18 ideas for visual content on social mediaCatherine Pham
18 ideas for visual content on social media.
You can also see this presentation on Prezi: http://prezi.com/6s0jz-lfgvzo/18-ideas-for-engaging-visual-content-to-post-on-social-media/
Excerpted from the Scratch Curriculum Guide Draft.
Developed by the ScratchEd Team and released under a Creative Commons license.
http://scratched.media.mit.edu/resources/scratch-curriculum-guide-draft
18 ideas for visual content on social mediaCatherine Pham
18 ideas for visual content on social media.
You can also see this presentation on Prezi: http://prezi.com/6s0jz-lfgvzo/18-ideas-for-engaging-visual-content-to-post-on-social-media/
Excerpted from the Scratch Curriculum Guide Draft.
Developed by the ScratchEd Team and released under a Creative Commons license.
http://scratched.media.mit.edu/resources/scratch-curriculum-guide-draft
En manual til et kreativt borgermøde som både er iderigt og handlingsorienteret. Rudme er en lille landsby på midtfyn, hvor modellen for borgermøderne blev udviklet igennem flere år. Siden blev den ført ud i flere lokalsamfund i regi af Ryslinge Innovationshøjskole og siden 2015 bruges den af Landsbyhøjskolen som grundmodel til at facilitering af borgermøder der skaber handlekraftige fællesskaber.
Præsentation fra mit specialeforsvar på Oplevelsesøkonomi, september 2011. Bør i virkeligheden opleves i Prezi, hvor den er lavet: http://prezi.com/user/jonassindal/
Foredrag om iværksætteri og kommunikation på Viborg Højskole. Bør i virkeligheden opleves i Prezi, hvor den er lavet: http://prezi.com/user/jonassindal/
En manual til et kreativt borgermøde som både er iderigt og handlingsorienteret. Rudme er en lille landsby på midtfyn, hvor modellen for borgermøderne blev udviklet igennem flere år. Siden blev den ført ud i flere lokalsamfund i regi af Ryslinge Innovationshøjskole og siden 2015 bruges den af Landsbyhøjskolen som grundmodel til at facilitering af borgermøder der skaber handlekraftige fællesskaber.
Præsentation fra mit specialeforsvar på Oplevelsesøkonomi, september 2011. Bør i virkeligheden opleves i Prezi, hvor den er lavet: http://prezi.com/user/jonassindal/
Foredrag om iværksætteri og kommunikation på Viborg Højskole. Bør i virkeligheden opleves i Prezi, hvor den er lavet: http://prezi.com/user/jonassindal/
An exam in Design processes and scenarios from spring 2009. The case was built on the design of a toy which was to function as a mascott for Danish energy island Samsoe.
48-timers eksamen i Kulturelle StrategierJonas Sindal
In december I did an analysis on a wellness retreat at Danish island Læsø, called Læsø Kur. It was a 48-hour test, and this slideshow was accompanied by a speech of 10 minutes. It went well.
School magazine for department of Anthropology at Universty of Aarhus, where I have been training myself using Indesign. This is the Spring '07 issue. It's a pity, the frontpage is severely bruised by some of the Slideshare system. You can find the original frontpage in my Slideshare profile - it looks a lot nicer.
School magazine for department of Anthropology at Universty of Aarhus, where I have been training myself using Indesign. This is the Fall '06 issue. Some of the graphics didn't survive through Slideshare's system, sorry for that.
The department of Anthropology at University of Aarhus hired me to make a series of folders and a poster for their new supplement courses. They wanted a 'younger' approach to their advertising, hence asking me, a student, to do the work. Needless to say, I loved it :o) ...sorry to say, again the graphics on the inner sleeve suffered from the transfer through Slideshare.
A presentation done for the Leprosy Training and Research Centre in Karigiri, Tamil Nadu, India. Subject: What do we know about leprosy stigma and how do we deal with it? What tools do we have? New ideas?
1. Workshop 2: Kun for voksne!
Brugergruppe
• Sang, dans, musik, drama og leg (repræsenterer
Fire lærere samt to pædagoger som deltagere.
kropslige, kreative udtryksformer)
• Tegne, male, skrive (mentale, kreative udtryks-
Metode
former)
Som udgangspunktet for workshoppen valgte vi at
• MMS/SMS (en kendt udtryksform som indehold-
benytte den workshoptype, vi selv var i gennem i
er instant messaging-funktionen)
Stedsteori og stedsdesign med Jannie Friis og Louise
• Foto, video og lydoptagelse (kendte teknologiske
Fabian: Det tredje sted. Vi nedskalerede dog work-
dokumenterende udtryksformer)
shoppen på nogle områder, da vi ikke fandt det nød-
• IT og teknologi (som en bred kategori uden be-
vendigt at gennemgå hele forløbet. Vi ville således
grænsninger)
bruge workshoppen på at finde ud af, hvordan de
• Postkort (repræsenterer den metafor, som vi
voksne oplever en lejrskole, samt hvilke tanker de
arbejder ud fra)
kunne gøre sig om, hvordan disse oplevelser kan
formidles videre.
