KORAs temamøde den 18.09.2014

1. Oplæg v Lone Grøn
Sårbarhed og handlekraft i alderdommen
Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København)
september 2014

2. Intro
Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig
ældre, da han var sidst i 70erne, altså inden proppen kom, og
han skriver ”stadig ung”. Jeg spørger: Hvad så med nu? Han
skriver: ”aktiv er nul”. Jeg svarer: Ja du er ikke så aktiv, men
føler du dig gammel? Han skriver ”skrot”. Det er lidt voldsomt, og
jeg beder ham uddybe. Han skriver: ”lagt hen i en dynge af
ubrugelige”. Det er krasse ord. Jeg spørger Vagn, om han er
sårbar. Han skriver ”Ja” og fortsætter ”Hævde sig selv er vel
kernen”. Jeg spørger, om det er vanskeligt. Han skriver ”Ja er jo
overgivet andres måde (…)
Senere kommer jeg til at nævne ordet håb, og det griber Vagn
med det samme. Det er tydeligt, at ordet har betydning. Han
skriver: ”Der har altid været et håb”. Hver gang jeg beder ham
præcisere håbet, som for eksempel håb om behandling, nikker
han, men det er, som om han med håb mener noget andet og
mere udefinerbart end det. Noget der altid er der sammen med
alt det andet.
2

3. Baggrund og organisering
3
• Arne Rolighed, Jens Kristian Gøtrik og Jes Søgaard tager
initiativ til projekt: ”Sund aldring for alle - afvikling eller
udvikling i fremtidens ældreomsorg” (DSI 2011):
• kortlægning af ældresundhed baseret på interviews med
relevante aktører
• registerbaseret/epidemiologisk udredning af de sårbare
ældre
• ældre billeder baseret på etnografisk feltarbejde
• udenlandske erfaringer
• udvikling af hvidbog
• Velux Fonden støtter et årigt etnografisk pilot studie:
”Sårbarhed og ulighed i alderdommen”, der både rummer
kortlægning og ældrebilleder

4. Etnografisk feltarbejde
4
Fase 1: Kortlægning/detektivarbejde i de tre sundhedscentre i
Horsens kommune (udefra perspektiv):
• Deltagerobservation og fokusgruppeinterviews m. medarbejdere
fra hjemmeplejen, aktivitetscentre, daghjem, plejeboliger og
demensafsnit (26 medarbejdere, ‘mødt’ over 100 ældre borgere)
• Fokusgruppeinterview med ledere (19) og ældre fra
aktivitetscentre (20).
• Et fokusgruppeinterview med ejendomsfunktionærer i udsat
boligområde, samt et med medarbejdere fra forebyggende
hjemmebesøg
Fase 2: Nærbilleder (indefra perspektiv)
Interview eller deltagerobservation med ni ældre om livshistorie og
situation, samt oplevelsen af alderdom og sårbarhed
Fase 3: Feltarbejde blandt bosniske og tyrkiske ældre
• Fokusgruppeinterview m otte tyrkiske kvinder, individuelle
interview: to tyrkiske kvinder, fire bosniske ældre (to kvinder og to
mænd), samt fire fagpersoner
• Deltagerobservation ved aktiviteter (systue og værksted)

5. Forskningsspørgsmål
5
1. Hvornår er man ældre eller gammel? Hvordan
opleves og forstås alderdommen i vores samtid?
2. Hvem er de sårbare ældre? Hvad fører til sårbarhed i
aldring?
a. Er der nogen systemet ikke når?
b. Er der nye former for sårbarhed i
alderdommen?
Alderdom og sårbarhed ikke defineret på forhånd men
undersøgt empirisk

6. Den institutionelle aldringsproces
6
• Omfattende diskussioner af aldring og sårbarhed:
• I fase 1 overvejende den positive fortælling om
alderdommen, i fase 2 og 3 fylder forfald og lidelse
som levet erfaring
• Overlap mellem diskussionerne af stigende alder og
diskussionerne af sårbarhed.
• Den institutionelle aldringsproces: stigende alder
knyttes ikke til kronologisk alder men til stigende
sårbarhed, der udmøntes i institutionelle tilhørsforhold
• Aldrig foregår mellem fire poler: kronologisk alder,
fænomenologisk alder (den oplevede, ‘indre’ alder)
kroppens alder, alder i den institutionelle proces

7. Sårbarhed til debat …
7
Deltager: Det ved jeg ikke rigtig, for jeg tænker
lidt, at det er de professionelle, der egentlig sætter
folk i bås.
Deltager: Jeg kan heller ikke rigtige lige …
Deltager: Fordi mennesker er så forskellige og skal
have lov til at være så forskellige, og dem, som vi
tænker er sårbare og har et dårligt liv, jamen, de
kan jo godt føle, at de har det godt. (…)
Interviewer: Så I vil egentlig helst helt være fri for
at bruge det begreb?
Flere siger ja.

