SlideShare a Scribd company logo
1 of 14
Download to read offline
”Jeg tager
mindre medicin
nu”
”Jeg tror faktisk jeg
vil kunne cykle
herhen nu!”
”Mindfulness gør
at jeg ikke bliver
så let vred ”
”Nu kan jeg
se lys
forude!!”
”Pengene til
sådan et kursus
er godt givet ud”
Videndeling om
Forløb for borgere
med smerter og
problemer med
kroppen
Rapport skrevet af:
Louise Ravn Vælds og Nina Goddard Larsen fra XellentCare ApS.
Forord
Hensigten med denne rapport er erfaringsopsamling til de Jobcentre og kommuner, der har været
med til at afprøve det nyudviklede tilbud samt at give andre fagpersoner inspiration til metoder og
værktøjer, som kan bruges i forbindelse med medarbejdere og borgere med smerter og problemer
med kroppen.
Det har været lærerigt og positivt at følge deltagernes proces, som for de flestes vedkommende, har
udviklet sig til lettede og beslutsomme mennesker med en meget større positiv forventning om
fremtiden både privat og arbejdsmæssigt.
Der skal lyde en tak til Hedensted Jobcenter som i en inspirerende dialog har været medvirkende til
at vi udviklede og gennemførte forsøget.
For at beskytte anonymiteten for de borgere, som har deltaget i projektet, har vi valgt at udelade
navne på deltagere.
Spørgsmål og yderligere information kan indhentes ved at kontakte os på tlf. 20 114 116 eller mail
adm@xellentcare.dk
Venlig hilsen
Nina Goddard Larsen og Louise Vælds
Indehavere af XellentCare ApS
Resume af rapporten
XellentCare har udviklet et undervisnings- og træningsforløb som kan give borgere med kroniske
smerter redskaber, der øger livskvalitet og overskud, således borgeren igen får mod på, at rette sit
fokus mod arbejdsmarkedet og en hel eller delvis raskmelding, arbejdsprøvning, praktik etc.
Kursets målgruppe var borgere, som havde været sygemeldt over en længere periode. For de flestes
vedkommende havde de været gennem et langt udredningsforløb og gentagne aktiveringstilbud.
Kursusforløbet:
• Gjorde deltagerne bevidste om at deres krop og sind kan samarbejde om at kontrollere de
følelsesmæssige, fysiske og psykiske følgevirkninger af kroniske smerter.
• Gav deltagerne hjælp til at bryde fastlåste fysiske og sociale barriere.
• Gav deltagerne erfaring med magt over eget liv og krop ved at gøre dem i stand til at
reducere smerteoplevelsen.
• Deltagerne udtrykte stor glæde ved at være sammen med andre smerteramte med forståelse
for deres situation.
• bekræftede at mindfulness som metode til reduktion af smerter og den stress smerterne
forårsager er et særdeles effektivt redskab
Undervisningen
Målet med undervisningen var at flytte de fysiske og mentale barriere som smerterne havde skabt.
Indholdet bestod af en ny og anderledes kombination af fysiologisk træning og undervisning samt
praktisk træning i mental smertehåndtering. Hen ad vejen var der flere og flere deltagere der
rapporterede om øget brug af åndedræt og afspænding som metode til at håndtere og forebygge
udmattelse og smerter.
Udfordringer
Den største udfordring var deltagernes modstand mod forløbet, da de startede. De første mange uger
gik derfor med at overbevise deltagerne om, at netop dette kursus kunne hjælpe dem til at håndtere
deres smerter, så de igen kunne se sig selv som et fysisk velfungerende menneske. Først efter 4-5
uger begyndte deltagerne at forstå og tage imod undervisningen.
Det kan tilbuddet i forhold til andre tilbud
Deltagerne blev kontinuerligt guidet igennem konkrete øvelser og værktøjer under hele forløbet.
Det betød, at selv de som ikke magtede, at udføre øvelser derhjemme, registrerede et stort udbytte
af den træning de fik på kursusdagene.
Hurtigere tilbagevenden
På baggrund af ovenstående kan man have en rimelig grund til at forvente, at deltagernes tilstand
ville være blevet endnu mere stabil både fysisk og mentalt, hvis forløbet havde været længere. Og
de ville således være endnu tættere på en tilbagevende til arbejdsmarkedet.
Det undersøgte tilbud
Et nyudviklet kursusforløb for borgere med fysiske smerter eller problemer med kroppen
Et kursus forløb over 8 uger for sygemeldte borgere med fysiske smerter eller problemer med
kroppen, som forhindrer at borgeren kan deltage aktivt i andre former for sundhedsrettede og/eller
arbejdsmarkedsrettede aktiviteter.
Det ny udviklede forløb, der så vidt vi er informeret, er det eneste af sin art i Danmark er en
kombination af, fysiologisk træning og undervisning i mental smertehåndtering. Målet er at flytte
de fysiske og mentale barrierer som smerterne eller andre problemer med kroppen har skabt, så
borgeren igen kan se sig selv på arbejdsmarkedet, som et fysisk velfungerende menneske.
Indhold i forløbet:
• fysiologisk screening,
• undervisning i smerters påvirkning af krop og sind
• fysisk træning
• smertehåndtering
• særligt udvalgt mentaltræningsindhold
• socialt udbytte og lokal netværksdannelse
Deltager profil
Deltagernes tilstand når de startede på kursusholdet, var kendetegnet ved, at de var nedtrykte, havde
problemer med at se en fremtid ud over smerterne, led af søvnløshed og koncentrationsbesvær og
store smertesvingninger. For de flestes vedkommende var de vrede over, at smerterne havde taget
magten over deres liv og mange gik med en frygt for at de aldrig skulle få det godt igen.
Ud over deres fysiske diagnoser og gener var deltagerne belastet af andre udfordringer af mere
psykisk karakter bl.a.:
Krigstraumer
Voldstraumer
Enlige forsørgere
Psykiske problemer med egne børn
Konflikter med familiemedlemmer
Psykisk syge ægtefæller
Vægt problemer
Eksempler på udbytte
Mindfulness
Mindfulness var et af de bærende aktiviteter i forløbet. De klassiske mindfulness forløb betinger en
daglig træning af 30-60 minutters varighed for at give et udbytte for deltagerne. Men vi måtte i
denne sammenhæng udelade hjemmearbejdet, da deltagerne på holdet ikke var der frivilligt og
derfor ikke var motiverede til hjemmearbejde. Det gav os dog den fine erfaring, at ved at undervise
deltagerne i små bidder af mindfulness og kontinuerligt guide deltagerne igennem 1-2 mindfulness
øvelser 2 gange om ugen, over nogle uger, begyndte det at give sig udslag i øget bevidst,
tålmodighed med egne reaktioner og smerter. Hen af vejen var der adskillige deltagere som
rapporterede en øget brug af åndedræt og afslapning som metode til at håndtere og forebygge
udmattelse og smerter. Og som der er skrevet meget om i de seneste år, kunne man også her
konstatere at mindfulness som metode til reduktion af smerter og den stress smerterne forårsager er
et særdeles effektivt redskab.
MBTI – Myers-Briggs Type indikator
Som noget nyt fik deltagerne sidst i forløbet lavet en personlighedsanalyse. Myers-Briggs Type
Indikator (MBTI) er en typeindikator, der anvendes til forståelse af personlighedsforskelle. Den
forklarer grundlæggende mønstre i måden mennesker fungerer på og kan bl.a. bruges til at øge
selvforståelsen, give viden om egne styrker og udviklingsområder og skabe forståelse for
forskelligheder.
Vores primære formål var at give deltagerne større indsigt i deres personlige styrker og
udviklingsområder rent arbejdsmæssigt.
• For nogle af deltagerne var det en øjenåbner i forhold til at blive bevidste om deres ønsker
og præferencer i forhold til et fremtidigt job, mens det for andre mere var en bekræftelse og
forståelse af hvad der gør at de trives bedst i bestemte former for job.
• Deltagerne fik også indsigt i hvilke situationer de har det specielt svært med og hvordan de
reagere under pres. For nogle var det en aha-oplevelse samtidig med, at de fik en accept af,
at deres reaktioner var helt normale.
Generelt oplevede underviserne at deltagerne havde stor glæde af at arbejde med MBTI’en. Den
gav dem en øget selvforståelse og således også større selvværdsfølelse og selvtillid.
Eksempler på resultater
• Jeg blev så vred, men så trak jeg vejret og fokuserede på mit åndedræt, så jeg reagerede
mindre end, jeg før har gjort. Selv min familie kommenterede på det. Det gør mig mere
rolig.
• Deltageren fortæller, at han kan snakke om sine følelser nu, det har han aldrig før gjort. Det
