En manual til et kreativt borgermøde som både er iderigt og handlingsorienteret. Rudme er en lille landsby på midtfyn, hvor modellen for borgermøderne blev udviklet igennem flere år. Siden blev den ført ud i flere lokalsamfund i regi af Ryslinge Innovationshøjskole og siden 2015 bruges den af Landsbyhøjskolen som grundmodel til at facilitering af borgermøder der skaber handlekraftige fællesskaber.

1. Rudme-modellen
fra idemøder til kaffeklubber
En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby
Landsbyhøjskolen
www.landsbyhojskolen.dk

2. RUDME-MODELLEN - introduktion
I den lille landsby Rudme har man fundet en simpel metode, der kan bruges til at kick-
starte udviklingen af en innovativ kultur i enhver landsby. Metoden bygger på årlige ide-
møder afholdt i landsbyerne, hvor man på en fiks måde kommer fra ideer til etablering
af arbejdende kaffeklubber.
Landsbyhøjskolen kan hjælpe dette på vej ved at facilitere sådan en proces til et borger-
møde. Metoden har taget udgangspunkt i den metode borgerne i Rudme har brugt i flere
år. Kaldet RUDME-MODELLEN med dens IDE-MØDER.
Udgangspunktet for en levende landsby i Rudme har været 3 ting der bygger oven på
hinanden:
1.Der skal for det første være mødesteder, hvor borgerne mødes på kryds og tværs. Det
kræver flere mødesteder og forskellige typer af mødesteder der appellerer til forskellige
typer. Mødestederne skal give mulighed for at ”hjerte, hånd og hoved” folk mødes, altså
folk med forskellige kompetencer og netværk.
2.Når man så mødes skal samtalen primært være anerkendende og positiv. Dvs der snak-
kes om de ting der gør folk glade og de ting man værdsætter ved hinanden. Det giver
energi, opbygger tryghed i samfundet og lyst til at engagere sig. Man kan ikke forlange
at andre snakker positivt (ikke brokker sig), man kan kun selv gøre forsøget.
3.Som spin off af den positive snakken skal der være nogle som sætter fokus på nye ini-
tiativer og idegenerering. Nogle bliver nødt til at stille spørgsmålet: ”Hvad kan vi finde
på?”, eller ”hvordan kan vi få mere af det?”. Ideerne skal være engagerende og kunne
samle folk i grupperinger. Der skal så være en som siger: ”Jeg giver kaffen, så snakker vi
videre om hvordan vi gør”. Så er vi i gang.

3. HVAD ER IDE-MØDER ?
Formen for et idemøde er typisk et borgermøde af 2-3 timers varighed, hvor initiativta-
gerne forinden har inviteret lokale borgere til at medvirke. Landsbyhøjskolen har været
med til at styre sådanne processer, hvor omdrejningspunktet er, at få deltagerne til at ud-
vikle gode ideer til lokalmiljøet. Der kan evt tages udgangspunkt i et tema, eller fokusom-
råde som kræver handling. Målet vil derfor være, at gøre folk parate til at tænke kreativt
og innovativt og derefter udfordre dem til at komme med gode ideer. Målet er, at få
konkretiseret de bedste ideer mest muligt på aftenen og derefter få etableret kaffeklub-
ber/arbejdsgrupper så vi sikrer, at der arbejdes videre og tages handling efter aftenen.
HVAD KAN IDE-MØDERNE ?
Arrangementet kan i sig selv være med til at styrke samarbejdet i lokalsamfundet ved at
få borgerne til at arbejde sammen på kryds og tværs. Intentionen er netop, at man ikke
bare skal udvikle sammen med de mennesker man i forvejen kender, men i stedet blive
inspireret til at udvikle ideer med mennesker som ikke i forvejen er en del af ens netværk.
Derudover skal arrangementet være med til at generere ideer for og til det lokale miljø.
Ideer, som umiddelbart efter aftenen skal videreudvikles og sættes i værk – meget gerne
i de nye netværk. Arrangementet kan også være en generel træning i at tænke positivt,
kreativt og innovativt.

