Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.
Erhvervsskolelæreres
udfordringer med at skabe
betingelser for transfer og
grænsekrydsning i
skole-praktiksamspillet
Maria...
Agenda
 Forskningsprojekt og –spørgsmål
 Transfer
 som vertikale og horisontale
processer
 som grænsekrydsning mellem
...
Forskningsspørgsmål og formål
1. På hvilke måder og hvorfor inddrager og
anvender erhvervsskolelærere ikt-baserede
artefak...
Vertikal og horisontal læring
Vertikal læring
 Fokus på læring i et enkelt system
 Snævert, hierarkisk syn på viden og e...
Grænsekrydsning og -objekter
 Grænsekrydsning er et koncept, der er foreslået som en udvidelse
af transferbegrebet
 Græn...
Forskningsdesign
 Multipelt casestudie
 De tre dominerende skoletyper: Teknisk*, Markantil og SoSu
 4 skoler – lærere, ...
Sociokulturel CHAT inspireret
analyse
 Cultural Historical Activity Theory (3rd gen. ) – som ramme for
interviews og efte...
Stor forskel på virksomhederne
 Travlhed i virksomhederne; fokus på produktion,
ikke læring
 Ofte kun kontakt, når der e...
EUD-lærernes udfordringer - 2
Heterogen elevgruppe
 Differentieringsbehov ift. transfer
 Differentieringsbehov ift. brug...
EUD-lærernes udfordringer - 3
Brug af ikt
 Alle lærere bruger pædagogisk ikt, men ikke som bevidste
grænseobjekter - Elev...
Udfordringer
Eksempler
“Vores job er at give dem
[eleverne] teori, og så vil
virksomhederne give
dem den praktiske
viden.”...
4 potentielle udfaldsrum
Vertikal
praksis/kontinuert
oplevelse
Horisontal
praksis/kontinuert
oplevelse
Vertikal
praksis/di...
Fremtidig forskning
Forår 2016
 Analyse af ikt som grænse-
objekter (jf. Carlile, 2002 & 2004)
 Klasserums observationer...
Afsluttende kommentar
Hvis transfer eller rettere grænsekrydsning i EUD er
baseret på vedvarende, to-sidede handlinger og
...
Tak for opmærksomheden!
– følg projektet via blog eller Twitter
https://iktogtransferieud.wordpress.com/
Referencer – citeret i paperet
 Akkerman, S.F. & Van Eijck, M. (2013). Re-theorising the student dialogically across and ...
Referencer – citeret i paperet 2
 Riis, M., Bergstedt, P. & Rasmussen, C.L. (unpublished). Undervisningsdifferentiering o...
Yderligere referencer
- til denne præsentation
 Bernstein, B. (1999). Vertical and horizontal discourse. British Journal ...
Vertikal og horisontal læring
- Bernstein (1999)
Vertikal Horisontal
• Eksplicit
• Skriftlig
• Generel
• Kontekstuafhængig...
Transfertilgange
- modificeret efter Konkola et al. (2007, p. 218)
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

EUD-læreres udfordringer med at skabe betingelser for transfer

945 views

Published on

Præsentation givet på NordYrk konference d. 9. juni 2016 på Octavia i Roskilde.