giver færre spændinger i kroppen.
• Efter det her kursus kender jeg mine værdier og ved hvilken type arbejdsplads der er god for
mig. Så nu kan jeg begynde at lægge nogle planer for min fremtid.
• En deltager fortæller, at selvom han ikke synes det er helt fair, så har det haft en positiv
indflydelse på hans oplevelse af sine smerter, at han var hold med nogen, som havde det
værre end ham. Det gav ham energi til at handle.
• En deltager var plaget af noget, som kunne være PSTD, men var ikke i behandling for dette.
Men han udtalte følgende: ”Med mindfulness har jeg lært, at være sammen med mine
skræmmende minder og så er jeg mere rolig sammen med mine børn nu.”
Samarbejde på tværs
Det er vigtigt at nævne at denne slags smertehold ikke er og aldrig må blive et alternativ til den
behandling, som man modtager igennem det formelle lægelige system. Smertehold som disse er et
supplement, som kan tilbydes sygemeldte, som er plaget af smerter og andre problemer med
kroppen, som får nogle formelle rammer at udforske og afprøve det nye input de får. De sygemeldte
borgere får samtidig sparring og inspiration til deres fremtidige arbejdsliv. Dette supplement øger til
gengæld værdien og effekten af de øvrige tilbud. Samarbejdet imellem undervisere og jobcentrets
kvalificerede medarbejdere er et vigtigt og bærende element i gennemførelsen af eksterne tilbud
som dette.
Målgruppe
Kursets målgruppe var borgere, som havde været sygemeldt over en længere periode pga. smerter
og problemer med kroppen. For de flestes vedkommende havde de været gennem et langt
udredningsforløb uden dog at have fået en egentlig diagnose og gentagne aktiveringstilbud.
Formålet med undervisningen var, at være medvirkende til, at borgerne fik indsigt i smerters
påvirkning af krop og sind samt værktøjer til at håndtere sin situation fremadrettet for på den måde
at komme tilbage på arbejdsmarkedet og integrerede metoder til at forebyggelse af tilbagefald .
Deltagerne blev udvalgt ud fra nedenstående kriterier:
• Personer af begge køn og alle aldre
• Personer som sygemeldt med smerter eller problemer med kroppen
• Personer indenfor normalområdet
Kursustilbuddet blev udviklet på basis af et udtrykt behov fra Jobcentrene. Der er i dag lang vente
tid på henvisninger til smerte og livstilscentre og samtidig er tilbuddene for det meste individuelle
tilbud. Nærværende tilbud havde til formål at være et tilbud, som borgere hurtigere kunne komme i.
Indhold i undervisningen:
Mindfulness
Formål: At deltageren oplever og modtager kontinuerligt input, herimod en integrering af
mindfulness, som metode til at håndtere smerter og udmattelse og i deltagerens
hverdag
Fysiologisk undervisning
Formål: At deltageren får viden om smerter og øvelser i metoder til at forståelse og håndtering
af smerter
Lettere strækøvelser (yoga)
Formål: At præsentere et fysisk alternativ til siddende og liggende mindfulness. Samt en blid
måde at nærme sig fysisk træning. At skabe bevidsthed om kroppens og
åndedrættets sammenhæng og bevægelse og begrænsninger.
Kognitiv forståelse – sammenhæng imellem krop-følelser-tanker-adfærd
Formål: At øge bevidstheden om tankers indflydelse på kroppens tilstande og
inspirere til nye tankemønstre
Tilstande og tanker
Formål: At øge bevidstheden om hvordan den enkelte kan påvirke og tage vare på sin egen
tilstand og energibeholdning.
Værdier
Formål: At øge bevidstheden om egne værdier i forhold til arbejde og privatliv. Samt arbejde
konkret med at handle, kommunikere og beslutte ud fra egne værdier.
Personligshedprofiler (MBTI)
Formål: At kende egne præferencer, styrker og udfordringer i forhold til job, samarbejde,
kommunikation og arbejdsværdier.
Socialt samvær
Formål: At give deltagerne muligheder for at indgå i sociale sammenhænge, skabe relationer på
trods af sygemelding, som normalt kan give en oplevelse af at være isoleret.
Citater fra deltagerne
Anført anonymt efter aftale
”Jeg håber virkelig at andre får samme tilbud, det
skulle bare være lidt længere”
”Jeg tager mig selv i at gøre tingene lidt
langsommere og ikke skynde mig så
meget”
”Jeg bruger åndedrættet, når jeg bliver vred.”
”Det gav mig meget, det
med at være offer eller
kriger”
”Når jeg bruger mindfulness kan jeg
lettere håndtere mine smerter”
”Jeg tror faktisk, jeg
kunne cykle herned nu”
”Jeg tager mindre medicin”
Udfordringer i forhold til forløbet
Modstand imod indhold
Da kursustilbuddet var et helt nyt tilbud med helt nyt indhold, som de fleste deltagere ikke helt
havde forstået ved henvisningen, betød det at nogle af deltagerene var temmelig oprørte da de
startede på kurset. Der måtte derfor arbejdes en hel del med modstand i de første uger.
Der blev brugt en del tid og samtaler på at gøre det endnu tydeligere for deltagerne hvad formålet
med kurset var, hvad formålet med de forskellige indholdstyper var samt at bevise at indholdet
havde relevans for håndtering af smerter.
Lokaler
Vi havde valgt at afholde kurset i fysioterapeutiske lokaler. Da en del af undervisningen er fysiske
aktiviteter (yoga, bolde, gymnastik) kræver undervisningen i et lokale af en vis størrelse eller 2
adskilte lokaler, hvor den siddende undervisning kan foregå i det ene lokale og den fysiske aktivitet
i et andet lokale. Det troede vi de fysioterapeutiske rammer ville opfylde. Det gjorde de også rent
praktisk, men desværre var det ikke muligt at skabe den varme, intime og hyggelige stemning i et
stort klinisk lokale, som er en vigtig del af kurser hos XellentCare og for deltagernes overskud til at
tage imod undervisning og læring.
Holdstørrelse er vigtig
Deltagerne på holdet havde en del aftaler med læger, psykologer, socialrådgivere og andre
ressource personer. Der var dage hvor smerterne var for store, til at deltagerne kunne finde
overskud til at møde op til undervisningen. Det betød at mange af deltagerne, især i de første uger
havde et svingende fremmøde. Dette udfordrede til tider det planlagte indhold, når det handlede om
deltagernes involvering. Vi kan derfor konstatere, at der er plads til et højere deltagerantal. Vores
vurdering er at holdet kan bære op til 18 tilmeldte og derved sikre et endnu større fællesskab, energi
og udbytte.
Hvad kan tilbuddet i forhold til andet
Konkrete værktøjer
De fleste som sygemeldes pga. smerter, føler at smerterne har taget magten over deres liv.
Smertestillende medicin er for mange den eneste måde at kontrollere smerterne på og udsigterne til
aktivt liv på arbejdsmarkedet er ofte forbundet med uoverskuelighed. På kurset blev deltagerne
præsenteret for al relevant information omkring smerter og smertehåndtering, men den vigtigste del
af undervisningen bestod i konkrete øvelser og instruktioner, som få stressramte får hos læge,
socialrådgivere og andre behandlere.
Implementering i hverdagen
Det var lettere for deltagerne at implementere nogle af vinklerne fra undervisningen i deres egen
hverdag, når de i løbet af nogle uger havde afprøvet og gjort sig erfaringer med det praktiske
indhold på kursusdagene.
Kontinuerlig praksis
Kurset var bygget op om helt konkrete øvelser, som deltagerne blev guidet igennem på hver
kursusdag. Dette betød, at deltagerne uge efter uge blev assisteret til at have en kontinuerlig praksis
omkring motion, mindfulness, kognitive vinkler og andre konkrete udviklingsværktøjer. At
deltagerne blev ført igennem øvelserne igen og igen, gjorde det lettere for nogle at arbejde med med
nogle af øvelserne når de kom hjem fra kurset. Selv de deltagere, som ikke magtede at udføre
øvelser hjemme, registrerede et stort udbytte af eksempelvis mindfulness træningen, som de deltog i
på kursusdagene.
Sociale rammer
Mennesker, som er sygemeldte med smerter og kroniske lidelser, føler sig ofte isolerede og har
svært ved at fortælle andre, hvordan de har det ud over at det gør ondt. Deltagerne i forløbet
udtrykte stor glæde ved den sociale kontakt til andre i samme situation. De fleste deltagere udtrykte
glæde ved at have muligheden for at tale med ligesindede om deres situation og samtidig være i
