SlideShare a Scribd company logo
1 of 3
Download to read offline
Klaus Riskær Pedersen Oplæg Klimaobligationer 10 December 2020
Positionspapir: Klimaobligationer til Dansk Landbrug


Klaus Riskær Pedersen


Privat Præsentation


Den model der her præsenteres baserer sig på et ‘public-private’ samarbejde, hvor samfundet
gennem statsgaranterede klimaobligationer stiller sin kollektive kreditværdighed bag låntagere,
der - som modydelse - forpligtes til at levere holdbare reduktioner i CO2 udledning fra egen
produktion & aktivitet.


Forslaget rettes mod det vegetabilske landsbrug som en forsøgsordning.


Baggrunds Data


Total areal i landet: 4.292.000


Under plov: (61%) : 2.618.120


Klimabelastning fra det vegetabilske landbrug : anslået ca. 5,3 mio tons CO2-ækvivalenter.
(NOAH)


Pr. ult. 2019: Landbrug og Gartneri 238 mia i Realkreditbelåning (Danmarks Statestik)


Pr.ult. 2019: Ditto i Pengeinstitutter ca. 53 mia (Danmarks Statestik)


Renteomkostninger pengeinstitutgæld 2019: 2,568 mia (4,8%) (Danmarks Statestik)


Renteomkostninger realkreditlån 2019: 3,153 mia (1,32%) Rentetilpasningslån: 175 mia (73%)
(Danmarks Statestik).


Samlede aktiver i landbruget ca. 600 mia. (anslået)


Jordprisen (1. kvartal 2019) : 145.500 kr/ha (114.500 [Finanstilsynet 106.000] - 182.000
[Finanstilsynet 130.000]).


Jordens aktiv værdi (anslået) 2019: ca. 380 mia. (ca. 2/3 af alle aktiver er jord).


Klimaobligationer


Markedskonforme obligationslån tilbydes til låntagere der i forbindelse med lånet påtager sig
reduktion i udledningen af CO2 fra egen produktion & aktivitet (Klimaobligationer).


Klimaobligationer er statsgaranterede og udstedes af realkreditinstitutter [der tillægges
forvaltningsansvaret] på basis af rammetildeling fra Danmarks Nationalbank.


Markedskonforme Klimaobligationer (Statsgaranterede):


Udstedelseskurs 100


Pålydende rente [p.t] 0% [markedsbestemt aktuel rente til kurs 100]


Klaus Riskær Pedersen 1
Klaus Riskær Pedersen Oplæg Klimaobligationer 10 December 2020
Løbetid: 30 år


10 års afdragsfrihed


Låntagers ydelsesbetaling:


Bidragssats (til realkreditinstituttet): 0,50 %


Bidragssats (statsgaranti): 1 %


Gruppe af låntagere: Landbrug (Planteavl)


Sikkerhedsstillelse: Pr. Ha landbrugsjord der omfattes af sikkerhedsstillelsen udbetales et klima-
lån på 20.000 kr. pr. Ha. Sikkerhedsstillelsen er efterstillet maksimalt udbetalt realkreditlån (60%),
som skal være bevilget af et realkreditinstitut som forudsætning for optagelse af det efterstillede
[statsgaranterede] klimalån. Lånet skal ligge indenfor 75% af den af realkreditten fastsatte
belåningsværdi.


Etableringsomkostninger: De sædvanlige til realkredit- og pengeinstitutter.


Klimaklausul


Med klima-obligationslånet medfølger en forpligtelse for debitor til CO2-reduktion i egen
produktion & aktivitet.


Forpligtelsen skal indfries gradvist over 4 år og skal opretholdes i resten af lånets løbetid.


Indfrielsen skal følge milestones der fremgår af et af Klimaministeriet udarbejdet ‘klima scorecard’
på de reduktionsområder der er en del af ordningen (klima kredits), men hvor afledte
klimabelastninger modregnes (‘klima debits’).


