ETIK2016 - Kan intensivpatienter få lov til at dø hjemme?Mads Astvad
Lisa Seest Nielsen, overlæge intensiv afdeling, Kolding, beretter om erfaringer med hjælpe uhelbredeligt, kritisk syge patienter hjem med at kunne dø i eget hjem.
Foredrag fra ETIK2016. Se videooptagelse: http://scanfoam.org/etik2016.
Kristina Petersen, Hvidovre Hospital - Patientindragelse I Praksiskoradk
Kristina Petersen er klinisk sygeplejespecialist på Hvidovre Hospital og har i flere år arbejdet med brugerinddragelse på barselsafsnittet og gynækologisk afdeling. Hun fortæller om sine erfaringer, og hvordan hendes arbejdsplads praktiserer brugerinddragelse. Hvad har virket, hvad har ikke… og hvorfor?
Fra KORAs temamøde "Brugerinddragelse i praksis – hvad skal der til?" 20/10-2015
Vensi nyhedsmagasin 3. udgave januar 2011danielblicher
I denne udgave sætter vi fokus på sundhed. Her giver eksperterne Anne Ravn og Chris McDonald, kendt fra programmet "By på skrump", sundhedstips, der kan lede dig på rette vej mod et sundere liv. Derudover taler vi om, hvordan Health Care Center Århus har skabt et sundhedshus, hvor man både har fitnesscenter, psykolog, fysioterapeut mv. ét sted. Altså et sundhedscenter med netværkstanken in mente.
Dette og meget mere finder du i 3. udgave af Vensi nyhedsmagasin. Vi ønsker dig god læselyst, og håber du finder denne udgave interessant.
ETIK2016 - Kan intensivpatienter få lov til at dø hjemme?Mads Astvad
Lisa Seest Nielsen, overlæge intensiv afdeling, Kolding, beretter om erfaringer med hjælpe uhelbredeligt, kritisk syge patienter hjem med at kunne dø i eget hjem.
Foredrag fra ETIK2016. Se videooptagelse: http://scanfoam.org/etik2016.
Kristina Petersen, Hvidovre Hospital - Patientindragelse I Praksiskoradk
Kristina Petersen er klinisk sygeplejespecialist på Hvidovre Hospital og har i flere år arbejdet med brugerinddragelse på barselsafsnittet og gynækologisk afdeling. Hun fortæller om sine erfaringer, og hvordan hendes arbejdsplads praktiserer brugerinddragelse. Hvad har virket, hvad har ikke… og hvorfor?
Fra KORAs temamøde "Brugerinddragelse i praksis – hvad skal der til?" 20/10-2015
Vensi nyhedsmagasin 3. udgave januar 2011danielblicher
I denne udgave sætter vi fokus på sundhed. Her giver eksperterne Anne Ravn og Chris McDonald, kendt fra programmet "By på skrump", sundhedstips, der kan lede dig på rette vej mod et sundere liv. Derudover taler vi om, hvordan Health Care Center Århus har skabt et sundhedshus, hvor man både har fitnesscenter, psykolog, fysioterapeut mv. ét sted. Altså et sundhedscenter med netværkstanken in mente.
Dette og meget mere finder du i 3. udgave af Vensi nyhedsmagasin. Vi ønsker dig god læselyst, og håber du finder denne udgave interessant.
IBOS konference 7. okt. 2017 (PowerPoint handout)
Særlige kendetegn ved øjenspændingsbetinget hovedpine og visuel positionssvimmelhed. Forekomst i stort materiale fra soldater i Afganistan og Irak samt fællestræk til civile mennesker. På sporet af en behandlingsmodel.
”Det moderne behandlingsforløb tager udgangspunkt i borgerens behov, evner og ønsker. Den enkelte borger skal have hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages fra start til slut”. Sådan lyder den danske sundhedspolitik anno 2013, og tendensen med brugerinvolvering ser vi overalt. Det kaldes også ”empowerment” og drejer sig om at styrke menneskers egne kræfter og modvirke forhold, der er undertrykkende og afhængighedsskabende. Empowerment eller brugerinvolvering kan være både målet for indsatsen eller betegnelsen for den proces eller strategi, der leder frem til målet.
