Baggrundsnotat omkring de økonomiske implikationer af at ændre beskatning i Danmark fra 'deklerationsbeskatning' til 'transaktions- og værdibeskatning (TVS'.

1. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 1
Forslag til omlægning af dansk beskatning fra at være ‘deklarationsbaseret’ til at blive ‘transaktions- og værdi
baseret (TVS-beskatning)’
Udarbejdet af:
Klaus Riskær Pedersen
København, Påsken 2015
Problemstilling:
Anvendelsen af deklarationsbeskatning har i Danmark udløst beskatningsforhold, hvor høje
hustandsindkomster kan begrænse - eller planlægge - deres skattetilsvar i et sådant omfang, at
progressionsbeskatningen kun har begrænset effekt.
Erhvervs- og forretningsliv bidrager - i forhold til andel af værditilvæksten i samfundet - kun i beskedent
omfang til det samlede skatteprovenue.
En betydelig værditilvækst inden for erhvervsliv og den finansielle sektor bidrager kun i begrænset, eller slet
ikke, til finansieringen af samfundets kollektive økonomi.
Resultatet er blevet, at de private husstande - og mellemindkomsterne i særdeleshed - bærer hovedbyrden i
finansieringen af velfærdsstaten.
Denne omstændighed udfordrer velfærdsstaten, idet en stadig større byrde, skal bæres på stadig færre
hænder.
Samtidig medfører den forholdsmæssigt utilstrækkelige skattebetaling fra virksomheder og formueejere, at
skattetrykket forøges på den arbejdende befolkning.
Som utilsigtet følgetab er forskellen på de minimums indkomster som et ansvarligt samfund sikrer særligt
udsatte befolkningsgrupper for tæt på den disponible indkomst man kan opnå ved at være en aktiv del af
arbejdsstyrken.
Hovedtal:
Følgende kan konstateres:
- Den personlige indkomstskat i Danmark for 2013 medførte at befolkningen indbetalte 528 mia. kr. i
indkomstskat, kapitalafgift, AM-bidrag samt ejendomsværdiskat;
- I samme periode indbragte selskabsskatterne (excl. skat af kulbrintevirksomhed) et skatteprovenue til
staten på 45,3 mia. kr.;
- 92% af de direkte skatter betales dermed af befolkningens lønindkomst m.v.;
- I 2013 var der 4.592.453 skattepligtige personer i Danmark, med et samlet indkomstbeløb på 1.350
milliarder kr.;
- Samfundets rigeste befolkningsgruppe (med indkomster over 1 million kr.) deklarerede heraf en indkomst
på 112 mia. kr. eller ca. 9% af de samlede indkomster til beskatning i samfundet;
Ovenstående tal synes at bekræfte forestillingen om, at det er befolkningen der bærer hovedbyrden af
beskatningen. Problemet opstår ved den uforholdsmæssige skæve belastning af skattebyrden, der samtidig
kommer til udtryk imellem den del af samfundsøkonomien hvori værditilvæksten er, og den del af
samfundsøkonomien, der skal sikre den almindelige befolknings levestandard. Dette kan på sigt
destabilisere demokratiet.
Baseret på ovenstående konstatering har jeg sat mig det mål at præsentere et udkast til et nyt skattesystem,
der flytter beskatning til målpunkter i økonomien, der er faktiske, objektive og udtryk for den aktivitet der
finder sted. Men også på en sådan vis, at der samtidig opbygges en mere rimelig balance imellem det
skattetryk der pålægges mellemindkomsterne i forhold til de høje indkomster samtidig med en mere
økonomisk bæredygtig byrdefordeling imellem befolkningen på den ene side, og erhvervs- og forretningsliv
på den anden side.

2. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 2
Resultatet af en skatte- og afgift omlægning som den af mig foreslået:
Den af mig anbefalede omlægning fra ‘deklarationsskat’ til objektiv beskatning i økonomiens transaktions- og
værdipunkter - ‘TVS-beskatning’ - får følgende hovedkonsekvens over en 10 årig periode:
- Personlige indkomstskatter falder bort, idet AM-bidraget dog bibeholdes men overflyttes til at blive
arbejdsgiverbetalt. De nominelle lønninger sænkes tilsvarende, og omlægningen er udgift neutral for
erhvervslivet.
- Ejendomsværdibeskatning afvikles, da den er ineffektiv og uigennemsigtig. Der indføres i stedet en
boligskat på 70 kr. pr.m2 pr. år der rammer enhver bolig i landet. Omlægningen medfører, at boligejere
kommer til at betale ca. 1 mia. kr. mere end tidligere via ejendomsværdibeskatningen, mens ca. 5 mia. kr.
betales af den del af befolkningen, der bor i lejeboliger.
- Selskabsskatten bortfalder i sin helhed når der ses bort fra banker, forsikring m.v. der fortsætter under
deklarationsprincippet. Ved dette ophør opnår dansk erhvervsliv en besparelse på 39,8 mia. kr. om året.
Selskabsskatten erstattes af en objektiv omsætningsafgift på indenlandsk salg på 1,8%, der belaster
erhvervslivet med 43 mia. kr. om året (efter 10 år). Der finder dermed en stramning sted af beskatningen
samlet set, men da selskaber der tidligere har undgået dansk beskatning hermed automatisk inddrages,
forventes skattetrykket - samlet - at falde for den del af dansk erhvervsliv der tidligere har betalt
selskabsskatter.
- En betydelig del af skatteomlægningen finansieres ved en skærpelse af beskatningen på erhvervs- og
investeringsmæssig fast ejendom (ejendomsselskaber) samt indførelse af en finansiel transaktionsafgift på
værdipapirhandel. Dette afgiftområde vil bidrage med 42 mia. kr. om året, og er neutral i forhold til
erhvervslivets rentabilitet i almindelighed. Der røres i forbindelse med omlægningen ikke ved de private
husstandes mulighed for skattefri gevinsthjemtagelse på privat ejendom til egen beboelse.
- Erhvervslivet i almindelig vil blive ramt af generelle afgift- og momsstigninger (som for de private
husstande) og dette vil udløse en nettobelastning på 47 mia. kr. om året. Dette beløb repræsenterer samlet
set den overflytning af skattebyrden som finder sted fra de private husholdninger til erhvervs- og
forretningslivet. Det er et selvstændigt mål ved skatteomlægningen at sikre en større medinddragelse af
den del af samfundet der har den største værditilvækst til betaling af skatter- og afgifter. Belastningen
opstår som en naturlig konsekvens af de øvrige afgiftstigninger i samfundet som konsekvens af et
bæredygtigt skattesystem.
- Som led i omlægningen øges momsen til 30%, men som differentieret moms, således at moms på f.eks.
fødevarer kan sænkes.
- Kapitalpensioner og passivt finansafkast i husholdninger og hos erhvervslivet bliver underlagt
‘pensionsafkastbeskatning’ (som model), men på realisations basis (og derfor mere fleksibel end hvad der
aktuelt gælder for pensionskapitaler og pensionskasser).
- AM-Bidraget øges over 10 år til 23% (og altså med 1,5% om året), der betales af arbejdsgiver. Samtidig
sænkes de nominelle lønninger tilsvarende, således at omlægningen er udgift neutral for erhvervslivet.
Omlægningen er en konsekvens af ønsket om at forlade deklarationsbeskatning i sin helhed, samt at sikre
et fortsat bidrag fra erhvervslivet til dækning af arbejdsstyrkens vedligehold (uddannelse, sundhed, social
sikring m.v.). En del af den danske fremadrettede beskatning får dermed lighed med tilsvarende
beskatningsmodeller i f.eks. Sverige og Tyskland.
- Omlægningen berører ikke de særlige afgifter på motorkøretøjer, vin & spiritus, tobak m.v., da disse
områder anses for effektivt beskattet. Vægtafgifter fordobles for såvel privat anvendelse som for
produktionen.
- Afgifter på brug af brændsel og elektricitet fordobles.
Den forudsete omlægning flytter over en 10 årig periode om på ca. 415 mia. kr. i skatter - og afgifter.
Efter omlægningen vil husholdningerne være lettet med 81.3 mia. kr. i beskatning (2014-priser), mens
erhvervsliv og den finansielle sektor belastes med 88 mia. kr. i nye skatter og afgifter. Godt halvdelen af
denne belastning påføres den finansielle sektor og spekulationsøkonomien.
Omlægningen er dermed overfinansieret (med 6 mia. kr. pr. år) for at dække visse hensyn til de offentlige
finanser som følge af omlægningens mulige konsekvenser (i løbende priser).
Imellem boligejere og den øvrige befolkning flyttes ca. 12% af den samlede TVS beskatning til direkte
belastning af boligejere (øget grundskyld, statsbidrag på realkreditlån m.v.), hvorfor der sker en
forholdsmæssig større lettelse i skatten på lavindkomstområdet end hvad der kan forudses for boligejere.

3. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 3
Det skal dog slås fast at også boligejerne vil se en mærkbar forbedring af den disponible indkomst over de
10 år.
Den relativt større reduktion i beskatningen af lavindkomstområdet er en nødvendighed idet bortfald af
deklarationsbeskatning medfører (som utilsigtet sidevirkning), at forskellige skattefradrag, bundfradrag og
transportfradrag m.v. bortfalder, hvilket kan forudses at ramme de lavere indkomster hårdere end for
indkomster med top skat. Imidlertid sikrer denne omstændighed samtidig en styrkelse af fordelen ved aktivt
arbejdsliv i forhold til hvad der kan optjenes gennem sociale ydelser og overførselsindkomster (passiv
forsørgelse).

4. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 4
Tabel 1:
Oversigt over tab/gevinst af skatte- og afgift provenue
Stat og Kommuner ved omlægning til TVS-beskatning.
mio kr
2014-priser
Ophør:
Personlige indkomstskatter 360.269.000
Bortfald ejendomsværdiskat 13.390.000
Skattebesparelser husholdninger 373.659.000
Bortfald selskabsskat (ex.bank m.v.) 39.800.000
Bortfald Fondsskat 2.000.000
Skattebesparelser selskaber 41.800.000
Bortfald deklarationsbeskatning 415.459.000
Transaktions- og Værdibeskatning
Husholdninger:
(Eksisterende skatte- og afgifttyper)
Øget pensionsafkastskat (PAL) 1.509.804
Øget pensionsafkastskat (Pensionsordninger) 25.900.679
Øget vægtafgift 7.808.139
Øget kommunal grundskyld 23.670.991
Øget moms 20.046.102
Øget afgift benzin 6.583.260
Øget afgift på elektricitet 7.075.131
Øget afgift olieprodukter 3.339.488
Øgede tinglysningsafgifter 1.986.547
(Nye skatte- og afgifttyper)
Boligskat 19.600.000
Beskatning af formueindkomst (PAL) 10.400.000
Øget AM-bidrag (arbejdsgiverbetalt) 153.000.000
Realkreditlån afgift 6.400.000
PAL-beskatning Investeringsforeninger 5.000.000
TVS-beskatning husholdninger Ialt 292.320.140
Netto skattelettelse husholdninger 81.338.860
Transaktions- og Værdibeskatning
Selskaber:

5. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 5
(Eksisterende skatte- og afgifttyper)
Øget vægtafgifter 2.847.077
Øget kommunal dækningsafgift grundværdi 358.896
Øget kommunal dækningsafgift ejendomme 593.764
Øget kommunal dækningsafgift forretningsejendomme 2.532.258
Øget momsbetaling 17.076.309
Øget benzinafgift 731.473
Øget afgift på elektricitet 4.155.235
Øget afgift olieprodukter 6.201.905
Øget afgift af sten- og brunkul 2.801.915
Øget afgift af CO2 3.562.025
Øget afgift af ledningsført vand 1.602.823
Øget afgift af Naturgas 4.090.318
Øget tinglysningsafgifter 3.241.209
(Nye skatte- og afgifttyper)
Beskatning af nettofinansindtægter (ikke erhverv) 5.400.000
Omsætningsafgift 43.000.000
Realkreditlån afgift ( 20% erhvervsandel) 1.600.000
Afgidt på finansielle transaktioner 30.000.000
TVS-beskatning selskaber
I alt
129.795.208
Øget skattebetaling selskaber og finansiel sektor 87.995.208
Statsfinansiel effekt af TVS omlægning pr. år 6.656.349
- heraf hensat til inflationsreg. AM-omlægning (1.5% p.a.) -3.525.000
- heraf hensat til cyklisk udligning transaktionsafgifter
(3%)
-1.000.000
- hensat til dækning af øgede momsudgifter i offentlig
sektor
-481.000
Netto effekt statsfinanser (løbende priser) 1.650.349
Tilladt vækst i offentlige
forbrugsudgifter
0,32%

6. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 6
Personlige indkomstskatter:
Statslige- og kommunale indkomstskatter afskaffes ved en gradvis sænkning over en 10 årig periode.
Provenue: Bortfaldet udløser et tab af skatteprovenue på ca. 360 mia. kr. i 2014-priser.
Ejendomsværdiskat:
Som noget centralt røres der ikke ved muligheden for husholdningernes adgang til skattefri opsparing i egen
bolig.
Samtidig fjernes lejeværdi af egen bolig som beskatningsform, da den baserer sig på et subjektivt skøn over
ejendomsværdier, som dermed ikke opfylder kravet til et fair og gennemsigtigt skattesystem. Ved at fjerne
lejeværdi af egen bolig mistes 13,4 mia. kr. om året, som dermed er en skattelettelse for boligejerne.
Der indføres i stedet en boligskat for enhver der har en bolig her i landet uanset art og ejerform. Ved en
beskatning på 70 kr. pr.m2 pr. år, vil små lejeboliger få en ny omkostning på 150-300 kr. pr. måned, mens
ejerne af parcel- og stuehuse m.v. vil få en omkostning på op til 1.400 kr. om måneden. Provenuet ved at
indføre boligskatten er 19,6 mia. kr. om året, og er udtryk for at boligejerne igennem denne afgift betaler det
samme som før (under lejeværdi begrebet), men at altså også lejere i etageejendomme m.v. omfattes af
beskatningen. Beskatningen er fair og gennemsigtig, og opkræves på månedsbasis.
Provenue: Ved indførslen af boligskat og efter fjernelse af ejendomsværdiskat vil nettoprovenuet være
positivt med 6,5 mia. kr.
Selskabsskatter:
Selskabsskatten reduceres til 0% i overgangsperioden på 10 år, med undtagelse af pengeinstitutter,
forsikring, boligudlejningsvirksomhed og selskaber beskæftiget med udlejning af erhvervsejendomme, der
alle fortsat er belagt med selskabsskat efter deklarationsprincippet.
Den generelle pensionsafkastbeskatning (PAL-Skat) udstrækkes til at dække andet passivt kapitalafkast hos
såvel husholdninger som ikke erhvervsmæssige finansielle nettoindtægter i forretningslivet generelt
(Byerhverv excl. bank, forsikring m.v.).
PAL-skatten bliver i modsætning til pensionskapitalerne (som det kendes i dag) realisationsbaseret, således
at likviditetsvirkningen af skatten følger realisationen af den konstaterede værdi af disse formueaktiver.
Pensionskasser beskattes uanset om realisation har fundet sted.
Provenue: Bortfald af selskabsskat reducerer skatteprovenuet med 39,8 mia. kr. i 2014-priser. PAL-skat
behandles i særskilt afsnit nedenfor.
PAL skat.
Den eksisterende pensionsafkast beskatning hæves fra 15,3% til 23%. Dette øger skatteprovenuet fra PAL-
skat betalt af husholdninger og pensionskasser, forsikring m.v. med 27,4 mia. kr. i 2014-priser.
PAL skatten udvides samtidig til at dække ethvert finansielt afkast (renter, dividender, kursgevinster) uanset
ejerform (husholdning eller erhverv) og uanset besiddelsestid m.v. Pengeinstitutter, forsikring,
boligudlejening og udlejning af erhvervsejendom friholdes da de fortsat er underlagt deklarationsbeskatning.
Dette sker ud fra et ønske om at opretholde en personbeskatning der er deklarationsbaseret på passiv
kapitalindkomst, der ikke har direkte tilknytning til erhvervsmæssig aktivitet.

7. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 7
Kurstab og negativt afkast kan modregnes.
Som noget afgørende vil renter på lån optaget med sikkerhed i fast ejendom, der ikke er af erhvervs- eller
investeringsmæssig karakter, ikke kunne modregnes i PAL skatten. Dette hænger sammen med, at man
efter omlægningen opretholder husstandenes mulighed for skattefri realisationsgevinster af fast ejendom (til
egen benyttelse).
Provenue: I 2013-priser udgjorde familierne (og par) formueindkomst (renter- og aktieindkomst) ca. 33,3 mia.
kr., mens enliges tilsvarende indkomst udgjorde 12,1 mia. kr.
PAL beskatning af de private husstande forudses dermed at bidrage med 10,4 mia. kr. baseret på
realisationsprincippet (og altså identisk med den nuværende beskatning af positiv kapitalindkomst).
PAL beskatning indføres ikke i forhold til beskatning af den primære produktionssektor.
I forhold til byerhverv i øvrigt er den finansielle sektor udeladt (banker, forsikring, ejendomme), da de stadig
er underlagt deklarationsbeskatning og særskilt lovgivning i øvrigt. Det er et ønske med PAL-skat på
byerhverv i øvrigt, at sikre beskatning af passiv kapitalindkomst i lighed med pensionsordninger og som hos
de private husstande. Der kan således ikke genereres skattefrit kapitalafkast ved passiv investering i regi af
selskabskonstruktioner.
Provenue: I 2012-priser var nettofinansindtægter for byerhverv omfattet af den udvidede PAL-skat på 23,7
mia. kr., hvorfor skatte provenuet kan anslås til 5,4 mia. kr.
AM-Bidrag:
AM-Bidrag flyttes i et ‘big-bang’ fra arbejdstager til arbejdsgiver.
Arbejdsgiver overtager dermed indbetalingsansvaret, og betaler fremadrettet AM-Bidrag med 8% af de
indkomstposter som ligger til grund for beregningen (A-indkomst, honorarer, fri-ydelser m.v.). Samtidig
sænkes lønmodtagernes indkomstgrundlag tilsvarende i ‘big bang’, således at omlægningen er udgift neutral
for arbejdsgiver.
Over de efterfølgende 10 år øges AM-Bidraget fra arbejdsgiveren med 1,5% af løngrundlaget om året
således at bidraget bliver forøget til 23% i løbende priser.
I overgangsfasen på 10 år fratrækkes samtidig 1,5% fra den i øvrigt aftalte bruttoløn overfor arbejdstagerne
(i løbende priser).
Omlægningen er udgift neutral for arbejdsgiveren. For stat- og kommuner medfører det - alt andet lige - at
skatteindkomster fra dette område fastfryses i 2014-priser. Dette medfører at 234 mia. kr. af
skattegrundlaget (fuldt indfaset) lægger et pres på det offentliges budget. Dette kompenseres ved at
skatteomlægningen overfinansieres fra start for til dels at absorbere denne uhensigtsmæssighed, dels at
absorbere evt. cykliske udsving i den transaktions- og værdibaserede beskatningsmodel.
Uhensigtsmæssigheden opstår ved det forhold, at det er lagt til grund for skatteomlægningen at den ikke i
sig selv nødvendiggør trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter.
Omlægningen vil være konkurrenceevne forbedrende idet de disponible indkomster til husholdningerne
stiger gradvist over indfasningsperioden, hvilket er et resultat af den generelt ændrede byrdefordeling af
skattebelastningen imellem arbejdsindkomster og formue- og erhvervsindkomst.
Samlet medfører denne omlægning at den samlede personbeskatning af lønindkomst ender med at blive
23% der dog indbetales som et arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverne, og ikke som en skat der deklareres
og betales af arbejdstagerne.

8. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 8
Provenue: Statens indtægter fra 8% AM-Bidrag udgjorde i 2014-priser 82.753 mia. kr.
Omlægningen vil skaffe et skatteprovenue på yderligere ca. 153 mia. kr. i 2014-priser.
Omsætningsafgift:
For byerhverv (hvilket ikke omfatter den primære produktionssektor, bank, forsikring, ejendomsselskaber
m.v.) indføres gradvist en ny omsætningsafgift (OMS) på 1,8 % over en 10-årig periode, og altså med 0,18%
i forøgelse pr. kalenderår.
Afgiften pålægges udelukkende indenlandsk salg men ikke udenlands salg (eksportsalg). Afgiften pålægges
udelukkende momspligtige aktiviteter. Det samlede salg (2014) var 3.730 mia. kr., hvoraf 2.399 mia. kr. var
indenlandsk salg.
Omsætningsafgiften giver et provenue (2014-priser) på ca. 43 mia. kr., hvilket svarer til den selskabsskat
som afvikles (når der ses bort fra skat på kulbrintevirksomhed).
Omlægningen er samlet udgift neutral, men landets eksportvirksomheder får en samlet
konkurrenceevneforbedring igennem bortfald af selskabskatten, men uden samtidig tilsvar af
omsætningsafgift. Skatteomlægningen medfører dermed at eksporterhverv i Danmark er skattefri af deres
virksomhed.
Den implicitte beskatning øges derfor i nogen grad for byerhverv med indenlandsk salg, men igen vil
inddragelsen af indenlandsk salg til beskatning, der tidligere har fundet sted i selskaber der ikke har betalt
selskabskat - eller kun har betalt begrænset selskabsskat, - reelt medføre at også den implicitte beskatning
af indenlandsk salg falder for de virksomheder der tidligere har betalt selskabsskat.
Samlet forudses skatteomlægningen fra deklarationsbeskatning til TVS-beskatning at medføre at
udenlandske virksomheders salg i Danmark, samt salg fra ikke skattebetalende danske datterselskaber i
Danmark, bliver finansieringskilden til et bortfald af skat på aktiviteter i vor eksportsektor samt en
nedsættelse af den implicitte skattebelastning (omsætningsafgiften) for anden indenlandsk virksomhed.
Denne afgiftklasse indeholder - i forbindelse med den samlede omlægning - den største risiko for at
omkostningen overflyttes til de endelige forbrugere gennem prisforhøjelser. Da sektorer som privatforbrug,
energi og kommunikation udgør en ikke uvæsentlig del af beskatningsgrundlaget, og da alle disse sektorer
er konkurrenceudsatte, er det forventningen at en sådan overflytning ikke kan opretholdes. For den
erhvervsmæssige omsætning anses problemet for mindre problematisk i forhold til det generelle sigte med
omlægningen, men også her er alle priser konkurrenceudsatte, og det forventes derfor at erhvervslivet vil
anskue denne afgift som en hensigtsmæssig afløser for selskabsskatten og de hermed forbundne
omkostninger til rådgivning, dokumentation og sagsførelse af forskellig art.
Opkrævning beregnes samtidig med indberetning af momstilsvar.
Provenue: 43 mia. 2014-priser.
Moms:
Moms øges til 30%, men som differentieret moms hvor forskellige satser anvendes på forskellige typer af
forbrug. Herunder lavere satser på fødevarer.
Provenue:. Forøgelsen til 30% moms giver et nettoprovenue på 37 mia. kr.
Afgifter på specielle varer:
De sædvanlige afgiftområder på vin, spiritus, tobak, sukker samt registreringsafgift på motorkøretøjer
berøres ikke af omlægningen, idet det antages at der i dag beskattes optimalt i disse produktsegmenter.

9. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 9
Alle afgifter på energiforbrug - som er udtryk for bl.a. erhvervslivets miljøbelastning generelt - forøges,
herunder også afgiften på benzin (for alle bilister).
Især de generelle øgede energiafgifter bæres af erhvervsliv og husstande med stort energiforbrug. Dette
beskatningsområde er et eksempel på at TVS-modellen i højere grad rammer værdier end indkomster.
Provenue: 40 mia. kr.
Skatter på formue, ejendom og anden besiddelse (motorkøretøjer):
Det bliver dyrere at køre i bil. Husholdninger og produktion vil få en fordobling af vægtafgiften, idet der i
omlægningen ses bort fra indførelse af ‘road-pricing’ der er en uheldig beskatning på den del af befolkningen
der ikke bor i de store byer samt begrænser mobiliteten i arbejde og fritid.
Grundskylden fordobles hvilket også gælder dækningsafgifter på grunde, ejendomme og
forretningsejendomme. Det lægges dermed et større skattetryk på ejerskab af fast ejendom. I relation til
husholdningerne modsvares det af den skattefri gevinstrealisation, mens det for forretningslivet er motiveret
ud fra et overordnet ønske om at beskatte adgang til samfundets kollektive ressourcer (infrastruktur,
sikkerhed m.v.)
Tinglysningsafgiften fordobles, ud fra et ønske om at give samfundet en finansiering fra den omlægning der
løbende finder sted i ejerskabet af fast ejendom, og som for den altovervejende dels vedkommende
repræsenterer betydelige gevinster. Disse beskattes fremadrettet stadig overfor selskaber med
boligudlejning og erhvervsejendom som formål, samt i den finansielle sektor. Den øgede tingslysningafgift er
udtryk for et ønske om at sikre samfundet en beskeden andel af de skattefri gevinster der i øvrigt muliggøres
på dette område.
Omlægningen har med disse afgifttiltag på kendte kontaktpunkter i økonomien forsøgt at undgå en
kompliceret gevinstbeskatning med særafgifter for såvel husholdninger- som erhvervslivets handel med fast
ejendom.
Provenue: Afgiftomlægninger på formueaktiver og transaktionsbeskatning (tinglysningsafgift) bidrager med
43 mia. kr.

10. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 10
Nedenstående tabel oplister omlægningens konsekvenser på EKSISTERENDE skatte- og afgiftklasser:
Tabel 2:
Transaktions- og Værdibeskatning (TVS-model)
Eksisterende skatte- og afgifttyper
Skatter og Afgifter (efter type og tid)
2014-priser (mio kr)
Deklarations (mio kr) Provenue
(Mio kr) Beskatning TVS-
beskatning
Tab/Gevinst
Eksisterende
afgifter
Indkomstskatter 634.937.466
heraf:
Personlig indkomstskat 528.580.480
heraf: -360.269.000
Statslig indkomstskat 145.905.000 0 -145.905.000
Kommunal indkomstskat 214.364.000 0 -214.364.000
Afgift af Kapitalpensionsordninger 71.086.118 71.086.118 0
Arbejdsmarkedsbidrag 82.573.563 82.573.563 0
Ejendomsværdiskat 13.390.000 0 -13.390.000
Øvrige 1.261.799 1.261.799 0
Total 528.580.480 528.580.480
Selskabsskat m.v. 51.892.000
heraf:
Selskabsskat 43.300.000 3.500.000 -39.800.000
Fondsskat 2.000.000 0 -2.000.000
Selskabsskat af kulbrintevirksomhed 6.592.000 6.592.000 0
Total 51.892.000 51.892.000
Pensionsafkastskat (PAL-Skat) 54.464.986
heraf:
Betalt af husholdninger 3.000.000 4.509.804 1.509.804
Betalt af forsikringsselskaber m.v. 51.464.986 77.365.665 25.900.679
Total 54.464.986 54.464.986
Total 634.937.466 Provenue
tab/gevinst :
-748.317.517
Obligatoriske bidrag til Sociale ordninger 1.450.695 1.450.695 0
Sociale Bidrag fra Arbejdsgivere 736.661 736.661 0
Andre Arbejdsmarkedsbidrag 6.108.571 6.108.571 0

11. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 11
heraf: 6.108.571
AER (private arbejdsgivere) 3.793.026
AER (offentlige arbejdsgivere) 1.870.851
Øvrige 444.694
Total 6.108.571 6.108.571
Skat af formue, ejendom, besiddelse etc. 46.687.969
heraf:
Afgift af arv og gave 3.848.352 3.848.352 3.848.352 0
Afgift af motorkøretøjer 11.270.252
heraf:
Vægtafgift husholdningerne 7.808.139 15.616.278 7.808.139
Vægtafgift produktionen 2.847.077 5.694.154 2.847.077
Øvrige 615.036
Total 11.270.252 11.270.252
Ejendomsskatter 27.155.909
heraf:
Kommunal grundskyld 23.670.991 47.341.982 23.670.991
Kommunal dækningsafgift grundværdi 358.896 717.792 358.896
Kommunal dækningsafgift ejendomme 593.764 1.187.528 593.764
Kommunal dækningsafgift
forretningsejendomme
2.532.258 5.064.516 2.532.258
Total 27.155.909 27.155.909
Medielicens 4.380.000 4.380.000 0
Andre afgifter 33.456 33.456 0
Total 46.687.969
Afgifter af varer og tjenester 284.656.679
Generelle omsætningsafgifter 192.467.504
heraf:
MOMS (54% privatforbrug) 185.612.058 222.734.470 37.122.412
Lønsumsafgift 6.855.446 6.855.446
Told og Importafgifter 3.000.500 3.000.500 0
Afgifter af specielle varer 79.438.365
heraf:
Afgift af benzin (heraf 90% privatforbrug) 7.314.733 14.629.466 7.314.733
Registreringsafgift motorkøretøjer 15.974.334 15.974.334 0
Afgifter cigarer og røgtobak 7.099.220 7.099.220 0

12. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 12
Chokolade og Sukker 2.009.400 2.009.400 0
Afgift vin 1.688.564 1.688.564 0
Afgift spiritus 1.155.420 1.155.420 0
Afgift electricitet (heraf 63 % privatforbrug) 11.230.366 22.460.732 11.230.366
Afgift visse olieprodukter (heraf 35%
privatforbrug)
9.541.393 19.082.786 9.541.393
Afgift af sten- og brunkul 2.801.915 5.603.830 2.801.915
Afgift af CO2 3.562.025 7.124.050 3.562.025
Afgift af ledningsført vand 1.602.823 3.205.646 1.602.823
Afgift af Naturgas 4.090.318 8.180.636 4.090.318
Afgift af kvælstofoxider 742.961 742.961 0
PSO-afgift 6.945.000 6.945.000 0
Øvrige afgifter 3.679.893 3.679.893 0
Total 79.438.365 79.438.236
Afgifter af specielle transaktioner 5.252.826
heraf:
Tinglysningsafgifter (Privat ejendomsmarked
38%)
5.227.756 10.455.512 5.227.756
Øvrige 25.070 25.070 0
Total 5.252.826
Afgifter af specielle tjenester 2.923.448 2.923.448 0
Indtægter fra spillemonopoler 1.400.000 1.400.000 0
Diverse afgifter 174.036 174.036 0
Total 284.656.679
Andre Produktionsskatter 686.815 686.815 0
975.264.856 706.906.169 -268.358.687
Det i tabellen konstaterede tab på skatteomlægningen finansieres ved de i Tabel 1 oplistede tiltag:
Omsætningsafgift, øget AM-bidrag, finansielle transaktionsafgifter og generelle afgift og momsforhøjelser.

13. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 13
Afgift på finansielle transaktioner:
Lån i fast ejendom
Låntagning af enhver art i realkreditsystemet er udtryk for finansiering af formueaktiver der på et senere
tidspunkt kan afhændes skattefrit af husholdningerne, eller som kan gældsomlægges, og dermed giver
adgang til en skattefri forbrugsmulighed hos boligejerne. Skatteomlægningen ønsker ikke at ændre på denne
situation.
Realkreditbelåning af erhvervsmæssig anvendelse af fast ejendom, er udtryk for finansiering af en
ressourceadgang til flere af samfundets kollektive ydelser (retssikkerhed, domstole, pantesikring m.v.).
Der indføres derfor en generel afgift på udstedelse af realkreditlån uanset om oprindelsen er fra
realkreditinstitutter (RO) eller som SDRO eller SDO m.v. Afgiften opkræves direkte hos realkreditinstitutter
og andre låneudbydere, og fastlægges til et statsbidragssats på 1/4% af lånets markedsværdi (ikke nominal
værdi) om året. Beløbet opkræves som et tillæg til de eksisterende bidragssatser. Der er i Danmark
(2014M12) udestående for 3.224 mia. kr. obligationer af denne type, og statsafgiften vil give et provenue på
8 mia. kr. om året.
Statsbidrags satsen indføres også med fuld effekt på markedsværdien af medlemmernes formue
indestående i investeringsforeninger. Beskatningen indføres på dette niveau for at ramme alle ejere af disse
formueaktier og ikke kun pensionskapitalerne (via PAL-beskatningen). Pr. 2014M12 var formuen i disse
foreninger på 1.917 mia. kr., og der vil være et årligt provenue på ca. 5 mia. kr. fra denne beskatning.
Værdipapirtransaktioner
Der indføres en generel finansiel transaktionsafgift på handel med værdipapirer der er noteret i VP (aktier,
obligationer, investeringscertifikater, unoterede aktier etc.). Satsen fastlægges til 1 25/00 (1,25 promille af
transaktionsværdien der pålægges både køber og sælger).
Der omsættes skønsmæssigt for 10.000 mia. kr. i stats- og realkreditobligationer om året samt for ca. 1.200
mia. kr. aktier om året via Nasdaq. Dertil skal tillægges derivat omsætning på danske finansielle instrumenter
samt unoteret transaktioner via VP. Provenuet anslås til ikke under 30 mia. kr. om året. Transaktionsafgiften
er udtryk for et ønske om at formindske volatilitet i finansmarkedet, samt sikre at finansmarkederne bidrager
til dækning af den systemiske risiko der lejlighedsvis tilføres samfundsøkonomien.
Der indføres ikke finansielle transaktionafgifter på værdipapirer der ikke er registreret i VP, og der indføres
ikke transaktionsafgifter på valutahandel m.v. I fald der opstår et provenue tab ved alene at indføre en
finansiel transaktionsskat som forudset, kan den udstrækkes til andre værdiklasser samt forskellige former
for arbitrage der udøves af selskaber med registrering i Danmark (som direkte- eller indirekte beneficienter).
København d. 6. April 2015
Klaus Riskær Pedersen

14. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 14
Tabel 3:
Familiernes indkomster før og efter skatteomlægning
2013-priser
(overslag) Før Før Efter Efter
(kr. pr. par/enlig pr.år) Par Enlige Par Enlige
Indkomst før skatter 702.451 273.709 585.423 232.653
heraf:
Løn 488.957 140.774 376.497 108.396
Virksomhedsoverskud 37.073 8.083 32.439 7.073
AMB pligtige honorarer 1.363 490 1.363 490
Offentlige overførsler 104.951 92.432 104.951 92.432
Øvrige overførsler (SU m.v.) 18.560 18.428 18.560 18.428
Offentlige pensioner 61.510 56.266 61.510 56.266
Private pensioner 41.466 20.826 38.273 19.222
Tjenestemandspension 13.054 7.433 13.054 7.433
ATP-pension 5.604 2.602 5.172 2.402
Arbejdsmarkeds- og Privatpensioner 22.808 10.791 21.052 9.960
Formueindkomst 25.046 8.117 19.285 6.250
Anden personlig indkomst
(skattepligtig)
3.594 2.988 2.767 2.301
Lejeværdi af egen bolig 61.959 16.980 0 0
Boligskat (NY) 7.770 7.770
Renteudgifter 37.126 10.358 40.839 11.394
Indkomstskat 187.709 68.663 0 0
AMB 41.227 11.652 0 0
Effektiv skatte % 32,59% 29,34% 16,66% 15,00%
Underholdsbidrag 960 1.053 960 1.053
Disponibel indkomst 670.063 384.886 820.479 427.130

15. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 15
Noter til tabel 3:
Bruttoløn er reduceret med det forøgede AM-bidrag som reduceres i nominelle lønninger. Der vægtes med
den forholdvis effektive skatteprocent som gældende før omlægning for at indarbejde de demografiske
forskelle imellem skatteyderne i standard sammenligningen.
Alle kapitalmarkedspensioner er belastet med den forhøjede PAL-skat. Boligejeres renteomkostninger er
forhøjet med 10% i forbindelse med indarbejdelse af 1/4% afgift på realkreditlån efter omlægningen.
Lejeværdi af egen bolig er i Danmarks Statistik behandlet som en indtægt (skattepligtig), men er her trukket
fra. Den er fiktiv efter overgang til TVS-beskatning. Den disponible indkomst efter TVS-beskatning belastes
delvist med øget moms på privatforbrug, øgede vægtafgifter og øgede afgifter på benzin.

16. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)
Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 16
Kilde til data og tabeller i oplægget:
Bank of International Settlement (BIS)
European Central Bank
Danmarks Nationalbank
Danmarks Statistik
OMX-NASDAQ
Realkreditrådet
SKAT
Skatteministeriet
Senest tilgængelige tal er anvendt og angivet med årstals priser.