Partiet Klaus Riskærs Pedersens valgprogram FV2019.

1. SIDE 1
Politiske Hovedpunkter
Skat ........................................................................................................................................................2
Klima & Energi ....................................................................................................................................2
Skole og uddannelse...........................................................................................................................2
Banker & Realkredit...........................................................................................................................3
Job- og Arbejdsmarked ......................................................................................................................4
Sundhed.................................................................................................................................................5
Forsvar og Udenrigspolitik...............................................................................................................5
Udenrigspolitik....................................................................................................................................5
Integration og Udlændingepolitik...................................................................................................7
Borgerrettigheder og Familie...........................................................................................................7
Forskning og innovation...................................................................................................................9
Kultur ................................................................................................................................................. 10
Landbrug ........................................................................................................................................... 11
Trafik & Transport .......................................................................................................................... 11
Nærsamfund & Nethandel. ............................................................................................................ 12
Natur & Dyrevelfærd....................................................................................................................... 13
Privatliv & Frihed ............................................................................................................................ 15
Erhvervspolitik................................................................................................................................. 15
Ligestilling & Pension ..................................................................................................................... 17
Tobak, Alkohol & Cannabis ........................................................................................................... 17
Udviklingshjælp ............................................................................................................................... 17

2. SIDE 2
Skat
Ordfører: Klaus Riskær Pedersen
Sjællands Storkreds
Balancen mellem skattebetaling fra befolkning og erhverv skal
genskabes
Danske erhvervsvirksomheder skal lettes ved at udenlandske
virksomheder betaler deres del
Finansielle transaktionsskatter skal sikre øget bidrag fra finanssektor
Klima & Energi
Ordfører: Mogens Birkelund
ØstJyllands Storkreds
Klimaindsatsen skal gøres konkret og virksom.
Indsatsen for Energieffektivisering skal omlægges til private aktører.
Fleksibelt forbrug skal styrkes ved at udsvingene på timebaserede
energipriser, slår igennem på hele prisen.
Udnyttelse af overskudsvarme skal styrkes ved at afgift-fælder
elimineres
Klima Fond skal gældssanere dansk landbrug mod bæredygtighed i
produktionen (‘noget-for-noget’)
Samlet infrastrukturprojekt der tillader omstilling af den private
bilpark til el inden 2026
‘Public-Private’ partnerskab skal sikre Danmark Europæisk
førerposition som producent af biobrændsel.
Der skal indføres road-pricing.
Alt ny lovgivning skal klima testes
Alt ny lovgivning skal tilpasses verdensmål (UN).
Skole og
uddannelse
Ordfører: Anette Prang
Sjællands Storkreds
Børn er forudsætningen for et befolkningsmæssigt bæredygtigt
samfund, derfor skal der fødes flere børn.
Det bærende element er livslang læring.
Det faglige og det sociale kan ikke adskilles, derfor indføres skolepligt.
Der indføres frit skolevalg, ret til uddannelse og pligt til at uddanne
sig.
Samfundet forpligter sig til, at stille det nødvendige faglige beredskab
til rådighed for skole og uddannelse og sport.

3. SIDE 3
Skolen skal have øget fokus på fremtidens digitale borgere.
Alle børn skal have viden om sundhed, det vil sige ernæring,
bevægelse, kønsforståelse samt egne og andres sociale og psykiske
velbefindende.
Der indføres generel borgertjeneste efter endt skolegang,
erhvervsskole eller gymnasie i alt 6 måneder. Heraf 3 måneder på
Forsvarets faciliteter.
Derefter yderligere 3 måneder fra egen bopæl med deltagelse i et
godkendt spor (socialt arbejde, sundhedssektor, ældrepleje,
flygtningehjælp, udstationering, miljøindsats, forsvar etc.).
Der sikres åbent udbud af elevuddannelser, professionshøjskoler og
universiteter for alle, der har bestået en adgangsgivende eksamen.
Karaktergennemsnit skal vægtes på de karakterer der kvalificerer til
en konkret uddannelse, og der sorteres herefter ved stop-prøver.
Skole- og institutionsmiljø skal integreres med fritidsforeninger og
klubber.
Fra 4. klasse til 9. klasse indføres gratis klippekort til foreninger samt
fritids- og sportsaktiviteter.
Der opnås ret til SU ved påbegyndt uddannelse efter gymnasiet, ikke
før. SU forøges med op til 2.000 kr pr. måned. 12 ekstra klip der idag
tillægges, skal kunne anvedes som 2x 6 klip uden
undervisningsaktivitet (finansieret ‘fjumreår’).
Enhver ung kan efter endt uddannelse vælge en periode på 12
måneder, hvor al arbejdsindkomst er skattefri frem til det fyldte 30 år.
Skattebesparelsen maksimeres dog til betalt skat på 120.000 kr i
indkomståret.
Banker & Realkredit
Ordfører: Peter Hjorth
København Omegns Storkreds
Banker opdeles i deres naturlige bestanddele som kunde banker,
investeringsbanker og realkredit,
ejendomsmægler og forsikring.
Realkreditten skal have selvstændigt ejerskab.
Der skal indføres omkostningsbestemte bidragssatser i realkreditten.
Der åbnes for låneadgang for boliger i yderområder, unge og
seniorlån der indkalkuleres som øgede hensættelser i den
omkostningsbestemte bidragssats.
Samfundet skal princippelt ikke agere sidste långiver til
investeringsbanker.