Samlet skal låntager (efter de 4 år) levere netto 100 klima-kredit point om året pr. Ha (med
låneåret som basis). Ved 100 point opnåes en politisk fastsat ønsket reduktion pr. Ha
landbrugsjord i CO2 udledning med tillæg af effekten fra øget kulstofbinding i jord og planter
(LULUCF-udledninger).


Misligholdelse af klimaklausulen


Låntagere der ikke opfylder obligationslånets klimaklausul opkræves en morarente for den del af
CO2 klima-kreditten som ikke er opnået, hvorved klimaobligationer bliver markedskonforme og
derfor ikke vurderes at tilsidesætte EU Traktatens Artikel 107-109 (Statsstøtte bestemmelserne).


Det vurderes at der til opnåelse af 100 klima-kredits skal reduceres med ca. 2 tons CO2 pr. Ha.
Da lånet udmåles som 20.000 kr pr. Ha implicerer det at låntager gennem klimaobligationer
rentekompenseres med ca. 330 Kr (44€) pr. ton CO2 der udlignes.


Klaus Riskær Pedersen 2
Klaus Riskær Pedersen Oplæg Klimaobligationer 10 December 2020
Statens risiko


Gennem opkrævning af en bidragsprocent på 1% om året (i 30 år) skønnes staten at være fuldt
risikoafdækket under forudsætning af at misligholdte engagementer hjemtages og jorden
gensælges til ny låntager under ordningen.


Ordningen påvirker dermed ikke statens finanser og vil likviditetsmæssigt blive dækket af
markedets køb af klimaobligationerne. Statsgarantien vil dog skulle hensættes som en
gældsforpligtelse.


Det kan ikke udelukkes at man ved et design hvor ‘klimakredits’ kommer køberen af obligationen
til gode, vil være istand til at sænke renten under 0% samt kunne sikre placering af den enkelte
tranche gennem ‘underwriting’ i pensionskassesektoren. Derved undgås statsgarantien på
obligationerne.


Omfang


100 klimakreditter opsamles ved at indfri visse mulige klimatiltag som hver især har en værdi på
‘klima scorecard’. Ordningen kalibreres så den forventede hel- eller delvise omlægning af den
eksisterende pengeinstitutgæld, sikrer reduktioner i CO2, øget kulstofbinding, omlægning af
lavbundsjorde m.v. i et sådant omfang, at der opnås et reduktionsmål pr. Ha og totalt der politisk
indfrier forventningerne.


For visse låntagere kan udvikles ‘KlimaFlexlån’, hvor man kan arbejde med højere lånebeløb pr.
Ha, hvis de forventede ‘Klimakredits’ væsentligt overstiger 100 pr. Ha. Det vil f.eks. være tilfældet
hvis en låntager i sit jordareal har en relativ større andel af lavbundsjorde end hvad der
gennemsnitligt indarbejdes i ‘klima scorecard’ [benchmark for lavbundsjord konvertering vil
formenligt blive kalkuleret til ca. 6% af det gennemsnitlige areal]. Klimakredits anbefales
oparbejdet indenfor det samlede LULUCF område.


Skalering


Ordningen kan udvides til andre grupper af låntagere og sektorer på baggrund af custom design
fra projekt til projekt.


Klaus Riskær Pedersen


København d. 10. December 2020.
Klaus Riskær Pedersen 3

More Related Content

More from Klaus Riskær Pedersen

KRP arbejdspapir om retssikkerhed i Danmark Januar 2024.pdf
KRP arbejdspapir om retssikkerhed i Danmark Januar 2024.pdfKRP arbejdspapir om retssikkerhed i Danmark Januar 2024.pdf
KRP arbejdspapir om retssikkerhed i Danmark Januar 2024.pdfKlaus Riskær Pedersen
 
Kooperative Arbejdsfællesskaber Oplæg Sep 2015.pdf
Kooperative Arbejdsfællesskaber Oplæg Sep 2015.pdfKooperative Arbejdsfællesskaber Oplæg Sep 2015.pdf
Kooperative Arbejdsfællesskaber Oplæg Sep 2015.pdfKlaus Riskær Pedersen
 
