Oplæg til Center for It i undervisningen i erhvervsuddannelserne (CIU) 21. april 2023

2. Kort om mine
erfaringer med
digitale teknologier
og EUD
• 1999-2003: HRS – Gastronom/institutionskøkken
• 2003-2013: AAU - e-Learning Lab – ph.d. om
fjernundervisning og læring gennem 3D virtuelle verdener
• 2013-2019: KP - Nationalt Center for Erhvervspædagogik
• 2019-2020: EVA - Enhed for ungdomsuddannelser
• 2020-: Absalon - Center for Skole og Læring,
forskningsprogrammet ‘Digitale læringsmiljøer og
didaktisk design’
– fra pædagogiske til faglige og erhvervsrettede digitale
teknologier
– men jeg/vi blev også taget på sengen ift. ChatGPT!

3. 5 centrale
pointer
1. Der er allerede masser af digital
teknologianvendelse i EUD – det er forståelsen
heraf, der skal styrkes.
2. Kunstig Intelligens (KI) og chatbots anvendes
allerede – især som mål. Som understøttende
midler er der et uindfriet potentiale.
3. Som alle andre digitale teknologier indebærer KI
og chatbots fordele og ulemper.
4. Forståelse og anvendelse af KI og chatbots
kræver særlig viden og kompetencer – hos alle i
organisationen.
↓↓↓
5. KI og chatbots er disruptive teknologier,
der aktualiserer behov for strategisk
fokus og handling!

4. Agenda
1. Erhvervsrettet digital teknologiforståelse og
–anvendelse
• Som fag og i fag
• I koblingen mellem skole- og oplæringsperioder
2. Kunstig Intelligens (KI) og chatbots i uddannelse
• Forsknings- og praksisperspektivet
3. Videns- og kompetencebehov
• Lærer- og elevperspektivet

5. OBviouSly!
The Chatbots presented are not
designed to be a sole resource that
functions in isolation.
Rather, they should be used as a
support mechanism, and it’s an aid
to deal with large student numbers,
and individualisation.
Chatbot operations will still need
supervision, support and
maintenance.
Cunningham-Nelson et al. (2019, s.305)

6. Kunstig Intelligens (KI) og chatbots i uddannelse
- det disruptive??
KI og chatbots er ikke noget nyt fænomen – heller ikke i uddannelse, men det har
været for specialister og for de fleste ikke særligt åbenlyst, hverken ift. formål og
funktion, men ..
• I december 2022 kom ChatGPT på alles læber, teknologien blev folkeliggjort –
lokalt og globalt – på godt og ondt
• Som chatbots adskiller GPT-modellerne 3.5 og 4.0 sig bl.a. ved deres enorme
mængder data og hurtighed - og dermed virker de ret intelligente: man lader sig
nemt forføre!
• Tvinger os til at gentænke fundamentale forhold omkring
uddannelse, undervisning og læring – og ikke mindst viden!
• .. og det går stærkt nu …
GPT-1
Juni 2018
GPT-2
Februar 2019
GPT-3 (beta)
Maj 2020
GPT-3
Juni 2020
GPT-3.5
November 2022
GPT-4
Marts 2023

7. Erhvervsrettet digital teknologiforståelse og –anvendelse
- som fag og i fag 1
• ‘Teknologiforståelse’ som ny faglighed – på langs og
på tværs i uddannelsessystemet (se fx Basballe mfl., 2021,Andersen &
Tafdrup, 2021,Caspersen, 2021)
• Informatik som fag på HTX og HHX (se fx Caspersen, 2017, Jeppesen &
Henriksen, 2021)
• Erhvervsinformatik som nyt grundfag (se fx Riis, Hansen & Holmboe,
2021)
• ‘It i fagene’ – både i grund-, erhvervs- og
uddannelsesspecifikke fag samt tværfagligt
• Digitale teknologier som mål, midler og rum for
læring (se fx Holmboe & Riis, 2023)
Laurillard (2012) oversat og bearbejdet i Holmboe & Riis (2023, s.177)

8. Erhvervsrettet digital teknologiforståelse og –anvendelse
- som fag og i fag 2
Erhvervsrettet teknologiforståelse er et begreb, der
forholder sig til kritiske, dannelses-, faglige og kreative
aspekter i forbindelse med undervisning i og med digitale
teknologier, der kobler sig til hverdagsliv og erhvervs-
retninger , som optræder i erhvervsuddannelserne.
Lomholt & Holmboe (2023, s.68)
3 kompetenceområder i Erhvervsinformatik:
• alle er væsentlige ift. udvikling af forståelse!
• KI og chatbots kan indgå både som mål, midler og rum
for læring.
Lomholt & Holmboe (2023, s.70)

