Antvorskov skole 5.10.2011: Web 2.0 i undervisningenLine Skov Hansen
1. oplæg i kompetenceudviklingsforløb for lærere på Antvorskov Skole: Hvad er web 2.0? Hvordan kan web 2.0 værktøjer og praksisformer anvendes i skolens undervisning?
Hvilke barrierer viser sig for brug af IT i
undervisningen ? - med fokus på
grundlæggende sprogundervisning og
specialundervisning
… og hvordan overkommer vi barriererne?
Antvorskov skole 5.10.2011: Web 2.0 i undervisningenLine Skov Hansen
1. oplæg i kompetenceudviklingsforløb for lærere på Antvorskov Skole: Hvad er web 2.0? Hvordan kan web 2.0 værktøjer og praksisformer anvendes i skolens undervisning?
Hvilke barrierer viser sig for brug af IT i
undervisningen ? - med fokus på
grundlæggende sprogundervisning og
specialundervisning
… og hvordan overkommer vi barriererne?
En styrket pædagogisk læreplan for dagtilbud (Andreas Rasch-Christensen, VIA)Claus Berg
Andreas Rasch-Christensen fra mastergruppen præsenterede Master for en styrket pædagogisk læreplan i oplæg på de to regionale dialogdage, afholdt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Disse slides er fra arrangementet i Billund den 30. september 2016. Andreas' præsentation omfatter plancherne nummer 7-22.
Video: https://youtu.be/i-wWSxO-xyw
Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef på Professionshøjskolen VIA.
Læs mere:
http://uvm.dk/Dagtilbud/Viden-og-udvikling/Styrket-paedagogisk-laereplan/
Hvis du har spørgsmål til læreplanerne eller andet, som ikke er input til styrkede læreplaner, så skriv til dagtilbud@uvm.dk.
Mål inklusionsgraden i dit læringsmiljøThomasGerstrm
Vil du sikre dig, at I når i mål med jeres inklusionsindsats?
Vi har i samarbejde med mest erfarne inklusionskonsulenter* udviklet et 360gr barometer til at måle på inklusionsgraden i skoler, institutioner og uddannelsessteder. Kontakt os gerne for mere info.
*skoleudviklingskonsulent Bente Sloth fra UVM og Varde kommune samt pædagogisk specialkonsulent i AKT og inklusion Jens Møller Andersen
Hvad skal fremtidens folkeskole kunne? Hvordan lærer børnene bedst? Og hvordan skaber vi den allerbedste skoledag for eleverne? Det var nogle af de spørgsmål, der var på dagsordenen.
Til at besvare spørgsmålene deltog skolefolk, politikere, foreningsfolk, erhvervsfolk, kunstnere, skolebestyrelsesmedlemmer og repræsentanter for de faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner. I et greenroom var 100 elevrådsmedlemmer og repræsentanter for Danske Skoleelever samlet, hvor de undervejs blev stillet live igennem til salaen og udfordrede deltagerne med deres synspunkter, ideer og visioner.
Udgangspunket for dagens diskussioner var dels skolernes faglige arbejde med prototyper, dels konkrete visionsformuleringer for fremtidens folkeskole i Aalborg Kommune.
En styrket pædagogisk læreplan for dagtilbud (Andreas Rasch-Christensen, VIA)Claus Berg
Andreas Rasch-Christensen fra mastergruppen præsenterede Master for en styrket pædagogisk læreplan i oplæg på de to regionale dialogdage, afholdt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Disse slides er fra arrangementet i Billund den 30. september 2016. Andreas' præsentation omfatter plancherne nummer 7-22.
Video: https://youtu.be/i-wWSxO-xyw
Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef på Professionshøjskolen VIA.
Læs mere:
http://uvm.dk/Dagtilbud/Viden-og-udvikling/Styrket-paedagogisk-laereplan/
Hvis du har spørgsmål til læreplanerne eller andet, som ikke er input til styrkede læreplaner, så skriv til dagtilbud@uvm.dk.
Mål inklusionsgraden i dit læringsmiljøThomasGerstrm
Vil du sikre dig, at I når i mål med jeres inklusionsindsats?
Vi har i samarbejde med mest erfarne inklusionskonsulenter* udviklet et 360gr barometer til at måle på inklusionsgraden i skoler, institutioner og uddannelsessteder. Kontakt os gerne for mere info.
