1. Klaus Riskær Pedersen Oplæg Klimaobligationer 10 December 2020
Positionspapir: Klimaobligationer til Dansk Landbrug
Klaus Riskær Pedersen
Privat Præsentation
Den model der her præsenteres baserer sig på et ‘public-private’ samarbejde, hvor samfundet
gennem statsgaranterede klimaobligationer stiller sin kollektive kreditværdighed bag låntagere,
der - som modydelse - forpligtes til at levere holdbare reduktioner i CO2 udledning fra egen
produktion & aktivitet.
Forslaget rettes mod det vegetabilske landsbrug som en forsøgsordning.
Baggrunds Data
Total areal i landet: 4.292.000
Under plov: (61%) : 2.618.120
Klimabelastning fra det vegetabilske landbrug : anslået ca. 5,3 mio tons CO2-ækvivalenter.
(NOAH)
Pr. ult. 2019: Landbrug og Gartneri 238 mia i Realkreditbelåning (Danmarks Statestik)
Pr.ult. 2019: Ditto i Pengeinstitutter ca. 53 mia (Danmarks Statestik)
Renteomkostninger pengeinstitutgæld 2019: 2,568 mia (4,8%) (Danmarks Statestik)
Renteomkostninger realkreditlån 2019: 3,153 mia (1,32%) Rentetilpasningslån: 175 mia (73%)
(Danmarks Statestik).
Samlede aktiver i landbruget ca. 600 mia. (anslået)
Jordprisen (1. kvartal 2019) : 145.500 kr/ha (114.500 [Finanstilsynet 106.000] - 182.000
[Finanstilsynet 130.000]).
Jordens aktiv værdi (anslået) 2019: ca. 380 mia. (ca. 2/3 af alle aktiver er jord).
Klimaobligationer
Markedskonforme obligationslån tilbydes til låntagere der i forbindelse med lånet påtager sig
reduktion i udledningen af CO2 fra egen produktion & aktivitet (Klimaobligationer).
Klimaobligationer er statsgaranterede og udstedes af realkreditinstitutter [der tillægges
forvaltningsansvaret] på basis af rammetildeling fra Danmarks Nationalbank.
Markedskonforme Klimaobligationer (Statsgaranterede):
Udstedelseskurs 100
Pålydende rente [p.t] 0% [markedsbestemt aktuel rente til kurs 100]
Klaus Riskær Pedersen 1
2. Klaus Riskær Pedersen Oplæg Klimaobligationer 10 December 2020
Løbetid: 30 år
10 års afdragsfrihed
Låntagers ydelsesbetaling:
Bidragssats (til realkreditinstituttet): 0,50 %
Bidragssats (statsgaranti): 1 %
Gruppe af låntagere: Landbrug (Planteavl)
Sikkerhedsstillelse: Pr. Ha landbrugsjord der omfattes af sikkerhedsstillelsen udbetales et klima-
lån på 20.000 kr. pr. Ha. Sikkerhedsstillelsen er efterstillet maksimalt udbetalt realkreditlån (60%),
som skal være bevilget af et realkreditinstitut som forudsætning for optagelse af det efterstillede
[statsgaranterede] klimalån. Lånet skal ligge indenfor 75% af den af realkreditten fastsatte
belåningsværdi.
Etableringsomkostninger: De sædvanlige til realkredit- og pengeinstitutter.
Klimaklausul
Med klima-obligationslånet medfølger en forpligtelse for debitor til CO2-reduktion i egen
produktion & aktivitet.
Forpligtelsen skal indfries gradvist over 4 år og skal opretholdes i resten af lånets løbetid.
Indfrielsen skal følge milestones der fremgår af et af Klimaministeriet udarbejdet ‘klima scorecard’
på de reduktionsområder der er en del af ordningen (klima kredits), men hvor afledte
klimabelastninger modregnes (‘klima debits’).
Samlet skal låntager (efter de 4 år) levere netto 100 klima-kredit point om året pr. Ha (med
låneåret som basis). Ved 100 point opnåes en politisk fastsat ønsket reduktion pr. Ha
landbrugsjord i CO2 udledning med tillæg af effekten fra øget kulstofbinding i jord og planter
(LULUCF-udledninger).
Misligholdelse af klimaklausulen
Låntagere der ikke opfylder obligationslånets klimaklausul opkræves en morarente for den del af
CO2 klima-kreditten som ikke er opnået, hvorved klimaobligationer bliver markedskonforme og
derfor ikke vurderes at tilsidesætte EU Traktatens Artikel 107-109 (Statsstøtte bestemmelserne).
Det vurderes at der til opnåelse af 100 klima-kredits skal reduceres med ca. 2 tons CO2 pr. Ha.
Da lånet udmåles som 20.000 kr pr. Ha implicerer det at låntager gennem klimaobligationer
rentekompenseres med ca. 330 Kr (44€) pr. ton CO2 der udlignes.
Klaus Riskær Pedersen 2
3. Klaus Riskær Pedersen Oplæg Klimaobligationer 10 December 2020
Statens risiko
Gennem opkrævning af en bidragsprocent på 1% om året (i 30 år) skønnes staten at være fuldt
risikoafdækket under forudsætning af at misligholdte engagementer hjemtages og jorden
gensælges til ny låntager under ordningen.
Ordningen påvirker dermed ikke statens finanser og vil likviditetsmæssigt blive dækket af
markedets køb af klimaobligationerne. Statsgarantien vil dog skulle hensættes som en
gældsforpligtelse.
Det kan ikke udelukkes at man ved et design hvor ‘klimakredits’ kommer køberen af obligationen
til gode, vil være istand til at sænke renten under 0% samt kunne sikre placering af den enkelte
tranche gennem ‘underwriting’ i pensionskassesektoren. Derved undgås statsgarantien på
obligationerne.
Omfang
100 klimakreditter opsamles ved at indfri visse mulige klimatiltag som hver især har en værdi på
‘klima scorecard’. Ordningen kalibreres så den forventede hel- eller delvise omlægning af den
eksisterende pengeinstitutgæld, sikrer reduktioner i CO2, øget kulstofbinding, omlægning af
lavbundsjorde m.v. i et sådant omfang, at der opnås et reduktionsmål pr. Ha og totalt der politisk
indfrier forventningerne.
For visse låntagere kan udvikles ‘KlimaFlexlån’, hvor man kan arbejde med højere lånebeløb pr.
Ha, hvis de forventede ‘Klimakredits’ væsentligt overstiger 100 pr. Ha. Det vil f.eks. være tilfældet
hvis en låntager i sit jordareal har en relativ større andel af lavbundsjorde end hvad der
gennemsnitligt indarbejdes i ‘klima scorecard’ [benchmark for lavbundsjord konvertering vil
formenligt blive kalkuleret til ca. 6% af det gennemsnitlige areal]. Klimakredits anbefales
oparbejdet indenfor det samlede LULUCF område.
Skalering
Ordningen kan udvides til andre grupper af låntagere og sektorer på baggrund af custom design
fra projekt til projekt.
Klaus Riskær Pedersen
København d. 10. December 2020.
Klaus Riskær Pedersen 3