisk aften med masser
af dejlig mad.”
Poul Bloksgaard, Rødkærparken
Aktiviteter
og frivillige
17. 17
Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
Beboernetværk, deltagelse og demokrati
Fra haver til høst
Interview med Winnie
Der er kartofler og gulerødder, der er salat og kål – og alt
muligt andet godt. Rækkerne står lige, ukrudtet bliver holdt
nede, folk går virkelig op i at passe deres små haver. Sådan
ser det ud i det område af Ellekonebakken, hvor de har deres
nyttehaver.
”Det er dejligt med haverne,” siger Winnie, der har voksne børn
og bor alene. Hun er ny formand for nyttehaverne. Ikke fordi
det var noget, hun havde tænkt på, at hun skulle være. Den
tidligere formand havde siddet på posten i mange år. Men så
stoppede han. Og Winnie tænkte, at de var nødt til at have en
ny formand. Så hun sprang til, da hun blev spurgt. Nærmest på
stående fod.
”Der er nødt til at være en formand. En, der har overblikket
og som kan være den, folk henvender sig til, hvis der mangler
noget. For eksempel haveredskaber,” siger hun.
”For vi er gode til at hjælpe hinanden her. Stemningen er stille
og rolig. Vi tager også en kop kaffe inde i huset ved siden af
haverne og snakker lidt.”
Der er ca. 30 haver. Det koster 100 kroner om måneden hele
året rundt at have en have. Beløbet bliver trukket over husle-
jen. Man kan også have en halv have, hvis man synes, at en hel
er for meget. Den koster det halve.
”De fleste her er midaldrende. Og vi har mange vietnamesere.
De er rigtig gode til det med haver. Hvor vi andre går rundt og
sætter snor op for at få rækkerne lige, tager de det bare lige
på øjemål og får de mest fantastiske grønsager ud af deres
haver,” fortæller haveformanden.
”Somme tider får vi lidt af hinanden. Det er dejligt. Jeg kan
godt lide at have haven her. Jeg har tidligere boet på landet og
har været vant til at være meget ude.”
Årets højdepunkt i nyttehaverne er den årlige høstfest. Alle på
Ellekonebakken bliver inviterede, ikke bare dem, der har haver.
”Så laver vi noget mad af de ting, vi har dyrket i haverne. Alle
kan komme og smage. Vietnameserne laver virkelig nogle
fantastiske ting, så høstfesten er altid et tilløbsstykke. Man
kommer til at lære hinanden bedre at kende, når man snakker
sammen til festen og smager på hinandens mad. Den tradition
vil jeg helt sikkert arbejde for at føre videre.”
19. 19
Image og
kommunikation
Kommunikation er ikke bare 25 artikler der for-
tæller gode historier – kommunikation er også…
God presseomtale vil de fleste gerne have. Men når der er
tale om at komme sejlivede fordomme til livs, kan de gode
artikler ikke stå alene. Som for eksempel når det drejer sig
om boligsocialt arbejde. Dér arbejder man i et felt, der er
fremmed for de fleste. Mange af dem, der ikke selv bor i ud-
satte boligområder, kommer der sjældent eller måske aldrig.
Og det er måske én af grundene til, at der stadig er så mange
fordomme om boligområderne. Man læser måske en artikel
her og en anden dér om noget, der sker ’i blokkene’. Men
læsning alene kan ikke i sig selv rokke ret meget ved den
opfattelse, som mange har af boligområderne. Et fasttømret
image er svært at ændre.
Derfor er det vigtigt, at man tænker kommunikation i en
langt bredere sammenhæng, når man bevæger sig i det
boligsociale felt.
Som når der er en stor løbe-begivenhed, hvor forskellige
hold bestående af medarbejdere fra byens store og mindre
virksomheder og foreninger osv. stiller op mod hinanden, og
den 16-årige pige med tørklæde løber for holdet fra Bolig-
selskabernes Fællessekretariat, som når Bydelsmødrene
deler kaffe og kagemand ud til 25 års jubilæet for den lokale
idrætshal, som når brandkadetter laver opvisning for alle
børnehavebørn i byen sammen med Falck og brandvæsnet
og juniorhjælperne giver en hånd med i daginstitutionerne
rundt omkring i byen – så er det, at alle de, der ikke bor i de
udsatte boligområder får nogle stærke billeder og gode for-
tællinger med sig. Stik imod de fordomme, mange går rundt
med. De fortællinger har i allerhøjeste grad en kommunike-
rende værdi. Ofte efterlader de indtryk af, at ’vi’et’ er stærkere
end det ’dem og os’. Og det er der, fordommene for alvor
begynder at blive nedbrudt.
Men lige præcis de gode fortællinger, som beboerne tager
med sig ud i verden, bliver kun til, fordi der ligger et stærkt
samarbejde mellem mange forskellige samarbejdspartnere
til grund for dem. Når skoler, kommunen, klubber, daginstitu-
tioner, erhvervslivet, frivillige m.fl. løfter i samlet flok, bliver
der lagt nogle værdifulde spor ud. Dem, der er med til at
skabe gode liv.
