Fra KORAs årskonference 2015 - 12/11-2015

1. Kvalitetsstyring på hospitalsområdet
Christina Holm-Petersen, projektchef, ph.d.

2. Resultatbaseret styring
 Resultatbaseret styring er en styringstilgang, der har fokus på
opnåelse af resultater og effekter. Dokumentation spiller derfor
en central rolle i resultatbaseret styring, men det er effekten,
der skal dokumenteres – ikke indsatsen.
 Desuden er det centralt, at dokumentationen anvendes til
læring og udvikling - bl.a. ved at den bringes ud til
frontmedarbejderne, så de kan bruge den aktivt.
 Styringen skal samtidig være enkel, og alle i organisationen
skal kende til og forstå de mål der styres efter. Antallet af mål
skal begrænses, da for mange mål fjerner fokus.
(Kilde: KL's hjemmeside)
2

3. Bottom-up
undersøgelse på 5
hospitaler
Interview og
observationsstudier
Kan downloades på:
kora.dk

4. Undersøgelsens formål
 Afdække hvordan forskellige
styringsmidler påvirker det
daglige arbejde på afdelingerne
 Have særligt fokus på
dokumentation
 Give anbefalinger til, hvordan man kan nå
de politiske mål gennem en enklere, mere
fokuseret og mindre bureaukratisk styring
4

5. Resultaterne
 Især kvalitetsstyringen fører til
uhensigtsmæssigt tidsforbrug
 IT forværrer problemerne: dobbelt
dokumentation og langsomme systemer
 Meget stor enighed på tværs af informanter
(faggrupper + organisatoriske niveauer)

6. Kvalitetsstyring - på godt….
• Kvalitetsarbejdet er blevet systematiseret
• Systemer for retningslinjer og procedurer
• Kvalitet er blevet en ledelsesopgave

7. … og ondt
 Mængden af ting der skal dokumenteres og
registreres er for stor
 Dokumentation af negative fund
 Kvalitetsmonitoreringsmodeller øger kravene til
dokumentation
 Fokus væk fra kerneopgaven
 Tidspresset på medarbejderne vokser
 Kamelslugning:”Det skal I bare”
7

8. Genoptræningsplaner - et eksempel
 Når der laves en genoptræningsplan for en
patient: Det kodes automatisk
 Når der ikke laves en genoptræningsplan:
Sekretærerne skal kode det manuelt:
”Hvis en patient på skadestuen har fået noget i øjet,
skal du skrive, at de ikke skal have genoptræning.
Også de døde. Og de raske ledsagere! Ellers
kommer det på en fejlliste.”
8

9. Målinger og handlinger er ikke koblet
Vi skal VAS-score, vi skal tryksårsscreene, vi skal
ernæringsscreene, vi skal have indlæggelsessamtale, vi
skal tildele kontaktperson, vi skal [indberette til] NIP, vi
skal… […] Nogle gange tænker man: Hvad skal jeg
bruge alt det her til? For uanset om jeg skriver noget
eller ej, så bliver der ikke handlet på det. For om tre
dage er Fru Hansen alligevel udskrevet igen.
(Sygeplejerske)
9

10. 3 udfordringer
10
 Underimplementering
o Civil ulydighed
o Manglende overblik
 Overimplementering
o Frygt for akkreditering
o Manglende overblik
 Frygten for compliance
o Gradvis kulturændring mod ikke længere
at tænke selv
o Demotivation

11. Patient-U-sikkerhed
 Hvis vi dokumenterer alt (alt for meget) kan det
føre til patientusikkerhed
 Det relevante drukner
 Relevante handlinger drukner,
når der ikke bliver prioriteret
 Lægerne klikker sygeplejerskernes
dokumentation fra
11

12.  National monitorering på få udvalgte kvalitetsmål
 Nedbringelse af den nuværende mængde
 Herunder en række konkrete anbefalinger til
nedlæggelse af monitoreringen i Den Danske
Kvalitetsmodel
 National model for ledelse af kvalitetsudvikling
 Oprydning i mængde og længde af
retningslinjer
 At der arbejdes med at sikre funktionaliteten i
journalen
6 anbefalinger
12

13. 3 barrierer for mindre dokumentation
 Strukturelle barrierer og styringsvilkår
 Kompleksitet og uklare mål
 Fagprofessionel modstand
– Defensiv dokumentation
– Vise jeg har været her!
13

14. Effektive styringsmodeller
14
Skal bygge på kendskab til den virkelighed de
skal virke ind i:
1. De faggrupper der skal omsætte styringen
2. Den organisatoriske virkelighed, styringen
skal påvirke.