omgivelser, hvor der var plads til smil og lidt sort humor.
Anbefalinger til fremtidigt arbejde
Faste lokaler i passende størrelse
Det kan anbefales, at man udvælger lokaler, hvor der ikke skal ryddes væk efter hver
undervisningsdag. Det er lettere at skabe en tryg og imødekommende atmosfære i et lokale, hvor
deltagerne kan have mapper, bøger mm. liggende fra gang til gang og underviserne kan lade
plancher og lign. hængende. Dertil kommer at det er en fordel at deltagerne selv kan lave kaffe og
bevæge sig frit rundt. Dette vil lette deltagernes evne til at tage ejerskab til rammerne og føle sig”
hjemme”.
Lokaler med elevator adgang eller lokaler i grundplan er et absolut must, og derudover er det
hensigtsmæssigt med let og enkel udgang til det fri, så man i løbet af undervisningen kan inddrage
uderummet i højere grad.
Små skridt hen til fysisk udfoldelse
Deltagerne havde i længere tid undgået en stor del af den almindelige fysiske udfoldelse. Nogle
havde helt fastlåste billeder af hvad de kunne og måtte. Og undgik mange forskellige bevægelser for
at mindske smerten. Det er derfor vigtigt at have en helt speciel tilgang til at få denne målgruppe i
gang med fysisk aktivitet.
Individuelle planer er et godt udgangspunkt. Og så skal undervisere, som har med denne målgruppe
at gøre kende til Kaizen-metoden, som er en metode til at sætte meget små mål og opnå meget stor
succes. Det ville i høj grad have givet deltagerne i dette udviklingsprojekt en mere positiv oplevelse
af og flere resultater omkring den fysiske træning.
Forløbet bør være længere
Det her undersøgte forløb var som sagt på 8 uger. Men 85 % af deltagerne evaluerede at forløbet
burde have været ca. 4 uger længere. Det samme kunne vi som team omkring deltagerne vurdere.
Det vi iagttog var, at det var i løbet af de sidste 4-5 uger, at indhold, sammenhæng og sammenhold
for alvor gik ind hos deltagerne. Så hvis deltagerne havde haft 4 uger mere på holdet, var både deres
fysiske og mentale tilstand blevet endnu mere stabil.
Materialemappe til deltagere
Et godt stykke forarbejde kan være at udarbejde en lidt mere fyldig mappe med informationer om
kurset, der fortæller om de sammenhænge der kan være imellem krop, sind, følelser og handlinger
samt andre elementer og værktøjer, som man har valgt at lægge ind i kurset. Materialet bør være
kort og konkret og indeholde litteraturliste på relevant litteratur, samt korte beskrivelser af hver
underviser. Og en beskrivelse af formålet med kurset.
Individuelle samtaler og individuelt fokus
Deltagerne på kurset havde en forventning om et mere individuelt fokus og individuelle
træningsplaner og støtte. Man bør derfor overveje at lægge mere tid ind til undervisere og
fysioterapeuter, så de kan gennemføre endnu flere individuelle samtaler med hver deltager og
udvikle individuelle træningsplaner med opfølgende samtaler hen over hele forløbet.
Underviser kompetencer
For at sikre at forløb som dette bliver så udbytterigt som muligt for deltagerne og af høj kvalitet, bør
man sikre sig, at de undervisere man vælger, som minimum har både viden om og erfaring med:
• arbejdet med smertepatienter,
• at gennemføre svære samtaler,
• pædagogisk formidling,
• kroppens fysiologi,
• fysisk aktivitet og
• konkrete værktøjer til at reducere og håndtere smerter.
Indholdsbeskrivelser
Teoretisk og erfaringsmæssig baggrund
Underviserne, som arbejdede med deltagerne i projektet havde, udover at være uddannede
professionelle coaches, yoga og mindfulness instruktører samt fysioterapeuter, en teoretisk og
praktisk baggrund indenfor stress og smertehåndtering.
I dette tilfælde byggede undervisningen blandt andet på en kombination af nedenstående
hovedelementer:
Kognitiv teori, bygger på at der i mennesket er en nøje sammenhæng imellem tanker, følelser,
kropslige fornemmelser/symptomer og handlinger. Disse 4 elementer påvirkes konstant af
hinanden.
Mindfulness, er en enkel og lettilgængelig form for meditation, som fokuserer på åndedræt,
bevidsthed, opmærksomhed på personens tankevirksomhed og bevidst afspænding af kroppen.
Kognitiv teori
Kognitiv metode er en udviklings- og indlæringsproces, hvor underviseren stimulere og udvikler
deltagerens tanker, følelser og adfærd med sigte på konstruktive løsninger. En forudsætning for
forandring er, at deltageren formulerer sit mål klart og tydeligt tidligt i processen. Herefter begynder
hele udforskningen, hvor det handler om erkendelse og tankeprocesser – de kognitive principper –
som bygger på psykiateren Aaron Becks kognitive model. Denne model består af 4 områder:
• Adfærd
• Tanker
• Følelser
• Krop
Disse 4 områder påvirker hinanden og der kan arbejdes med forandringer ud for hver enkelt
område. Man ved, at der vil ske en påvirkning af de 3 øvrige områder.
I relation til smerteramte giver det et højt udbytte for deltageren at opnå viden og indsigt i, hvordan
smerte påvirker tankeprocessen, de kropslige reaktioner, personens følelser og adfærd. Og omvendt
hvordan bestemte tanker og adfærd påvirker personens smerteniveau. Igennem denne viden tilegner
deltageren metoder til selv at påvirke sit smerteniveau i en positiv retning.
Deltageren udforsker sine tanker om sig selv, andre og fremtiden. Og deltageren udforsker desuden,
hvilken indvirkning disse tanker har på dennes handlinger, følelser og kropslige fornemmelser. Det
kognitive fokus handler her dels om at få balance i det uadskillige system mellem krop og sind og
dels om vækst og opbygning af støttende tanker og adfærd. Dette opnås blandt andet ved at
deltageren opnår større viden i sammenhængene imellem de 4 områder.
Mindfulness
Mindfulness kan oversættes til dansk som ’fuld opmærksomhed’ eller ’fuld bevidsthed’. Man
opøver sin evne til at være fuldt opmærksom ved at holde 1-2 pauser hver dag, hvor man har fokus
på åndedræt, nu’et, sin krop og sin tankevirksomhed.
Mindfulness er en metode, som er blevet testet og brugt af The stressclinic på Massachusets
University, USA i 30 år, til reduktion af forskellige former for stressrelaterede symptomer, bl.a.
smerter. Metoden bygger på buddhistiske metoder til at skabe ro i sindet, hvor man træner
deltagerne i at have fuld og udømmende opmærksomhed på åndedræt, bevægelser, tankeprocesser
og kropslige fornemmelser.
Mindfulness er en meditationsmetode og studier har vist, at metoden selv efter kort tid med daglige
mindfulness øvelser har en betydelig positiv effekt på kroniske smerter, spændinger og
stressrelaterede symptomer:
• symptomer på søvnløshed, bekymring, uro, koncentrationsbesvær, aggressivitet, negative
tankemønstre og kropslige spændinger og smerte aftager.
• følelse af velvære, ro og livsglæde øges
• effektivitet og overblik øges
• antallet af konflikter sænkes
• der opnås større dybde i både private og arbejdsmæssige relationer.
Afrunding
Iagttagelser og evalueringer har synliggjort at et kursusforløb med en sammensætning som er en
kombination af empowerment træning, fysisk træning og smertehåndtering er en effektiv metode til
at hjælpe borgere med smerter og problemer med kroppen videre til et aktivt liv med job og
udviklingsmuligheder. Og vi er i XellentCare ApS overbeviste om, at tilbuddet er både effektivt,
udbytterigt og økonomisk bæredygtigt.
Det er vigtigt, at forløb af denne karakter kun gennemføres af undervisere som:
• har en høj grad af viden omkring smerter, fysiologi, smertehåndtering og kognitive
metoder
• understøtter deltagerens andre smerte reducerende aktiviteter såsom lægens,
hospitalets eller smertecentrets anvisninger
• etablere en god dialog med de kommunale sagsbehandlere som er tilknyttet
deltagerne
• kontinuerligt har deltagernes tilstand in mente
• er trænede i svære samtaler og mindfulness
• har viden om og erfaring i at sætte små mål (kaizen-metoden)
Et godt liv på trods af smerter eller andre problemer med kroppen-
et tilbud i kommunalt regi
Et samarbejde imellem
Jobcenter Hedensted
Jobcenter Horsens
XellentCare ApS
Erfaringsopsamlingen er udført af :