Det tager tid og koster flere ressourcer, end man måske lige
skulle tro. Den fælles indsats bliver omsat af beboere, der
bevæger sig ud i nye muligheder, kan være med til at give et
andet og mere positivt indtryk af livet i et udsat boligområde.
På den lange bane, i det lange, samarbejdende, seje træk.
Ikke fordi et enkeltstående arrangement bliver omtalt i avisen.
Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
Image og kommunikation
Fakta
Hver afdeling arbejder for fællesskabet via opslag,
beboerblade, avisartikler, nyhedsbreve, hjemmeside
osv. Hver afdeling har sin egen Facebook -side, hvor
alle kan følge med, deltage og bidrage.
20. 20
Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
Image og kommunikation
Interview med
Martin Glud og Bent Meldgaard
Overraskelsen var stor, da SSP-konsulent i Viborg Kommune,
Martin Glud, mødte sin barndoms ’løftede pegefinger’ midt
i et oplæg om det, boligområder kan bidrage med beboer-
nes liv. Midt i salen sad den gamle inspektør, der hørte sin
arbejdsindsats genfortalt med 50 års ’forskydning’.
I foråret var Martin Glud ude at holde et foredrag for de syv
afdelingsbestyrelser til et fællesmøde i Fællessekretariatets
regi. Glud er selv vokset op i Ringparken i Viborg og vidste
derfor præcis, hvad det ville sige at bo alment. Derfor var han
blevet bedt om at fortælle lidt om, hvordan han selv havde
oplevet en opvækst sådan et sted.
Som erfaren foredragsholder er han vant til at møde mange
forskellige mennesker. Men lige den aften tog det hele en
drejning, han slet ikke havde kunnet forudse. Og der hører
lige en forhistorie til: Da han var 5-6 år løb han og vennerne
tit rundt derhjemme i Ringgården og lavede lidt drengestre-
ger. De brækkede grene af buskene, som de kunne bruge til
bue og pile. Det var også lidt spændende at gå ind på den
store græsplæne, som ikke måtte betrædes. Men en dag hav-
de gårdmændene fået nok. De tre store, voksne mænd havde
taget drengene på fersk gerning inde på græsset og slæbt
dem med sig, mens de diskuterede, hvad de skulle gøre ved
dem. Måske låse dem inde i skralderummet, sådan at de
rigtig kunne komme til at lugte af skrald? Eller endnu bedre –
brænde dem i affaldsbrænderen? Dét ville da én gang for alle
gøre det af med de ballademagere.
Drengene kunne ikke gennemskue, at det hele kun var en
skræmmeøvelse, så de hylede og skreg og troede, at deres
sidste dag var kommet. Lige indtil de nærmede sig opgange-
ne, hvor de hjemmegående mødre hørte podernes skrig og
kom ud og skældte gårdmændene ud. Sådan skulle de ikke
jage en skræk i livet på deres børn. Men det blev ved en røffel
til dem, og drengene gik med deres mødre hjem og blev
trøstet. Sådan ordnede man det.
Men vi tog ikke fejl. Der var en konsekvens, når vi gik uden
for den ramme. Enten var det Jørgens mor, der ud ad vinduet
så, at vi havde gang i noget, vi ikke måtte og råbte ud til os.
Eller også var det gårdmanden, der satte os på plads. Folk
gad at blande sig. Der var heller ikke noget med, at Oles mor
blev sur, hvis min mor kom og sagde til hende, at hun havde
set Ole gøre noget. Det gik jo hurtigere end et opslag på
Facebook. Forældrene tog et fælles ansvar for opdragelsen.
Og havde man gjort noget, man ikke måtte, var der stuear-
rest resten af dagen. Det var jo forfærdeligt. Så skulle man
blive inde, mens alle de andre løb rundt og legede udenfor.
Det var ikke til at holde ud. Som vi fik at vide, var der ’dobbelt
så mange øjne som røvhuller’ i afdelingen, så der blev holdt
øje med os. Og folk gad at blande sig dengang. Det gjorde
gårdmændene også. Og det fik forsamlingen til fællesmødet
den aften op for på den måde, ingen havde forestillet sig. For
da Martin Glud var havde rundet sin fortælling om episoden
af, rakte afdelingsbestyrelsesmedlem Bent Meldgaard fra
Nørresøparken hånden op og sagde med et smørret grin.
- Det var mig. Mig, der tog dig i ørerne den dag og satte dig og
dine kammerater på plads.
Martin Glud måtte lige blinke en ekstra gang, for kunne det
virkelig passe, at manden, han lige havde fortalt om, virkelig
sad der? Det kunne det.
- Det var jo sådan, at Larsen, Sørensen og jeg var ansat hos
boligselskabet, fortæller Bent Meldgaard.
- Vi havde snakket om, hvad vi skulle gøre for at få de unger
til at lade være med at lave ulykker. Den dag bestemte vi os
for at give dem en forskrækkelse, for vi var trætte af, at vi al-
tid skulle være efter dem. Vi kunne ikke få dem til at holde op
med at brække grene af træerne og gå på græsset, hvor de
ikke måtte. Men selv om de blev bange, så var den oplevelse
i kælderen med skraldet og affaldsbrænderen med til at give
dem et andet forhold til os. For vi tog os af dem.