4. SIDE 4
Der gennemføres Tobin-skatter på finansiel omsætning på personer
og virksomheder,
hjemmehørende i Danmark (uanset transaktions landet) men skal
være skatte neutralt
Job- og
Arbejdsmarked
Ordfører: Martin Nordstjerne
Rasmussen
Sjællands Storkreds
Offentligt ansatte skal sikres selvstyre, selvansvar og bedre selvværd.
Der skal etableres kooperative arbejdsfællesskaber i den offentlige
sektor, hvor det er muligt.
Lov om aktiv beskæftigelsespolitik og Lov om aktiv socialpolitik
adskilles i praksis.
Jobcentre skal effektiviseres, så der måles mere på resultater frem for
aktivitet, antal af møder og kurser mv.
Åbenlyst uarbejdsdygtige, påbegynder et forløb, der ikke må overstige
mere end 13 uger med særlig individualiseret konference. Er de
herefter uarbejdsdygtige, skal de overføres til Borgerløn.
Ledige matches og henvises til relevant beskæftigelse eller omgående
sundhedsfaglig udredning.
Vikar + rekrutteringsmarkedet gøres mere dynamisk + fleksibelt ift.
ledighedsperioder, G-dage mv.
Borgerløn:
Ud fra en individuel vurdering skal de befolkningsgrupper, der er
fanget vedvarende på førtidspension, invalidepension, kontanthjælp
m.v., overflyttes til Borgerløn i stedet.
Borgerløn tildeles for 2 og 5 årige perioder.
I Borgerløn-perioden vil borgeren ikke skulle visiteres til nye tilskud.
Med Borgerløn bortfalder alle andre tilskud. Borgerløn er uafhængig
af husstandsindkomst.
Borgerløn udbetales som en nettoudbetaling og er skattefri.
Inden for rammerne af det skattefri bundfradrag, kan en borger på
Borgerløn, tage anden lønnet beskæftigelse.
Borgerlønnen kan opretholdes ved kortvarige rejser til udlandet (op
til 6 uger pr. feriepenge år).

5. SIDE 5
Sundhed
Ordfører: Søren Søfelt
Nordsjællands Storkreds
De varme hænder skal flyttes fra tastaturet tilbage til patienterne.
Danmark skal have et sammenhængende sundhedsvæsen af høj
kvalitet med fri og lige adgang for alle borgere.
Sundhedsøkonomien skal imødekomme befolkningsudvikling og
sygdomsforekomst.
Politikere og læger skal i fællesskab afklare rammerne for
prioritering af sundhedsvæsenets tilbud.
Forebyggende tiltag skal opprioriteres (KRAM).
Det tiltagende bureaukrati af sundhedsvæsenet skal stoppes, og New
Public Management skal reduceres.
De ansatte i sundhedssektoren skal have arbejdsglæden tilbage
gennem mere indflydelse på deres daglige arbejde og mindre unødig
registrering.
Ansvar skal distribueres mod kooperative arbejdsfællesskaber, og
ledelsen skal gøres netværksbaseret.
Der skal planlægges mod et landsdækkende elektronisk
patientjournal system (epj).
Der skal etableres gensidige forpligtende sundhedsfællesskaber.
Forsvar og
Udenrigspolitik
Ordfører : Rolf Gøtze
Fyns Storkreds
NATO styrkes gennem udbygning af et europæisk forsvarssamarbejde,
som udgør NATO´s europæiske ben, og som gradvis overtager
hovedansvaret for specifikke europæiske sikkerhedsproblematikker.
NATO skal fokusere på forsvaret af alliancens medlemsstater, og skal
som hovedregel ikke deltage som stridende part i væbnede konflikter
uden, at alliancen selv er under angreb.
Det er principielt ikke udelukket, at Rusland kan indtænkes i et
europæisk forsvarssamarbejde.
Frivillig kompetencegivende militærtjeneste tilbydes som forlængelse
af de første 3 måneders almindelige borgertjeneste.
Udenrigspolitik
Fred og sikkerhed
Dansk deltagelse i interventioner bør overvejende ske i form af
humanitære bidrag og støtte til genopbygning og state-building.
Danmark skal etablere en "humanitær indsats styrke", som sikres