More Related Content

Viewers also liked

Viewers also liked (7)

CEIBS Prof. Klaus Meyer headlines Thammasat b-school event June 28
CEIBS Prof. Klaus Meyer headlines Thammasat b-school event June 28CEIBS Prof. Klaus Meyer headlines Thammasat b-school event June 28
CEIBS Prof. Klaus Meyer headlines Thammasat b-school event June 28
 
portfolio3_18
portfolio3_18portfolio3_18
portfolio3_18
 
Clase 29 power point
Clase 29 power pointClase 29 power point
Clase 29 power point
 
LSSGB_Certificate
LSSGB_CertificateLSSGB_Certificate
LSSGB_Certificate
 
CCSN Advocacy Webinar #2
CCSN Advocacy Webinar #2CCSN Advocacy Webinar #2
CCSN Advocacy Webinar #2
 
¿Qué es la Simulación?
¿Qué es la Simulación?¿Qué es la Simulación?
¿Qué es la Simulación?
 
Touch Screen technology
Touch Screen technologyTouch Screen technology
Touch Screen technology
 

Similar to Færre smerter mere glæde

PROSPER - Module 2 - Unit 4 da.pptx
PROSPER - Module 2 - Unit 4 da.pptxPROSPER - Module 2 - Unit 4 da.pptx
PROSPER - Module 2 - Unit 4 da.pptxcaniceconsulting
 
”Tænk hvis vi alle mødte op”!
”Tænk hvis vi alle mødte op”!”Tænk hvis vi alle mødte op”!
”Tænk hvis vi alle mødte op”!DanskSygeplejeraad
 
Gå hjem-møde om 'Håb i terapien'
Gå hjem-møde om 'Håb i terapien'Gå hjem-møde om 'Håb i terapien'
Gå hjem-møde om 'Håb i terapien'Wattar Gruppen
 
Stress med et medarbejder perspektiv.
Stress med et medarbejder perspektiv.Stress med et medarbejder perspektiv.
Stress med et medarbejder perspektiv.Claus Gildberg
 
Psykologkampagnen bringer en artikel i PsykologNyt af Johanne Grant
Psykologkampagnen bringer en artikel i PsykologNyt af Johanne GrantPsykologkampagnen bringer en artikel i PsykologNyt af Johanne Grant
Psykologkampagnen bringer en artikel i PsykologNyt af Johanne GrantDansk Psykolog Forening
 
06.04 6.3 sund stressbalance visi 3. opd juli 2013
06.04 6.3 sund stressbalance visi 3. opd juli 201306.04 6.3 sund stressbalance visi 3. opd juli 2013
06.04 6.3 sund stressbalance visi 3. opd juli 2013persolog Danmark
 
Anmeldelse Clinical uncertainty in Primary care
Anmeldelse Clinical uncertainty in Primary careAnmeldelse Clinical uncertainty in Primary care
Anmeldelse Clinical uncertainty in Primary careHelena Galina Nielsen
 
Cv merete lindholmer 2018 06
Cv merete lindholmer 2018 06Cv merete lindholmer 2018 06
Cv merete lindholmer 2018 06Merete Lindholmer
 
Fra modvind til medvind
Fra modvind til medvindFra modvind til medvind
Fra modvind til medvindLouise V
 
Sundhedsambassadøruddannelse i Nuuk
Sundhedsambassadøruddannelse i NuukSundhedsambassadøruddannelse i Nuuk
Sundhedsambassadøruddannelse i NuukIvinnguaq Kristiansen
 
Presentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - danskPresentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - danskMargrethe Bennike
 
Presentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - danskPresentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - danskMargrethe Bennike
 
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...DanskSygeplejeraad
 
Livsdygtighed hos unge med type 1 diabetes: En kvalitativ realistisk evalueri...
Livsdygtighed hos unge med type 1 diabetes: En kvalitativ realistisk evalueri...Livsdygtighed hos unge med type 1 diabetes: En kvalitativ realistisk evalueri...
Livsdygtighed hos unge med type 1 diabetes: En kvalitativ realistisk evalueri...DanskSygeplejeraad
 
Eq dorte erlingsson er en visionær og vis person
Eq dorte erlingsson er en visionær og vis personEq dorte erlingsson er en visionær og vis person
Eq dorte erlingsson er en visionær og vis personDorte Erlingsson.dk
 

Similar to Færre smerter mere glæde (20)

Mindfulnessterapi_print
Mindfulnessterapi_printMindfulnessterapi_print
Mindfulnessterapi_print
 
PROSPER - Module 2 - Unit 4 da.pptx
PROSPER - Module 2 - Unit 4 da.pptxPROSPER - Module 2 - Unit 4 da.pptx
PROSPER - Module 2 - Unit 4 da.pptx
 
”Tænk hvis vi alle mødte op”!
”Tænk hvis vi alle mødte op”!”Tænk hvis vi alle mødte op”!
”Tænk hvis vi alle mødte op”!
 
Gå hjem-møde om 'Håb i terapien'
Gå hjem-møde om 'Håb i terapien'Gå hjem-møde om 'Håb i terapien'
Gå hjem-møde om 'Håb i terapien'
 
Christian Dinesen - Hvad betyder det at stille åbne spørgsmål?
Christian Dinesen - Hvad betyder det at stille åbne spørgsmål?Christian Dinesen - Hvad betyder det at stille åbne spørgsmål?
Christian Dinesen - Hvad betyder det at stille åbne spørgsmål?
 
Stress med et medarbejder perspektiv.
Stress med et medarbejder perspektiv.Stress med et medarbejder perspektiv.
Stress med et medarbejder perspektiv.
 
Psykologkampagnen bringer en artikel i PsykologNyt af Johanne Grant
Psykologkampagnen bringer en artikel i PsykologNyt af Johanne GrantPsykologkampagnen bringer en artikel i PsykologNyt af Johanne Grant
Psykologkampagnen bringer en artikel i PsykologNyt af Johanne Grant
 
06.04 6.3 sund stressbalance visi 3. opd juli 2013
06.04 6.3 sund stressbalance visi 3. opd juli 201306.04 6.3 sund stressbalance visi 3. opd juli 2013
06.04 6.3 sund stressbalance visi 3. opd juli 2013
 
CV maj 2015
CV maj 2015CV maj 2015
CV maj 2015
 
Anmeldelse Clinical uncertainty in Primary care
Anmeldelse Clinical uncertainty in Primary careAnmeldelse Clinical uncertainty in Primary care
Anmeldelse Clinical uncertainty in Primary care
 
Cv merete lindholmer 2018 06
Cv merete lindholmer 2018 06Cv merete lindholmer 2018 06
Cv merete lindholmer 2018 06
 
Fra modvind til medvind
Fra modvind til medvindFra modvind til medvind
Fra modvind til medvind
 
Mindfulness manual
Mindfulness manualMindfulness manual
Mindfulness manual
 
Sundhedsambassadøruddannelse i Nuuk
Sundhedsambassadøruddannelse i NuukSundhedsambassadøruddannelse i Nuuk
Sundhedsambassadøruddannelse i Nuuk
 
Presentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - danskPresentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - dansk
 
Presentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - danskPresentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - dansk
 
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
 
Fluid17
Fluid17Fluid17
Fluid17
 
Livsdygtighed hos unge med type 1 diabetes: En kvalitativ realistisk evalueri...
Livsdygtighed hos unge med type 1 diabetes: En kvalitativ realistisk evalueri...Livsdygtighed hos unge med type 1 diabetes: En kvalitativ realistisk evalueri...
Livsdygtighed hos unge med type 1 diabetes: En kvalitativ realistisk evalueri...
 
Eq dorte erlingsson er en visionær og vis person
Eq dorte erlingsson er en visionær og vis personEq dorte erlingsson er en visionær og vis person
Eq dorte erlingsson er en visionær og vis person
 