4. Manual til afholdelse af ide-møder i
lokalsamfund
RAMMEN
Typisk aftensarrangement fra 19.00 – 21.30. Eller lørdag formiddag.
Typisk antal deltage: 20-150 mennesker i en hal, forsamlingshus eller lign.
Emnet for aftenen kan være mere eller mindre defineret, men i bund og grund handler det
om at sætte gang i lokalmiljøet. Få borgerne til komme med gode ideer til at kickstarte
eller videreudvikle lokalsamfundet.
Materialer
• Post-its blokke
• Flip-overs sat op på væggen, to pr 6-8 person/gruppe tapet op på væggen
• Malertape til flip-over ophæng og evt som navneskilt
• Skrivetuscher, kuglepenne
• Stole
Procesleder
Det fungere bedst hvis der er en som tager ansvaret for at lede og facilitere arrange-
mentet. Gerne en skolelærertype som er vant til at motivere ikke altid lige motiverede
personer, og som forstår hvordan man leder processer.

5. PLAN FOR ET TYPISK ARRANGEMENT
1. Det skal først skabes tryghed i gruppen.
Introducer hvad der skal ske – fortæl historie om succesfulde tiltag i andre lokalsamfund.
Arranger herefter forskellige kreative lege, der skal have til formål at ryste folk sammen,
få dem til at grine og føle sig afslappede, trygge og tilstede.
Tid: 30 min.
Hvad skal man være opmærksom på?
Deltagerne skal helst alle deltage i legene. De har til hensigt, at gøre dem åbne i forhold
til at udvikle ideer. At få et ʼlegendeʼ mindset, fremme ideudviklingen og lysten til at
tænke nyt. Man kommer oftest dumpende ind til sådan et fælles arrangement fra en helt
anden verden, og skal lige lande og være til stede på en tryg måde.
2. De gode historier skal frem
Øvelsen kaldes ”Walk and talk”. Dvs at man skal gå rundt mens man snakker sammen.
Man finder sammen 2 og 2. Den ene skal være historiefortæller, den anden er interview-
er. Afsæt 16 min i alt, på den måde at de hver især har 8 minutter hvorefter der skiftes
roller.
To roller: Historiefortælleren og intervieweren
Walk and talk – 16 minutter
Historiefortælleren fortæller om en episode der har gjort vedkommende glad for at bo
i landsbyen. Altså en god positiv historie fra lokalsamfundet. Historierne skal være med
til at nedbryde eventuelle barrierer hos deltagerne og give dem mulighed for fra start at
interagere med folk, de ikke nødvendigvis kender i forvejen. Intervieweren søger for at

6. spørge ind til episoden hvem, hvad, hvornår evt også får spurgt ind til hvad der skal til
for at det opstår flere lignende ting. Altså sat en idegenerering i gang. Efter 8 minutter
skiftes roller.
Hvad skal man være opmærksom på?
Øvelsen skal vises fysisk for at alle forstår hvad de skal. De kan føle at 8 minutter er lang
tid hvis de ikke er gode til at snakke eller spørge. Derfor vises og demonstreres øvelsen.
Vigtigt er det at man ikke begynder at snik snakke, dvs falder ud af rollen som hhv in-
terviewer og historiefortæller. Interviewrollen er specielt svær at holde, man falder i og
begynder at fortæller historier selv. Sørg for at det gøres klart, at rollen som spørger/
interviewer holdes.
3. Historierne deles for at dele glæden
Når walk and talk er færdig sætter man sig parvis i en kreds af 6-8 stole. Der dannes nu
nogle grupper som skal fortsætte sammen. 8 i hver gruppe er det bedste antal, men 6
eller 10 går også. Stolene sættes op af proceslederen mens man går rundt. Sammensæt-
ningen af personer i disse gruppe bør være så tilfældig og forskelligartet som muligt.
Man fortæller nu på skift sin makkers eller sin egen historie for de andre. Proceslederen
vælger om man skal fortælle partnerens historie eller sin egen. Vigtigt er det at få histor-
ierne frem i en afkortet form.
Ca 2 minutter pr person i gruppen. Altså 16 minutter hvis der er 8 i gruppen.
Hvad skal man være opmærksom på?
Det er vigtigt at tiden styres. Enten kan man lade en deltager i gruppen få ansvaret for
at de 16 minutter overholdes, eller proceslederen evt hvert 2 minut gir lyd.
4. Ideerne og drømmene skal frem
Der udleveres til hver deltager en post it blok og noget at skrive med. Opgaven bliver nu
individuelt at skrive alle de ideer, ønsker og tanker ned på post it sedlerne. En på hver
seddel og målet er så mange og forskelligartede som muligt. Deltagerne skal opfordres
til at tænke helt ud af boksen og ikke tænke på om det er realistisk eller ej. Nu gælder det
bare om at få nogle ideer op og flyve. Når de har skrevet en ide på en seddel, river de
den af og smider på gulvet eller låret. Det gælder bare om at skrive ideer ned, ikke om
at vurdere dem eller lægge dem pænt op.
Idégenerering 15 min.

