1. Workshop 1: Besøg fra Bordurien
Brugergruppe
En 4.klasse på Vorrevangskolen. Det var afgørende for os at skabe en fiktionel ramme,
der var tilpas fjollet til, at eleverne forstod fiktionen,
Metode men som samtidig undgik at tale ned til dem. I
Vores første workshop er tilrettelagt ud fra metoden praksis skabte vi derfor 3 karakterer som var meget
Fictional Inquiry. Vi har desuden inddraget delele- outrerede (Bursula, Bob og Hr. Banda) samt en knap
menter fra Interaction Relabelling samt metoden så overdreven karakter (Bibi), der kunne fungere
omkring drama og rekvisitter. Workshoppen tog som en slags mediator mellem workshoppens fiktion
udgangspunkt i et besøg af fire turister fra fantasilan- og børnenes realverden.
det Bordurien. I korte træk kan workshoppens forløb
forklares ud fra nedenstående storyboard. Refleksion over metoden
I første halvdel af workshoppen fik de tre tossede
Som metode gav storyboardet os en god fælles karakterer lov til at dyrke den fiktionelle ramme til
forståelse af forløbets grundstruktur, og vi fik sam- det yderste, hvilket fungerede godt i forhold til at
tidig lettere ved at orientere læreren i klassen om fange børnenes opmærksomhed og få dem til i første
workshoppens plot og forløb. omgang at gå med på legen. Børnene forstod at
skelne mellem fiktion og virkelighed, og de levede
Ramme og realitet sig velvilligt ind i rammen allerede i workshoppens
Fiktionen var bygget op omkring de fire karakterer første del.
Bibi, Bursula, Bob og Hr. Banda, som hver havde
deres særegne karaktertræk. Persongalleriet under- Da første del er færdig, bliver vi enige om at tone
støttede den fiktionelle ramme, men havde også en karaktererne lidt ned. Målet er nu at fastholde elever-
konkret agenda ifht. workshoppens formål. nes koncentration omkring workshoppens agenda.

2. overvejelser om, hvilke deltagere man har at gøre
Denne taktik viste sig umiddelbart at være passende.
med i forskellige former for brugerinddragelse.
Inden workshoppens 2. del gjorde vi os desuden
Eleverne formåede ikke at hjælpe os med konkrete
overvejelser omkring de fysiske forhold og deres
idéer til vores design, men de gav os en indsigt i
indspil i elevernes deltagelse. I anden omgang valgte
deres formidlingskompetencer og formidlingsfokus.
vi således en mere demokratisk opstilling i rund-
Vi formoder at en idéudvikling på børneniveau
kreds på gulvet sammen med eleverne, for at ned-
bliver mere relevant i en brugerinddragelse der
bryde den fysiske barriere, som vi til dels havde følt
involverer et mock-up og dermed har noget konkret,
under introduktionen.
som barnet kan forholde sig til og tage udgangspunkt
i. Det er derfor også vores intention at præsentere
Både at skulle holde fast i en fiktion og samtidig at
vores mock-up for en lille gruppe af børn senere i
skulle registrere reel empiri viste sig at være sværere
designprocessen.
end vi først havde forventet. Vi måtte derfor i anden
del af workshoppen huske at holde ekstra fokus på
For nærmere gennemgang af workshopforløbet,
målet, for ikke at komme til at rive os med i fiktion-
karaktererne og de empiriske overvejelser se tidlig-
en og glemme den egentlige agenda.
ere afsnit på bloggen (Workshop 1: Besøg fra Bor-
durien og Børneworkshop for begyndere)
Det blev desuden tydeligt for os, hvordan man
må arbejde med abstrakt tænkning på forskellige
Evt. billedetekst til billede med hårtørrer (hvis
måder alt efter hvilke personer man inddrager. Vores
det giver mening med billedtekst…you decide!):
forventninger til elevernes forestillingsevne viste
”Pigerne afprøver Interaction Relabelling-metoden,
sig ikke at holde, hvilket dog ikke skal ses som et
og overvejer hvordan hårtørreren kan omdannes til
fejlslagent resultat, men derimod som et positivt
et kamera og bruges til at formidle noget videre med
resultat, der har givet os indsigt i en bestemt ”børne”
ved at blæse videobilleder afsted.”
tilgang til teknologi og har gjort os opmærksomme
på hvor vigtigt det er, at gøre sig meget konkrete