Færre smerter mere glæde

  • 1. ”Jeg tager mindre medicin nu” ”Jeg tror faktisk jeg vil kunne cykle herhen nu!” ”Mindfulness gør at jeg ikke bliver så let vred ” ”Nu kan jeg se lys forude!!” ”Pengene til sådan et kursus er godt givet ud” Videndeling om Forløb for borgere med smerter og problemer med kroppen Rapport skrevet af: Louise Ravn Vælds og Nina Goddard Larsen fra XellentCare ApS.
  • 2. Forord Hensigten med denne rapport er erfaringsopsamling til de Jobcentre og kommuner, der har været med til at afprøve det nyudviklede tilbud samt at give andre fagpersoner inspiration til metoder og værktøjer, som kan bruges i forbindelse med medarbejdere og borgere med smerter og problemer med kroppen. Det har været lærerigt og positivt at følge deltagernes proces, som for de flestes vedkommende, har udviklet sig til lettede og beslutsomme mennesker med en meget større positiv forventning om fremtiden både privat og arbejdsmæssigt. Der skal lyde en tak til Hedensted Jobcenter som i en inspirerende dialog har været medvirkende til at vi udviklede og gennemførte forsøget. For at beskytte anonymiteten for de borgere, som har deltaget i projektet, har vi valgt at udelade navne på deltagere. Spørgsmål og yderligere information kan indhentes ved at kontakte os på tlf. 20 114 116 eller mail adm@xellentcare.dk Venlig hilsen Nina Goddard Larsen og Louise Vælds Indehavere af XellentCare ApS
  • 3. Resume af rapporten XellentCare har udviklet et undervisnings- og træningsforløb som kan give borgere med kroniske smerter redskaber, der øger livskvalitet og overskud, således borgeren igen får mod på, at rette sit fokus mod arbejdsmarkedet og en hel eller delvis raskmelding, arbejdsprøvning, praktik etc. Kursets målgruppe var borgere, som havde været sygemeldt over en længere periode. For de flestes vedkommende havde de været gennem et langt udredningsforløb og gentagne aktiveringstilbud. Kursusforløbet: • Gjorde deltagerne bevidste om at deres krop og sind kan samarbejde om at kontrollere de følelsesmæssige, fysiske og psykiske følgevirkninger af kroniske smerter. • Gav deltagerne hjælp til at bryde fastlåste fysiske og sociale barriere. • Gav deltagerne erfaring med magt over eget liv og krop ved at gøre dem i stand til at reducere smerteoplevelsen. • Deltagerne udtrykte stor glæde ved at være sammen med andre smerteramte med forståelse for deres situation. • bekræftede at mindfulness som metode til reduktion af smerter og den stress smerterne forårsager er et særdeles effektivt redskab Undervisningen Målet med undervisningen var at flytte de fysiske og mentale barriere som smerterne havde skabt. Indholdet bestod af en ny og anderledes kombination af fysiologisk træning og undervisning samt praktisk træning i mental smertehåndtering. Hen ad vejen var der flere og flere deltagere der rapporterede om øget brug af åndedræt og afspænding som metode til at håndtere og forebygge udmattelse og smerter. Udfordringer Den største udfordring var deltagernes modstand mod forløbet, da de startede. De første mange uger gik derfor med at overbevise deltagerne om, at netop dette kursus kunne hjælpe dem til at håndtere deres smerter, så de igen kunne se sig selv som et fysisk velfungerende menneske. Først efter 4-5 uger begyndte deltagerne at forstå og tage imod undervisningen. Det kan tilbuddet i forhold til andre tilbud Deltagerne blev kontinuerligt guidet igennem konkrete øvelser og værktøjer under hele forløbet. Det betød, at selv de som ikke magtede, at udføre øvelser derhjemme, registrerede et stort udbytte af den træning de fik på kursusdagene. Hurtigere tilbagevenden På baggrund af ovenstående kan man have en rimelig grund til at forvente, at deltagernes tilstand ville være blevet endnu mere stabil både fysisk og mentalt, hvis forløbet havde været længere. Og de ville således være endnu tættere på en tilbagevende til arbejdsmarkedet.
  • 4. Det undersøgte tilbud Et nyudviklet kursusforløb for borgere med fysiske smerter eller problemer med kroppen Et kursus forløb over 8 uger for sygemeldte borgere med fysiske smerter eller problemer med kroppen, som forhindrer at borgeren kan deltage aktivt i andre former for sundhedsrettede og/eller arbejdsmarkedsrettede aktiviteter. Det ny udviklede forløb, der så vidt vi er informeret, er det eneste af sin art i Danmark er en kombination af, fysiologisk træning og undervisning i mental smertehåndtering. Målet er at flytte de fysiske og mentale barrierer som smerterne eller andre problemer med kroppen har skabt, så borgeren igen kan se sig selv på arbejdsmarkedet, som et fysisk velfungerende menneske. Indhold i forløbet: • fysiologisk screening, • undervisning i smerters påvirkning af krop og sind • fysisk træning • smertehåndtering • særligt udvalgt mentaltræningsindhold • socialt udbytte og lokal netværksdannelse Deltager profil Deltagernes tilstand når de startede på kursusholdet, var kendetegnet ved, at de var nedtrykte, havde problemer med at se en fremtid ud over smerterne, led af søvnløshed og koncentrationsbesvær og store smertesvingninger. For de flestes vedkommende var de vrede over, at smerterne havde taget magten over deres liv og mange gik med en frygt for at de aldrig skulle få det godt igen. Ud over deres fysiske diagnoser og gener var deltagerne belastet af andre udfordringer af mere psykisk karakter bl.a.: Krigstraumer Voldstraumer Enlige forsørgere Psykiske problemer med egne børn Konflikter med familiemedlemmer Psykisk syge ægtefæller Vægt problemer
  • 5. Eksempler på udbytte Mindfulness Mindfulness var et af de bærende aktiviteter i forløbet. De klassiske mindfulness forløb betinger en daglig træning af 30-60 minutters varighed for at give et udbytte for deltagerne. Men vi måtte i denne sammenhæng udelade hjemmearbejdet, da deltagerne på holdet ikke var der frivilligt og derfor ikke var motiverede til hjemmearbejde. Det gav os dog den fine erfaring, at ved at undervise deltagerne i små bidder af mindfulness og kontinuerligt guide deltagerne igennem 1-2 mindfulness øvelser 2 gange om ugen, over nogle uger, begyndte det at give sig udslag i øget bevidst, tålmodighed med egne reaktioner og smerter. Hen af vejen var der adskillige deltagere som rapporterede en øget brug af åndedræt og afslapning som metode til at håndtere og forebygge udmattelse og smerter. Og som der er skrevet meget om i de seneste år, kunne man også her konstatere at mindfulness som metode til reduktion af smerter og den stress smerterne forårsager er et særdeles effektivt redskab. MBTI – Myers-Briggs Type indikator Som noget nyt fik deltagerne sidst i forløbet lavet en personlighedsanalyse. Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) er en typeindikator, der anvendes til forståelse af personlighedsforskelle. Den forklarer grundlæggende mønstre i måden mennesker fungerer på og kan bl.a. bruges til at øge selvforståelsen, give viden om egne styrker og udviklingsområder og skabe forståelse for forskelligheder. Vores primære formål var at give deltagerne større indsigt i deres personlige styrker og udviklingsområder rent arbejdsmæssigt. • For nogle af deltagerne var det en øjenåbner i forhold til at blive bevidste om deres ønsker og præferencer i forhold til et fremtidigt job, mens det for andre mere var en bekræftelse og forståelse af hvad der gør at de trives bedst i bestemte former for job. • Deltagerne fik også indsigt i hvilke situationer de har det specielt svært med og hvordan de reagere under pres. For nogle var det en aha-oplevelse samtidig med, at de fik en accept af, at deres reaktioner var helt normale. Generelt oplevede underviserne at deltagerne havde stor glæde af at arbejde med MBTI’en. Den gav dem en øget selvforståelse og således også større selvværdsfølelse og selvtillid.
