Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Teknologi-medieret samarbejde med virksomheder

518 views

Published on

Oplæg på konferencen om Den Digitale Erhvervsskole 5.0. - afholdt i Odense 12.10.17

Published in: Education
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Teknologi-medieret samarbejde med virksomheder

  1. 1. Teknologi-medieret samarbejde med virksomheder Marianne Riis, lektor, ph.d. Carsten Lund Rasmussen & Anna Brodersen Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) Den Digitale Erhvervsskole 5.0 - Odense Congress Center - 12. oktober 2017
  2. 2. Udfordringen i det duale erhvervsuddanelsessystem
  3. 3. Forskning i praksis §Udspringer af en nysgerrighed på, hvorfor og hvordan ikt kan anvendes i undervisnings- og læreprocesser til at skabe bedre sammenhæng, transfer og grænsekrydsning § Multipelt case studie – med inspiration fra design-based research (fokus på teoretisk forankring og afprøvning af didaktiske modeller) § Forskellige typer af interviews, observationer og feltvalidering §Primært fokus på lærernes didaktiske handlerum og –muligheder → udvikling af didaktisk materiale
  4. 4. Hvorfor samarbejde? Bedre kobling og sammenhæng mellem skoleperioder og praktikforløb har positiv indflydelse på elevernes motivation § Meningsfuldhed (især ift. teori) § Opnåelse af den rette viden, færdigheder og kompetencer i bredden og i dybden § Kan potentielt mindske frafald §Øger virksomheders fokus på det pædagogiske – på læring §Øger lærernes indsigt i fagets/erhvervets behov og udvikling
  5. 5. Udfordringer Eksempler “Vores job er at give dem [eleverne] teori, og så vil virksomhederne give dem den praktiske viden.” “Altså: virksomhederne er ikke uddannelses- institutioner – de vil tjene penge på eleverne. Men det betyder også, at de er interesserede i at få gode elever.” “Vi [lærerne] har ingen indflydelse på mål i praktikken.” “Desværre, når jeg slipper eleverne om fredagen [sidste dag i skoleperioden], så ser jeg dem ikke nødvendigvis igen.”
  6. 6. Hvem har ansvaret? - for elevens lære- og transferprocesser
  7. 7. Et fælles ansvar!
  8. 8. Fra transfer til grænsekrydsning § Grænsekrydsning er en udvidelse af transferbegrebet § Grænser er sociokulturelle forskelle, der kan lede til diskontinuitet (manglende sammenhæng for eleven) § Grænsekrydsning indebærer løbende, to-sidede handlinger og interaktioner i og imellem kontekster § Grænsekrydsning anerkender forskelle og modsætninger som læringspotentiale (Akkerman & Bakker, 2012 & 2011) êêê Grænsekrydsning skal stilladseres
  9. 9. 4 typer af grænsekrydsning (Akkerman & Bakker, 2011) Læringsmekanismer (dialogiske læreprocesser) som udgør idealtypiske krydsninger i og imellem forskellige grænsekontekster (fx. skole-virksomhed) 1. Identifikation 2. Koordination 3. Reflektion 4. Transformation
  10. 10. Grænseobjekter og teknologi Grænseobjekter § Artefakter, som medierer krydsninger – kan være analoge og/eller digitale (Akkerman & Bakker, 2011) Teknologi § Skaber mulighed for et tredje rum for læring og integration af teori og praksis (Schwendimann et al, 2015; Nortvig & Eriksen, 2013) Medierende artefakter (revideret ift. Henningsen & Mogensen, 2013) 1. Dokumentation 2. Simulation 3. Konstruktion 4. Interaktion èTeknologi-medierede grænseobjekter (TGO’er) Betydningsfulde handlemuligheder (affordances)
  11. 11. TGOK-søgemodel 1.0
  12. 12. Feltvalidering
  13. 13. Fund – eksempler på teknologier
  14. 14. Fund – fortsat I relation til selve modellen § Kategorisering af TGO’er er uklar og skal præciseres § Kategorisering afhænger af didaktisk intention og opfattelse af handlemuligheder (affordances) ê Søgemodel version 2.0 I relation til anvendelse af modellen § Anvendelsen skal yderligere stilladseres ê En didaktisk model En matrix (søgemodel) Pædagogiske scenarier Didaktiske designprincipper
