1.
Danmark bliver ofte fremhævet som et af verdens mest lige lande.
• Indkomstuligheden er lav.
• Det samme er andelen, der lever i fattigdom (både absolut og relativ).
• Der er fri adgang til behandling i sundhedsvæsenet og uddannelse mv.

2.
Men hvis vi ser ud over hele livet, er vores muligheder så lige alt efter vores
familiebaggrund?
Er der særligt udsatte grupper?
Hvis mulighederne ikke er lige, hvad skyldes dette?
Hvad kan vi gøre?
Hvad bør vi gøre?

3.
I mit indledende oplæg vil jeg tale om to ting:
1. Forskelle alt efter familiebaggrund gennem hele livet.
2. Hvordan vores syn på den sociale mobilitet afhænger af perspektivet.

4.
Mor har videregående uddannelse
Mor har ungdomsuddannelse
Mor har grundskole
3-5 år, sociale færdigheder

5.
Mor har videregående uddannelse
Mor har ungdomsuddannelse
Mor har grundskole
8-14 år, faglige færdigheder

6.
3-5 år, sociale færdigheder 8-14 år, faglige færdigheder

7.
25 år, andel med en dom for kriminalitet

8.
25 år, andel uden en dom for kriminalitet

9.
3-5 år, sociale færdigheder 8-14 år, faglige færdigheder 25 år, Ingen kriminalitet

10.
8-14 år, faglige færdigheder
3-5 år, sociale færdigheder 25 år, ingen kriminalitet 30 år, års uddannelse

11.
8-14 år, faglige færdigheder
3-5 år, sociale færdigheder 25 år, ingen kriminalitet 30 år, års uddannelse 40 år, lønindkomst

12.
8-14 år, faglige færdigheder
3-5 år, sociale færdigheder 25 år, ingen krim. 30 år, uddannelse 40 år, lønindkomst 40-50 år, ikke kontaktet hosp. 54 år, i arbejdsstyrken 60 år, i live

13.
Til trods for velfærdsstaten er der markante forskelle gennem hele livet alt efter
vores familiebaggrund.
Vi har formelt set lige adgang til muligheder, men forskellene vedbliver alligevel.

14.
Vigtigheden af vores familiebaggrund varer ved hele livet.
Forskellene bliver tydeligere, når vi fokuserer bredt.
Det samme gør sig gældende, når vi undersøger, hvordan
ressourcer over hele livet afhænger af vores baggrund.

15.
Når vi taler om social mobilitet, tales der ofte om indkomstmobilitet:
Hvor mange % af vores indkomst afhænger af vores forældres indkomst.
Ved de traditionelle mål, hvor vi ser på, hvordan vores indkomst afhænger af vores
forældres indkomst analyseres indkomst målt mens man er i 30'erne.
Her er Danmark blandt de lande med den største indkomstmobilitet (dvs. den
laveste sociale arv).

16.
Omkring 20% af de forskelle vi ser i disponibel indkomst mens vi er i 30’erne kan
tilskrives vores forældres indkomst.

17.
En del af den høje mobilitet kan tilskrives omfordeling via skatter.
Mobiliteten er lavere, når vi i stedet ser på samlet indkomst før skat i 30’erne.

18.
En del af den høje mobilitet kan tilskrives omfordeling via skatter.
Mobiliteten er lavere, når vi i stedet ser på samlet indkomst før skat i 30’erne.

19.
En anden del af omfordelingen handler om overførselsindkomster.
Ser vi på markedsindkomst i 30’erne, så er mobiliteten endnu lavere.

20.
Indkomst på et givent tidspunkt i livet mangler mange vigtige aspekter:
Fremtidig udvikling, sikkerhed, familie, osv. osv.

21.
Og ser vi på værdien af vores indkomst over hele livet, så er det tæt på 60% af
forskelle, der går igen på tværs af generationer.

22.
Tilsvarende synes de sociale forskelle i eksempelvis, hvordan børn klarer sig i
skolen, også lavere hvis ikke betragter forældres ressourcer i bredere forstand.

23.
Tilsvarende synes de sociale forskelle i eksempelvis, hvordan børn klarer sig i
skolen, også lavere hvis ikke betragter forældres ressourcer i bredere forstand.

24.
Når vi anlægger et livstidsperspektiv, så bliver forskellene mellem os alt efter vores
familiebaggrund mere synlige.
Det gør sig gældende når vi ser på økonomiske ressourcer, men også når vi ser på
sociale forhold mere generelt.
Forskellene vi har set, gør sig gældende i hele samfundet. Men nogle grupper er
særlig udsatte: store økonomiske, sociale og personlige omkostninger.