6. SIDE 6
kapaciteter til hurtigt at intervenere under afslutningen på væbnede
konflikter med henblik på at retablere fred og genopbygning.
Det er i dansk interesse at normalisere forholdet til Rusland.
Sanktionspolitikken skal gradvis afvikles i takt med, at Rusland
anerkender og respekterer grundlæggende folkeretlige principper.
Det kulturelle og uddannelsesmæssige samarbejde med Rusland
styrkes væsentligt som led i tillidsskabende foranstaltninger.
Samarbejdet mellem Østersø-landene intensiveres som platform for
yderligere forbedringer af samarbejdet med Rusland - f.eks. kan
reduktion af forurening inddrages i form af partnerskaber om
miljøteknologi.
Der skal arbejdes på at skabe en balance mellem Danmarks interesser
i samhandel og fastholdelse af dialogen med Kina om
menneskerettigheder og respekt for folkeretlige principper.
Grønland:
Grønland fastholdes som en del af Rigsfællesskabet.
Grønland skal sikres mest mulig indflydelse på egne forhold - også de
dele af forsvars- og udenrigspolitikken, som vedrører grønlandske
forhold.
EU og FN:
Forsvarsforbeholdet skal ophæves. Retsforbeholdet opretholdes og
Danmark skal ikke deltage i Møntunionen.
Danmark skal arbejde for større konsekvens i forhold til
medlemsstater, som ikke overholder EU-charteret.
Danmark skal arbejde for fælles høje EU-standarder på klima- og
miljøområdet.
Danmark skal arbejde for fælles EU-løsninger på migration og
flygtningepolitik.
FN skal fortsat være omdrejningspunktet for dansk udenrigspolitik i
fortsat stræben efter en
regelbaseret verdensorden.
Danmark skal arbejde for en modernisering af Sikkerhedsrådet,
herunder udfordre den nuværende
sammensætning med fem faste medlemmer tillagt vetoret.

7. SIDE 7
Integration og
Udlændingepolitik
Ordfører: Dorte Jarlby
VestJyllands Storkreds
Udlændingepolitikken skal bygge på integration og gensidig respekt
for forskellige kulturelle værdier.
Flygtninge skal kunne arbejde og uddanne sig fra det tidspunkt, de
ankommer til Danmark.
Flygtninge skal tilbydes genhusning i tomme huse og med vejledning
fra en mentorordning selv istandsætte disse.
Der skal satses på kompetencegivende uddannelser til flygtninge med
henblik på, at de kan indgå i genopbygning, når de hjemsendes.
Indsatsen baseres på hidtidige kompetencer.
Der skal satses på at indgå hjemsendelsesaftaler med
oprindelseslandene, og indsatsen skal sammentænkes med
udviklingsbistanden.
Afviste asylansøgere skal ikke opholde sig i interneringslejre.
Enhver, der er født i Danmark af en person med lovligt ophold, tildeles
automatisk dansk statsborgerskab.
Flygtninge uden reelle muligheder for hjemsendelse, som har opholdt
sig i Danmark i 9 år, og som har været selvforsørgende i mindst 5 år,
skal have permanent opholdstilladelse eller tilbydes statsborgerskab.
Integrationsydelsen skal hæves og der skal indføres gradvise
yderligere stigninger afhængig af uddannelse, arbejde og
sprogfærdigheder. Efter 3 år på integrationsydelse overføres til
kontanthjælpssystemet.
Borgerrettigheder
og Familie
Ordfører: Gert Dyrn
Fyns Storkreds
Borgerrettigheder:
Al lovgivning, der tillader opsamling, opbevaring og anvendelse af
borgerdata, skal have ‘solnedgangsklausuler’. Anvendelsen af sådan
lovgivning skal afrapporteres med jævne mellemrum.
Social profilering af borgere må ikke ske uden forudgående tilladelse
fra en tilsynsmyndighed. Borgeren skal høres inden.
Borgernes adgang til at få rettet fejlagtige oplysninger skal styrkes.
Datatilsynet skal styrkes og tillægges beføjelser til inden for en
kortere meddelt frist at lukke erhvervsdrivendes og myndigheders
ulovlige dataanvendelse.
Anonymiserede borgerdata skal kunne anvendes i statistisk og
forskningsmæssigt øjemed uden tilladelse.

