SlideShare a Scribd company logo
1 of 19
Download to read offline
Ledelsesspænd på
daginstitutionsområdet
Christina Holm-Petersen
LEAPLEADERSHIP AND PERFORMANCE
LEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE
Samarbejde med LEAP projektet
Ledelsesadfærd og performance
Hvordan motiverer ledere medarbejderne til at opnå
organisationens mål? Et eksperimentelt studium af grundskoler,
daginstitutioner, gymnasier, skattekontorer og bankfilialer
600 ledere og ca. 20.000 medarbejdere, diverse målinger før og
efter systematisk træning af lederne (opdelt på ledelsesstrategier)
Se også www.leap-projekt.dk
Forskningsspørgsmålene i rapporten
1. Hvad er sammenhængen mellem størrelsen af ledelsesspændet og
pædagogernes oplevelse af trivsel?
2. Hvad er sammenhængen mellem størrelsen af ledelsesspændet og den
medarbejderoplevede faglige kvalitet af det pædagogiske arbejde?
3. Hvilket samspil er der mellem ledelsesspænd og ledelsesstil i forhold til trivsel
og medarbejderoplevet faglig kvalitet?
3
Ledelsesspænd
Medarbejdertrivsel
Medarbejderoplevet faglig kvalitet
Ledelsesstil (transformationsledelse,
transaktionsledelse, passiv ledelse)
Anvendte metoder
› Interviews i 16 integrerede institutioner.
› Observationsstudier i 8 integrerede institutioner
4½
Ledelsesspænd: Det antal medarbejdere, som en
leder har direkte ledelsesret over
6
Ledelsesspænd: Resultater
› Ikke store forskelle i hverken trivsel eller oplevet faglig kvalitet, hvis vi kun
sammenligner lille ledelsesspænd og stort ledelsesspænd
› Mellemstort ledelsesspænd (ca. 14-20) kommer positivt ud på en række
parametre fx trivsel og brugen af transformationsledelse
› Ledelsesspænd især vigtigt via samspillet med ledelse
› Ledere med mellemstort ledelsesspænd bruger transformationsledelse mest
› Men det virker faktisk allerbedst i institutioner med lille ledelsesspænd (og uanset om vi spørger
lederne eller medarbejderne til ledelsesstrategien).
› Samme konklusioner i kvantitativ undersøgelse af både medarbejdere og ledere
8
9
Ledelsesspænd
Medarbejderoplevet faglig kvalitet
Ledelsesstil (transformationsledelse)
Hovedresultatet
Medarbejdertrivsel
Hvilken ledelse?
Ledelse rettet mod at nå målsætningerne forstået ud fra to dimensioner:
Transaktionsledelse:
› Betinget pengemæssig belønning (løn knyttet til indsats og resultater)
› Betinget ikke-pengemæssig belønning (især ros og feedback)
› Betinget opfølgning (krav til medarbejderne følges af konsekvens, fx påtale og
ultimativt fyring)
Transformationsledelse
› Tydeliggørelse, deling og fastholdelse af organisationens vision
SLIDE 10
Det handler om, at alle arbejder i samme
retning. Det dur jo ikke, at vi alle er
individualister, der bare vælger, at ”jeg vil
arbejde med det”, og ”jeg vil arbejde med
det” (interviewcitat)
Transformationsledelse: Visionen som
retningsgiver
› Hun er styrmand her i huset…Vi er ikke i små både længere, og det er egenskab
hun har i at fange os.
› Det at [institutionslederen] er så engageret i sit arbejde, og hun er god til både at
motivere os og udvikle os, det gør altså også bare, at man har gejst. Altså du,
man bliver ikke træt på en eller anden måde bare af at være pædagog, fordi
man føler hele tiden, at der er nye tiltag, og der er nye ideer
› [Institutionslederen] gør, at man er pavestolt af at være i [institutionens navn], og
man er stolt af at være pædagog, og man føler, man kan bidrage med noget.
Ikke ledelse (ingen tydelig retning)
› Det er meget rart at vide, hvilken retning man går i. Det får jeg ikke noget
at vide om, hvis jeg ikke selv kommer og spørger. Hun har heller ikke
nogen føling med, hvad der sker på stuen. (Medarbejder i gruppen af
institutioner med større ledelsesspænd)
› Når tingene bliver udvandet, og det bliver svært at finde vej, så går vi alle
hver vores vej. Og så bliver vi mange små ledere. Så går vi og passer os
selv i de små grupper, hvis ikke vi har et virkeligt tydeligt mål, der er bøjet i
neon … Så gør man lige det, der passer i de forskellige huse, og det er ikke
nogen ond mening. Det er jo ikke oprør mod ledelsen, men vi skal bare
