En model er udviklet af Klaus Riskær Pedersen til revitalisering af den offentlige sektor. Modellen sigter på at forbedre arbejdsmiljø for offentligt ansatte. Distribuere ansvaret til kooperative arbejdsfællesskaber der som nye micro-virksomheden har værdiskabelse som den bærende kraft. Modellen stilles til disposition som open-source innovation under creative commons licens

1. Strukturmodel bag lanceringen af Kooperative Arbejdsfællesskaber (f.m.b.a.)
Strukturmodel bag lancering af ‘kooperative arbejdsfællesskaber’
(Foreninger med Begrænset Ansvar F.M.B.A.)
A. Det bærende grundlag for konstruktionen er :
A1: Kooperative arbejdsfællesskaber eller ‘micro-virksomheder’ indenfor
opdelte fagområder gøres administrativt funktionsdygtige gennem tilknytning
til ‘virtuelle koncerner’, der fungerer som stabilisatorer i et afgrænset og
ensartet funktionsområde;
A2: Kooperative arbejdsfælleskaber skal af en gruppe offentligt ansatte kunne
idriftsættes på baggrund af en veldefineret og forud fastlagt struktur og
løsning, der fjerner de indgangsbarrierer, der normalt er forbundet med
‘virksomhedsopstart’, indgåelse af privatleverandøraftaler med den offentlige
sektor samt adgang til et finansieringsgrundlag;
A3: Den løsning, som der her gives adgang til for visse typer af offentlige
ansatte, skal derfor også omfatte samtidig driftsfinansiering og
garantistillelse;
A4: Det samlede udbud af denne løsning skal være underlagt en central
overvågnings- og dokumentationsfunktion, der derudover skal sikre hjælp til
kvalitetssikring af ‘corporate governance’ samt gøre det muligt for det enkelte
kooperative fællesskab at få adgang til ‘bench-marking’-data på tværs af
andre kooperative arbejdsfællesskaber af ensartet type, herunder sikre fuld
gennemsigtighed for de offentlige tjenesteefterspørgere, klienter og
samfundet som helhed.
B. Politisk set er adgangen til denne løsning betinget af :
B1: Den enkelte deltager skal arbejde i det kooperative arbejdsfælleskab for
at være medlem af det;
B2: Idriftsættelse af det enkelte kooperative fællesskab beror på, at en
gruppe af medarbejdere henvender sig indenfor et specifikt fagområde, et
veldefineret og eksisterende arbejdsfællesskab eller i relation til en
veldefineret konkret offentlig institutionstype, der er egnet til drift på
løsningsgrundlaget;
Klaus Riskær Pedersen, September 2015 1

2. Strukturmodel bag lanceringen af Kooperative Arbejdsfællesskaber (f.m.b.a.)
B3: Formålet med det kooperative arbejdsfællesskab er at fremme
deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Deltagerne skal
aflønnes iht. en fælles modeloverenskomst med adgang til sædvaneprægede
bonusordninger og vil - økonomisk set - i udgangspunktet være stillet som i
den tidligere beskæftigelse;
B4: Medlemmerne kan ikke kontant hæve den mulige merværdi, der
opbygges som følge af mulige, højere afregningspriser iht.
privatleverandøraftaler med den offentlige tjenesteefterspørger, eller som
resultat af forventede produktivitetsgevinster inden for det enkelte
kooperative arbejdsfællesskab;
B5: Ejerbeføjelserne tilkommer deltagerne i det kooperative fællesskab, men
på grund af deltagerforholdets personlige art kan ejerskabet ikke overdrages,
det være sig ved salg, pantsætning eller eksempelvis fusion;
B6: Hvert kooperative arbejdsfællesskab vil få en vekslende deltagerkreds,
men have en begrænset størrelse for dels at sikre et antal ansatte aht.
driftstabiliteten (min. antal ansatte), og dels for at undgå, at det kooperative
arbejdsfællesskab får karakter af en egentlig virksomhed med tilhørende
komplekse ledelsesopgaver (max. antal ansatte).
C. En række betingelser må lægges til grund for at løsningen kan
gennemføres :
C1: Det kooperative arbejdsfælleskab skal juridisk etableres i lovreguleret
selskabsform som en ‘forening med begrænset ansvar’ (F.M.B.A) for at
beskytte den enkelte deltager mod finansiel risiko, idet ingen af deltagerne
hæfter personligt for foreningens forpligtelser;
C2: Den enkelte forening (kooperative arbejdsfælleskab) vil blive underlagt
visse - og for de politiske mål afgørende - begrænsninger i relation til
overskudsdisponering, ændring af formålsbestemmelse samt beslutning om
ophør, salg eller fusion;
C3: Disse begrænsninger har til formål at beskytte det overordnede mål med
den etablerede struktur og vil blive optaget i foreningens vedtægter og
udformet som en ‘individualret’, således at visse beslutninger (herunder
beslutning om vedtægtsændring) kræver godkendelse fra det stiftende
selskab;
Klaus Riskær Pedersen, September 2015 2