Published in: Education
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

EUD-læreres udfordringer med at skabe betingelser for transfer

  1. 1. Erhvervsskolelæreres udfordringer med at skabe betingelser for transfer og grænsekrydsning i skole-praktiksamspillet Marianne Riis, Palle Bergstedt, Claus. B. Jørgensen, Hans H. Koch & Carsten L. Rasmussen, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) NordYrk konference, 9. juni, 2016
  2. 2. Agenda  Forskningsprojekt og –spørgsmål  Transfer  som vertikale og horisontale processer  som grænsekrydsning mellem aktivitetssystemer  Casestudie, etnografisk interview og CHAT inspireret analyse  Foreløbige resultater: Udfordringer med vertikale og horisontale lære- og transferprocesser  Fremtidige forskningsmuligheder
  3. 3. Forskningsspørgsmål og formål 1. På hvilke måder og hvorfor inddrager og anvender erhvervsskolelærere ikt-baserede artefakter som grænseobjekter med henblik på at skabe mulighed for grænsekrydsning og kontinuitet i og imellem forskellige kontekster? 2. Hvilke didaktiske-pædagogiske anbefalinger kan understøtte erhvervsskolers fremadrettede arbejde med at skabe øget skole-virksomhedssamspil gennem brug af ikt?  EUD lærer-studerende Forskningsfeltet Praktikere
  4. 4. Vertikal og horisontal læring Vertikal læring  Fokus på læring i et enkelt system  Snævert, hierarkisk syn på viden og ekspertise  Transfer er den dominerende metafor Horisontal læring  Fokus på læring i og imellem flere systemer  Bredt, multidimensionelt syn på viden og ekspertise  Overgang/krydsning er den dominerende metafor Engeström et al. (1995), Tuomi-Grön et al. (2003) Bemærk! Begge tilgange er nødvendige! (jf. Sfard, 1998, Berstein, 1999)
  5. 5. Grænsekrydsning og -objekter  Grænsekrydsning er et koncept, der er foreslået som en udvidelse af transferbegrebet  Grænsekrydsning ses som kontinuerte to-vejs handlinger og interaktioner i og imellem to praksisser  Grænsekrydsning anerkender konflikter og modsætninger – og ser disse som potentiale for læring og udvikling  Målet er at finde produktive måder at udnytte forskellighed på  Grænseobjekter fungerer som bindeled (3. rum) mellem praksisser – disse kan være ikt-baserede (Akkerman & Bakker, 2012 & 2011)
  6. 6. Forskningsdesign  Multipelt casestudie  De tre dominerende skoletyper: Teknisk*, Markantil og SoSu  4 skoler – lærere, elever/lærlinge og oplærere  Longitudinelt studie  Forskningsmetoder  Interviews, observationer og design eksperimenter  Seks etnografiske interviews (inspireret af Spradley, 1979)  Formål: opnå indsigt i EUD-lærernes erfaringer og sprog vedr. grænsekrydsning og deres brug af grænseobjekter og ikt *) Inkluderer både ”Teknologi, byggeri og transport” og ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser””
  7. 7. Sociokulturel CHAT inspireret analyse  Cultural Historical Activity Theory (3rd gen. ) – som ramme for interviews og efterfølgende analyse  Analytisk enhed: minimum to systemer, fokus på alle elementer, inkl. grænseobjekter  modsætninger
  8. 8. Stor forskel på virksomhederne  Travlhed i virksomhederne; fokus på produktion, ikke læring  Ofte kun kontakt, når der er problemer Læringsmål vs. praktikmål  Ringe indflydelse på læring i praktikken  Ikke altid muligt at følge eleverne fra skoleperiode til skoleperiode Overvejende dikotomisk opfattelse af teori- praksis  Praksisnær teori - teorinær praksis EUD-lærernes udfordringer
  9. 9. EUD-lærernes udfordringer - 2 Heterogen elevgruppe  Differentieringsbehov ift. transfer  Differentieringsbehov ift. brug af ikt Fag og domæner  Alle interviewede lærere kan nævne specifikke fag og domæner som er særligt vanskelige  Fagpersoner inviteres ind til at skabe sammenhæng, men opfattes af nogle som en “pause fra skolen”