have dagene til at fungere. (Medarbejder i gruppen af institutioner med
mellemstort ledelsesspænd – tredelt)
12
Men dobbelthed i forhold til
selvbestemmelse
› Jeg synes, det er rigtigt dejligt, at man selv kan bestemme. Men der skal også
være en tydelig ledelse for at samle op. (Medarbejder i gruppen af institutioner
med større ledelsesspænd)
› Jeg vil jo rigtig gerne have en leder, der selvfølgelig giver mig plads til at gøre
ting selv. Men jeg vil også gerne have en ledelse, der er synlig, og i nogle ting,
hvor situationen spidser til eller er svær, siger: ”Det tager vi ansvar for. Det
bestemmer vi. Nu er det sådan her, det ser ud” [mens hun slår i bordet]. Ikke at
jeg vil have det trukket ned over hovedet, men altså nogle gange må de jo godt
tage de der [beslutninger]. De må godt være synlige, hvad det angår.
(Medarbejder i gruppen af institutioner med større ledelsesspænd)
13
Ledelsesspænd og ledelsesstil
(de 16 institutioner)
14
› Der er store ikke forskelle, hvis vi kun sammenligner mellem grupper med små og store
ledelsesspænd (op til 17 – fra 18)
› Hvis vi opdeler i tre empiriske grupper, ser vi en tendens til større variation i brugen af
transformationsledelse i gruppen med mellemstort spænd
Ledernes brug af transformationsledelse. Klassificeret ud fra samtlige interviews og
observationer afholdt i institutionerne
Lav Middel Høj Meget høj Total
Lille spænd 1 2 1 0 4
Mellem spænd 2 1 1 1 5
Stort spænd 1 6 0 0 7
Total 4 9 2 1 16
Medarbejderoplevet faglig kvalitet
De 16 institutioner
Trivsel
Jeg mangler at være fuldtidsleder, og det er ikke, fordi jeg ikke vil være ved børnene, for det
er jeg alligevel, men jeg mangler friheden til at kunne planlægge, hvornår det giver mening
at være ved børnene. Og hvornår det er meningen, at jeg skal høre noget og ikke høre noget.
…Det kan være rigtig svært….at få fordybelsen til at tænke de større strategiske tanker.
(Institutionsleder i gruppen af institutioner med mindre ledelsesspænd)
17
Hvorfor mindre transformationsledelse, når
ledelsesspændet er lille?
Institutionsledernes ”børnetid”: Jo større institutionerne er, jo mindre er
institutionslederen en fast del af normeringen
 Det kan være vanskeligere at opbygge og fastholde en lederidentitet
Hvorfor mindre transformationsledelse, når
ledelsesspændet er stort?
Medarbejderne tilbringer mindre tid sammen med lederen
– de ser i mindre grad lederens aktive ledelse
Fordele og ulemper ved størrelser
Hovedfordel ved store institutioner/stort spænd: Fleksibilitet og robusthed
› Der skal så lidt til, før korthuset falder sammen i en lille institution. I perioder har jeg ageret vikar i
UALMINDELIGE mængder af timer (Institutionsleder med lille ledelsesspænd)
› Det giver mange flere muligheder at være et stort sted faktisk, hvor der er mange personaler.
Der er mulighed for at lave flere forskellige ting. Og låne lidt personale fra hinanden. Fleksibilitet.
(Medarbejder i institution med stort ledelsesspænd)
Hovedfordelen ved små institutioner/lille spænd: Ledelsesnærvær
› Måske kan man godt lede noget på afstand. Det er jeg jo også nødt til selv i det store hus her,
jeg kan ikke være inde i hver lille detalje. (Institutionsleder med stort ledelsesspænd)
› Man kender sine medarbejdere meget bedre, man ved, hvem og hvad, man har med at gøre.
(Medarbejder i gruppen af institutioner med mindre ledelsesspænd)
› Jeg har et mere personligt kendskab til mine medarbejdere, end hvis du har 30 eller 40
medarbejdere. (Institutionsleder i gruppen af institutioner med mindre ledelsesspænd) 18
De vigtigste konklusioner
Ledelsesspænd – især vigtigt i samspil med ledelsesstrategi
Medarbejderes og lederes bud på det optimale ledelsesspænd er 14-20
Betydningen af ledelsen: Tilsyneladende temmelig stor – og der kommer
snart mere eksperimentel evidens (via LEAP)
Lovende ledelsesstrategier:
› At opstille, dele og fastholde en vision. Retningsgivende
› At tydeliggøre for medarbejderne, om de bidrager til målsætningerne,
ved at belønne (fx rose) stor indsats og gode resultater