  • 6. Eksempler på resultater • Jeg blev så vred, men så trak jeg vejret og fokuserede på mit åndedræt, så jeg reagerede mindre end, jeg før har gjort. Selv min familie kommenterede på det. Det gør mig mere rolig. • Deltageren fortæller, at han kan snakke om sine følelser nu, det har han aldrig før gjort. Det giver færre spændinger i kroppen. • Efter det her kursus kender jeg mine værdier og ved hvilken type arbejdsplads der er god for mig. Så nu kan jeg begynde at lægge nogle planer for min fremtid. • En deltager fortæller, at selvom han ikke synes det er helt fair, så har det haft en positiv indflydelse på hans oplevelse af sine smerter, at han var hold med nogen, som havde det værre end ham. Det gav ham energi til at handle. • En deltager var plaget af noget, som kunne være PSTD, men var ikke i behandling for dette. Men han udtalte følgende: ”Med mindfulness har jeg lært, at være sammen med mine skræmmende minder og så er jeg mere rolig sammen med mine børn nu.” Samarbejde på tværs Det er vigtigt at nævne at denne slags smertehold ikke er og aldrig må blive et alternativ til den behandling, som man modtager igennem det formelle lægelige system. Smertehold som disse er et supplement, som kan tilbydes sygemeldte, som er plaget af smerter og andre problemer med kroppen, som får nogle formelle rammer at udforske og afprøve det nye input de får. De sygemeldte borgere får samtidig sparring og inspiration til deres fremtidige arbejdsliv. Dette supplement øger til gengæld værdien og effekten af de øvrige tilbud. Samarbejdet imellem undervisere og jobcentrets kvalificerede medarbejdere er et vigtigt og bærende element i gennemførelsen af eksterne tilbud som dette. Målgruppe Kursets målgruppe var borgere, som havde været sygemeldt over en længere periode pga. smerter og problemer med kroppen. For de flestes vedkommende havde de været gennem et langt udredningsforløb uden dog at have fået en egentlig diagnose og gentagne aktiveringstilbud. Formålet med undervisningen var, at være medvirkende til, at borgerne fik indsigt i smerters påvirkning af krop og sind samt værktøjer til at håndtere sin situation fremadrettet for på den måde at komme tilbage på arbejdsmarkedet og integrerede metoder til at forebyggelse af tilbagefald .
  • 7. Deltagerne blev udvalgt ud fra nedenstående kriterier: • Personer af begge køn og alle aldre • Personer som sygemeldt med smerter eller problemer med kroppen • Personer indenfor normalområdet Kursustilbuddet blev udviklet på basis af et udtrykt behov fra Jobcentrene. Der er i dag lang vente tid på henvisninger til smerte og livstilscentre og samtidig er tilbuddene for det meste individuelle tilbud. Nærværende tilbud havde til formål at være et tilbud, som borgere hurtigere kunne komme i. Indhold i undervisningen: Mindfulness Formål: At deltageren oplever og modtager kontinuerligt input, herimod en integrering af mindfulness, som metode til at håndtere smerter og udmattelse og i deltagerens hverdag Fysiologisk undervisning Formål: At deltageren får viden om smerter og øvelser i metoder til at forståelse og håndtering af smerter Lettere strækøvelser (yoga) Formål: At præsentere et fysisk alternativ til siddende og liggende mindfulness. Samt en blid måde at nærme sig fysisk træning. At skabe bevidsthed om kroppens og åndedrættets sammenhæng og bevægelse og begrænsninger. Kognitiv forståelse – sammenhæng imellem krop-følelser-tanker-adfærd Formål: At øge bevidstheden om tankers indflydelse på kroppens tilstande og inspirere til nye tankemønstre Tilstande og tanker Formål: At øge bevidstheden om hvordan den enkelte kan påvirke og tage vare på sin egen tilstand og energibeholdning. Værdier Formål: At øge bevidstheden om egne værdier i forhold til arbejde og privatliv. Samt arbejde konkret med at handle, kommunikere og beslutte ud fra egne værdier. Personligshedprofiler (MBTI) Formål: At kende egne præferencer, styrker og udfordringer i forhold til job, samarbejde, kommunikation og arbejdsværdier. Socialt samvær Formål: At give deltagerne muligheder for at indgå i sociale sammenhænge, skabe relationer på trods af sygemelding, som normalt kan give en oplevelse af at være isoleret.
  • 8. Citater fra deltagerne Anført anonymt efter aftale ”Jeg håber virkelig at andre får samme tilbud, det skulle bare være lidt længere” ”Jeg tager mig selv i at gøre tingene lidt langsommere og ikke skynde mig så meget” ”Jeg bruger åndedrættet, når jeg bliver vred.” ”Det gav mig meget, det med at være offer eller kriger” ”Når jeg bruger mindfulness kan jeg lettere håndtere mine smerter” ”Jeg tror faktisk, jeg kunne cykle herned nu” ”Jeg tager mindre medicin”
  • 9. Udfordringer i forhold til forløbet Modstand imod indhold Da kursustilbuddet var et helt nyt tilbud med helt nyt indhold, som de fleste deltagere ikke helt havde forstået ved henvisningen, betød det at nogle af deltagerene var temmelig oprørte da de startede på kurset. Der måtte derfor arbejdes en hel del med modstand i de første uger. Der blev brugt en del tid og samtaler på at gøre det endnu tydeligere for deltagerne hvad formålet med kurset var, hvad formålet med de forskellige indholdstyper var samt at bevise at indholdet havde relevans for håndtering af smerter. Lokaler Vi havde valgt at afholde kurset i fysioterapeutiske lokaler. Da en del af undervisningen er fysiske aktiviteter (yoga, bolde, gymnastik) kræver undervisningen i et lokale af en vis størrelse eller 2 adskilte lokaler, hvor den siddende undervisning kan foregå i det ene lokale og den fysiske aktivitet i et andet lokale. Det troede vi de fysioterapeutiske rammer ville opfylde. Det gjorde de også rent praktisk, men desværre var det ikke muligt at skabe den varme, intime og hyggelige stemning i et stort klinisk lokale, som er en vigtig del af kurser hos XellentCare og for deltagernes overskud til at tage imod undervisning og læring. Holdstørrelse er vigtig Deltagerne på holdet havde en del aftaler med læger, psykologer, socialrådgivere og andre ressource personer. Der var dage hvor smerterne var for store, til at deltagerne kunne finde overskud til at møde op til undervisningen. Det betød at mange af deltagerne, især i de første uger havde et svingende fremmøde. Dette udfordrede til tider det planlagte indhold, når det handlede om deltagernes involvering. Vi kan derfor konstatere, at der er plads til et højere deltagerantal. Vores vurdering er at holdet kan bære op til 18 tilmeldte og derved sikre et endnu større fællesskab, energi og udbytte. Hvad kan tilbuddet i forhold til andet Konkrete værktøjer De fleste som sygemeldes pga. smerter, føler at smerterne har taget magten over deres liv. Smertestillende medicin er for mange den eneste måde at kontrollere smerterne på og udsigterne til aktivt liv på arbejdsmarkedet er ofte forbundet med uoverskuelighed. På kurset blev deltagerne præsenteret for al relevant information omkring smerter og smertehåndtering, men den vigtigste del af undervisningen bestod i konkrete øvelser og instruktioner, som få stressramte får hos læge, socialrådgivere og andre behandlere. Implementering i hverdagen Det var lettere for deltagerne at implementere nogle af vinklerne fra undervisningen i deres egen hverdag, når de i løbet af nogle uger havde afprøvet og gjort sig erfaringer med det praktiske indhold på kursusdagene.