8. Fortsat …
8
Deltager: Det er jo ikke sådan en grænse, der siger,
herfra og ned er du sårbar, herfra og op er du ikke..
Deltager: Jeg synes, det virker gammeldags.
Deltager: Jeg synes også, det virker gammeldags.
Interviewer: Hvordan tænker I det, gammeldags?
Deltager: Jeg tror, vi siger mere sådan knap så
ressourcestærk person i stedet for sårbar.
Flere siger ja.
Deltager: Også fordi det ændrer sig hele tiden.
Deltager: Sårbarhed. Det minder mig om sådan en
dame, der bare sidder og kan ingenting.

9. Modstand
9
• Modstand mod ordet ‘gammel’, især fra ældre: ‘Man
skal ikke tænke på det’. Hvis man bruger ordet, bliver
man det?
• Modstand mod ordet ‘sårbarhed’, især fra fagpersoner
og ledere (putte folk i kasser, upræcist, umyndig-gørende,
definitionsretten)
• Modstand mod stigmatisering, forsvar for ‘værdige liv’
• Måske også en træning gennem flere år i at tænke
sundhedsfremmende, få øje på folks ressourcer

10. Sårbarhed: ’Det er ikke en ting, det er
mange’
10
• Primært udledt på baggrund af fase 1: ‘et udefra
perspektiv’
• Seks + to temaer, der gensidigt står i forbindelse med
hinanden
• Fysik forfald (fra skavanker til alvorlig sygdom)
• Udsathed (manglende evne til at tage vare på sig selv)
• Ulighed (især økonomisk ulighed, ‘et økonomisk hold’)
• Skrøbelighed (oplevet sårbarhed, psykologisk dimension)
• Familie/netværk
• Kompensation/pleje
• Bosniske og tyrkiske ældre
• Sprog
• Savn

11. Sårbarhed og handlekraft hænger
sammen
11
• Primært udledt af fase 2: ‘et indefra perspektiv’
• Hver sårbarheds dimension eller tema, kan også
være en ressource dimension
• Hvert menneskeliv repræsenterer en særlig
sammensætning af sårbarheder og ressourcer, og
mestrer eller håndterer disse på en særlig måde.
• Alderdommen udspændt mellem sårbarhed og
handlekraft: hverken muligt eller ønskværdigt at
skille disse to begreber ad.
• Jette Thuesen: en konstant og løbende ambivalens
i aldringsprocessen

12. Sårbarhed ‘smitter’ i familie og sociale
netværk
12
• Den gensidige afhængighed og påvirkning
mellem familiemedlemmer. Som et sæt
dominobrikker hvor en persons fald kan
bevirke at andre falder.
• Sårbarhed ikke kan afgrænses til individet,
men både bæres, understøttes og spreder sig i
sociale netværk

13. Nye former for sårbarhed? Dem vi ikke
når?
13
• Ikke noget egentligt nyt: akkumuleret social ulighed
i sundhed, et flerdimensionelt sårbarhedsbegreb
(materielle, sociale, psykologiske og fysiske
dimensioner)
• Nye problemstillinger: mennesker indenfor den ’den
institutionelle aldringsproces’ mere sårbare (fysisk
forfald og udsathed), digitalisering, en ny type
økonomiske problemer, udfordringer med
sammenbragte og skilsmisseramte familier
• De psykisk syge fremhævet som både særligt
sårbare, og ‘dem vi ikke når’: problemer med
adgang, manglende faglig viden, ikke kun en
alderdomsproblematik, ikke nødvendigvis mange,
men det fylder

14. Opsummering
14
• Vigtigt at vi fortsat kan tale om sårbarhed i alderdommen,
at den ikke ‘ties’ ihjel.
• Men opdelingen i ‘sårbare’ og ‘stærke’ ældre er hverken
empirisk holdbar eller konstruktiv. Empowerment eller
styrkelse af alderdommen som livsfase kan ikke kun handle
om at italesætte ‘de stærke, friske og aktive ældre’. Vagn
og de andre skal tænkes med i forreste række.
• Fra elendighed til hopla til en opmærksomhed på de mange
variationer imellem yderpolerne (Kirk og Swane), stigende
variation og diversitet i måderne vi ældes på (Baars et el)
• Udgangspunkt i en nuanceret og empirisk funderet
forståelse af sårbarhed i alderdommen, der både
anerkender betydningen af akkumuleret social ulighed i
sundhed, men samtidig åbner for at sårbarhed er en
dimension i langt de fleste (ældre)liv.

15. De største udfordringer?
15
• Vagns ord: Skrot
• Gentænke nogle af de idealer og værdier, der har
kendetegnet moderniteten: ansvarlig individuel udfoldelse,
menneskelig værdighed og solidaritet (Baars et al.),
• Ikke kun sundheds- og fordelingspolitisk fokus på
alderdommen, men også et eksistentielt, moralsk/etisk
perspektiv.
• Fokus på dilemmaer og ressourcer i et aldringslandskab
under forandring (både for den enkelte, for familien, for
medarbejderne i ældreomsorgen). Fx livsmod/visdom
overfor afvikling, overgivelse af min plads i verden til
nogen andre (reel eller potentiel)
• Muligvis her flere fællestræk på tværs af ellers forskellige
aldringsprocesser og et grundlag for solidaritet både i og
imellem generationer