I Dansk Standard ser vi, hvordan empowerment går igen i mange af vores standardiseringsmæssige aktiviteter på europæisk og internationalt niveau.
*Download hvis der er problemer med visningen.
Her kan du se en præsentation med de erfaringer, som de to sygeplejersker Liselotte Langelund og Lene Kjær fik på deres tur til Great Ormond Street Hospital i Løndon. Det er det materiale, som de har brugt til at videreformidle deres erfaringer til deres kolleger efter. har brugt til at undervise
Personer med langvarige synsproblemer efter piskesmældsulykke er dårligt håndteret i Danmark og udsat for systemsvigt. Indlægget her er både til almen oplysning, men peger samtidtig også på konkrete indsatsområder. Træningsbehandling af udvalgte synsforstyrrelser er en veldokumenteret behandling og stærkt forsømt i Danmark.
Hvad gør vi hos os, når patienten er døende? | 5 fagfolk beretter | ETIK2018scanFOAM
Oplæg fra 5 fagprofessionelle, som hver i deres virke må forholde sig til mennesket i livets afslutning.
- Lotte Blicher Mørk, præst, Rigshospitalet
- Klaus Østergaard-Nielsen, praktiserende læge, Vejle
- Elly Boddum, hospicesygeplejerske, Ankerfjord, Hvide Sande
- Kjeld Erik Otte, overlæge, dialyseafsnittet, Kolding sygehus
- Annette Junker, projektleder, Varde Kommune
Fuld video af denne og resten af dagens sessioner på
https://scanfoam.org/etik2018
Forbrugervejledning ved langvarige nakkesmerter. Øjenbetingede nakkesmerter bliver let oversete, og er derfor ofte ubehandlede i mange år - nogengange i årtier. Almindelige synsundersøgelser hos optikere og øjenlæger fanger kun sjældent sammenhængen, og fysioterapeuter og kiropraktorer fokuserer åbenbart mere lokalt på nakken og måske mere mod lænderegionen. Men ved langvarige nakkesmerter er der nogle helt konkrete øjenforhold der skal kortlægges. Håndtering af synslidelser i dette område kræver helt klart særlig kyndig fagekspertise.
Neurooptomeri. Naturvidenskabelig fortolkning af synsproces med speciale i (bi)fiksation mhb. på etablering af det visuelle ankerpunkt i den omgivende verden (egocentrisk- og allocentrisk lokalisation). Herfra udgår basis for alle intelligente bevægelser, og udgør derfor en hel nødvendig del af synets kredsløb. Forskellige skader kan kompromittere processen og via 3 cases belyses hjælpemuligheder (rehabiliterende og lindrende). Endvidere påpeges behovet for skelnen mellem generaliseret og specialiseret synstræning.
ETIK2016 - En værdig afslutning på livet. Den praktiserende læges rolleMads Astvad
Bruno Melgaard, nyligt afgået formand for PLO, foredrager om primærsektorens rolle hos patienter i den sidste fase af livet.
Oplæg ved ETIK2016. Kan ses og høres her:
http://scanfoam.org/etik2016/
IBOS konference 7. okt. 2017 (PowerPoint handout)
Særlige kendetegn ved øjenspændingsbetinget hovedpine og visuel positionssvimmelhed. Forekomst i stort materiale fra soldater i Afganistan og Irak samt fællestræk til civile mennesker. På sporet af en behandlingsmodel.
”Det moderne behandlingsforløb tager udgangspunkt i borgerens behov, evner og ønsker. Den enkelte borger skal have hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages fra start til slut”. Sådan lyder den danske sundhedspolitik anno 2013, og tendensen med brugerinvolvering ser vi overalt. Det kaldes også ”empowerment” og drejer sig om at styrke menneskers egne kræfter og modvirke forhold, der er undertrykkende og afhængighedsskabende. Empowerment eller brugerinvolvering kan være både målet for indsatsen eller betegnelsen for den proces eller strategi, der leder frem til målet.
I Dansk Standard ser vi, hvordan empowerment går igen i mange af vores standardiseringsmæssige aktiviteter på europæisk og internationalt niveau.