More Related Content

What's hot

Balanceiledelse-topleder.4 marts 2015
Balanceiledelse-topleder.4 marts 2015Balanceiledelse-topleder.4 marts 2015
Balanceiledelse-topleder.4 marts 2015Helle Rosdahl Lund
 
Ledelsesteamet Gentænkt #Rebild2017
Ledelsesteamet Gentænkt #Rebild2017Ledelsesteamet Gentænkt #Rebild2017
Ledelsesteamet Gentænkt #Rebild2017Claus Drachmann
 
Ledelse af bundlinje og mennesker med følelser, kenneth kæregaard
Ledelse af bundlinje og mennesker med følelser, kenneth kæregaardLedelse af bundlinje og mennesker med følelser, kenneth kæregaard
Ledelse af bundlinje og mennesker med følelser, kenneth kæregaardKenneth Kæregaard
 
Den sidste nye viden om ressourcepersoner
Den sidste nye viden om ressourcepersonerDen sidste nye viden om ressourcepersoner
Den sidste nye viden om ressourcepersonerMarianne Graae Hansen
 
produktivitet og fleksibilitet en svær balance, af Helle Rosdahl Lund, HR ...
produktivitet  og fleksibilitet  en svær  balance, af Helle Rosdahl Lund, HR ...produktivitet  og fleksibilitet  en svær  balance, af Helle Rosdahl Lund, HR ...
produktivitet og fleksibilitet en svær balance, af Helle Rosdahl Lund, HR ...Helle Rosdahl Lund
 
Præsentation Værdier Claus Lindgren 170118
Præsentation Værdier Claus Lindgren 170118Præsentation Værdier Claus Lindgren 170118
Præsentation Værdier Claus Lindgren 170118Ledernes KompetenceCenter
 
Nis Kjær, Workshop, Godt psykisk arbejdsmiljø
Nis Kjær, Workshop, Godt psykisk arbejdsmiljøNis Kjær, Workshop, Godt psykisk arbejdsmiljø
Nis Kjær, Workshop, Godt psykisk arbejdsmiljøArbejdsmiljøNET
 

What's hot (9)

Balanceiledelse-topleder.4 marts 2015
Balanceiledelse-topleder.4 marts 2015Balanceiledelse-topleder.4 marts 2015
Balanceiledelse-topleder.4 marts 2015
 
Ledelsesteamet Gentænkt #Rebild2017
Ledelsesteamet Gentænkt #Rebild2017Ledelsesteamet Gentænkt #Rebild2017
Ledelsesteamet Gentænkt #Rebild2017
 
Den responsive leder – fremtidens leder
Den responsive leder – fremtidens leder Den responsive leder – fremtidens leder
Den responsive leder – fremtidens leder
 
Ledelse af bundlinje og mennesker med følelser, kenneth kæregaard
Ledelse af bundlinje og mennesker med følelser, kenneth kæregaardLedelse af bundlinje og mennesker med følelser, kenneth kæregaard
Ledelse af bundlinje og mennesker med følelser, kenneth kæregaard
 
2017 12-07 coaching i ledelse morgenmøde
2017 12-07 coaching i ledelse morgenmøde2017 12-07 coaching i ledelse morgenmøde
2017 12-07 coaching i ledelse morgenmøde
 
Den sidste nye viden om ressourcepersoner
Den sidste nye viden om ressourcepersonerDen sidste nye viden om ressourcepersoner
Den sidste nye viden om ressourcepersoner
 
produktivitet og fleksibilitet en svær balance, af Helle Rosdahl Lund, HR ...
produktivitet  og fleksibilitet  en svær  balance, af Helle Rosdahl Lund, HR ...produktivitet  og fleksibilitet  en svær  balance, af Helle Rosdahl Lund, HR ...
produktivitet og fleksibilitet en svær balance, af Helle Rosdahl Lund, HR ...
 