8. SIDE 8
Offentlighedsloven skal rulles tilbage.
Kriterierne for varetægtsfængsling skal skærpes. De eksisterende
muligheder for alternativer til varetægtsfængsling skal udnyttes mere.
Politiets afhøringer af sigtede skal enten foretages med deltagelse af
forsvarer eller videoptages, før de kan bruges i retten.
Brugen af nævninge skal udvides, og de skal afgøre straffesager uden
indblanding fra professionelle dommere.
Ventetiderne ved domstolene skal nedsættes og sagsbehandlingstiden
hos politi og anklagemyndighed skal forkortes.
Forskelsbehandling og diskrimination i retssystemet af personer med
anden etnisk oprindelse skal afdækkes og gribes ind overfor.
Der skal stilles bedre retsgarantier til socialt udsatte familier og børn,
og anvendelsen af helhedsorienterede familieindsatser skal udvides.
Afgørelser om tvangsanbringelser skal i højere grad baseres på
bevisførelse. Adgangen til prøvelse ved landsretterne skal genindføres.
Retssikkerhed:
Politi og anklagemyndighed skal adskilles.
Lægdommer systemet revurderes til sikring af at lægdommere
repræsenterer den almindelig befolkning og ikke er en del af
domstolssystemet.
Visse straffe- og civile-sager bør ikke kunne ankes af
anklagemyndigheden hhv. den offentlige myndighed.
Grundlovskontrol flyttes fra Justitsministerium til uafhængig kontrol
under Folketingets formand med rekurs til Højesteret ved usikkerhed
om lovmedholdelighed i forhold til Grundloven.
Familie, børn og unge:
Alle uanset seksuel orientering skal have adgang til at adoptere på
ens vilkår.
Børne- og Ungeydelsen bortfalder. Vuggestuer, børnehaver og
skolefritidsordninger
gøres gratis.
Ungdomskriminalitets nævnene nedlægges. Den sociale indsats over
for kriminalitetstruede børn og unge gentænkes inden for rammerne
af sociallovgivningen.
Tilsynet med private institutioner på børne- og ungeområdet og på
handicapområdet skal styrkes. Sådanne institutioner skal kun kunne

9. SIDE 9
drives som selvejende institutioner, og der skal stilles skærpede krav
om økonomisk konsolidering.
Ved konkurs skal der ikke gribes ind i en families bopælsret, hvis den
fortsat kan præstere de ydelses betalinger, der var på tidspunktet for
konkursen.
Forskning og
innovation
Ordfører: Rune Frøsig Osmundsen
NordJyllands Storkreds
Området skal opprioriteres og moderniseres. Nødvendige og stabile
midler skal tilføres i forventningen om at dette område er af vitale
betydning for fremtidens samfund. Forsker og forskningsgruppe skal
tilføres faste midler direkte for at sikre forskningsfrihed i en stadig
mere topstyret universitetsverden
Forskningsmidler skal også være risikovillige. De vilde ideer skal have
lettere ved at blive afprøvet. Der skal laves en større satsning på de
ideer indenfor forskning og innovation, der potentielt kan skabe
originale nye løsninger og muligheder for virksomheder, mennesker
og samfundet. Samtidigt med at potentiel nytteværdi af forskningen
synliggøres og sandsynliggøres.
Der skal øget fokus på formidling af forskning, såvel igangværende
forskning som endelige resultater. Kravet om formidling er gældende
såvel internt i forskermiljøet samt eksternt i “det offentlige rum”
Forskningsresultater og videnskabelige artikler skal i forbindelse med
publikation reformuleres i korte “populær” versioner, som gøres mere
offentligt tilgængelige.
Samarbejde med eksterne aktører skal forstærkes og medvirke til at
nedbryde barrieren mellem forskningsmiljøet og det omkringliggende
samfund. Dette skal opprioriteres og effektiviseres for den forskning,
der kan give gavn for samfundet indenfor en overskuelig fremtid. Til
gengæld skal mere langsigtet forskning prioriteres ved langvarige
finansieringsmuligheder, så forskere frigøres for projektansøgning og
projektadministration.
Der skal øget fokus på af Ph.d.-uddannelser. I særdeleshed skal der
igangsættes initiativer, som sikrer at langt størstedelen gennemfører
uddannelsen. Desuden skal det gøres langt mere attraktivt at have
ansættelse og gøre karriere på danske universiteter.
Innovation, entreprenørskab og kreativitet skal være kompetencer,
viden og færdigheder, som alle besidder. Derfor skal dette prioriteres i
alle dele af samfundet, inklusiv uddannelse, projekter,
udviklingsprojekter og personlig udvikling. Vi har brug for en ny
guldalder

