Den finansielle sektor har overtaget mindst 10 milliarder af boligejernes rentegevinst som suges op igennem kunstigt høje bidragssatser. Bidragssatser bør istedet omkostningsbestemmes så banker og realkredit må tjene deres penge igennem rentemarginalen som alle andre i den finansielle sektor. Ved at gøre bidragssatsen gennemsigtig så konkurrence udsættes selve renten på boligudlån mere effektivt, og udenlandske långivere fratages ikke konkurrenceevne, hvilket vil være til fordel for låntagerne. Gennem omlægning til omkostningsbestemt bidragssats kan der samtidig lovgives for at visse risikobetonede udlån skal genoptages af realkreditten: lån til unge førstegangs køb i byerne; til ældre der idag ikke kan belåne deres friværdi, men også til køb af ejendomme i alle landkommunerne. Ved at rulle bidragssatsen tilbage til sin oprindelige form genindføres en solidarisk forsikringordning for alle boligejere, hvor bidragssatsen der opkræves på mere end 2.775 milliarder i realkreditlån - gennem en beskeden forhøjelse af den omkostningsbestemt bidragssats - igen kan understøtte at udlån også ydes til unge, til de ældre og dem der vil have en ejendom på landet.

1. Slut med for høje bidragssatser for landets boligejere.
Den finansielle sektor har overtaget mindst 10 milliarder afboligejernes rentegevinstsom suges op
igennem kunstigt høje bidragssatser. Bidragssatser bør istedet omkostningsbestemmes så banker og
realkredit må tjene deres penge igennem rentemarginalen som alle andre i den finansielle sektor. Ved
at gøre bidragssatsen gennemsigtig så konkurrenceudsættes selve renten på boligudlån mere effektivt,
og udenlandske långivere fratages ikke konkurrenceevne,hvilket vil være til fordel for låntagerne.
Gennem omlægning til omkostningsbestemt bidragssats kan der samtidig lovgives for at visse
risikobetonede udlån skal genoptages afrealkreditten: lån til unge førstegangs køb i byerne; til ældre
der idag ikke kan belåne deres friværdi, men også til køb afejendomme i alle landkommunerne. Ved
at rulle bidragssatsen tilbage til sin oprindelige form genindføres en solidarisk forsikringordning for
alle boligejere, hvor bidragssatsen der opkræves på mere end 2.775 milliarder i realkreditlån - gennem
en beskeden forhøjelse afden omkostningsbestemt bidragssats - igen kan understøtte at udlån også
ydes til unge, til de ældre og dem der vil have en ejendom på landet.
Realkreditten har konsolideret kæmpe gevinster ved gradvist at skrue bidragsatser op. Det som realkreditten
må hensætte på restancer er kun 0,2% i 2018 ,så realkreditten har gennem de kunstigt høje bidragssatser
styrket deres bruttoindtjening med et tocifret milliardbeløb. Det faktiske forhold er, at man på den måde har
frataget husejerne en del af deres rentegevinst men under dække af bidragsprocenten.
Realkreditten konkurrerer på rentemarginalen, men ved at sætte bidragsatser i vejret har man i fælleskab
flyttet indtjening over på et område der ikke er konkurrenceudsat. Især udenlandske konkurrenter til de
danske banker og deres boligfinansiering stilles dermed dårligere, idet rentemarginalen dermed holdes
kunstigt nede for de danske banker og realkreditten her i landet. Taberen er naturligvis boligejerne.
Jeg vil have sat en stopper for denne skjulte indtjening. Bidragssatser er oprindeligt det bidrag man i
realkreditten betalte for at dække de tab der var på udlån samt de omkostninger der var ved at administrere
den kollektive realkredit. Oprindeligt var realkreditten en kollektiv forsikring låntagere indbyrdes, og hvor
bidragssatsen skulle udligne de omkostninger der var ved at låne sammen, og de tab der kom når enkelte
husejere ikke kunne opfylde deres forpligtelser.
Efter bankerne fik overtaget det meste af realkreditten forsvandt den kobling, og for de realkreditforeninger
der ikke er bankejet, er man blot fulgt med. Overskuddet siver over i koncernforbundne omkostninger og
gemmes væk i obskure hensættelser og reservefondmidler.
Det virker ubegribeligt at både røde og blå politikere har siddet med armene over kors mens dette har fået lov
at udvikle sig. Efter finanskrisen var der et behov for ar sikre mere kapital i banker og realkredit så den
forbedrede indtjening var velkommen. Men realkreditten er i dag konsolideret med egenkapitaler der ligger

2. på mere end det dobbelte af det krav der er til kernekapital i systemiske banker, og der er intet belæg for at
lade en praksis fortsætte, hvor man fjerner gennemsigtigheden i konkurrenceevnen gennem forståelige
rentemarginaler og i stedet gemmer det væk i de uigennemsigtige bidragssatser. Reelt er det også
konkurrenceforvridning i forhold til udenlandske långivere, der i mange tilfælde kan give boligejerne bedre
renter, hvis de ikke skal konkurrere med danske banker der forlods bliver inddækket af realkredittens
bidragssats.
Jeg vil have det løst ved at vi skal lave en lov om omkostningsbestemte bidragssatser.
Hvis realkreditten her i landet vil tjene penge så må de gøre det på rentemarginalen som alle deres
konkurrenter er tvunget til, og ikke ved at stjæle husejernes rentegevinst i det skjulte. En
omkostningsbestemt bidragssats skal dække sædvanlige administrative omkostninger ved at drive
udlånsvirksomheden men med skyldig hensyntagen til rentemarginal, kursskæring og kurtage.
Omkostningsbestemte bidragssatser vil returnere 10 milliarder til husejernes lommer, og øge friværdien i
deres boliger markant. Noget der er kærkomment efter man hæver boligskatterne for husejere igen fra
2021/2022. Selvfølgelig vil den indtjening som på denne måde trækkes ud af bidragssatserne så medføre at
rentemarginalen vil blive sat op af bankerne, men den vil være konkurrenceudsat og udenlandske långivere
vil lægge et loft over. Du vil kunne se hvad du betaler og for hvad !
Når vi indfører omkostningsbestemte bidragssatser så skal vi samtidig lovgive for de hensættelser som kan
medregnes i bidragssatsen.
Her vil det være afgørende at vi samtidig åbner for lånerammer for unge så de igen bliver i stand til at låne til
første lejlighedskøb. Vi skal også gøre det muligt for seniorer over 60 igen at låne i deres friværdier. Og vil
man flytte på landet og købe et billigt hus med have og miljø i landkommunerne, så skal der igen kunne
lånes til dette formål. Større hensættelser på tab til disse udlånsformer vil blive båret af den bidragssats som
indbetales af alle boligejere, og med 2.757 milliarder i boligfinansiering så er det meget små promiller
bidragssatsen stiger med, for igen at åbne for den långivning som idag er lukket ned til skade for unge, gamle
og dem på landet.
Det skal være slut med at der sub-optimeres efter regneark i forskellige finansafdelinger i banker og
realkreditten. Boligfinansiering var et offentlig gode i dette land indtil den skøre sammenlægning af banker
og realkredit, men ved at lovgive på området for bidragssatser og udlån til udsatte låntagere, så får vi
genskabt noget af balancen. Og sendt 10 milliarder tilbage i de lommer hvor de hører til.
Klaus Riskær Pedersen. 21. Maj 2019