Præsentation Værdier Claus Lindgren 170118
Præsentation Værdier Claus Lindgren 170118Præsentation Værdier Claus Lindgren 170118
Præsentation Værdier Claus Lindgren 170118
 
Nis Kjær, Workshop, Godt psykisk arbejdsmiljø
Nis Kjær, Workshop, Godt psykisk arbejdsmiljøNis Kjær, Workshop, Godt psykisk arbejdsmiljø
Nis Kjær, Workshop, Godt psykisk arbejdsmiljø
 

Similar to Christina Holm-Petersen - Hvor mange medarbejdere kan en leder have ansvar for?

Finansforbundet Univeristy - Mellemledere en truet dyreart
Finansforbundet Univeristy - Mellemledere en truet dyreartFinansforbundet Univeristy - Mellemledere en truet dyreart
Finansforbundet Univeristy - Mellemledere en truet dyreartFinansforbundet.dk
 
Præsentation Hanne Vibeke Moltke
Præsentation Hanne Vibeke MoltkePræsentation Hanne Vibeke Moltke
Præsentation Hanne Vibeke MoltkeArbejdsmiljøNET
 
Motivation og formålsdrevet ledelse med UNBOSS, i praksis - hos IDA
Motivation og formålsdrevet ledelse med UNBOSS, i praksis - hos IDAMotivation og formålsdrevet ledelse med UNBOSS, i praksis - hos IDA
Motivation og formålsdrevet ledelse med UNBOSS, i praksis - hos IDAErik Korsvik Østergaard
 
13 teser om offentlig ledelse - et virkelighedstjek fra september 2017
13 teser om offentlig ledelse - et virkelighedstjek fra september 201713 teser om offentlig ledelse - et virkelighedstjek fra september 2017
13 teser om offentlig ledelse - et virkelighedstjek fra september 2017Jesper Rønnow Simonsen
 
Lederens verdens anno 2011
Lederens verdens anno 2011Lederens verdens anno 2011
Lederens verdens anno 2011Thomas Stack
 
Min A-kasse, Nov16 - Sådan scorer du jobsamtalen
Min A-kasse, Nov16 - Sådan scorer du jobsamtalenMin A-kasse, Nov16 - Sådan scorer du jobsamtalen
Min A-kasse, Nov16 - Sådan scorer du jobsamtalenSteen Kræmer Rasmussen
 
Når psykologer leder. Psykolog nyt 11 2014
Når psykologer leder. Psykolog nyt 11 2014Når psykologer leder. Psykolog nyt 11 2014
Når psykologer leder. Psykolog nyt 11 2014Dansk Psykolog Forening
 
Den Komplette Lederuddannelse
Den Komplette LederuddannelseDen Komplette Lederuddannelse
Den Komplette LederuddannelseRuneliljeroth
 
Motivar præsentation
Motivar præsentationMotivar præsentation
Motivar præsentationMOTIVAR ApS
 

Similar to Christina Holm-Petersen - Hvor mange medarbejdere kan en leder have ansvar for? (20)

Unboss - Formålsdrevet ledelse i praksis
Unboss - Formålsdrevet ledelse i praksisUnboss - Formålsdrevet ledelse i praksis
Unboss - Formålsdrevet ledelse i praksis
 
Finansforbundet Univeristy - Mellemledere en truet dyreart
Finansforbundet Univeristy - Mellemledere en truet dyreartFinansforbundet Univeristy - Mellemledere en truet dyreart
Finansforbundet Univeristy - Mellemledere en truet dyreart
 
Dansk Coaching Institut - Ledelse Starter Med Dig
Dansk Coaching Institut - Ledelse Starter Med DigDansk Coaching Institut - Ledelse Starter Med Dig
Dansk Coaching Institut - Ledelse Starter Med Dig
 
Præsentation Hanne Vibeke Moltke
Præsentation Hanne Vibeke MoltkePræsentation Hanne Vibeke Moltke
Præsentation Hanne Vibeke Moltke
 
New Nordic Leadership - dansk
New Nordic Leadership - danskNew Nordic Leadership - dansk
New Nordic Leadership - dansk
 