10. SIDE 10
Kultur
Ordfører: Maria Bartholdy
NordJyllands Storkreds
Et fast beløb af statens budget skal stilles til rådighed til
kulturinstitutionernes vedligehold.
Vi ønsker en skarp adskillelse af drift og indholdsproduktion. Det vil
sige, der stilles et fast beløb til rådighed til at varetage kultur-
institutionens faste omkostninger, såsom infrastruktur og
bygningsvedligehold. Vi vil sikre, at vores kulturinstitutioner
vedligeholdes til gavn for os alle og de kommende generationer.
Et fast beløb af statens budget skal stilles til rådighed for
kulturproduktionen.
Vi vil et kulturliv i bevægelse. Det kan vi understøtte ved, at den
enkelte kulturinstitutions støtte deles op i drift og indhold.
Vi ønsker en sikring af, at der tilføres betydelige midler til produktion
af kunst og kultur. Disse midler må ikke fungere som
finansieringskilde for faste omkostninger
Det skal være muligt at eksperimentere og vi vil sikre, at det er muligt.
Tilskud skal gives til kulturproduktioner og projekter, der ikke i sig
selv kan forudses at have et markedsgrundlag og generer overskud.
Det skal ikke være et kriterium i sig selv, at projektet er økonomisk
bæredygtigt. Staten støtter, at kulturen udvikles og det gør vi ved, at
lade de smalle produktioner få plads.
Det der kan bære sig selv, skal bære sig selv.
Lån kan ydes til kulturproduktion der forudses at have en
efterspørgsel. Det som kan stå selv, skal stå selv, men det kan være
nødvendigt at risikoafdække disse produktioner. Lånet skal
understøtte de, som sætter store produktioner op.
Der skal oprettes flere faste årstal bestemte stipendiater til kultur-
producenter.
Staten skal have en aktiv rolle i at understøtte og løfte kulturbærerne.
Det er ikke et krav, at det henvender sig til alle, men det er et krav at
det er tilgængeligt for alle. Med det vil vi sikre at den statsstøttede
kultur bliver tilgængelig for alle.
Kultur skal skabe sammenhænge og diplomati ud over landets
grænser.
Vi vil tilføre flere midler til kulturudveksling med lande, hvor dansk
udenrigspolitik er udfordret. Mellemfolkelige udvekslinger af
kulturværdier, ser vi som et afgørende redskab til at modvirke og
undgå mellemfolkelige konflikter. Kulturpolitikken skal være et aktiv
udenrigspolitikken.
Vores danske kultur og historie er en drivende kraft bag
kulturpolitikken.
Støtte med puljemidler til de kulturinstitutioner,
uddannelsesinstitutioner og fri/folkeskoler der breder kulturen ud til

11. SIDE 11
os alle. Det skal være let for kulturbærerne at introducere deres
bidrag til kulturen på skoler, uddannelsesinstitutioner og foreninger
m.m. Vi mener, kultur er det bindemiddel, der binder os sammen.
Derfor skal kultur understøttes og udvikles på tværs af alle
befolkningsgrupper til gavn for den nationale sammenhængskraft
Støtte til udvikling af unge kunstnere og kultur-udviklere.
Vi vil understøtte unge kunsttalenter, så de får mulighed for at
afprøve og udvikle deres talent. Derfor skal regionerne og/eller
kommunerne tilbydes talentudviklingspuljer. Det skal sikres
talenterne får en innovativ og kvalificeret undervisning.
De skal have grundlaget for at leve af deres talent. Derfor skal de også
undervises i branchekendskab, networking, fundraising og regnskab.
Gratis kulturoplevelse til udtrukne borgere.
Hvert år udtrækkes et antal borgere via cpr-nummer til at deltage
gratis i en kulturbegivenhed. Der vil være mulighed for at vælge
mellem forskellige
arrangementer/forestillinger/udstillinger/koncerter.
Landbrug
Ordfører Torben Østergaard
Christoffersen
SydJyllands Storkreds
Fokus på fødevarer af høj kvalitet frem for kvantitet.
At få forbrugerne til at vælge produkter, som er produceret så lokalt
som muligt – minimere transport af fødevarer over lange distancer.
Sænke udledningen af CO2 fra biogas. Den siddende regering har
lukket puljen til etablering af nye og tidssvarende anlæg.
Etablering af zoner til pleje af insektlivet – bl.a. bier. Bestanden af bier
er voldsomt presset og bierne er nødvendige for bestøvning af planter
i såvel natur som kulturlandskaber.
Alternative ejerskabsformer, der letter muligheden for unge
landmænds etablering, fx gennem generationsskifte, og for at sikre de
unge landmænd et rimeligt livsgrundlag.
Dyrevelfærd på dyrenes præmisser.
Klima Fond skal gældssanere dansk landbrug mod bæredygtighed i
produktionen (‘noget-for-noget’).
Trafik & Transport
Ordfører Kim Durup
VestJylland Storkreds
Modulvogntogsnettet gives frit. Derved øges køretøjets tonnage med
60%, sideløbende med en brændstofoptimering på 30%.
Taxaerhvervet liberaliseres. Herved bliver antallet af vogne styret af
markedskræfter qua udbud og efterspørgsel. Dynamisk

