this ppt explain retailing and wholesale functions in simple terms
Definition
Retailer
is one whose business firms sells mainly to the final consumers.
Functions of Retailers
They provide convenience;
Types of Retailers
Small
Department stores Variety Stores
Types of retailers
What is Wholesaling?
Wholesaling is a distribution channel function where one organization buys products from supplying firms with the primary intention of redistributing to other organizations (but, in general, not to the final consumer).
Functions of the Wholesaler
anticipating customer needs;
Types of Wholesalers
A. Merchant Wholesalers
Merchant wholesalers can be classified into two:
the general line merchant wholesaler who carry a general assortment of goods; and
the specialty line merchant wholesaler who carry only a limited number of lines.
Limited function wholesalers provide only some wholesaling functions, like order taking and processing.
They may be classified as follows:
1. drop shippers
2. truck distributors
3. mail-order wholesalers
4. cash-and-carry wholesalers
5. cooperatives
6. rack jobbers
Types of Wholesalers
Types of wholesalers
I dag skal jeg lave oplæg og debat i Hanstholm på konferencen Biblioteksudvikling i yderområder
De stiller en række spørgsmål som:
Hvad sker der med bibliotekerne i yderområderne?
Lever de?
Overlever de?
Dør de?
Udvikler de sig?
Det er en konference om de udfordringer og muligheder, som bibliotekerne i de skandinaviske yderområder står over for. Konferencens udgangspunkt er
Biblioteker for alle, også uden for storbyen
IT kan supplere og støtte, ikke erstatte biblioteker
Vi stoler på egne kræfter også på biblioteksområdet
Vi baserer vor udvikling på fakta og forskning, ikke på myter og fordomme
Vi samarbejder med hinanden og med centralbibliotekerne
Konferencen sætter fokus på, hvordan vi ikke bare overlever som biblioteker i yderområderne, men udvikler bibliotekerne, så vi til stadighed er på forkant og lever op til målsætninger om at give alle befolkningsgrupper et tidssvarende bibliotekstilbud.
På konferencen prøver vi at få overblik over, hvad forskningen viser om udviklingen i yderområderne generelt og på biblioteksområdet.
Det er et spændende program og jeg er spændt på hvordan vi får debatten til at udvikle sig og om vi får svar på alle spørgsmålene.
Derfor er debatten med medlemmerne rigtig vigtig. På den palet forsøger vi os med flere forskellige tiltag. På vores netop afholdte årsmøde, havde vi temadebat om det og det er et punkt som vi drøfter med alle kommunerne, når vi på tourdanmark er rundt og snakke med alle landets kommuner og deres kulturudvalg og bibliotekschefer.
I dag afholder vi endnu en temadrøftelse med repræsentanter fra vores fem regionsforeninger. På det møde skal vi afklare hvilke modeller for fremtidig struktur i DB vi skal arbejde videre med. De oplæg vil så blive sendt til debat, så vi vil være klar til at vedtage nye vedtægter i 2013 og bygge en helt ny organisation i 2014.
Følg debatten på strukturdebat2011.blogspot.com/
Uanset hvilke modeller vi bygger på, vil grundlaget for vores organisation være:
• Politisk ejerskab, engagement og tyngde
• Repræsentativ geografisk og politisk dækning
• Samarbejde mellem fagfolk og politikere
• Inspiration og aktiviteter på tværs af kommunegrænser
• Lokalt debat
• Næring til udvikling
Alt samme for at give borgerne de bedste biblioteker og fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det kommer ikke af sig selv. Derfor er der brug for Danmarks Biblioteksforening, som kommunernes og deres bibliotekers stærke interesseorganisation, og for at få sat den bibliotekspolitiske dagsorden! Og det skal vi til stadighed blive bedre til.
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Projekt: En generation af
stærke læsere - Greb til læselyst fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker http://www.fremtidensbiblioteker.dk/services2
”Læring er en af folkebibliotekets vigtigste
opgaver, og derfor er det
en naturlig samarbejdspartner for folkeskolen.