3. Strukturmodel bag lanceringen af Kooperative Arbejdsfællesskaber (f.m.b.a.)
C4: Det stiftende selskab, herefter det ‘kooperative stiftende selskab’, (et
almindeligt anpartsselskab) vil være ejet (og kontrolleret) af den faglige
sammenslutning eller kommune, der tilbyder løsningen til egne medlemmer
eller ansatte;
C5: For at det ‘kooperative stiftende selskab’ ikke selv kan ændre på de
overordnede begrænsninger (Ref. Pkt. B1-B5), så vil alle kooperative
stiftende selskaber blive stiftet efter en fælles skabelon, med tilsvarende
begrænsninger optaget i henholdsvis vedtægter samt på aftalemæssigt
grundlag.
D. På basis af de overordnede betingelser vil det være hensigtsmæssigt at en
række aktører samarbejder :
D1: En faglig sammenslutning eller f.eks. kommune bør stå som ejer af det
kooperative stiftende selskab, som stifter de underliggende kooperative
arbejdsfællesskaber. I praksis forudses de kooperative stiftende selskaber
stiftet og tilrettelagt af initiativtageren, men overdrages til fuldt ejerskab af
den faglige sammenslutning eller kommune, som ønsker at tilbyde denne
løsning til egne medlemmer eller ansatte;
D2: Overdragelsen sker forud for løsningstilbuddet til medlemmer eller
ansatte, og det er fra det stiftende selskab, der gives tilbud om deltagelse til
medlemmer af en bestemt faglig sammenslutning eller ansatte i en bestemt
kommune;
D3: Det enkelte kooperative stiftende selskabs funktion er primært politisk og
som garant for løsningens opfyldelse af de fastlagte politiske mål, men de
stiftende selskaber er ikke selvstændig aftalepart med tredjepart eller
impliceret i drift- og garantifinansieringen, der forudses at blive tilrettelagt af
initiativtageren;
D4: For at de kooperative arbejdsfællesskaber kan driftsikres, gives de
adgang til en række fællesydelser og serviceløsninger, der kompenserer for
den omstændighed, at de kooperative arbejdsfællesskaber har karakter af en
art ‘micro-virksomheder’ og derfor ikke kan sammenlignes med egentlige
virksomheder på eget selvstændighedsgrundlag (hvorved der i stedet skabes
en art ‘virtuel koncern’ med adgang til ydelser og faciliteter som i en koncern
af forbundne virksomheder, men uden adgang til kapitaldeltagelse/ejerskab);
Klaus Riskær Pedersen, September 2015 3

4. Strukturmodel bag lanceringen af Kooperative Arbejdsfællesskaber (f.m.b.a.)
D5: Da fællesydelser og serviceløsninger (tidsregnskab, fakturering,
lønningsbogholderi, bogføring, aftaleregulering m.v.) principielt er uafhængige
af den specifikke faglige sammenslutning eller kommune, vil disse opgaver
blive tilrettelagt i samarbejde med professionelle serviceleverandører, der
tilknyttes løsningen;
D6: For at den leverandør, der tilfører fællesydelser og serviceløsninger, til
stadighed kvalitetssikres og konkurrenceudsættes, vil samarbejdet finde sted
på almindelige kontraktsvilkår, der etableres imellem initiativtageren (med
virkning for alle stiftede og tilsynsførte kooperative arbejdsfælleskaber) og
tjenesteydelse leverandøren;
D7: Uafhængigt af (D3)-(D6) (serviceløsninger) ovenfor, vil ethvert
kooperativt arbejdsfælleskab være vedtægtsmæssigt forpligtet til at sikre
gennemsigtighed, corporate governance og bench-marking til brug for alle
øvrige kooperative arbejdsfællesskaber, deres kunder og samfundet (Ref. A4);
D8: Den samlede løsning - alle kooperative stiftende selskaber og alle
kooperative arbejdsfællesskaber - skal i deres vedtægter derfor være tilsluttet
‘en særlig rådgivning’, der driftføres af initiativtageren bag tilrettelæggelsen af
det samlede projekt på tværs af faglige sammenslutninger og f.eks.
kommuner;
E. Den praktiske gennemførelse:
E.1: Initiativtager
Det vil være initiativtagerens rolle at forme og formulere strukturen, den
juridiske konstruktion og etablere de samarbejdsrammer, som er nødvendige
for, at strukturen kan tilbydes medlemmer og ansatte i faglige
sammenslutninger eller kommuner.
Initiativtageren har ansvaret for at forhandle privatleverandør- og
samarbejdsaftaler med region og kommuner.
Initiativtageren har ansvaret for at sikre finansiering for de kooperative
arbejdsfællesskaber, som idriftsættes.
Klaus Riskær Pedersen, September 2015 4

5. Strukturmodel bag lanceringen af Kooperative Arbejdsfællesskaber (f.m.b.a.)
E2: Faglig sammenslutning
En eller flere faglige sammenslutninger tilbyder løsningen til egne medlemmer
samt påtager sig det politiske kontrolansvar for det - eller de - kooperative
stiftende selskaber, som har rettigheder i forhold til de kooperative
fælleskaber.
Den eller de faglige sammenslutninger, som ønsker at udbyde løsningen til
d e r e s m e d l e m m e r, b i s t å r i n i t i a t i v t a g e r m e d f o r h a n d l i n g a f
privatleverandøraftaler med region og kommuner, således at kooperative
arbejdsfællesskaber kan idriftsættes indenfor rammerne af en fælles
privatleverandøraftale for et specifikt ydelsesområde.
E3: Kommuner
En eller flere kommuner kan beslutte at tilbyde løsningen til egne ansatte.
En eller flere kommuner indgår også i løsningen på den vis, at de bistår med
at facilitere aftaleregulering og udflytning af ansatte i kommunen, såfremt de
ønsker at indtræde i et kooperativt arbejdsfællesskab.
København d. 2. September 2015.
Klaus Riskær Pedersen
Initiativtager
Klaus Riskær Pedersen, September 2015 5