12. SIDE 12
prisfastsættelse indføres. Herved bliver vognene en del af den grønne
omstilling. Forbud mod fossilt drevne hyrevogne i storbyerne
Der skal satses på grøn transport. Tilskyndelse til omstilling af den
tunge erhvervstrafik til brint, gas & el. Forbud mod store fossile
lastbiler i storbyerne. Etablering af omlastecentraler i
yderområderne, hvorfra eldrevne lastbiler kan udføre slutlevering.
Etablering af selvstændigt tungvognspoliti efter norsk model. Øget
indsats mod forurenende vogntog. Sikring af tilskyndelse til sikre,
moderne køretøjer.
Krav om etablering af El-ladestationer og gasstandere på samtlige
eksisterende tankstationer og etablering for benzinselskabets egen
regning. Betinget for fortsat tilladelse til salg af fossile brændstoffer.
Roadpricing jo mere biler benyttes, jo højere udgift. Til gengæld
udfases ejerafgiften.
Roadpricing i henhold til gældende euronormer, for øget incitament til
at holde en grøn vognpark i Danmark.
Nærsamfund &
Nethandel.
Ordfører: Brian Schou Brandt
Bornholm Storkreds
Boligmulighed til de typer nøglepersoner der historisk har tilført stor
sammenhængskraft i nærsamfundene (skolelærer, pædagoger mfl).
Fleksible og økonomisk attraktive transportmuligheder til job-
metropoler så forælder i børnefamilier ikke skal gå på kompromis
med karrieren.
Flexløn-ordning for børnefamilier som tilgodeser såvel arbejdstager
som arbejdsgiver.
Institutioner med fleksible åbningstider og betalingsformer.
Skole og institutions-miljø skal integreres med fritidsforeninger og
klubber.
Særlige vilkår for attraktive butikker der lægger sig i de
gamle/oprindelige strøgmiljøer.
Hjælp til lokal-medier efter særlige kriterier.
Kultur-tilbud med nationalt/internationalt niveau

13. SIDE 13
Natur &
Dyrevelfærd
Ordfører: Kresten Petersen
Københavns Storkreds
Natur:
Danmark har underskrevet og tiltrådt en række internationale
aftaler og konventioner. Målene herfra har brede målsætninger
ofte lange tidshorisonter, som kan være svære at vurdere
fremdriften i forhold til. For at understøtte opnåelse af målene,
skal de brydes ned til tidsfastsatte delmål, der kan opfyldes
indenfor en regeringsperiode, således at det bliver lettere at
kontrollere, hvorvidt en siddende regering har leveret på
målsætninger.
Der gøres op med begrebet overimplementering. Kan og vil
Danmark gå længere end de internationale aftaler, direktiver
og konventioner forpligter os til, gør vi det.
Danmark skal opfylde Aichi-målene under FNs
Biodiversitetskonvention. Der nedsættes et natur- og
biodiversitetsråd, der skal der komme med anbefalinger til
konkrete mål for opfyldelse af målene og komme med
anbefalinger til hvordan biodiversitetsindsatsen tilrettelægges.
Danske skove skal bidrage til bevarelse af biodiversitet,
friluftsoplevelser for borgerne, optage og lagre CO2, levere træ
som grønt råstof og beskytte vores grundvand. Alle behov kan
dog ikke opfyldes 100 % alle steder på samme tid. Der skal
derfor ske en større målretning af driften i statens skove.
Driften af statens skove og tilskud til private skal målrettes og
understøtte Danmarks skovprogram.
Danmarks skove er et af de redskaber, vi har i forhold til at
modvirke klimaændringerne. Træer kan både optage og lagre
CO2 eller fortrænge kul, olie og gas i vores energiforsyning og
stål og beton i vores byggeri. Samtidigt kan vi ved at plante nye
skove fjerne presset på de skove, der har højt indhold af
biodiversitet. Der skal derfor gang i skovrejsningen i Danmark,
så vi som minimum lever op til målsætningerne i Danmarks
skovprogram.
Sommerfugle, vilde bier og andre bestøvere tilknyttet naturen i
det åbne land er under pres, på grund af tab af levesteder i det
intensive jordbrug. Gennem klima- og naturfonden sikres
oprettelse af permanente grønne elementer i landskabet, og
opsplitning af større marker med læhegn og permanent
udtagning af landbrugsjord, der skal sikre mere natur i
landbrugslandet.
Offentligt byggeri og anlæg skal ikke financierers gennem
bebyggelse af naturen. Det skal være slut med affredninger med
snævert økonomisk formål. Der skal arbejdes på at finde
finansiering til byggeriet på Amager fælled på anden vis.
Der afsættes 1 naturmilliard. Midlerne skal gå til:
Finansiering af genopretning af nationale naturikoner eksempelvis
nedlæggelse af Tange Sø og genopretning af Gudenåen.
Udlæg af større naturområder til selvforvaltende naturområder
(rewilding).