*skoleudviklingskonsulent Bente Sloth fra UVM og Varde kommune samt pædagogisk specialkonsulent i AKT og inklusion Jens Møller Andersen
Hvad skal fremtidens folkeskole kunne? Hvordan lærer børnene bedst? Og hvordan skaber vi den allerbedste skoledag for eleverne? Det var nogle af de spørgsmål, der var på dagsordenen.
Til at besvare spørgsmålene deltog skolefolk, politikere, foreningsfolk, erhvervsfolk, kunstnere, skolebestyrelsesmedlemmer og repræsentanter for de faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner. I et greenroom var 100 elevrådsmedlemmer og repræsentanter for Danske Skoleelever samlet, hvor de undervejs blev stillet live igennem til salaen og udfordrede deltagerne med deres synspunkter, ideer og visioner.
Udgangspunket for dagens diskussioner var dels skolernes faglige arbejde med prototyper, dels konkrete visionsformuleringer for fremtidens folkeskole i Aalborg Kommune.
2. Disposition
• Hvad er det, vi er i gang med?
• Samarbejdet med omverdenen
• Samarbejdet om den understøttende
undervisning
• Samarbejdet på tværs af professioner
3. Gør en god skole bedre
Politisk mål med skolereformen:
• Mere læring via anderledes skoledag
• Mere varierede læringsprocesser
• Andre fagligheder i spil
• Fastholde de mange
kvaliteter skolen allerede har!
4. Fremtidens kompetencekrav
Den moderne arbejdskraft skal være
• Fleksibel, innovativ, bæredygtig
• Vidende
• Social
• Kreativ
• Kompetent
• 200% dedikeret
(Center for Fremtidsforskning)
5. De unge idag
• Vore dages ungdom elsker luksus. Den har
dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen
respekt for ældre mennesker og snakker, når
den skulle arbejde.
• De unge rejser sig ikke længere op, når ældre
kommer ind i et værelse.
• Den modsiger sine forældre, skryder op i
selskaber, sluger desserten ved spisebordet,
lægger benene overkors og tyranniserer
lærerne.
(Sokrates 469 f.Kr.-399 f. Kr.)
6. Karakteristika for unge dag
• Projekt-, trofæ- og curlingbørn, som
forældre vil gøre alt for. Børnene i
første række …
• Ikke egoistiske, men socialiseret til at
være individualister fra starten af.
• Man må bruge de talenter, man nu en
gang har!
• De skifter roller og værdier afhængig af
de fællesskaber, de er i.
• Digitalt indfødte
7. Det der er vigtigt…
• Venner og fællesskabet – det vigtige i
livet. Venner er at lykkes som ung og
barn
• De frivillige og interessebårne
fællesskaber
• Stort personligt netværk
• At blive/være en succes – for
muligheden er der jo!
(Center for Fremtidsforskning)
8. Målet: en bedre skoledag
Kobling af teori og praksis –
virkelighedsnært
Fysisk aktiverende og kreativt
Mange arbejds- og læringsformer
Samspil med verden omkring os
Mere læring. Klare mål. Feedback.
Evaluering.
11. Eller?
Træne musical
Inddeling i gruppe efter niveau og interesse
på tværs af klasser
Træning og respons
Young enterprise-projekt
Tryghedsgruppe om trivsel, mål og næste
dag
Musicalprojekt med pædagogerne
12. Summespørgsmål
• Hvis skolen skulle være
optimal for børnenes
læring, hvordan skulle
den så være?
• Hvordan ville DIN
perfekte skole se ud?
14. Hvad kan en atletiktræner
bidrage med, som vi ikke
selv kan?
Professionel viden
og erfaring?
Udfordring af
eleverne?
Anden tilgang til
læring ?
Koble til fritidsliv?
15. Hvad kan en musiker eller
danser bidrage med, som vi
ikke selv kan?
Disciplin?
Kreativitet?
Koble teori
og praksis?
Betydningen
af træning?
Andet livs- og
læringssyn?
16. Hvad kan en tømrer bidrage
med, som vi ikke selv kan?
Professionel viden og erfaring?
Inspiration til valg af
uddannelse og karriere?
Anden faglighed i spil?
Udfordre elevernes tilgang til
arbejde?
Tydelig kobling af teoretisk og
praktisk viden?
17. Samarbejder med omverdenen
+ valgfag, kulturlivsprojekter m.m.