  • 10. Kontinuerlig praksis Kurset var bygget op om helt konkrete øvelser, som deltagerne blev guidet igennem på hver kursusdag. Dette betød, at deltagerne uge efter uge blev assisteret til at have en kontinuerlig praksis omkring motion, mindfulness, kognitive vinkler og andre konkrete udviklingsværktøjer. At deltagerne blev ført igennem øvelserne igen og igen, gjorde det lettere for nogle at arbejde med med nogle af øvelserne når de kom hjem fra kurset. Selv de deltagere, som ikke magtede at udføre øvelser hjemme, registrerede et stort udbytte af eksempelvis mindfulness træningen, som de deltog i på kursusdagene. Sociale rammer Mennesker, som er sygemeldte med smerter og kroniske lidelser, føler sig ofte isolerede og har svært ved at fortælle andre, hvordan de har det ud over at det gør ondt. Deltagerne i forløbet udtrykte stor glæde ved den sociale kontakt til andre i samme situation. De fleste deltagere udtrykte glæde ved at have muligheden for at tale med ligesindede om deres situation og samtidig være i omgivelser, hvor der var plads til smil og lidt sort humor. Anbefalinger til fremtidigt arbejde Faste lokaler i passende størrelse Det kan anbefales, at man udvælger lokaler, hvor der ikke skal ryddes væk efter hver undervisningsdag. Det er lettere at skabe en tryg og imødekommende atmosfære i et lokale, hvor deltagerne kan have mapper, bøger mm. liggende fra gang til gang og underviserne kan lade plancher og lign. hængende. Dertil kommer at det er en fordel at deltagerne selv kan lave kaffe og bevæge sig frit rundt. Dette vil lette deltagernes evne til at tage ejerskab til rammerne og føle sig” hjemme”. Lokaler med elevator adgang eller lokaler i grundplan er et absolut must, og derudover er det hensigtsmæssigt med let og enkel udgang til det fri, så man i løbet af undervisningen kan inddrage uderummet i højere grad. Små skridt hen til fysisk udfoldelse Deltagerne havde i længere tid undgået en stor del af den almindelige fysiske udfoldelse. Nogle havde helt fastlåste billeder af hvad de kunne og måtte. Og undgik mange forskellige bevægelser for at mindske smerten. Det er derfor vigtigt at have en helt speciel tilgang til at få denne målgruppe i gang med fysisk aktivitet. Individuelle planer er et godt udgangspunkt. Og så skal undervisere, som har med denne målgruppe at gøre kende til Kaizen-metoden, som er en metode til at sætte meget små mål og opnå meget stor succes. Det ville i høj grad have givet deltagerne i dette udviklingsprojekt en mere positiv oplevelse af og flere resultater omkring den fysiske træning. Forløbet bør være længere Det her undersøgte forløb var som sagt på 8 uger. Men 85 % af deltagerne evaluerede at forløbet burde have været ca. 4 uger længere. Det samme kunne vi som team omkring deltagerne vurdere. Det vi iagttog var, at det var i løbet af de sidste 4-5 uger, at indhold, sammenhæng og sammenhold for alvor gik ind hos deltagerne. Så hvis deltagerne havde haft 4 uger mere på holdet, var både deres fysiske og mentale tilstand blevet endnu mere stabil.
  • 11. Materialemappe til deltagere Et godt stykke forarbejde kan være at udarbejde en lidt mere fyldig mappe med informationer om kurset, der fortæller om de sammenhænge der kan være imellem krop, sind, følelser og handlinger samt andre elementer og værktøjer, som man har valgt at lægge ind i kurset. Materialet bør være kort og konkret og indeholde litteraturliste på relevant litteratur, samt korte beskrivelser af hver underviser. Og en beskrivelse af formålet med kurset. Individuelle samtaler og individuelt fokus Deltagerne på kurset havde en forventning om et mere individuelt fokus og individuelle træningsplaner og støtte. Man bør derfor overveje at lægge mere tid ind til undervisere og fysioterapeuter, så de kan gennemføre endnu flere individuelle samtaler med hver deltager og udvikle individuelle træningsplaner med opfølgende samtaler hen over hele forløbet. Underviser kompetencer For at sikre at forløb som dette bliver så udbytterigt som muligt for deltagerne og af høj kvalitet, bør man sikre sig, at de undervisere man vælger, som minimum har både viden om og erfaring med: • arbejdet med smertepatienter, • at gennemføre svære samtaler, • pædagogisk formidling, • kroppens fysiologi, • fysisk aktivitet og • konkrete værktøjer til at reducere og håndtere smerter. Indholdsbeskrivelser Teoretisk og erfaringsmæssig baggrund Underviserne, som arbejdede med deltagerne i projektet havde, udover at være uddannede professionelle coaches, yoga og mindfulness instruktører samt fysioterapeuter, en teoretisk og praktisk baggrund indenfor stress og smertehåndtering. I dette tilfælde byggede undervisningen blandt andet på en kombination af nedenstående hovedelementer: Kognitiv teori, bygger på at der i mennesket er en nøje sammenhæng imellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser/symptomer og handlinger. Disse 4 elementer påvirkes konstant af hinanden. Mindfulness, er en enkel og lettilgængelig form for meditation, som fokuserer på åndedræt, bevidsthed, opmærksomhed på personens tankevirksomhed og bevidst afspænding af kroppen.
  • 12. Kognitiv teori Kognitiv metode er en udviklings- og indlæringsproces, hvor underviseren stimulere og udvikler deltagerens tanker, følelser og adfærd med sigte på konstruktive løsninger. En forudsætning for forandring er, at deltageren formulerer sit mål klart og tydeligt tidligt i processen. Herefter begynder hele udforskningen, hvor det handler om erkendelse og tankeprocesser – de kognitive principper – som bygger på psykiateren Aaron Becks kognitive model. Denne model består af 4 områder: • Adfærd • Tanker • Følelser • Krop Disse 4 områder påvirker hinanden og der kan arbejdes med forandringer ud for hver enkelt område. Man ved, at der vil ske en påvirkning af de 3 øvrige områder. I relation til smerteramte giver det et højt udbytte for deltageren at opnå viden og indsigt i, hvordan smerte påvirker tankeprocessen, de kropslige reaktioner, personens følelser og adfærd. Og omvendt hvordan bestemte tanker og adfærd påvirker personens smerteniveau. Igennem denne viden tilegner deltageren metoder til selv at påvirke sit smerteniveau i en positiv retning. Deltageren udforsker sine tanker om sig selv, andre og fremtiden. Og deltageren udforsker desuden, hvilken indvirkning disse tanker har på dennes handlinger, følelser og kropslige fornemmelser. Det kognitive fokus handler her dels om at få balance i det uadskillige system mellem krop og sind og dels om vækst og opbygning af støttende tanker og adfærd. Dette opnås blandt andet ved at deltageren opnår større viden i sammenhængene imellem de 4 områder. Mindfulness Mindfulness kan oversættes til dansk som ’fuld opmærksomhed’ eller ’fuld bevidsthed’. Man opøver sin evne til at være fuldt opmærksom ved at holde 1-2 pauser hver dag, hvor man har fokus på åndedræt, nu’et, sin krop og sin tankevirksomhed. Mindfulness er en metode, som er blevet testet og brugt af The stressclinic på Massachusets University, USA i 30 år, til reduktion af forskellige former for stressrelaterede symptomer, bl.a. smerter. Metoden bygger på buddhistiske metoder til at skabe ro i sindet, hvor man træner deltagerne i at have fuld og udømmende opmærksomhed på åndedræt, bevægelser, tankeprocesser og kropslige fornemmelser. Mindfulness er en meditationsmetode og studier har vist, at metoden selv efter kort tid med daglige mindfulness øvelser har en betydelig positiv effekt på kroniske smerter, spændinger og stressrelaterede symptomer: • symptomer på søvnløshed, bekymring, uro, koncentrationsbesvær, aggressivitet, negative tankemønstre og kropslige spændinger og smerte aftager. • følelse af velvære, ro og livsglæde øges • effektivitet og overblik øges • antallet af konflikter sænkes • der opnås større dybde i både private og arbejdsmæssige relationer.
  • 13. Afrunding Iagttagelser og evalueringer har synliggjort at et kursusforløb med en sammensætning som er en kombination af empowerment træning, fysisk træning og smertehåndtering er en effektiv metode til at hjælpe borgere med smerter og problemer med kroppen videre til et aktivt liv med job og udviklingsmuligheder. Og vi er i XellentCare ApS overbeviste om, at tilbuddet er både effektivt, udbytterigt og økonomisk bæredygtigt. Det er vigtigt, at forløb af denne karakter kun gennemføres af undervisere som: • har en høj grad af viden omkring smerter, fysiologi, smertehåndtering og kognitive metoder • understøtter deltagerens andre smerte reducerende aktiviteter såsom lægens, hospitalets eller smertecentrets anvisninger • etablere en god dialog med de kommunale sagsbehandlere som er tilknyttet deltagerne • kontinuerligt har deltagernes tilstand in mente • er trænede i svære samtaler og mindfulness • har viden om og erfaring i at sætte små mål (kaizen-metoden)
  • 14. Et godt liv på trods af smerter eller andre problemer med kroppen- et tilbud i kommunalt regi Et samarbejde imellem Jobcenter Hedensted Jobcenter Horsens XellentCare ApS Erfaringsopsamlingen er udført af :