9. Erhvervsrettet digital teknologiforståelse og –anvendelse
- i koblingen mellem skole- og oplæringsperioder
(Se fx Riis (in press), Riis 2023, Riis & Brodersen, 2023, Riis & Brodersen, 2021 og Riis, Rasmussen & Brodersen, 2019)
fx chatbots
som mål,
midler og rum

10. Kunstig Intelligens (KI) og chatbots i uddannelse
- forskningsperspektivet 1
Et gryende felt inden for uddannelse – om end der i årtier har
været forsket i KI og senest i Large Language Models (LLMs)
som fx chatbots.
Vær opmærksom på forskelle og nuancer!
• Både KI og Chatbots kan have mange formål og funktioner.
• Publicering af studier har været i kraftig vækst siden 2016 –
alle uddannelsesfelter (som faglighed/mål og i fag/midler)
Okonkwo & Ade-Ibijola (2021, s. 5)
– baseret på review af 53 studier

11. Kunstig Intelligens (KI) og chatbots i uddannelse
- forskningsperspektivet 2 … tentativt!
• Forberedelse og evaluering af
undervisning og skabelse af indhold
• Træning af færdigheder – fx sprog el.
datalære → teknologiforståelse
• I princippet alle fag og alle
aldersgrupper
• Øget elevengagement og interaktion
• Personaliseret læring – kognitiv partner
(Se fx Tili et al. 2023, Choi et al. 2023, Kasneci et al. 2023, Lin & Yu 2023 – specifikt om chabots og ChatGPT)
• Etiske og menneskeretslige forhold
• Bias og kildekritik - misbrug
• Viden og kompetencer hos lærere og
elever – teknologiforståelse og KI-
literacy (kode og afkode bredt set)
• Organisatoriske strategier for
anvendelse, herunder det praktiske
som adgang og vedligehold

12. Kunstig Intelligens (KI) og chatbots i uddannelse
- forskningsperspektivet 3
Kumar (2021, s.5) Deng &Yu (2023, s.3)
EC = Educational Chatbot

13. Kunstig Intelligens (KI) og chatbots i EUD
- praksisperspektivet 1
Erhvervsuddannelser, der baserer sig på
tanker og teknologier fra Industri 4.0 - og i
øvrigt orienterer sig mod metaverset.
Eksempelvis:
• Modulisering og personalisering
• IoT, KI, BDA, Robotics, digitale tvillinger,
virtuelle verdener, 3D-print
Inden for mange erhverv i de 4 indgange på
EUD er sådanne teknologier allerede en del
af hverdagen!
Der synes at være længere til, at vi når
Uddannelse 4.0 …
(se fx Riis & Lomholt, 2021 , Lomholt & Riis, 2021 , Christiansen
mfl., 2018)
Demanti & Benussi (2017, s.6)

14. Kunstig Intelligens (KI) og chatbots i EUD
- praksisperspektivet 2
Wauw! .. og så alligevel ikke!
- alt for generelt – behov for yderligere præcisering

15. Kunstig Intelligens (KI) og chatbots i EUD
- praksisperspektivet 3

16. Videns- og kompetencebehov
- teknologi, pædagogik/didaktik og fag
At forstå og anvende digital teknologi i
undervisnings- og læreprocesser er en særlig
faglighed → fagdidaktik
• Kræver dyb og bred viden om både
teknologier, didaktik og de(t) fag, der udgør
indholdet
• Det er kombinationen mellem disse faglige
domæner, der typisk giver udfordringer,
men også nye muligheder …
Oversættelse af Mishra & Koehler’s (2006) TPACK-model i Holmboe & Riis (2023, s. 175)

17. Videns- og kompetencebehov
- ift. lærernes forståelse og anvendelse af KI og chatbots
ChatGPT specifikt ift.Teknologisk viden:

18. Videns- og
kompetencebehov
- ift. elevernes forståelse og
anvendelse af KI og chatbots
Eleverne skal kunne prompte!
Botten skal promptes til at arbejde med og
give kontekstrelevant viden og nyttige
(detaljerede) svar, instrukser mv.

19. Behov for promptingdidaktik!?
- foreløbige overvejelser ..
• Lærerne kan også have fordel af
at anvendeGPT-chatbots som
kognitiv partner – før, i og efter
undervisning
• I undervisningen:
– Som partner for læreren
– Som partner og mål for eleverne
• Kræver at lærerne også kan
prompte
• Hvad (fagligt)/ikke?
• Hvorfor/ikke?
• Hvornår/ikke?
• Hvordan/ikke?? (stilladsering og evaluering/
bedømmelse)
↓↓
• Og hvordan stemmer dette overens med
den kultur og de værdier, vi i øvrigt
navigerer i og efter (fx i skolens
strategier, FPDG, LUP’er osv.)??