Skal samarbejdet reelt blive til virkelighed
kræver det, at bibliotekscheferne satser på
området og gør en ekstra indsats for at fortælle,
hvad bibliotekarerne kan bidrage med.
Endelig kræver det politisk opbakning og
initiativ i den enkelte kommune.”
Oplæg til Danmarks Biblioteksforenings udvalg "Bibliotekerne - indgangen til læring" http://www.db.dk/bibliotekerne-indgangen-til-l%C3%A6ring
Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. I dag hos AOF og DFS.
Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.
Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.
I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.
Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017)
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. se mere www.biblioteksdebat.dk
Jeg har lavet et oplæg til seminar om ”Visioner for et fremtidens borgerhus i Vallensbæk”. I Vallensbæk Kommune har de gang i et meget spændende udviklingsarbejde, hvor man er ved at etablere et nyt borgerhus, som skal være den fælles indgang til kommunen. En af spillerne i forhold til huset er biblioteket, men det er tænkt på tværs af sektorer og funktioner, så det bliver spændende at følge.
I mit oplæg tager jeg bl.a udgangspunkt i hvilke barrierer der er for at VI vælger at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger (se undersøgelse her http://biblioteksdebat.blogspot.com/2012/02/bud-pa-hvorfor-vi-ikke-bruger-de.html) og hvorfor der stadig er behov for det fysiske mødested i de enkelt lokalsamfund.
KULTURRYGSÆKKEN – En rygsæk fuld af oplevelser!
Resultater og erfaringer fra et pilotprojekt med kunst og kultur i 2011-2012
Udgiver: Copenhagen Kids - København, maj 2012
Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?
I dag afholder folketinget høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.
I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.
Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet” og en af anbefalingerne fra udvalgets rapport er, at der etableres en national løsning, så bibliotekernes mange forskellige tilbud samles i ét digitalt bibliotek, som er en fælles digital formidling til borgerne.
Den 27. oktober har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.
En højskoledreven tilgang til lokalsamfundsudvikling.
En case beskrivelse fra Bøgebjerg lokalsamfund ved Faaborg, som i vinter og forår 2015 kickstartede en udvikling.
this ppt explain retailing and wholesale functions in simple terms
Definition
Retailer
is one whose business firms sells mainly to the final consumers.
Functions of Retailers
They provide convenience;
Types of Retailers
Small
Department stores Variety Stores
Types of retailers
What is Wholesaling?
Wholesaling is a distribution channel function where one organization buys products from supplying firms with the primary intention of redistributing to other organizations (but, in general, not to the final consumer).
Functions of the Wholesaler
anticipating customer needs;
Types of Wholesalers
A. Merchant Wholesalers
Merchant wholesalers can be classified into two:
the general line merchant wholesaler who carry a general assortment of goods; and
the specialty line merchant wholesaler who carry only a limited number of lines.
Limited function wholesalers provide only some wholesaling functions, like order taking and processing.
They may be classified as follows:
1. drop shippers
2. truck distributors
3. mail-order wholesalers
4. cash-and-carry wholesalers
5. cooperatives
6. rack jobbers
Types of Wholesalers
Types of wholesalers
I dag skal jeg lave oplæg og debat i Hanstholm på konferencen Biblioteksudvikling i yderområder
De stiller en række spørgsmål som:
Hvad sker der med bibliotekerne i yderområderne?
Lever de?
Overlever de?
Dør de?
Udvikler de sig?
Det er en konference om de udfordringer og muligheder, som bibliotekerne i de skandinaviske yderområder står over for. Konferencens udgangspunkt er
Biblioteker for alle, også uden for storbyen
IT kan supplere og støtte, ikke erstatte biblioteker
Vi stoler på egne kræfter også på biblioteksområdet
Vi baserer vor udvikling på fakta og forskning, ikke på myter og fordomme
Vi samarbejder med hinanden og med centralbibliotekerne
Konferencen sætter fokus på, hvordan vi ikke bare overlever som biblioteker i yderområderne, men udvikler bibliotekerne, så vi til stadighed er på forkant og lever op til målsætninger om at give alle befolkningsgrupper et tidssvarende bibliotekstilbud.