Årsrapport Partiet Klaus Riskær Pedersen (Borgerlisten) 2020
Årsrapport Partiet Klaus Riskær Pedersen (Borgerlisten) 2020Årsrapport Partiet Klaus Riskær Pedersen (Borgerlisten) 2020
Årsrapport Partiet Klaus Riskær Pedersen (Borgerlisten) 2020Klaus Riskær Pedersen
 
Kronik Kristeligt dagblad 25 april 2019
Kronik Kristeligt dagblad 25 april 2019Kronik Kristeligt dagblad 25 april 2019
Kronik Kristeligt dagblad 25 april 2019Klaus Riskær Pedersen
 
Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?
Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?
Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?Klaus Riskær Pedersen
 
Er tiden kommet til at erstatte politiske partier med noget nyt ?
Er tiden kommet til at erstatte politiske partier med noget nyt ? Er tiden kommet til at erstatte politiske partier med noget nyt ?
Er tiden kommet til at erstatte politiske partier med noget nyt ? Klaus Riskær Pedersen
 
De digitale tosser - En Blog Om Digital Meningsløshed
De digitale tosser - En Blog Om Digital MeningsløshedDe digitale tosser - En Blog Om Digital Meningsløshed
De digitale tosser - En Blog Om Digital MeningsløshedKlaus Riskær Pedersen
 
Final strukturmodel bag-lanceringen-af-kooperative-arbejdsfællesskaber open s...
Final strukturmodel bag-lanceringen-af-kooperative-arbejdsfællesskaber open s...Final strukturmodel bag-lanceringen-af-kooperative-arbejdsfællesskaber open s...
Final strukturmodel bag-lanceringen-af-kooperative-arbejdsfællesskaber open s...Klaus Riskær Pedersen
 
Klaus Riskær tale på demonstrationen mod lukning af irak kommission 8 august...
Klaus Riskær tale på demonstrationen mod lukning af irak kommission 8 august...Klaus Riskær tale på demonstrationen mod lukning af irak kommission 8 august...
Klaus Riskær tale på demonstrationen mod lukning af irak kommission 8 august...Klaus Riskær Pedersen
 
Iraq kommission- la bærer det endelige politiske ansvar
Iraq kommission- la bærer det endelige politiske ansvar Iraq kommission- la bærer det endelige politiske ansvar
Iraq kommission- la bærer det endelige politiske ansvar Klaus Riskær Pedersen
 
Grækenland: Staternes Europa mod et folkeligt demokrati ?
Grækenland:  Staternes Europa mod et folkeligt demokrati ?Grækenland:  Staternes Europa mod et folkeligt demokrati ?
Grækenland: Staternes Europa mod et folkeligt demokrati ?Klaus Riskær Pedersen
 
En sørgelig fornøjelse om valgkampen 2015
En sørgelig fornøjelse   om valgkampen 2015En sørgelig fornøjelse   om valgkampen 2015
En sørgelig fornøjelse om valgkampen 2015Klaus Riskær Pedersen
 
Engelsk ekstrakt af Riskær Pedersen,Klaus (2014) 'Socialkapitalisme' (Tiderne...
Engelsk ekstrakt af Riskær Pedersen,Klaus (2014) 'Socialkapitalisme' (Tiderne...Engelsk ekstrakt af Riskær Pedersen,Klaus (2014) 'Socialkapitalisme' (Tiderne...
Engelsk ekstrakt af Riskær Pedersen,Klaus (2014) 'Socialkapitalisme' (Tiderne...Klaus Riskær Pedersen
 
Myretuen - en kritisk gennemgang af Dansk Sikkerheds- og Udenrigspolitik
Myretuen - en kritisk gennemgang af Dansk Sikkerheds- og UdenrigspolitikMyretuen - en kritisk gennemgang af Dansk Sikkerheds- og Udenrigspolitik
Myretuen - en kritisk gennemgang af Dansk Sikkerheds- og UdenrigspolitikKlaus Riskær Pedersen
 
Ineffektivitet i den danske selskabsbeskatning
Ineffektivitet i den danske selskabsbeskatningIneffektivitet i den danske selskabsbeskatning
Ineffektivitet i den danske selskabsbeskatningKlaus Riskær Pedersen
 