20. En stor udfordring - og en væsentlig opmærksomhed!
- snyd eller assistance?
I forskningen står vi altid på skuldrene af giganter!
Vi angiver derfor altid kilder → transparens, kildekritik og
troværdighed
• Den amerikanske psykologiske association har fx udviklet APA-
standarder, der anvendes af mange – fx ‘Cunningham-Nelson et al.
(2019, s.305)’, som jeg brugte på slide #5
• 7.april 2023 kom der også standarder for brug af ChatGPT o.l. LLMs,
men det er ikke muligt for andre at genskabe den samme tekst –
heller ikke ud fra samme prompt
• Bedste mulighed er at vedlægge hele chatten som bilag ..
• Ift. forskningsartikler er dette noget rod – gælder også mange andre
sammenhænge!

21. 5 centrale pointer genbesøgt
1. Der er allerede masser af digital
teknologianvendelse i EUD – det er forståelsen og
særligt myndiggørelsen, der skal styrkes.
2. Kunstig Intelligens (KI) og chatbots anvendes
allerede – især som mål. Som understøttende midler
(særligt som kognitiv partner) er der et uindfriet
potentiale → behov for en promptingdidaktik!?
3. Som alle andre digitale teknologier indebærer KI og
chatbots fordele og ulemper (særligt epistemiske og
etiske).
4. Forståelse og anvendelse af KI og chatbots kræver
særlig viden og kompetencer – hos alle i
organisationen → som man spørger, får man svar!
↓↓↓
5. KI og chatbots er disruptive teknologier, der
aktualiserer behov for strategisk fokus og
handling!

22. Isaac Asimov (1920-1992)
Fremtiden?
• Eksponentiel udvikling – akut behov for viden,
kompetencer og teknologiforståelse! (særligt ift.
LLMs og prompting)
• Anvend med omtanke!
• Tag ansvar og udarbejd lokale retningslinjer → husk GDPR
• Regulering fra EU og policyniveauet
• Bidrag til nye ‘love’ og retningslinjer fra forskningen
• Ønske om revision af DEP-modulet ´Digitale teknologier i de
erhvervsrettede uddannelser´

23. Referencer
• Andersen, B. L. &Tafdrup, O. A. (2021). Science andTechnology Studies.Trin mod en myndiggørende teknologikritik. LearningTech –Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (10), 218-239.
• Basballe, D., Caspersen, M., Hansen, B. L., Hjort, M., Iversen, O. S. & Kanstrup, K. H. (2021). Gap-analyse af teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem fra grundskole til
ungdomsuddannelser. Danske Professionshøjskoler og Danske Universiteter.
• Caspersen, M.E. (2021). Fra teknologiforståelse til informatik. MONA - Matematik- Og Naturfagsdidaktik, 2021(1), 8.
• Caspersen, M.E. (2017). Computational thinking. I Dolin, J., Ingerslev, G.H. & Jørgensen, H.S. (red.). Gymnasiepædagogik. Hans Reitzels Forlag.s. 470-476
• Christiansen, R.B., Gynther, K., Jørnø, R.L.V., Lomholt, P. & Petropouleas, E. (2018). How will societal transformations that can be observed within the concept of Industi 4.0 influence educational
design?White Paper, Conference on Education 4.0, February 28, 2018.
• Choi, E.P.H., Lee, J.J., Kwok, J.Y.Y. & Lok, K.Y.W. (2023). Chatting og cheating?The impact of ChatGPT and other artificial intelligence language models on nurse education. Nurse EducationToday
125 (2023) 105796.
• Cunningham-Nelson, S. et al. (2019). A review of chatbots in education: Practical steps forward. I: 30th Annual Conference for the Australasian Association for Engineering Education (AAEE 2019) :
Educators Becoming Agents of Change: Innovate, Integrate, Motivate. Engineers Australia, Australia, pp. 299-306.
• Deng, X. &Yu, Z. (2023). A meta-analysis and systematic review of the effect of chatbot technology use in sustainable education. Susatainability 2023, 15, 2940.
• Demanti,C. & Benussi, L. (2017). Do web 4.o and Industry 4.0 Imply Education X.0? IT Pro. May/June 2017. p.4-7.
• Holmboe, P. & Riis, M. (2023). It-didaktik. I: Riis, M. & Brodersen, A. (2023). ErhvervsdidaktiskOpslagsbog. Hans Reitzels Forlag. s. 173-178.
• Jeppesen, M. M. & Henriksen, L. B. (2021).Technology in the HTX technology subject.The HigherTechnical Examination Programme (HTX), theTechnology subject, and the Concept of
Technology. LearningTech –Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (10), 127-143