På konferencen prøver vi at få overblik over, hvad forskningen viser om udviklingen i yderområderne generelt og på biblioteksområdet.
Det er et spændende program og jeg er spændt på hvordan vi får debatten til at udvikle sig og om vi får svar på alle spørgsmålene.
Derfor er debatten med medlemmerne rigtig vigtig. På den palet forsøger vi os med flere forskellige tiltag. På vores netop afholdte årsmøde, havde vi temadebat om det og det er et punkt som vi drøfter med alle kommunerne, når vi på tourdanmark er rundt og snakke med alle landets kommuner og deres kulturudvalg og bibliotekschefer.
I dag afholder vi endnu en temadrøftelse med repræsentanter fra vores fem regionsforeninger. På det møde skal vi afklare hvilke modeller for fremtidig struktur i DB vi skal arbejde videre med. De oplæg vil så blive sendt til debat, så vi vil være klar til at vedtage nye vedtægter i 2013 og bygge en helt ny organisation i 2014.
Følg debatten på strukturdebat2011.blogspot.com/
Uanset hvilke modeller vi bygger på, vil grundlaget for vores organisation være:
• Politisk ejerskab, engagement og tyngde
• Repræsentativ geografisk og politisk dækning
• Samarbejde mellem fagfolk og politikere
• Inspiration og aktiviteter på tværs af kommunegrænser
• Lokalt debat
• Næring til udvikling
Alt samme for at give borgerne de bedste biblioteker og fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det kommer ikke af sig selv. Derfor er der brug for Danmarks Biblioteksforening, som kommunernes og deres bibliotekers stærke interesseorganisation, og for at få sat den bibliotekspolitiske dagsorden! Og det skal vi til stadighed blive bedre til.
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Projekt: En generation af
stærke læsere - Greb til læselyst fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker http://www.fremtidensbiblioteker.dk/services2
”Læring er en af folkebibliotekets vigtigste
opgaver, og derfor er det
en naturlig samarbejdspartner for folkeskolen.
Skal samarbejdet reelt blive til virkelighed
kræver det, at bibliotekscheferne satser på
området og gør en ekstra indsats for at fortælle,
hvad bibliotekarerne kan bidrage med.
Endelig kræver det politisk opbakning og
initiativ i den enkelte kommune.”
Oplæg til Danmarks Biblioteksforenings udvalg "Bibliotekerne - indgangen til læring" http://www.db.dk/bibliotekerne-indgangen-til-l%C3%A6ring
Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. I dag hos AOF og DFS.
Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.
Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.
I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.
Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017)
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. se mere www.biblioteksdebat.dk
Jeg har lavet et oplæg til seminar om ”Visioner for et fremtidens borgerhus i Vallensbæk”. I Vallensbæk Kommune har de gang i et meget spændende udviklingsarbejde, hvor man er ved at etablere et nyt borgerhus, som skal være den fælles indgang til kommunen. En af spillerne i forhold til huset er biblioteket, men det er tænkt på tværs af sektorer og funktioner, så det bliver spændende at følge.
I mit oplæg tager jeg bl.a udgangspunkt i hvilke barrierer der er for at VI vælger at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger (se undersøgelse her http://biblioteksdebat.blogspot.com/2012/02/bud-pa-hvorfor-vi-ikke-bruger-de.html) og hvorfor der stadig er behov for det fysiske mødested i de enkelt lokalsamfund.
KULTURRYGSÆKKEN – En rygsæk fuld af oplevelser!
Resultater og erfaringer fra et pilotprojekt med kunst og kultur i 2011-2012
Udgiver: Copenhagen Kids - København, maj 2012
Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?
I dag afholder folketinget høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.