More from Klaus Riskær Pedersen (18)

KRP arbejdspapir om retssikkerhed i Danmark Januar 2024.pdf
KRP arbejdspapir om retssikkerhed i Danmark Januar 2024.pdfKRP arbejdspapir om retssikkerhed i Danmark Januar 2024.pdf
KRP arbejdspapir om retssikkerhed i Danmark Januar 2024.pdf
 
Kooperative Arbejdsfællesskaber Oplæg Sep 2015.pdf
Kooperative Arbejdsfællesskaber Oplæg Sep 2015.pdfKooperative Arbejdsfællesskaber Oplæg Sep 2015.pdf
Kooperative Arbejdsfællesskaber Oplæg Sep 2015.pdf
 
KRP Politiske Hovedpunkter.pdf
KRP Politiske Hovedpunkter.pdfKRP Politiske Hovedpunkter.pdf
KRP Politiske Hovedpunkter.pdf
 
Årsrapport Partiet Klaus Riskær Pedersen (Borgerlisten) 2020
Årsrapport Partiet Klaus Riskær Pedersen (Borgerlisten) 2020Årsrapport Partiet Klaus Riskær Pedersen (Borgerlisten) 2020
Årsrapport Partiet Klaus Riskær Pedersen (Borgerlisten) 2020
 
Kanariefugle og Juletræer
Kanariefugle og JuletræerKanariefugle og Juletræer
Kanariefugle og Juletræer
 
Kronik Kristeligt dagblad 25 april 2019
Kronik Kristeligt dagblad 25 april 2019Kronik Kristeligt dagblad 25 april 2019
Kronik Kristeligt dagblad 25 april 2019
 
Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?
Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?
Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?
 
Er tiden kommet til at erstatte politiske partier med noget nyt ?
Er tiden kommet til at erstatte politiske partier med noget nyt ? Er tiden kommet til at erstatte politiske partier med noget nyt ?
Er tiden kommet til at erstatte politiske partier med noget nyt ?
 
De digitale tosser - En Blog Om Digital Meningsløshed
De digitale tosser - En Blog Om Digital MeningsløshedDe digitale tosser - En Blog Om Digital Meningsløshed
De digitale tosser - En Blog Om Digital Meningsløshed
 
Cuba Libre - en rejsenovelle.
Cuba Libre - en rejsenovelle.Cuba Libre - en rejsenovelle.
Cuba Libre - en rejsenovelle.
 
Final strukturmodel bag-lanceringen-af-kooperative-arbejdsfællesskaber open s...
Final strukturmodel bag-lanceringen-af-kooperative-arbejdsfællesskaber open s...Final strukturmodel bag-lanceringen-af-kooperative-arbejdsfællesskaber open s...
Final strukturmodel bag-lanceringen-af-kooperative-arbejdsfællesskaber open s...
 
Klaus Riskær tale på demonstrationen mod lukning af irak kommission 8 august...
Klaus Riskær tale på demonstrationen mod lukning af irak kommission 8 august...Klaus Riskær tale på demonstrationen mod lukning af irak kommission 8 august...
Klaus Riskær tale på demonstrationen mod lukning af irak kommission 8 august...
 
Iraq kommission- la bærer det endelige politiske ansvar
Iraq kommission- la bærer det endelige politiske ansvar Iraq kommission- la bærer det endelige politiske ansvar
Iraq kommission- la bærer det endelige politiske ansvar
 
Grækenland: Staternes Europa mod et folkeligt demokrati ?
Grækenland:  Staternes Europa mod et folkeligt demokrati ?Grækenland:  Staternes Europa mod et folkeligt demokrati ?
Grækenland: Staternes Europa mod et folkeligt demokrati ?
 