Motivation og formålsdrevet ledelse med UNBOSS, i praksis - hos IDA
Motivation og formålsdrevet ledelse med UNBOSS, i praksis - hos IDAMotivation og formålsdrevet ledelse med UNBOSS, i praksis - hos IDA
Motivation og formålsdrevet ledelse med UNBOSS, i praksis - hos IDA
 
13 teser om offentlig ledelse - et virkelighedstjek fra september 2017
13 teser om offentlig ledelse - et virkelighedstjek fra september 201713 teser om offentlig ledelse - et virkelighedstjek fra september 2017
13 teser om offentlig ledelse - et virkelighedstjek fra september 2017
 
Lederens verdens anno 2011
Lederens verdens anno 2011Lederens verdens anno 2011
Lederens verdens anno 2011
 
Dansk Coaching Institut - Coachingbaseret Ledelse
Dansk Coaching Institut - Coachingbaseret LedelseDansk Coaching Institut - Coachingbaseret Ledelse
Dansk Coaching Institut - Coachingbaseret Ledelse
 
Min A-kasse, Nov16 - Sådan scorer du jobsamtalen
Min A-kasse, Nov16 - Sådan scorer du jobsamtalenMin A-kasse, Nov16 - Sådan scorer du jobsamtalen
Min A-kasse, Nov16 - Sådan scorer du jobsamtalen
 
Dansk Coaching Institut -Ledetråden- 2007-BUPL
Dansk Coaching Institut -Ledetråden- 2007-BUPLDansk Coaching Institut -Ledetråden- 2007-BUPL
Dansk Coaching Institut -Ledetråden- 2007-BUPL
 
2015 03-11 - LUs årsmøde - handout
2015 03-11 - LUs årsmøde - handout2015 03-11 - LUs årsmøde - handout
2015 03-11 - LUs årsmøde - handout
 
Psykologkampagnen, profilbrochure 2013
Psykologkampagnen, profilbrochure 2013Psykologkampagnen, profilbrochure 2013
Psykologkampagnen, profilbrochure 2013
 
Kubus øvelse 1
Kubus øvelse 1Kubus øvelse 1
Kubus øvelse 1
 
Når psykologer leder. Psykolog nyt 11 2014
Når psykologer leder. Psykolog nyt 11 2014Når psykologer leder. Psykolog nyt 11 2014
Når psykologer leder. Psykolog nyt 11 2014
 
Dansk Coaching Institut - Din rolle - dit ansvar
Dansk Coaching Institut - Din rolle - dit ansvarDansk Coaching Institut - Din rolle - dit ansvar
Dansk Coaching Institut - Din rolle - dit ansvar
 
Christian Dinesen - Når vi går forrest...At være rollemodel i din lederrolle
Christian Dinesen - Når vi går forrest...At være rollemodel i din lederrolleChristian Dinesen - Når vi går forrest...At være rollemodel i din lederrolle
Christian Dinesen - Når vi går forrest...At være rollemodel i din lederrolle
 
Den Komplette Lederuddannelse
Den Komplette LederuddannelseDen Komplette Lederuddannelse
Den Komplette Lederuddannelse
 
Motivar præsentation
Motivar præsentationMotivar præsentation
Motivar præsentation
 
Læring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsen
Læring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsenLæring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsen
Læring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsen
 

More from koradk

Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVEMartin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVEkoradk
 
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune koradk
 
Gitte Porsmose
Gitte PorsmoseGitte Porsmose
Gitte Porsmosekoradk
 
Mogens Hørder - Patientinddragelse
Mogens Hørder - PatientinddragelseMogens Hørder - Patientinddragelse
Mogens Hørder - Patientinddragelsekoradk
 
Lotte klim - Europæisk Patient Akademi
Lotte klim - Europæisk Patient AkademiLotte klim - Europæisk Patient Akademi
Lotte klim - Europæisk Patient Akademikoradk
 
Jette Bay - Patientinddragelse i forskning
Jette Bay - Patientinddragelse i forskningJette Bay - Patientinddragelse i forskning
Jette Bay - Patientinddragelse i forskningkoradk
 
Morten Freil - Patientinddragelse i forskning
Morten Freil - Patientinddragelse i forskningMorten Freil - Patientinddragelse i forskning
Morten Freil - Patientinddragelse i forskningkoradk
 