I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.
Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet” og en af anbefalingerne fra udvalgets rapport er, at der etableres en national løsning, så bibliotekernes mange forskellige tilbud samles i ét digitalt bibliotek, som er en fælles digital formidling til borgerne.
Den 27. oktober har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.
En højskoledreven tilgang til lokalsamfundsudvikling.
En case beskrivelse fra Bøgebjerg lokalsamfund ved Faaborg, som i vinter og forår 2015 kickstartede en udvikling.
1. Varde
I Varde vækker resultatet over undersøgelsen begejstring. Her har biblioteket
allerede gjort rigtig meget for at motivere børn til at læse:
”På Varde bibliotek har vi haft stor fokus på at øge børns læselyst og
færdigheder. Vi har en række tilbud til børn eksempelvis vores
biblioteksorientering til alle anden klasser i Varde kommune. Her får hver enkelt
niårige elev mulighed for at få et lånerkort til biblioteket. Det er en rigtig god
ordning, som giver børnene lyst til at læse og fordybe sig.
Et andet eksempel er klassefighten, for 1 – 6 klasserne. Den klasse der læser
mest over sommeren vinder en klassefest. Det har været en bragende succes
hvor 40 klasser deltog og der blev læst 461.360 sider.
Her på biblioteket har længe vist at de øgede læsefærdigheder som biblioteket
giver har en enorm betydning for den enkelte i hans eller hendes
uddannelsesvalg – nu kan vi med rapporten i hånden konstatere at det har stor
betydning i det nationale regnskab. Det er en god forretning at investere penge i
børn kulturelle udvikling herunder læsefærdighederne.”
2.
3.
4.
5.
6.
7. Hvordan kan rapporten Folkebibliotekernes
samfundsøkonomiske værdi
bruges lokalt?
May-Britt Diechmann
8. Opgave: Udfolde rapporten lokalt
Middel: Alle tilgængelige kneb
Internt mål: Bidrage til fortællingen om vores
kerneopgave
Eksternt mål: Øget kendskab til Varde bibliotek
Vardes drejebog
9. Ekstern fokus: Politisk og presse perspektiv
Internt fokus: Netværks og medarbejderfokus
Vardes drejebog
10. Politiske perspektiv
• Rapporten lækkes d. 10/12 – 14 på lederseminar
• Direktøren sender rapporten til skole og kultur område
• Orienteringspunkt til Kultur og fritids udvalg på
dagsordenen d. 20/1
• Dagsordenpunkt d. 17/2 med foretræde
Driver: Strategi
11. Presse perspektiv
• Lokal presse bider ikke på nationalt pressemateriale
• PR medarbejder banker døren ind til Vestkysten
• Referat fra udvalgsmøde benyttes
• Relevant tal fra rapporten omsættes til Varde tal
• Driver: Vedholdenhed, stædighed, prof målstyring!
13. Netværksperspektiv
• Samarbejde med DB om presselancering
• Varde og Hørsholm vinkles ind i national lancering
• Det ender med Hørsholm bruges som ex i TV2 News
• Udveksling ledernetværk Sydjylland
• Driver: netværk/deling
14. Medarbejder perspektiv
• Personalemøde d. 21/1
• Mundtlig orientering om rapportens hovedbudskaber
• Reaktioner:
Stolthed ”jeg vidste godt at vi bidrog med så meget
men hvorfor har i ikke lavet beregninger på …….”,
• For vi nok ud af 100-200 mio. i gevinst på
digitalisering – ”vi er jo ikke undervisere”
• Driver: Orientering, diskussion, prioritering
15. - Fokus/omtale
- Sat dagsorden
- Hjælp til prioriteringen
- Synliggørelse potentiale
- Slap af – borgerne kan gode lide os!
- Hvem skal undervise i stedet for bibliotekarer?
- Samarbejde med skolebibliotek
- Samarbejde med ældreområdet
Refleksion:
Hva har Varde fået ud af det?