24. Referencer - fortsat
• Kasneci et al. (2023). ChatGPT for good? On opportunities and challenges of large language models for education. Learning and Individual Differences. 103 (2023) 102274.
• Kim et al. (2021). Analyzing Teacher Competency withTPACK for K-12 Education. KI-Künstliche Intelligenz (2021) 35:139-151.
• Kumar, J.A. (2021). Educational chatbots for project-based learning: investigating learning outcomes for a team-based design course. Int J EducTechol High Educa (2021)18:65
• Laurillard, D. (2012).Teaching as a Design Science: Building Pedagogical Patterns for Learning andTechnology. London: Routledge.
• Lomholt, P. & Holmboe, P. (2023). Erhvervsrettet teknologiforståelse. I: Riis, M. & Brodersen, A. (2023). Erhvervsdidaktisk Opslagsbog. Hans Reitzels Forlag. s. 67-71
• Lomholt, P. & Riis, M. (2021). Undervisning 4.0 aspekter i EUD – inspirationskatalog til digital didaktisk transformation.
• Lin,Y. &Yu, Z. (2023). A bibliometric analysis of artificial intelligence chatbots in educational contexts. Interactive Technology and Smart Education, Vol. ahead-of-print
• Mishra, P. & Koehler, M.J. (2006).Technological pedagogical content knowledge. A framework for teacher knowledge. Teachers College Record, 108(6), s. 1017-1054.
• Okonkwo, C.W. & Ade-Ibijola, A. (2021). Chatbot applications in education: a systematic review. Computers and Education: Artificial Intelligence. Volume 2, 2021, 100033.
• Riis, M. (in press). Læring på tværs af skole- og oplæringsperioder - medieret af digital teknologi. Unge Pædagoger.
• Riis, M. (2023). Didaktiske designprincipper for grænsekrydsning i vekseluddannelse. Med digitale grænseobjekter som udvidede handlemuligheder. Learning Tech –Tidsskrift for
læremidler, didaktik og teknologi, (13),100-125.
• Riis, M., & Brodersen, A. (2023). Grænsekrydsning. I M. Riis, & A. Brodersen (red.), Erhvervsdidaktisk opslagsbog (1 udg., s. 139-143). Hans Reitzels Forlag.

25. Referencer - fortsat
• Riis, M., & Brodersen, A. (2021). Designing for boundary crossing and ICT-based boundary objects in dualVET. I N. Bonderup Dohn, J. J. Hansen, S. Børsen Hansen, T. Ryberg, M. de
Laat, & S. B. Hansen (red.), Conceptualizing and innovating education and work with networked learning (s. 37-51). Springer. Research in Networked Learning
• Riis, M., Hansen, J. J. & Holmboe, P. (2021).Teknologiforståelse for alle? – fagdidaktisk analyse af erhvervsuddannelsernes nye grundfag Erhvervsinformatik. Learning Tech –Tidsskrift
for læremidler, didaktik og teknologi, (10), 351-381
• Riis, M & Lomholt, P. (2021). Uddannelse 4.0 aspekter i EUD – inspirationskatalog til digital didaktisk transformation.
• Riis, M., Rasmussen, C. L. & Brodersen, A. (2019). Skitse til en grænsekrydsningsdidaktik i erhvervsuddannelser: Med fokus på muligheder for at skabe samspil og sammenhæng
gennem brug af informations- og kommunikationsteknologi. Københavns Professionshøjskole.
• Tlili, A., Shehata, B., Adarkwah, M.A. et al. What if the devil is my guardian angel: ChatGPT as a case study of using chatbots in education. Smart Learn. Environ. 10, 15 (2023).
https://doi.org/10.1186/s40561-023-00237-x
Øvrig inspiration baseret på dialogen på dagen:
• Om bæredygtighed, klimabelastning og CO2: https://sigmaearth.com/chatgpts-carbon-footprint/
• OmThomas Bolanders bog om KI: https://www.saxo.com/dk/hvordan-ser-fremtiden-ud-med-kunstig-intelligens_thomas-bolander_haeftet_9788775145836
• Om KI og Rorschach-testen: https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Psykopatisk-kunstig-intelligens-norman-ai