1. Fremtids-scenarie
Alf på 11 år er på ferie på Samsø med sine foræl- Dråben lyser varmt pulserende som et hjerte slår,
dre. Han fornemmer, der sker noget anderledes og Alf finder ud af, at den kan affotografere struk-
derovre, hører nogle tale om, at Samsø er noget turer fra virkeligheden og vise dem i billeder inde i
særligt. Han ved ikke, hvad det er, ved ikke hvor- sit hjertet. Når han ryster dråben i sin hånd, reager-
dan han skal forklare det. Der er en særlig stemn- er den ved at vise billederne, som lige så langsomt
ing derovre, luften, lydene, følelsen, og selvom Alf toner ud og forsvinder igen. Dette når han at gøre
fornemmer det særlige, kan han ikke formidle eller tre gange om aftenen, før han falder i søvn til
forstå det. Sammen med sin mor og far besøger dråbens langsomme puls. De næste dage tager han
han Energiakademiet, hvor han får foræret en dråben med sig overalt. Den oplever alle de samme
dråbe, som han tænder ved hjælp af sin krop. Han ting som han selv, og oplevelserne indlejres som
får dråben med sig bagefter, bærer rundt på den de visuelle spor i dens hukommelse.
næste dage, og langsomt begynder han at forstå
Samsø og det særlige, der sker derovre.
Derhjemme er Alf faldet i søvn. Det er længe siden
Der går en uge, og den lille familie skal tilbage
han kom hjem fra Samsø. Oppe fra hans reol er der
hverdagen og Århus. Da Alf står på færgens
noget, der lyser. Ikke kraftigt, men nok til, at man
bagerste dæk og bogstaveligt talt vinker farvel til
kan skimte det fra sengen. Dråben har levet rigtig
øen, summer hans hoved af alle de historier han
længe, og dens lys bliver svagere og svagere. Alf
nu kan fortælle. Han bliver lidt trist ved tanken
har været lidt bekymret for den, for selvom den
om, at ferien allerede er færdig, men dråben ligger
bare er en dråbe, er den alligevel blevet en god
trygt og blødt i lommen med alle de dejlige minder
ven. Nogle gange ryster han den lidt for at kigge
glødende fra sit indre. Han griber ned efter den
på de mange farver, og han prøver at genkende,
med hånden, skeler ned i lommen: joh, den lyser
hvor billederne mon stammer fra. Måske kan han
stadig. Han sender et sidste blik ind mod Samsø,
give den nye kræfter, hvis han bruger sin krop
og kan stadig ikke formulere det dér særlige, som
igen?
han fornemmede, men nu forstår han i det mindste.
Tiden til hinanden, energien fra kroppen, roen i
naturen, det stærke lys, og alt det, der lever.