7. Oplægs-eksempler: Hvordan kan vi få gang i vores lokalsamfund? Hvad skal der ske det
næste år? Hvordan får vi mere liv og motion i landsbyen? Hvordan udnytter vi hallen be-
dre? Hvilke aktiviteter fremmer fællesskabet?
Hvad skal man være opmærksom på?
Øvelsen er individuel og skal foregå i tavshed. Grib ind hvis deltagerne begynder at
snakke sammen. Sig at det kan de få lejlighed til om lidt. Det kan være svært for mange
at få ideer og skrive dem ned på kommando, da det i sig selv er nyt. Demonstrer derfor
helst hvad der skal ske. Og opfordre til at lade vurderingerne ligge på hylden og bare
tænk så vildt og drømmende som muligt. Med tiden skal det hele nok blive mere realis-
tisk.
5. Ideerne skal deles med gruppen
Gruppen samles omkring de to flip-overe som er hængt op til dem på væggen. På skift
hænger de deres ideer på med en kort bemærkning om hvad det drejer sig om. Del evt
flip overen op, så der øverst hænges de nemme ideer lige til at sætte i værk og nederst
de ideer der kræver et større udviklingsarbejde. Find evt på andre parametre som kan
bruges.
Ideer på fælles tavle ca 20 min.
De hænges op på den ene af de to flip-over papirer.
Hvad skal man være opmærksom på?
Tiden kan løbe hvis der skal snakkes meget og diskuteres om hver ide. Lad hellere del
tagerne sætte ideerne op uden diskussion. Kun med en forklaring. Det er bedst at stå
op, man er mere fokuseret så. Men hvis der er nogle som ikke kan, kan man tage stolen
med.

8. 6. De bedste ideer vælges ud
Deltagerne tager hver især den ide de brænder mest for selv. Hvis der er flere om den
samme ide, tager kun en af deltagerne den og de andre finder en anden. Det er vigtigt
at deltagerne her mærker efter og tager en ide de selv gerne vil involvere sig i, og me-
ner er vigtig at få sat i gang. Udvælgelseskriteriet er her meget personligt og skal sikre
engagement
Udvælgelse af de bedste ideer - 5 min.
Hvad skal man være opmærksom på?
Udvælgelsen går på hvad du brænder mest for. Dvs vil engagere dig i. Det er vigtigt.
7. Prioritering af ideer
Deltagerne hænger deres udvalgte ideer over på den ʼtommeʼ flip over og diskuterer nu
sig frem til en prioriteringsrækkefølge. Sæt den der er vigtigst at få effektueret øverst og
den mindst vigtige nederst. Der kan ske det at nogle ideer smelter sammen og bliver til
koncepter, hvilket er helt ok. Eller fravalgte ideer på den anden flip over kan bruges.
Prioritering af ideer – 10-15 minutter
Hvad skal man være opmærksom på her?
Det er godt at lade en af gruppemedlemmerne være ordstyrer med mandat til at dæmpe
dem der snakker mest og spørge ind til dem der snakker mindst.
8. Valg af ide
Gruppen skal nu vælge den ide de vil arbejde videre med. Der kan opstå diskussioner og
man kan ikke blive enige. Men diskussionen er vigtig. Og det er ok at komme med flere
ideer til ideerne så de vokser. Opgaven kan defineres som: ”Hvilken ide vil vi satse på?”