  15. 15. Stilladsering → didaktisk model
  16. 16. Stilladsering → søgemodel 2.0
  17. 17. Scenarie: Hanne §Hanne skal planlægge et forløb for et hold G1 elever, der skal lære om grundtilberedning indenfor hovedområdet fødevarer, jordbrug og oplevelser. §Hanne er opmærksom på, at eleverne kan have problemer med at koble det, som de allerede ved sammen med det, som de skal lære i skolen. Derfor ønsker hun at sætte fokus på grænsekrydsning. §Hanne ønsker også at bruge ikt i undervisningen!
  18. 18. Scenarie: Hanne (fortsat)
  19. 19. Multimodale muligheder
  20. 20. som grænseobjekt (1) Del af Office-pakke, der fungerer som e-portfolio • Som grænseobjekt, der anvendes til: • Dokumentation (relevante uddannelsespapirer) • Konstruktion (opgavebesvarelser, praksisbeskrivelser og –refleksion) • Interaktion (løbende mellem elev, oplærer og lærer) • Denne praksis leder til grænsekrydsningsarbejde … især refleksion.
  21. 21. OneNote™ som grænseobjekt (2) Erhvervsskolelærer: ”Det jeg har gjort er, at når de har skrevet noget til mig, så har jeg været inde og kommentere på det. Så det bliver sådan en fortløbende læringsproces for dem (eleverne)”. ”Jeg tror, at de kan blive mere bevidste om at reflektere, de kan godt. Når de skal ud i praktik… så har de gjort deres forarbejde fra første skoleperiode og så kommer de ud i praktikken og så tænker de ”nå, men det kunne jeg faktisk godt bruge, det jeg lærte på skolen”. Eller omvendt, som gør at de kan tage erfaringer med tilbage på skolen.”
  22. 22. OneNote™ som grænseobjekt (3) Erhvervsskoleelev: ”Jeg har været rigtig glad for at have et sted til noter og til at huske faglige emner, som jeg kan vende tilbage til (under praktikken). Korte videoer kan genses. Når jeg støder på noget i praktikken, kan jeg gå i OneNote og sige ”hvad var det, det skal jeg lige tjekke”… Og det betyder rigtig meget at lærerne bruger det hensigtsmæssigt og, at de har undervist i hvordan, vi skal bruge det!”
  23. 23. Pointer §Lærerne har mange forskellige opfattelser af og praksisser for transfer og grænsekrydsning §Grænsekrydsning som grundlæggende didaktisk princip §Ikt skal ikke erstatte, men supplere §Ikt kan skabe forbindelser, sammenhæng og kontinuitet i aktivitet og læreprocesser, MEN det er ikke givet ↓↓↓ §Både grænsekrydsning og anvendelse af ikt skal stilladseres for lærere, elever og virksomheder
  24. 24. Forskningsrapport og didaktisk materiale – ultimo 2017 https://iktogtransferieud.wordpress.com/
  25. 25. Tak for opmærksomheden (-: Kontakt Marianne Riis, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Professionshøjskolen Metropol E-mail: marr@phmetropol.dk Twitter: @mariisdk Forskningsblog: https://iktogtransferieud.wordpress.com/
  26. 26. Referencer § Akkerman, S.F., & Bakker, A. (2012). Crossing Boundaries Between School and Work During Apprenticeships. Vocations and Learning, 5(1), p. 153, DOI 10.1007/s12186-011-9073-6 § Akkerman, S.F., & Bakker, A. (2011). Boundary Crossing and Boundary Objects. Review of Educational Research, 81(2), 132-169 § Henningsen, S.E. & Mogensen, F. (red.) (2013). Mellem teori og praksis. Om transfer i professionsuddannelser. VIA Systime § Nortvig, A.M. & Eriksen, K.K., (2013). Teknologistøttet simuleringsundervisning – som translokation for teoretisk viden og praktisk handlen. Læring & Medier, 11(1), p. 1-21 § Schwendimann, B.A., Cattaneo, A.A.P., Zufferey, J.D., Gurtner, J.L., Bétrancourt, M., & Dillenbourg, P., (2015). The ‘Erfahrraum’: a pedagogical model for designing educational technologies in dual vocational systems. Journal of Vocational Education & Training, 67(3), p.367, DOI: 10.1080/13636820.2015.1061041

×