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensing
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensingJens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensing
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensingkoradk
 
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?koradk
 
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvement
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvementZoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvement
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvementkoradk
 
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolen
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolenAnnette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolen
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolenkoradk
 
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen koradk
 
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholt
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente BjørnholtDen kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholt
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholtkoradk
 
Uddybning om læsning: Jesper Bremholm
Uddybning om læsning: Jesper BremholmUddybning om læsning: Jesper Bremholm
Uddybning om læsning: Jesper Bremholmkoradk
 
Uddybning om naturfag: Helene Sørensen
Uddybning om naturfag: Helene SørensenUddybning om naturfag: Helene Sørensen
Uddybning om naturfag: Helene Sørensenkoradk
 
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechel
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-BesrechelMetode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechel
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechelkoradk
 
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Greve
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane GreveSocial arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Greve
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Grevekoradk
 
Danske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaard
Danske unge i en international sammenhæng - Hans HummelgaardDanske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaard
Danske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaardkoradk
 
Brobygning - Lene Lange
Brobygning - Lene LangeBrobygning - Lene Lange
Brobygning - Lene Langekoradk
 
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)koradk
 

More from koradk (20)

Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVEMartin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
 
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune
Henrik Andreasen, skolechef i Lolland Kommune
 
Gitte Porsmose
Gitte PorsmoseGitte Porsmose
Gitte Porsmose
 
Mogens Hørder - Patientinddragelse
Mogens Hørder - PatientinddragelseMogens Hørder - Patientinddragelse
Mogens Hørder - Patientinddragelse
 
Lotte klim - Europæisk Patient Akademi
Lotte klim - Europæisk Patient AkademiLotte klim - Europæisk Patient Akademi
Lotte klim - Europæisk Patient Akademi
 
Jette Bay - Patientinddragelse i forskning
Jette Bay - Patientinddragelse i forskningJette Bay - Patientinddragelse i forskning
Jette Bay - Patientinddragelse i forskning
 
Morten Freil - Patientinddragelse i forskning
Morten Freil - Patientinddragelse i forskningMorten Freil - Patientinddragelse i forskning
Morten Freil - Patientinddragelse i forskning
 
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensing
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensingJens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensing
Jens Heisterberg - Patient involvement in drug development and licensing
 
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?
Steffen Thirstrup - Patient involvement when, why, who?
 
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvement
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvementZoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvement
Zoë Gray: INVOLVE: Learning from 21 years at the helm of public involvement
 
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolen
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolenAnnette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolen
Annette Smidt Jørgensen. Målstyring og brug af data i folkeskolen
 
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen
Thomas Berlin Hovmand, Målstyring i folkeskolen
 
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholt
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente BjørnholtDen kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholt
Den kommunale målstyring i folkeskolereformen, ved Bente Bjørnholt
 
Uddybning om læsning: Jesper Bremholm
Uddybning om læsning: Jesper BremholmUddybning om læsning: Jesper Bremholm
Uddybning om læsning: Jesper Bremholm
 
Uddybning om naturfag: Helene Sørensen
Uddybning om naturfag: Helene SørensenUddybning om naturfag: Helene Sørensen
Uddybning om naturfag: Helene Sørensen
 
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechel
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-BesrechelMetode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechel
Metode og deltagelse i PISA 2015: Monika Klingsbjerg-Besrechel
 
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Greve
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane GreveSocial arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Greve
Social arv og PISA 2015 resultaterne: Jane Greve
 
Danske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaard
Danske unge i en international sammenhæng - Hans HummelgaardDanske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaard
Danske unge i en international sammenhæng - Hans Hummelgaard
 
Brobygning - Lene Lange
Brobygning - Lene LangeBrobygning - Lene Lange
Brobygning - Lene Lange
 
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)
Fremskudt visitation i praksis - Martin Sandberg Buch (Aarhus)
 

Christina Holm-Petersen - Hvor mange medarbejdere kan en leder have ansvar for?

