1. Social arv
– Udfordringer og mekanismer
Mads Meier Jæger
Københavns Universitet
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Social arv

2. Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund, have de
samme muligheder i livet
Effektivitet: Det er ikke hensigtsmæssigt, at personer med
gode evner hæmmes i at udnytte disse pga. social
baggrund
Hvorfor interessere sig for social arv?
Social arv

3. Tre pointer
1. Den sociale arv er mindre i Danmark end i de fleste
andre lande (men ikke ”lille” i absolut forstand)
2. Den sociale arv skyldes hovedsageligt ”bløde”
kulturelle forhold i familien og ikke ”hårde” økonomiske
forhold
3. Den sociale ark skabes tidligt i livet. Tidlige indsatser
er særligt effektive til at reducere den sociale arv
Social arv

4. Hvad mener jeg med ”social arv”?
Den omstændighed, børn ligner deres forældre med
hensyn til socioøkonomiske karakteristika (fx uddannelse,
indkomst, sundhed, familiemønstre og holdninger)
Man kan måle omfanget af den sociale arv ved at se på,
hvor meget af forskellene mellem individer i et bestemt
træk (fx uddannelse eller indkomst) skyldes deres
familiebaggrund
Med andre ord: Hvor meget ligner børn deres forældre på
en skala fra 0 til 100?
Social arv

5. Hvor meget betyder familiebaggrund
for opnået uddannelse?
Land Procent
Danmark 30
Finland 33
Sverige 40
Norge 36
Holland 36
USA 46
Peru 66
Social arv

6. Opsummering
Vi har en ikke-ubetydelig social arv i Danmark
Den sociale arv i Danmark (og i Skandinavien generelt)
er mindre end de fleste andre lande, og især USA og
England
Et slag på tasken: Vi har – målt på tværs af indikatorer
– ca. halvt så meget social arv som USA
Social arv

7. Ændringer over tid
Styrken af den sociale arv har været nedadgående i
Danmark i det tyvende århundrede
Hvorfor er betydningen af den sociale arv aftaget?
 Mere økonomisk lighed
 Udbygning af velfærdsstaten/social- og familiepolitik
 Gratis uddannelse
Men: Ikke yderligere reduktion i den sociale arv for
fødselsårgange født ca. 1970 eller senere
Social arv

8. Hvad vi også ved om den sociale arv?
Betydningen af den sociale arv ændrer sig ikke
nævneværdigt hen over livsforløbet (man ”ryster” ikke den
sociale arv af sig)
Den sociale arv er stærkest i toppen og bunden af
samfundet – og svagest i midten
Man kan kompensere for den sociale arv ved at være kvik
(og omvendt!)
Social arv

9. Hvad vi også ved om den sociale arv
Kilde: Jæger/Munk/Ploug. 2003. Ulighed og livsløb. Analyser af betydningen af social baggrund. København: SFI
Social arv

10. Hvordan opstår den sociale arv?
Den omstændighed, at vi ”ligner” vores forældre med
hensyn til socioøkonomiske forhold, skyldes en
kombination af genetiske og miljømæssige forhold
Vi ved, at variationer i gener forklarer 30-40% af
forskellene i de mest almindelige socioøkonomiske forhold
Hvilke miljøfaktorer er vigtige?
Social arv

11. Miljøfaktorer
”Hårde” forhold:
 Forældres økonomiske ressourcer (indkomst, formue, ejendom)
 Fravær af fattigdom i barndommen
”Bløde” forhold:
Forældres kulturelle og sociale ressourcer:
 Læringsklima (fokus på læsning, kulturelle aktiviteter, hobbier,
samtale om hvad der sker i verden hen over aftensmaden)
 Kulturel dannelse (overbringe kulturel viden, det at kende ”spillets
regler” i uddannelsessystemet, studieparathed, at vælge
uddannelse strategisk og fremadskuende)
 Sociale kompetencer (opdyrkning af kompetencer som
omgængelighed, ansvarlighed, punktlighed og det at være
”konstruktivt kritisk”)
Social arv

12. Hvilke miljøfaktorer er vigtigst?
Vi ved, at ”bløde” forhold er vigtigere end ”hårde”
forhold når vi skal forklare den sociale arv - både i
Danmark og i andre lande
Hvorfor er ”bløde” forhold vigtigst?
 Velfærdsstaten har gradvist udhulet betydningen af
forældres økonomiske ressourcer
 Der er få formelle barrierer for uddannelsesvalg  Det
handler mere om at træffe de ”rigtige” valg end at have
formel adgang
 Uddannelsessystemet er meget stiafhængigt  rammer især
unge fra uddannelsesfremmede familier, der træffer
”forkerte” valg
Social arv

13. Tidlige påvirkninger
Vi ved, at miljøpåvirkninger tidligt i livet har særlig stor
betydning for den sociale arv
Hvad er ”tidlig”? Påvirkninger fra før du bliver født
(under graviditeten) og indtil 3-4-årsalderen
Eksempel: Der er en tydelig sammenhæng mellem
fødselsvægt og indkomst som voksen:
Social arv

14. Tidlige påvirkninger
Kilde: Currie, J. 2011: ”Inequality at Birth: Some Causes and Consequences.” American Economic Review: Papers & Proceedings 101(3): 1-22.
Social arv

15. Tidlige påvirkninger
Hvorfor er tidlige påvirkninger så vigtige?
 Kognitive funktioner (= evnen til at lære) grundlægges tidligt
(barnehjernen er særligt modtagelig og skrøbelig)
 Effekten af en dårlig start i livet akkumulerer over tid → en skæv
start har en sneboldeffekt gennem hele livet
Målbare konsekvenser af en dårlig start på livet:
 Dårligere helbred (børn kortere, tykkere, dårligere hørelse/syn,
astma, diabetes, kroniske sygdomme, dårlige tænder)
 Lavere IQ og kognitive færdigheder
 Ringere sociale færdigheder (hyperaktiv og aggressiv adfærd)
og højere forekomst af adfærdsproblemer (fx ADHD)
 Osv.
Social arv

16. Hvad kan vi gøre?
Den gode nyhed: Den danske velfærdsmodel er, og har længe
været, et effektivt middel til at reducere den sociale arv. Den
virker!
Udfordringer hvis vi vil reducere den sociale arv yderligere:
 Vi er nok kommet så langt som vi kan gennem omfordeling af
økonomiske ressourcer. Næste skridt er omfordeling af kulturelle og
sociale ressourcer. Kan og vil vi det?
 Tidlige indsatser er vigtige. Vi gør meget (fx daginstitutioner og
sundhedsplejersker mm.) men kan gøre mere (fx omkring sundhed)
 Vi ved ikke meget om hvilke specifikke indsatser i velfærdsstaten, der
virker; vi har brug for mere ”hård” evidens for at kunne lave effektive
interventioner
Social arv

17. Tak for opmærksomheden!
Social arv