  10. 10. EUD-lærernes udfordringer - 3 Brug af ikt  Alle lærere bruger pædagogisk ikt, men ikke som bevidste grænseobjekter - Elevplan® nævnes som mulighed  Skelnen mellem pædagogisk og faglig ikt – sidstnævnte fungerer tilsyneladende som grænseobjekter  Video adskiller sig fra andre medier – tænkes ind som hjælp ift. teori-praksiskobling  Konservatisme og tradition i virksomhederne, der kan resultere i teknologiforskrækkelse, ligegyldighed og deciderede forbud
  11. 11. Udfordringer Eksempler “Vores job er at give dem [eleverne] teori, og så vil virksomhederne give dem den praktiske viden.” “Altså: virksomhederne er ikke uddannelses- institutioner – de vil tjene penge på eleverne. Men det betyder også, at de er interesserede i at få gode elever.” “Vi [lærerne] har ingen indflydelse på mål i praktikken.” “Desværre, når jeg slipper eleverne om fredagen [sidste dag I skoleperioden], så ser jeg dem ikke nødvendigvis igen.”
  12. 12. 4 potentielle udfaldsrum Vertikal praksis/kontinuert oplevelse Horisontal praksis/kontinuert oplevelse Vertikal praksis/diskontinuert oplevelse Horisontal praksis/diskontinuert oplevelse Bronkhorst & Akkerman (2016) Kontinuitet/diskontinuitet kan være • et vilkår (a given) eller • et design (an intention) Kontinuitet/diskontinuitet afhænger ikke af specifikke situationer, men af • Fag • Uddannelsesniveau • Institutioner (systemer)
  13. 13. Fremtidig forskning Forår 2016  Analyse af ikt som grænse- objekter (jf. Carlile, 2002 & 2004)  Klasserums observationer  Interviews med EUD elever  Interviews med EUD oplærere Efterår 2016  Design eksperimenter – evt. Change Laboratories  Fokus sociomaterialitet via ikt  Interviews med og observationer af lærere og elever, der interagerer med teknologi! Inspireret af Dirckinck-Holmfeld (2006)
  14. 14. Afsluttende kommentar Hvis transfer eller rettere grænsekrydsning i EUD er baseret på vedvarende, to-sidede handlinger og interaktioner i og imellem praksisser, så skal det måske ses som et vejledende didaktisk princip for alle undervisnings- og læreprocesser – og ikke kun et lejlighedvist fænomen?!
  15. 15. Tak for opmærksomheden! – følg projektet via blog eller Twitter https://iktogtransferieud.wordpress.com/
  16. 16. Referencer – citeret i paperet  Akkerman, S.F. & Van Eijck, M. (2013). Re-theorising the student dialogically across and between boundaries of multiple communities. British Educational Research Journal. Vol.39, No. 1, February 2013, pp. 60-72.  Akkerman, S.F. & Bakker, A. (2011). Boundary crossing and boundary objects. Review of Educational Research. June 2011, Vol. 81, No. 2, pp. 132-169  Damvad (2012). Baselinestudie. Udarbejdet af Damvad for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - UddX. http://uddannelseslaboratoriet.dk/wp-content/uploads/2013/05/Baseline_Det-erhvervsrettede-uddannelseslaboratorium.pdf  Engle, R.A. (2012). The resurgence of research into transfer: an introduction to the final articles of the transfer stand. Journal of the Learning Sciences, 21:3, 347-352.  EVA (2013). Danmarks Evalueringsinstitut. Sammenhæng mellem skole og praktik. Evaluering af skolers og virksomheders arbejde med at understøtte sammenhæng i tekniske erhvervsuddannelsers hovedforløb. https://www.eva.dk/projekter/2012/sammenhaeng-i-tekniske- erhvervsuddannelsers-hovedforlob/hent-rapporten/sammenhaeng-mellem-skole-og-pratik  Engeström, Y., Engeström, R. & Kärkkäinen, M. (1995). Polycontextuality and boundary crossing in expert cognition: Learning and problem solving in complex work activities. Learning and Instruction, Vol. 5. pp. 219-336.  Konkola, R., Tuomi-Gröhn, T., Lambert, P. & Ludvigsen, S. (2007). Promoting learning and transfer between school and workplace. Journal of Education and Work, 20(3), 211-228.  Lobato, J. (2006). Alternative perspectives on the transfer of learning. History, issues, and challenges for future research. The Journal of The Learning Sciences, 15(4), 431-449