*Download hvis der er problemer med visningen.
Her kan du se en præsentation med de erfaringer, som de to sygeplejersker Liselotte Langelund og Lene Kjær fik på deres tur til Great Ormond Street Hospital i Løndon. Det er det materiale, som de har brugt til at videreformidle deres erfaringer til deres kolleger efter. har brugt til at undervise
Personer med langvarige synsproblemer efter piskesmældsulykke er dårligt håndteret i Danmark og udsat for systemsvigt. Indlægget her er både til almen oplysning, men peger samtidtig også på konkrete indsatsområder. Træningsbehandling af udvalgte synsforstyrrelser er en veldokumenteret behandling og stærkt forsømt i Danmark.
Hvad gør vi hos os, når patienten er døende? | 5 fagfolk beretter | ETIK2018scanFOAM
Oplæg fra 5 fagprofessionelle, som hver i deres virke må forholde sig til mennesket i livets afslutning.
- Lotte Blicher Mørk, præst, Rigshospitalet
- Klaus Østergaard-Nielsen, praktiserende læge, Vejle
- Elly Boddum, hospicesygeplejerske, Ankerfjord, Hvide Sande
- Kjeld Erik Otte, overlæge, dialyseafsnittet, Kolding sygehus
- Annette Junker, projektleder, Varde Kommune
Fuld video af denne og resten af dagens sessioner på
https://scanfoam.org/etik2018
Forbrugervejledning ved langvarige nakkesmerter. Øjenbetingede nakkesmerter bliver let oversete, og er derfor ofte ubehandlede i mange år - nogengange i årtier. Almindelige synsundersøgelser hos optikere og øjenlæger fanger kun sjældent sammenhængen, og fysioterapeuter og kiropraktorer fokuserer åbenbart mere lokalt på nakken og måske mere mod lænderegionen. Men ved langvarige nakkesmerter er der nogle helt konkrete øjenforhold der skal kortlægges. Håndtering af synslidelser i dette område kræver helt klart særlig kyndig fagekspertise.
Neurooptomeri. Naturvidenskabelig fortolkning af synsproces med speciale i (bi)fiksation mhb. på etablering af det visuelle ankerpunkt i den omgivende verden (egocentrisk- og allocentrisk lokalisation). Herfra udgår basis for alle intelligente bevægelser, og udgør derfor en hel nødvendig del af synets kredsløb. Forskellige skader kan kompromittere processen og via 3 cases belyses hjælpemuligheder (rehabiliterende og lindrende). Endvidere påpeges behovet for skelnen mellem generaliseret og specialiseret synstræning.
ETIK2016 - En værdig afslutning på livet. Den praktiserende læges rolleMads Astvad
Bruno Melgaard, nyligt afgået formand for PLO, foredrager om primærsektorens rolle hos patienter i den sidste fase af livet.
Oplæg ved ETIK2016. Kan ses og høres her:
http://scanfoam.org/etik2016/
Christian wong skab nye it-sundhedsloesninger til boern
1. Sjællands Universitetshospital, Roskilde,2018
Christian Wong
Overlæge i pæd. ortopædkirurgi, PhD
Hvidovre universitets hospital, København, Danmark
Skab nye it-sundhedsløsninger til børn
Vær med til at skabe bedre kliniske arbejdsprocesser i sundhedssystemet – eller i
hjemmet
2. Hvad er Cerebral parese?
Cerebral parese er et livslangt handicap og den hyppigste årsag til
bevægehandicap hos børn og unge. Hvert år fødes 180 børn med
cerebral parese i Danmark, og der er omkring 10.000 danskere,
der lever med forskellige grader af cerebral parese.
3. Hvidovre Universitetsshospital
Højt specialiseret funktion i kirurgisk behandling af
Cerebral Parese.
Landet ældste kliniske ganglaboratorium for
Cerebral Parese.
Største kirurgiske enhed af Cerebral parese i
Danmark.
4. Personlige udvikling indtil videre.
• Ph.D. i computer simulation af
kirurgi i ryggen.
• Overlæge i børneortopædkirurgi.
• Fokus på børn med Cerebral
Parese.
5. Ændring i opfattelse - Lyt
Lyt til BØRNENE.