14. SIDE 14
Indsats for genopretning af heder og overdrev.
Dyrevelfærd:
Handel med dyr kan medføre, at der sælges dyr, der er opvokset under
kritisable forhold. Vi mener ikke der er belæg for at skærpe reglerne
og lovgivningen yderligere men opfordret til at der iværksættes
oplysningskampanger fra eks. Anima eller Dansk Kennel Klub om
problemet, således at køber stiller krav om dokumentation for
hundens ophav, sundhedspapirer og lignende.
Der bakkes op om at det bør gøres nemmere at konfiskere misrøgtede
dyr, og der bør indføres strengere straf for dyremishandling.
Generelt vurderes der ikke at være større dyrevelfærdsmæssige
problemer med katte og kattehold i Danmark. På landet er katte ofte
et nyttedyr, der hjælper med at holde mus og rotter på et acceptabelt
niveau. Kattene har et frit liv og bor ofte i lader eller i stalden, hvor de
får killinger, derfor mener KRP at det vil være en byrde, at pålægge
alle, der har kat som nyttedyr, at hvert enkelt individ skal registreres.
Partiet KRP lægger vægt på gode vilkår for både kæledyr og
produktionsdyr, og vil følge indstillingerne fra dyreetisk råd.
Med hensyn til produktion af æg fra burhøns er produktionen af
buræg hastigt nedadgående, og buræg er udfaset i de fleste
supermarkeder. Produktionen er således halveret fra 2014 til 2017.
KRP vil derfor hellere støtte op om mærkning og
oplysningskampagner om mere dyreetisk korrekte
produktionsformer, og lade markedet udfase buræg.
Med hensyn til hurtigt voksende kyllingetyper ønsker KRP ikke på det
nuværende oplyste grundlag at indføre strengere regler og lovgivning.
Frem for forbud bakker KRP op om at der iværksættes
oplysningskampagner om dyrevelfærd, så forbrugeren kan træffe sit
valg på et oplyst grundlag
KRP Anderkender at produktion af pels fra mink kan være
dyrevelfærdsmæssigt problematisk. Et forbud kan dog ikke
umiddelbart støttes, men såfremt indstillinger fra dyreetisk råd
anbefaler et stop for minkproduktion, vil KRP støtte en gradvis
udfasning i Danmark. En sådan udfasning ville skulle modsvares af
kompensationsordning for berørte minkavlere.
Importforbud af pels til Danmark er en mulighed såfremt
opdrættet er forgået under forhold, der er ulovlige i Danmark. Er der
eksempelvis tale om pels fra dyr der er nedlagt eller fanget under
bæredygtige forhold, skal der ikke indføres forbud.

15. SIDE 15
Privatliv & Frihed
Beskyttelse af persondata skal prioriteres, og der skal investeres i nye
teknologier, som fremmer en sund og etisk datakultur.
Strafferammen for identitetstyveri og databedrageri skal udvides.
Dyneløfteri og automatiserede afgørelser fra det offentlige skal
begrænses.
Vi skal væk fra et kontrol- og mistillids-samfund, og genskabe et
samfund baseret på respekt og tillid.
Der skal værnes om privatlivets fred.
Foreningsfriheden skal fremmes, og samfundet skal blive bedre til at
integrere nytilkomne danskere i foreningslivet, samt understøtte de
lokale (borgernære) foreningers arbejde.
Vi skal fremme en positiv debatkultur og en ordentlig tone.
Processen for opstilling til valg skal gøres nemmere, så vi får en
bredere deltagelse i det repræsentative demokrati.
Borgerne skal gives bedre indsigt i den offentlige forvaltning, både
kommunalt, regionalt og nationalt.
Der skal være en større grad af åbenhed om de offentlige
myndigheders arbejde.
Offentlighedsloven skal delvist rulles tilbage.
Erhvervspolitik.
Digitalisering.
Vi understøtter udbygning af 5G netværk, men under statslig ejerskab
af infrastruktur. Vi ønsker redundant sikring af det bagvedliggende
IP-netværk, og ønsker at arbejde i retning af nationale 'fire-walls' der
tillader sikring af cyber-sikkerhed på top-level af netværket. Tilsyn og
kontrol skal være underlagt Folketingets Sikkerhedspolitiske Udvalg.
Privatlivsbeskyttelse skal gennemgås lovgivningsmæssigt for at
modvirke utilsigtede følgevirkninger af et stærkt forøget niveau for
sikkerhed og netværksbeskyttelse.
Datafarme skal alle være bundet til genanvendelse af varmeudledning
som led i brugstilladelser og tilslutning til det nationale IP-net. Der
ønskes en gradvis omlægning af ejerskab til IT-infrastruktur fra