9. Valg af 1 ide, som de vil arbejde videre med – 5-10 min
Hvad skal man være opmærksom på?
Nogle gange tager det ganske kort tid, andre gange bliver de aldrig færdig. Pro-
ceslederen sætter en deadline og presser til beslutning.
9. Sælge ide på fælles marked
I hver gruppe vælges en ide-sælger der skal sælge ideen til de andre deltagere i de andre
grupper. Der laves formelt set et marked for ideerne. Sælgeren bliver ved sin ideplanche
imedens de andre går rundt og lytter. Markedet åbnes ved at man kort lige i fælles ple-
num hører, hvad hver enkelt gruppe har. Så kan deltagerne få et overblik og gå derhen,
hvor de synes, der var noget de interesserede sig for.
Ved hvert ide-bod er det meningen at man diskuterer og beriger ideerne med sine egne
ideer. Så sælgeren skal lige så meget sælge sin ide, som han skal lytte og få input til sin
ide.
Idemarked – 15 minutter
Hvad skal man være opmærksom på?
Alle skal motiveres. Vær opmærksom på dem der kunne droppe ud nu. Strukturen bliver
løsere. Sælgerne skal opføre sig som sælgere på et marked og gerne råbe og agere.
10. Jeg udvælger mig en ide
Når tiden er gået samles man i plenum midt i salen. Det er en god ide at hver deltager
skriver sit navn og telefonnummer ned på 3 post it sedler som de har i hånden. Det er en
form for visitkort. Opgaven er nu at gå hen til den ide man selv helst vil engagere sig i og
sætte sit post it visitkort på flip overen. Hvis man gerne vil være med i flere grupper sætter
man sit visitkort også derhen. Men går hen til den ide man i første omgang vil være med i.
Udvælgelse af min ide – 5 minutter

10. Hvad skal man være opmærksom på?
Der kan opstå lidt tumult når man skal på kryds og tværs. Det er vigtig at holde fokus og
opmærksomheden fanget, da deltagerne kan drifte ud, hvis der kommer en stemning af
opbrud.
Man er ikke bundet til den ide, man har været med til at udvikle. Det er vigtigt at man
går hen til den ide man synes bedst om. Hvis der ikke er nogle ved en af ideerne,
nedlægges den bare. Det er vigtigt at vide at kun de ideer som der er nogle som vil
engagere sig i, er levedygtige.
11. Etablering af kaffeklubber
Når der er samlet en flok om en ide, finder man ud af hvem der giver den første kop
kaffe og hvem i gruppen der skal være mødeindkalder/tovholder, dvs sørge for at følge
op pr telefon/mail. Hvis der er et lokalråd eller en overordnet myndighed som kan være
samlende organ, er det vigtigt at få samlet navne, telefonnumre mm ind nu.
Opgaven kan lyde: Gå hen til den idé du endeligt ønsker at arbejde videre med og aftal
nærmere det videre arbejde fremover. Specielt aftal hvem der giver den næste kop kaffe.
Etablering af kaffeklubber - 10 min
Hvad skal man være opmærksom på?
Det er vigtig at få samlet de personlige kontaktoplysninger, så der er en eller flere der
kan følge op. Kaffeklubberne etableres ikke af sig selv. De kræver at der er en som tag-
er ansvaret for at indkalde.
Udvælgelse
af ide.

11. 12. Afslutning og næste gang
Hvad har vi i aften nået? Hvad skal vi hjem og gøre nu?
Tak for indsatsen. Vi mødes igen næste år
I Rudme afholdes sådanne arrangementer en gang om året. Man lever med, at ikke alle
ideer effektures i årets løb, og at der kommer de samme ideer op år efter år. Vigtigt er
det at man mødes, har en positiv snak og fokuserer på ideer og nye kaffeklubber. Og at
der altid er gang i et eller andet.
Copyright fotos: Bandholm Foto
Layout:
Grundtvigs tankestol i Rudme.