  • 2. LEAPLEADERSHIP AND PERFORMANCE LEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE Samarbejde med LEAP projektet Ledelsesadfærd og performance Hvordan motiverer ledere medarbejderne til at opnå organisationens mål? Et eksperimentelt studium af grundskoler, daginstitutioner, gymnasier, skattekontorer og bankfilialer 600 ledere og ca. 20.000 medarbejdere, diverse målinger før og efter systematisk træning af lederne (opdelt på ledelsesstrategier) Se også www.leap-projekt.dk
  • 3. Forskningsspørgsmålene i rapporten 1. Hvad er sammenhængen mellem størrelsen af ledelsesspændet og pædagogernes oplevelse af trivsel? 2. Hvad er sammenhængen mellem størrelsen af ledelsesspændet og den medarbejderoplevede faglige kvalitet af det pædagogiske arbejde? 3. Hvilket samspil er der mellem ledelsesspænd og ledelsesstil i forhold til trivsel og medarbejderoplevet faglig kvalitet? 3 Ledelsesspænd Medarbejdertrivsel Medarbejderoplevet faglig kvalitet Ledelsesstil (transformationsledelse, transaktionsledelse, passiv ledelse)
  • 4. Anvendte metoder › Interviews i 16 integrerede institutioner. › Observationsstudier i 8 integrerede institutioner 4½
  • 5. Ledelsesspænd: Det antal medarbejdere, som en leder har direkte ledelsesret over
  • 6. 6
  • 7.
  • 8. Ledelsesspænd: Resultater › Ikke store forskelle i hverken trivsel eller oplevet faglig kvalitet, hvis vi kun sammenligner lille ledelsesspænd og stort ledelsesspænd › Mellemstort ledelsesspænd (ca. 14-20) kommer positivt ud på en række parametre fx trivsel og brugen af transformationsledelse › Ledelsesspænd især vigtigt via samspillet med ledelse › Ledere med mellemstort ledelsesspænd bruger transformationsledelse mest › Men det virker faktisk allerbedst i institutioner med lille ledelsesspænd (og uanset om vi spørger lederne eller medarbejderne til ledelsesstrategien). › Samme konklusioner i kvantitativ undersøgelse af både medarbejdere og ledere 8
  • 9. 9 Ledelsesspænd Medarbejderoplevet faglig kvalitet Ledelsesstil (transformationsledelse) Hovedresultatet Medarbejdertrivsel
  • 10. Hvilken ledelse? Ledelse rettet mod at nå målsætningerne forstået ud fra to dimensioner: Transaktionsledelse: › Betinget pengemæssig belønning (løn knyttet til indsats og resultater) › Betinget ikke-pengemæssig belønning (især ros og feedback) › Betinget opfølgning (krav til medarbejderne følges af konsekvens, fx påtale og ultimativt fyring) Transformationsledelse › Tydeliggørelse, deling og fastholdelse af organisationens vision SLIDE 10 Det handler om, at alle arbejder i samme retning. Det dur jo ikke, at vi alle er individualister, der bare vælger, at ”jeg vil arbejde med det”, og ”jeg vil arbejde med det” (interviewcitat)
  • 11. Transformationsledelse: Visionen som retningsgiver › Hun er styrmand her i huset…Vi er ikke i små både længere, og det er egenskab hun har i at fange os. › Det at [institutionslederen] er så engageret i sit arbejde, og hun er god til både at motivere os og udvikle os, det gør altså også bare, at man har gejst. Altså du, man bliver ikke træt på en eller anden måde bare af at være pædagog, fordi man føler hele tiden, at der er nye tiltag, og der er nye ideer › [Institutionslederen] gør, at man er pavestolt af at være i [institutionens navn], og man er stolt af at være pædagog, og man føler, man kan bidrage med noget.
  • 12. Ikke ledelse (ingen tydelig retning) › Det er meget rart at vide, hvilken retning man går i. Det får jeg ikke noget at vide om, hvis jeg ikke selv kommer og spørger. Hun har heller ikke nogen føling med, hvad der sker på stuen. (Medarbejder i gruppen af institutioner med større ledelsesspænd) › Når tingene bliver udvandet, og det bliver svært at finde vej, så går vi alle hver vores vej. Og så bliver vi mange små ledere. Så går vi og passer os selv i de små grupper, hvis ikke vi har et virkeligt tydeligt mål, der er bøjet i neon … Så gør man lige det, der passer i de forskellige huse, og det er ikke nogen ond mening. Det er jo ikke oprør mod ledelsen, men vi skal bare have dagene til at fungere. (Medarbejder i gruppen af institutioner med mellemstort ledelsesspænd – tredelt) 12