En sørgelig fornøjelse om valgkampen 2015
En sørgelig fornøjelse   om valgkampen 2015En sørgelig fornøjelse   om valgkampen 2015
En sørgelig fornøjelse om valgkampen 2015
 
Engelsk ekstrakt af Riskær Pedersen,Klaus (2014) 'Socialkapitalisme' (Tiderne...
Engelsk ekstrakt af Riskær Pedersen,Klaus (2014) 'Socialkapitalisme' (Tiderne...Engelsk ekstrakt af Riskær Pedersen,Klaus (2014) 'Socialkapitalisme' (Tiderne...
Engelsk ekstrakt af Riskær Pedersen,Klaus (2014) 'Socialkapitalisme' (Tiderne...
 
Myretuen - en kritisk gennemgang af Dansk Sikkerheds- og Udenrigspolitik
Myretuen - en kritisk gennemgang af Dansk Sikkerheds- og UdenrigspolitikMyretuen - en kritisk gennemgang af Dansk Sikkerheds- og Udenrigspolitik
Myretuen - en kritisk gennemgang af Dansk Sikkerheds- og Udenrigspolitik
 
Ineffektivitet i den danske selskabsbeskatning
Ineffektivitet i den danske selskabsbeskatningIneffektivitet i den danske selskabsbeskatning
Ineffektivitet i den danske selskabsbeskatning
 