Vær ikke bekymret, du skal ikke opereres i dag.
Jeg vil bare kunne følge med mine kammerater!
Arbejde I MULTIDISCIPLINÆRT TEAMS
Patienten er i en postiv udvikling…vent med kirurgi
Lige nu er der store problemer i familien…vent med kirurgi
I mangel af bedre ord…livskvalitet
6. SPARCLE QUALITY OF LIFE
PAIN
PARTICIPATION
PARENTAL STRESS
EMOTIONAL PROBLEMS
CPUP
Pain in Children and Adolescents with Cerebral
Palsy A Population Based Registry Study.
Ann Alriksson-Schmidt & Gunnar Hägglund
2016- Acta paediatrica. 105, 6, p. 665-670
7. Personlig ændring i opfattelse
Fra…Genskabe ‘normal gang’
Opfattede ønske fra forældre og behandlende læger
Til….Smerte
Stabilitet og evne til at gå
Søvn
God afføringsmønster
Ønskede mål hos børnene
Sammenhæng med spasticitet?!
8. Behandling skal
- Facilitere livskvalitet.
- Skal have dokumenteret kort og langstids (og
klinisk meningsfulde) effekter.
- Skal kunne hjælpe alle CP børn (GFMCS 1-5).
9. Ide grundlag
Spasticitet ses ofte ved den medfødte ikke-progressive neuromuskulære lidelse cerebral parese (CP). Spasticitet
behandles traditionelt med fysioterapi, medicinsk og kirurgisk behandling med baggrund i at spasticitet grundlæggende
skal dæmpes.
Vi, i forsknings-gruppen på Hvidovre hospital, har ændret opfattelse af spasticitet, idet vi i relation til ’traditionel
behandling’ fremadrettet vil fokucere på de skadelige og afledte senfølger af spasticitet i form af muskelsvækkelse,
udvikling af kontrakturer og smerter. Vi mener også, at man i stedet for skal fokucere behandlinger, som giver øget
livskvalitet, da det vil give mærkbar og umiddelbar effekt for barnet med CP.
Det er vist i større, internationale epidemiologiske multicenter studier (SPARCLE), at livskvalitet primært hænger
sammen med smerter, hvilket hos børn med CP hovedsageligt stammer fra bevægeappartet. Vi fokucerer derfor netop
at undersøge behandlingsmetoder, som behandler dette, men har effekt på også andre vigtige livskvalitetsparametre
som søvn, afføringsmønster, spiseevne og kropsstabilitet. Kropsstabilitet nævnes, da det er udgangspunktet for at
afvikle normal gang og at udføre motoriske opgaver som at bruge kniv og gaffel eller håntere objekter (spise og
lege-funktionen).
Ligeledes mener vi også, at alle behandlinger som udgangspunkt skal kunne rettes både mod de let påvirkede CP
børn (GFMCS 1-2) og de svært påvirkede CP børn (GFMCS3-5). Den sidstnævnte gruppe har klart dokumenteret det
største behandlingsbehov og har formendligt også den laveste livskvalitet.
Behandling bør være så lidtintervenerende som muligt, og tager derfor meget lidt tid ud af barnet’s ellers travle
dagligdag. Vi mener også, at dette er særdeles vigtigt for livskvaliteten, da det netop frigiver tid til leg, sport og social
samvær, som derfor også må være essentielt for et barns livskvalitet.
10. Behandlingsramme
• Det overordnede udgangspunkt er et ønske om at hjælpe til at behandlingsforløbet tilrettelægges
efter patientens behov og ønsker.
• Unge menneske med spastisk lammelse udpeger selv problemområder som smerte, deltagelse i
sociale aktiviteter, følelsesmæssig/psykosocial status og generel livskvalitet.
• Vi vil umiddelbart inddrage det unge menneske i relevant dialogen og give dem redskaber til at
understøtte beslutninger om eget behandlingsforløb.
• Dette vil have en direkte effekt unge menneskes fysiske og psykosociale hverdag såvel som i
denne’s patientbehandling, og da der er taget udgangspunkt i de selvrapportede data vil det give
naturlig øget selvforståelse og såkaldt patientinddragelse.