  17. 17. Referencer – citeret i paperet 2  Riis, M., Bergstedt, P. & Rasmussen, C.L. (unpublished). Undervisningsdifferentiering og it i de erhvervsrettede uddannelser – en eksplorativ forundersøgelse. Intern rapport udarbejdet 2014.  Rogoff, B. (1995). Observing sociocultural activity on three planes. Participatory appropriation, guided participation, and apprenticeship. In Wertsch, J.V., Del Rio, P. & Alvarez, A. (Eds.) Sociocultural studies of mind pp. 139-164. New York: Cambridge Press.  Spradley, J.P. (1979). The Ethnographic Interview. Wadsworth, Cengage Learning.  STIL (2015). Styrelsen for it og læring. Strategi for den digitale erhvervsuddannelse. http://www.stil.dk/~/STIL/Content/News/2015/Mar/150325-It-og-digitalisering-skal-styrke-erhvervsuddannelserne  Tuomi-Gröhn, T. Engeström, Y., & Young, M. (2003). From transfer to boundary crossing between school and work as a tool for developing vocational education: An introduction. In T. Tuomi-Gröhn & Y. Engeström (Eds.), Between school and work: New perspectives on transfer and boundary-crossing (pp. 1–18). Amsterdam, Netherlands: Pergamon.  Tække, J. & Paulsen, M. (2013). Sociale medier i gymnasiet - mellem forbud og ligegyldighed. Unge Pædagoger.  Yin, R. K. (2009). Case Study Research. Design and methods. 4th edition. SAGE.  Aarkrog, V. (2010). Erhvervsuddannelsesforskningen i Danmark. In: Størner, T. & Hansen, J.A. (red.) Erhvervspædagogik – mål, temaer og vilkår i eud’s verden. Erhvervsskolernes Forlag. s. 73-82.
  18. 18. Yderligere referencer - til denne præsentation  Bernstein, B. (1999). Vertical and horizontal discourse. British Journal of Sociology of Education., Jun 1999; 20, 2, pp. 157173  Bronkhorst, L.H. & Akkerman, S.F. (2016). At the boundary of school: continuity and discontinuity in learning across contexts. Educational Research Review, 19 (2016) 18-35  Carlile, P.R. (2004). Transfering, translating, and transforming: An integrative framework for managing knowledge across boundaries. Organization Science, Vol. 15, No. 5, September-October 2004, pp. 555-568.  Carlile, P.R.(2002). A pragmatic view of knowledge and boundaries: boundary objects in new product development. Organization Science, Vol. 13, No. 4, July-August 2002, pp. 442-455  Dirckinck-Holmfeld, L. (2006). Designing for collaboration and mutual negotiation of mening: Boundary objects in networked learning environments. Banks, S., Hodgson, V., Jones, C., Kemp, B. & McConnel, D. (eds.), Proceedings of the Fifth International Conferencen on Networked Learning. http://www.lancaster.ac.uk/fss/organisations/netlc/past/nlc2006/abstracts/pdfs/01LDHolmfeld.pdf  Sfard, A. (1998). On two metaphors for learning and the dangers of choosing just one. Educational Researcher, Vol. 27, No. 2, pp. 4-13
  19. 19. Vertikal og horisontal læring - Bernstein (1999) Vertikal Horisontal • Eksplicit • Skriftlig • Generel • Kontekstuafhængig • Hierarkisk organisering • Heterogen vidensbase • Tavs • Mundtlig • Specifik • Kontekstafhængig • Segmentvis organisering • Homogen vidensbase
  20. 20. Transfertilgange - modificeret efter Konkola et al. (2007, p. 218)

×