Workshopforløbet
Vi valgte at den vertikale del af det dimension grid, 1. Kort præsentation af projektet - dog uden at sige
som vi ville benytte os af i vores udgave af work- for meget, da vi helst vil have deres første tanker,
shoppen, skulle bestå af forskellige udtryksformer, uden at de er farvede af, at vi har forklaret, hvad
som kunne fordre tanker om, hvordan lejrskolen kan vores projekt går ud på.
formidles. Vi besluttede os desuden for, at vi ville
2. Kortlægning af værdier, funktioner og praksis-
udfylde disse på forhånd, da det for det første kunne
former på en lejrskole. Dette foregår som en post-it
spore os i den retning, som vi havde brug for, og for
runde, hvor alle siger deres forslag højt og dernæst
det andet da de kunne spare os tid i workshoppens
skriver dem ned på en post-it. Deltagerne finder på
udførelse.
40-50 ord og begreber, såsom venskaber, lejrbål,
naturoplevelser, hjemve osv.
Vores metode til at klarlægge de seks udtryks-
former var også med inspiration fra det tredje 3. Kategorisering af alle deres idéer, hvor de mange
sted-workshoppens metoder. Vi brainstormede og post-its i opdeles i overordnede grupper, som delt-
nedskrev alle de forskellige former for udtryk (eller agerne finder på. Her kommer de frem til fire ka-
formidlingsformer), som vi kunne finde på, og
derefter kategoriserede vi dem i disse
seks hovedgrupper:
2. Refleksioner om workshoppen
Efter workshoppen har vi gjort os nogle tanker om,
tegorier: fællesskab (social læring), læring/leg (fa-
hvordan den forløb, og hvordan vi kunne bruge den i
glig læring), nye personlige erfaringer, kropslighed
vores proces. Vi blev hurtigt enige om, at vi ikke fik
4. Herefter får deltagerne en lang og grundig megen konkret viden ud af det, som vi kan bruge i
præsentation af, hvad der nu skal ske. Vi ‘afslører’
forhold til vores projekt. Til gengæld mener vi, at det
her vores projekt, så de bedre kan få en fornemmelse
har lært os en masse i forhold til metoden, og det er
af, hvad vi beder dem om. De fire hovedgrupper,
bestemt ikke uden værdi.
som deltagerne er kommet frem til i fællesskab, ind-
sættes nu i et dimension grid på den horisontale del.
Vi er blandt andet kommet frem til, at denne work-
Vi har allerede indsat de seks udtryksformer på den shop nok er bedst egnet for designere i en design-
vertikale del. proces. Deltagerne havde ofte svært ved at agere
inden for de rammer, som vi lagde ud, da det lå
5. Nu skal deltagerne komme med forslag på, hvor-
meget langt fra deres faglighed. Desuden kom vi
dan felterne mellem værdier og udtryksformer kan
ind imellem til at blande os lidt for meget, fordi vi
kombineres. Deltagene har i starten svært ved helt
kunne mærke, at de havde problemer. Det var dog
at forstå, hvad vi vil have dem til, men efterhånden
en fordel, at René deltog i idé-tegne-runden, for det
kommer de godt i gang. Der foreslås f.eks. at lave
gjorde deltagerne mere afslappede.
spillekort eller computerspil med børnenes oplev-
elser, samt mere pædagogiske greb såsom at spille
Vi har yderligere talt om, at vi i vores rolle som de-
oplevelserne som teater, eller lege lejrskole hjemme i
signere er dem, der skal finde på innovationerne, og
skolegården.
i den forbindelse var det forkert at inddrage brugere
6. Alle idéer går på omgang, og deltagerne kan til at finde på noget for os. Vi ville gerne have noget
stemme på dem, som de synes er bedst. Deltagerne at vide om, hvad lærere og pædagoger tænker om
kender ikke hinanden, og det vil vi tage hensyn til lejrskoler, men vi fik i praksis ikke helt formået at få
ved, at de ikke behøver at nedstemme hinandens det ud af dem indenfor workshoppens rammer. Det
forslag højlydt. Her bliver der talt interesseret om de var således forkerte deltagere på et forkert tidspunkt
forskellige forslag. og med en forkert metode.
7. Efter selve workshop-delen benytter vi os af mu-
Sammenfattende kan man sige, at denne workshop
ligheden for at få deres tanker om de mock-ups, som
var knap så relevant for selve projektet, men den var
vi indtil videre har lavet. Det giver os nogle inputs,
derimod yderst læringsrig for os i forhold til me-
såsom at vi bør tænke i materialitet og udformning,
toden og vores forståelse af den proces, vi befinder
og det får vi senere stor gavn af.
os i.