- Ja, det gjorde I, siger Martin Glud.
Meldgaard og Glud kommer begge til at tænke på en gang,
hvor gårdmændene havde ladet drengene sidde på ladet,
hvor de skulle køre ud i trafikken med den lille traktor og en
Barndommens
løftede
pegefinger
21. 21
Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
Image og kommunikation
vogn bagefter. Men det opdagede politiet.
- De kunne nu godt se, at drengene hyggede sig der på
vognen, så betjenten sagde, at hvis vi nu skyndte os at køre
tilbage med børnene, så ville han lade være med at skrive en
bøde, fortæller Bent Meldgaard.
- Så drengene kom tilbage til Ringgården og syntes, at den
lille køretur havde været vældig spændende. De kom også
til at hjælpe os derefter. Så kunne de godt få lov til at lægge
skiltet med ’græsset må ikke betrædes’ ned, hvis det var
hurtigere at stikke over græsset for at hente et eller andet.
Sådan fandt vi ud af det.
- Og det er minder, der har fulgt mig. Når jeg ser mine kam-
merater fra dengang, snakker vi stadig om det, vi oplevede
som knægte sammen med gårdmændene i Ringparken. Man
bliver jo formet af stedet, man vokser op – bevidst eller ube-
vidst. Uanset forældrenes baggrund havde vi stadig et fælles-
skab. Der var ikke noget med nogen, der ikke måtte lege med
nogen. Vi var ligeværdige i opvæksten. Mit omsorgsgen blev
støbt dér. Hvis ’de gamle’ kaldte på hjælp, løb vi hen og hjalp
dem. Og når Surbrødsservereren bankede på zinkkarmen
under sit vindue, var det fordi han havde lidt brød eller frugt
til os. Så kom vi løbende. Så folk turde at henvende sig, og
folk turde at tage imod. For præmissen var kendt, og rammen
var sat. Vi vidste, at mor nok skulle få at vide, hvis vi ikke
opførte os ordentligt.
”Det var mig. Mig, der
tog dig i ørerne den
dag og satte dig og dine
kammerater på plads”
22. 22
Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
Glimt fra 2015
Glimt
fra 2015
Økonomiprojektet:
I det 4.kvartal 2015 har boligselska-
bernes økonomiske rådgiver hjulpet
mere end ti beboere med at undgå
udsættelser.
24timers-løbet
22 løbere,18 frivillige,
11 afdelinger,1 planlægnings-
gruppe var med til at gøre delta-
gelsen i årets 24-timers løb til en
fantastisk oplevelse.
23. 23
Den Boligsociale Helhedsplan Viborg
Årsrapport 2015
Glimt fra 2015
Ministerbesøg
Kaffen og fadene med de små
kager stod klar,da minister for
By,Bolig og Landdistrikter i den
tidligereregering,CarstenHansen,
i februar lagde sin vej forbi Bolig-
selskabernes Fællessekretariat,
hvor også en række beboere og
samarbejdspartnere tog imod.
Verdenmedmening
Et medborgerskabsprojekt ,der hver uge
samler kvinder med forskellige baggrunde i
en avislæseklub og holder familieklub for alle
beboere i afdelingerne i Houlkær.Projektet
har til formål at styrke brugernes sociale og
kulturelle deltagelse i samfundet.
24. www.fs-viborg.dk
Samarbejde mod nye mål
”Med de fortællinger, vi har skitseret i denne årsrapport, har vi
forsøgt at give et indblik i, hvordan vi i årets løb har bevæget os i det
boligsociale arbejde. Det at skabe nye veje kræver gå på mod, vilje-
styrke og målrettethed for ikke at miste fokus. Dette er gældende for
os alle – ansatte som frivillige. Vi vægter inklusion og samarbejde
højt i det daglige arbejde, hvilket bærer projektet rigtig langt. Vi må
dog ikke underkende vigtigheden af hele tiden at arbejde med mo-
tivationen i alle sammenhænge, da vi som et frivilligt tilbud baserer
os på lysten til udvikling. Det er ikke sjældent, at vi behøver at tale
om den arbejdsindsats der ligger i at rekruttere til aktiviteter.
Der, hvor vi ser ideen i eksempelvis en ung mands tilknytning til
arbejdsmarkedet eller en frivillig tjans, der kan nedbryde ensomheden,
kan der være langt fra ide til handling.Vi skal undervejs fastholde fokus
på motiviationen hos den enkelte. Med disse billeder på samarbejdets
mangfoldigheder vil vi fra Boligselskabernes Fællessekretariat takke
for alle de gode samarbejdsflader som vi oplever i dagligdagen.
Det er via de mange der løfter, at projektet bevæger sig mod mål der
giver mening. Både for den enkelte beboer, for familier, for områderne
og for vores samfund. Tak for det gode samarbejde i året, der er gået.”
Karen Zacho, leder, Boligselskabernes Fællessekretariat