16. SIDE 16
privat kontrol til statsligt ejerskab, men baseret på public-private
samarbejdsaftaler.
Public-Private samarbejde.
De ønskes en eskalering af statslig involvering i opstart af centrale
produktionsområder med relevans for klimaomstilling.
Det første område skal være en national satsning på produktion af
biobrændsel.
Grundforskning skal opprioriteres og moderniseres. Nødvendige og
stabile midler skal tilføres i forventningen om at dette område er af
vital betydning for fremtidens samfund. Forsker og forskningsgruppe
skal tilføres faste midler direkte for at sikre forskningsfrihed i en
stadig mere topstyret universitetsverden
Forskningsmidler skal også være risikovillige. De vilde ideer skal have
lettere ved at blive afprøvet. Der skal laves en større satsning på de
ideer inden for forskning og innovation, der potentielt kan skabe
originale nye løsninger og muligheder for virksomheder, mennesker
og samfundet. Samtidigt med at potentiel nytteværdi af forskningen
synliggøres og sandsynliggøres.
Medarbejderaktier.
Alle finansielle instrumenter (optioner, warrants, earn-out's, aktier)
hvor en ansat medarbejder gives mulighed for kapitalgevinster skal
fremmes. Beskatning skal først udløses ved realisation baseret på
laveste kapitalvindings beskatning (som transaktionsskat). Skat skal
ikke længere bruges som fordelingspolitisk instrument, og
personbeskatningen skal reduceres mærkbart uanset
indkomstgruppe. Skattesystem må ikke bruges til at straf-beskatte
ledende medarbejdere der ses som en knap human ressource.
E-handel.
Transaktionsbeskatning skal kun indføres hvis den samtidig medfører
en nedsættelse af personbeskatningen krone-for-krone. Vi anser det
ikke for et EU-anliggende.
Effekten af mega 'e-Stores' (i.e. Amazon etc.) skal vurderes nøje i
relation til beskyttelse af detailhandel i nærområder. Vi anser det for
betydningsfuldt at befolkningen kan migrere fra kostbare bosteder i
byerne til mindre nærsamfund, hvor en lang række livskvaliteter kan
opprioriteres. Vi ser i den forbindelse e-handel og nedlæggelse af en
række institutioner som forhold der enten skal reguleres eller
modvirkes gennem omprioritering af offentlige investeringer.

17. SIDE 17
Ligestilling &
Pension
Ligestilling mellem kvinder og mænd
Ens vilkår for begge forældre ved skilsmisse/familie brud
Bedre mulighed for pensionister ret til delvis beskæftigelse og adgang
til seniorlån
Forskellig (Differentieret) pensionsalder skal indføres, så der tages
hensyn til arbejdstid og
arbejdsbyrde for forskellige typer af beskæftigelse gennem livet.
Tobak, Alkohol &
Cannabis
Salg af alkohol, cigaretter og cannabis kosttilskud flyttes fra den
almindelige detailhandel til overvåget
salg på særlige udsalgssteder og særlig banderolering.
Cannabis afkriminaliseres, cannabis (CBD) kosttilskud i fri detail og
rekreativ med begrænset hjemme
vækst til personligt forbrug.
Udviklingshjælp
Afrika og Mellemøsten:
Efter aftaler med lande og regionale sammenslutninger i Afrika og
Mellemøsten og med dansk erhvervsliv opstilles betingelser for
etablering af danske virksomheder i regionerne om at betale skatter
og afgifter, overholde miljø- og arbejdsmiljø standarder og om
deltagelse i udbygning af lokal infrastruktur.
Der skal etableres målrettede støtteordninger til brug for joint
ventures omkring landbrugs- og industriproduktion.
EU skal åbne for import og samtidig understøtte udviklingen af lokal
forædlingsindustri, og Danmark skal arbejde for gældseftergivelse.
Afrika og Mellemøsten har et potentiale til at blive eksportører af
solenergi, og Danmark skal understøtte denne udvikling gennem
samarbejdsprojekter og energi-import garantier.
Flygtninge skal hjælpes i nærområderne og i samråd med de lande,
som har taget imod dem. Der skal fokuseres på bistand direkte til
flygtninge, og indsatsen skal sammentænkes med danske
udviklingsprojekter i de pågældende lande.