Klassetrin og aktivitet
0. Klasse: Motorikforløb 5. Klasse: Skoledyst
1. Klasse: Motorik,
affaldsindsamling
6. Klasse: Idrætsdag, atletik,
Young Enterprise
2. Klasse: uddannelses- og
jobuge uge 47, gymnastik,
Robot/lego, klima/miljøuge
7. Klasse: uddannelse- og jobuge
uge 47, avisen i undervisningen,
totaldage
3. Klasse: Udeskoledag, Young
Enterprise, Djeeo i Zoo
8. Klasse: Introkursus Skills,
Science Frederiksberg
4. Klasse: uddannelsse- og
jobuge uge 47, besøge
genbrugsstation
9. og 10. Klasse: Brobygning UU,
uddannelses- og jobuge uge 47
18. Ny samarbejdsportal på vej
Læringsunivers-portal
Gør det nemt og overskueligt at finde og
etablere samarbejder – små og store
19. Understøttende undervisning
Målet:
• hæve elevernes faglige niveau
• sikre at eleverne lærer på flere forskellige
måder
• eleverne arbejder med og bliver anerkendt
for et bredere udsnit af deres evner og
interesser
• koble teori og praksis, virkelighedsnær
læring
• give eleverne tid til at afprøve, træne og
repetere færdigheder og kompetencer fra
den fagopdelte undervisning
20. Summespørgsmål
Hvad er det vigtigste, som eleverne
skal arbejde med, lære og opleve i
den understøttende undervisning
• i indskolingen?
• på mellemtrinnet?
• i udskolingen?
21. Mit svar – hvad er jeres?
• Indskolingen: trivsel og social
træning, bevægelse, træne
grundlæggende faglige færdigheder.
• Mellemtrin: feedback på egen
udvikling, tid til større projekter, opleve
omverdenen, samarbejde på tværs.
• Udskoling: feedback på egen udvikling
og muligheder, UEA, tid til større
projekter/opgaver, kreativitet og
entreprenørskab.
22. Hvem kan vi trække på?
• SSP
• Skoleafdelingens konsulenter
• Ungdommens uddannelsesvejledning
• Lokale ressourcepersoner
• Kolleger fra andre skoler
• Kommunens ressourcer – i forvaltning
og ”i virkeligheden”
23. Lærere og pædagoger
• Fælles fokus på børns læring
• Forskellige professionaliteter men fælles
opgave
• Respekt, tillid og samarbejde – med
udgangspunkt i børnenes behov og
potentialer
Editor's Notes
Morgenens jorden-brænder-leg er netop afsluttet, da Lukas glider ind på så plads i klasselokalet. Formiddagen handler om naturfag. Læreren giver et kort oplæg, hvorefter grupperne går i gang. Imens giver læreren individuel respons på gårsdagens opgave.
Midt på dagen er der aktivitetstime. Lukas har meldt sig til kampsport og skynder sig over for at møde instruktøren fra den lokale karateklub og klubpædagogen – og kammeraterne fra de andre klassetrin.
Lukas har glædet sig til eftermiddagens modul: Matematiklæreren introducerer gæstelæreren fra den tekniske skole og begynder at tale. I dag starter projektet om at beregne og bygge to nye bænke til fællesrummet. Efter to timer går de i værkstedslokalet for at finde materialer. Og så er der lige tid til 30 min. i lektiecaféen.
Dagen slutter i fritidslokalerne, hvor rollespilsgruppen arbejder videre på deres udstyr.
Emma møder glad op til morgensamlingen, hvor de i dag skal øve til 5. klasses musical. Efter sang- og dansetræningen får Emma bekræftet, at hun resten af formiddagen skal være i danskgruppe 4. Dvs. at hun kommer sammen med de bedste elever fra 4. klasse indenfor læsning.
Formiddagens modul handler om læsning og læseforståelse, og Emma får her dels træning, dels respons på sine opgaver.
Frokosten bliver nydt ude i skolegården.
Eftermiddagens modul har fokus på innovation og kreativitet, og Emma og resten af hendes årgang fortsætter med det innovationsprojekt de er i gang (young entrepreneurs).
Skoledagen slutter med møde i tryghedsgruppen, hvor dagen rundes af og der bliver talt om mål for de næste dage.
Emma skynder sig bagefter over i fritidslokalerne, hvor musicalgruppen har aftalt at fortsætte sammen med en af pædagogerne.
Trivsel, mobning, netchat, rygning/alkohol m.v. => SSP
Feedback, entreprenørskab, kontakt til omverdenen, it => skoleafdelingens konsulenter
Bevægelse, aktiverende undervisning og udeskole => skoleafdelingens konsulenter
UEA/ungdomsuddannelse => Ungdommens Uddannelsesvejledning og skoleafdelingens konsulenter