FINAL Positionspapir Klimaobligationer

  • 1. Klaus Riskær Pedersen Oplæg Klimaobligationer 10 December 2020 Positionspapir: Klimaobligationer til Dansk Landbrug Klaus Riskær Pedersen Privat Præsentation Den model der her præsenteres baserer sig på et ‘public-private’ samarbejde, hvor samfundet gennem statsgaranterede klimaobligationer stiller sin kollektive kreditværdighed bag låntagere, der - som modydelse - forpligtes til at levere holdbare reduktioner i CO2 udledning fra egen produktion & aktivitet. Forslaget rettes mod det vegetabilske landsbrug som en forsøgsordning. Baggrunds Data Total areal i landet: 4.292.000 Under plov: (61%) : 2.618.120 Klimabelastning fra det vegetabilske landbrug : anslået ca. 5,3 mio tons CO2-ækvivalenter. (NOAH) Pr. ult. 2019: Landbrug og Gartneri 238 mia i Realkreditbelåning (Danmarks Statestik) Pr.ult. 2019: Ditto i Pengeinstitutter ca. 53 mia (Danmarks Statestik) Renteomkostninger pengeinstitutgæld 2019: 2,568 mia (4,8%) (Danmarks Statestik) Renteomkostninger realkreditlån 2019: 3,153 mia (1,32%) Rentetilpasningslån: 175 mia (73%) (Danmarks Statestik). Samlede aktiver i landbruget ca. 600 mia. (anslået) Jordprisen (1. kvartal 2019) : 145.500 kr/ha (114.500 [Finanstilsynet 106.000] - 182.000 [Finanstilsynet 130.000]). Jordens aktiv værdi (anslået) 2019: ca. 380 mia. (ca. 2/3 af alle aktiver er jord). Klimaobligationer Markedskonforme obligationslån tilbydes til låntagere der i forbindelse med lånet påtager sig reduktion i udledningen af CO2 fra egen produktion & aktivitet (Klimaobligationer). Klimaobligationer er statsgaranterede og udstedes af realkreditinstitutter [der tillægges forvaltningsansvaret] på basis af rammetildeling fra Danmarks Nationalbank. Markedskonforme Klimaobligationer (Statsgaranterede): Udstedelseskurs 100 Pålydende rente [p.t] 0% [markedsbestemt aktuel rente til kurs 100] Klaus Riskær Pedersen 1
  • 2. Klaus Riskær Pedersen Oplæg Klimaobligationer 10 December 2020 Løbetid: 30 år 10 års afdragsfrihed Låntagers ydelsesbetaling: Bidragssats (til realkreditinstituttet): 0,50 % Bidragssats (statsgaranti): 1 % Gruppe af låntagere: Landbrug (Planteavl) Sikkerhedsstillelse: Pr. Ha landbrugsjord der omfattes af sikkerhedsstillelsen udbetales et klima- lån på 20.000 kr. pr. Ha. Sikkerhedsstillelsen er efterstillet maksimalt udbetalt realkreditlån (60%), som skal være bevilget af et realkreditinstitut som forudsætning for optagelse af det efterstillede [statsgaranterede] klimalån. Lånet skal ligge indenfor 75% af den af realkreditten fastsatte belåningsværdi. Etableringsomkostninger: De sædvanlige til realkredit- og pengeinstitutter. Klimaklausul Med klima-obligationslånet medfølger en forpligtelse for debitor til CO2-reduktion i egen produktion & aktivitet. Forpligtelsen skal indfries gradvist over 4 år og skal opretholdes i resten af lånets løbetid. Indfrielsen skal følge milestones der fremgår af et af Klimaministeriet udarbejdet ‘klima scorecard’ på de reduktionsområder der er en del af ordningen (klima kredits), men hvor afledte klimabelastninger modregnes (‘klima debits’). Samlet skal låntager (efter de 4 år) levere netto 100 klima-kredit point om året pr. Ha (med låneåret som basis). Ved 100 point opnåes en politisk fastsat ønsket reduktion pr. Ha landbrugsjord i CO2 udledning med tillæg af effekten fra øget kulstofbinding i jord og planter (LULUCF-udledninger). Misligholdelse af klimaklausulen Låntagere der ikke opfylder obligationslånets klimaklausul opkræves en morarente for den del af CO2 klima-kreditten som ikke er opnået, hvorved klimaobligationer bliver markedskonforme og derfor ikke vurderes at tilsidesætte EU Traktatens Artikel 107-109 (Statsstøtte bestemmelserne). Det vurderes at der til opnåelse af 100 klima-kredits skal reduceres med ca. 2 tons CO2 pr. Ha. Da lånet udmåles som 20.000 kr pr. Ha implicerer det at låntager gennem klimaobligationer rentekompenseres med ca. 330 Kr (44€) pr. ton CO2 der udlignes. Klaus Riskær Pedersen 2
  • 3. Klaus Riskær Pedersen Oplæg Klimaobligationer 10 December 2020 Statens risiko Gennem opkrævning af en bidragsprocent på 1% om året (i 30 år) skønnes staten at være fuldt risikoafdækket under forudsætning af at misligholdte engagementer hjemtages og jorden gensælges til ny låntager under ordningen. Ordningen påvirker dermed ikke statens finanser og vil likviditetsmæssigt blive dækket af markedets køb af klimaobligationerne. Statsgarantien vil dog skulle hensættes som en gældsforpligtelse. Det kan ikke udelukkes at man ved et design hvor ‘klimakredits’ kommer køberen af obligationen til gode, vil være istand til at sænke renten under 0% samt kunne sikre placering af den enkelte tranche gennem ‘underwriting’ i pensionskassesektoren. Derved undgås statsgarantien på obligationerne. Omfang 100 klimakreditter opsamles ved at indfri visse mulige klimatiltag som hver især har en værdi på ‘klima scorecard’. Ordningen kalibreres så den forventede hel- eller delvise omlægning af den eksisterende pengeinstitutgæld, sikrer reduktioner i CO2, øget kulstofbinding, omlægning af lavbundsjorde m.v. i et sådant omfang, at der opnås et reduktionsmål pr. Ha og totalt der politisk indfrier forventningerne. For visse låntagere kan udvikles ‘KlimaFlexlån’, hvor man kan arbejde med højere lånebeløb pr. Ha, hvis de forventede ‘Klimakredits’ væsentligt overstiger 100 pr. Ha. Det vil f.eks. være tilfældet hvis en låntager i sit jordareal har en relativ større andel af lavbundsjorde end hvad der gennemsnitligt indarbejdes i ‘klima scorecard’ [benchmark for lavbundsjord konvertering vil formenligt blive kalkuleret til ca. 6% af det gennemsnitlige areal]. Klimakredits anbefales oparbejdet indenfor det samlede LULUCF område. Skalering Ordningen kan udvides til andre grupper af låntagere og sektorer på baggrund af custom design fra projekt til projekt. Klaus Riskær Pedersen København d. 10. December 2020. Klaus Riskær Pedersen 3