  • 13. Men dobbelthed i forhold til selvbestemmelse › Jeg synes, det er rigtigt dejligt, at man selv kan bestemme. Men der skal også være en tydelig ledelse for at samle op. (Medarbejder i gruppen af institutioner med større ledelsesspænd) › Jeg vil jo rigtig gerne have en leder, der selvfølgelig giver mig plads til at gøre ting selv. Men jeg vil også gerne have en ledelse, der er synlig, og i nogle ting, hvor situationen spidser til eller er svær, siger: ”Det tager vi ansvar for. Det bestemmer vi. Nu er det sådan her, det ser ud” [mens hun slår i bordet]. Ikke at jeg vil have det trukket ned over hovedet, men altså nogle gange må de jo godt tage de der [beslutninger]. De må godt være synlige, hvad det angår. (Medarbejder i gruppen af institutioner med større ledelsesspænd) 13
  • 14. Ledelsesspænd og ledelsesstil (de 16 institutioner) 14 › Der er store ikke forskelle, hvis vi kun sammenligner mellem grupper med små og store ledelsesspænd (op til 17 – fra 18) › Hvis vi opdeler i tre empiriske grupper, ser vi en tendens til større variation i brugen af transformationsledelse i gruppen med mellemstort spænd Ledernes brug af transformationsledelse. Klassificeret ud fra samtlige interviews og observationer afholdt i institutionerne Lav Middel Høj Meget høj Total Lille spænd 1 2 1 0 4 Mellem spænd 2 1 1 1 5 Stort spænd 1 6 0 0 7 Total 4 9 2 1 16
  • 17. Jeg mangler at være fuldtidsleder, og det er ikke, fordi jeg ikke vil være ved børnene, for det er jeg alligevel, men jeg mangler friheden til at kunne planlægge, hvornår det giver mening at være ved børnene. Og hvornår det er meningen, at jeg skal høre noget og ikke høre noget. …Det kan være rigtig svært….at få fordybelsen til at tænke de større strategiske tanker. (Institutionsleder i gruppen af institutioner med mindre ledelsesspænd) 17 Hvorfor mindre transformationsledelse, når ledelsesspændet er lille? Institutionsledernes ”børnetid”: Jo større institutionerne er, jo mindre er institutionslederen en fast del af normeringen  Det kan være vanskeligere at opbygge og fastholde en lederidentitet Hvorfor mindre transformationsledelse, når ledelsesspændet er stort? Medarbejderne tilbringer mindre tid sammen med lederen – de ser i mindre grad lederens aktive ledelse
  • 18. Fordele og ulemper ved størrelser Hovedfordel ved store institutioner/stort spænd: Fleksibilitet og robusthed › Der skal så lidt til, før korthuset falder sammen i en lille institution. I perioder har jeg ageret vikar i UALMINDELIGE mængder af timer (Institutionsleder med lille ledelsesspænd) › Det giver mange flere muligheder at være et stort sted faktisk, hvor der er mange personaler. Der er mulighed for at lave flere forskellige ting. Og låne lidt personale fra hinanden. Fleksibilitet. (Medarbejder i institution med stort ledelsesspænd) Hovedfordelen ved små institutioner/lille spænd: Ledelsesnærvær › Måske kan man godt lede noget på afstand. Det er jeg jo også nødt til selv i det store hus her, jeg kan ikke være inde i hver lille detalje. (Institutionsleder med stort ledelsesspænd) › Man kender sine medarbejdere meget bedre, man ved, hvem og hvad, man har med at gøre. (Medarbejder i gruppen af institutioner med mindre ledelsesspænd) › Jeg har et mere personligt kendskab til mine medarbejdere, end hvis du har 30 eller 40 medarbejdere. (Institutionsleder i gruppen af institutioner med mindre ledelsesspænd) 18
  • 19. De vigtigste konklusioner Ledelsesspænd – især vigtigt i samspil med ledelsesstrategi Medarbejderes og lederes bud på det optimale ledelsesspænd er 14-20 Betydningen af ledelsen: Tilsyneladende temmelig stor – og der kommer snart mere eksperimentel evidens (via LEAP) Lovende ledelsesstrategier: › At opstille, dele og fastholde en vision. Retningsgivende › At tydeliggøre for medarbejderne, om de bidrager til målsætningerne, ved at belønne (fx rose) stor indsats og gode resultater